Første vin skal fremstilles

7. november 2009 by  
Gemt under Vingården

Nu skulle det være – vin af egne druer. Dog ikke fra vingården, men fra drivhuset og fra haven. Vingården var jo først blevet plantet til i sommeren 2009, så det varer nogle år før der (forhåbentlig) kan høstes derfra. Og hvorfor spilde den kostbare tid på at vente? Jeg havde jo en masse druer fra både drivhuset og fra den vestvendte gavl. Nu skulle det være …

Druerne var af sorten Schuyler – en blå spisedrue, der dog også har vist sig at være yderst velegnet til at fremstille hvidvin og rosé af. Her får man altså ikke noget ud af at lave rødvin. Dertil skal der andre sorter til.

Her er høsten af mine egne druer – nå ja, det er jo kun for sjov …

Her er høsten af mine egne druer – nå ja, det er jo kun for sjov …

Druerne blev nænsomt plukket og presset i en i gammel saftslynge. Ja, jeg må tilstå, at jeg endnu ikke har investeret i hverken vinpresse eller andet udstyr, man skal bruge som vinmager. Jeg må lige se tiden an først. Derfor blev knusningen af druerne foretaget i en slynge. Om det var det optimale, tror jeg næppe – men det virkede efter hensigten, og jeg fik en mængde druemost på ca. 5 liter. Ikke meget vil mange måske sige. “Nej, og hvad så?” vil jeg så svare.

Druemosten havde en oechle på 93, hvilket betyder at der var rigelige mængder naturlig sukker i, til at gære op til ca. 12 % alkohol. Så kom gæren i under nænsom omrøring. Jeg fik sat gærlås i låget, og efter blot nogle få timer, var gæringen allerede i gang.

Efter kun 8 dage var gæringen overstået, og ochlen blev målt til bare 7. Vinen blev stukket om og tilsat en lille mængde svovl. Nu skulle den faktisk bare have lov at stå og hvile sig, til den har klaret op.

Opdatering

Jeg lavede den fejl at jeg hælde min færdiggærede vin på patentglas. Deraf kom der stor overflade på, hvilket resulteret i, at vinen oxiderede og deraf blev udrikkelig. Øv. Men det var jo kun første forsøg …

 

  • Webbooks

Kommentarer

5 kommentarer til “Første vin skal fremstilles”
  1. Frank siger:

    fin artikel, meget inspirerende for en ølbrygger og måske kommende vinbrygger.

    Jeg har 4 vinplanter ved en vestvendt muret garagevæg. De gror som ukrudt:-). Der kom nogle druer sidste år, men i år vælter klaserne allerede frem!
    Du brugte en slynge, altså en frugtpresser? Hvor meget gær/svovl kommer du i? Kan du evt. linke til en opskrift?

  2. Hej Frank
    Det kunne da være hyggeligt at du kom i gang med at lave vin. Det lyder da som om du har mulighed for det med alle de druer.

    Jeg brugte en frugtslynge i forbindelse med min første vin. Sidste år fandt jeg ud af, at det var meget nemmere at bruge en blender. Godt nok kværnes nogle af kernerne, men det går alligevel helt fint. Og så er det meget hurtigere!

    I år vil jeg bruge min hjemmelavede vinpresse. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå.

    Du spørger om en opskrift på vin. Egentlig handler det om at hælde gær på druemosten, og kun svovle (tilsætte sulfit) en meget lille smule. Først senere ved omstikning tilsættes yderligere sulfit. Jeg har netop opdateret min blog med et indlæg om den vin jeg lavede sidste år (og som blev rigtig god :-) ), så her kan du måske se mere om hvordan jeg gjorde?

    God fornøjelse med projektet …

    - Kenn

  3. Rand siger:

    Hej

    Det ser fantastik godt ud, jeg har også 3 vindrue planter og har givet 16 kilo, jeg vil gerne prøver fremstille min egen vin. Jeg vil gerne høre om, efter vinpresning, adskiller du saften gennem si eller hælder filter papir? Undskyld, jeg er helt ny, og det kan være at jeg spørge dumt.

  4. Hej Rand

    Vi kan kun blive klogere når vi spørger om noget vi ikke ved ;-) .
    Nu har jeg fået min egen presse, og her benytter jeg mig af et saftklæde som vin-massen hældes ned i. Herefter presser jeg med pressepladen, og al saften løber af uden der kommer for mange urenheder med. Der kommer jo et naturligt bundfald (urenheder og gærrester) i vinen, som under alle omstændigheder, skal sorteres fra ved omstikning.

    Jeg har netop selv høstet 18 kg. druer i går, og efter en tur gennem blenderen, hældte jeg vin-massen ned i saftklædet i pressen. Af presningen fik jeg næsten 12 liter vinmost, så jeg er ganske tilfreds. Nu er gærmosten sat i gang, og skal hældes på her i eftermiddag – og så er der snart mere vin :-) .

    Jeg har lavet et indlæg om en blommevin, jeg satte over for 14 dage siden. Her kan du se hvordan jeg bruger pressen (inde i pressetønden ligger saftklædet, men det kan ikke ses).

    Held og lykke med din vin …

    - Kenn

Trackbacks

Se her hvad andre siger om dette indlæg ...
  1. [...] erfaringerne fra sidste år blev, at vinen bestemt ikke må have stor overflade. Og i løbet af det år der gik fra min første [...]



Giv din mening til kende

- og hvis du har lyst, kan du jo også vise et billede sammen med din kommentar ved hjælp af en gravatar!