Vingården pløjes af den svenske bonde
4. august 2009 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Vingården
Jeg stod i lang tid og overvejede om vingården skulle pløjes, eller der bare skulle graves græsklynger op i selve vinrækkerne. Men valget faldt på en pløjning, da jeg efter at have talt med en lokal svensk bonde, blev overbevist om at jorden havde godt af at blive vendt. Beslutningen var dermed taget.
Inden var jeg gået i gang med at klippe græsset helt ned til sokkeholderne. Og her dukkede den ene store sten op efter den anden. Her står jeg med den største. Den var vild tung skal jeg hilse at side!
Jeg havde målt op hvor der skulle pløjes, og sat små pæle ved hver række. Det hele så rigtig fint ud.
Men alle pælene måtte op igen, så traktoren kunne komme til. Gösta – den svenske bonde – gik en runde og planlagde sin pløjning.
“Det tog slet ikke så lang tid, og jorden ville have rigtig godt af det”, sagde den svenske bonde. Nu er det i hvert fald gjort.
Sådan: det var det! Jeg er måske alligevel lidt ærgerlig over pløjningen, for der er virkelig meget kvikgræs, og det poppede op lidt efter lidt mellem plovfugerne. Hmmm – nu må vi se hvordan vi kan takle den. For det er jo en økologisk vingård: her skal der ikke sprøjtes. Måske kraftig sort plast kan gøre det?







