Det blev St. Hans

28. juni 2007 by Kenn Römer-Bruhn  
Gemt under Vingården

 I år måtte vi bryde en meget lang tradition, da mine forældre netop var flyttet fra deres hus. Nu var alt pakket sammen og stod og fyldte i sommerhuset. Og det var jo dér vi plejede at være, når nu en St. Hans aften falder i en weekend.

Middagen er sat på bordet, og venter blot på gæsterne.

Middagen er sat på bordet, og venter blot på gæsterne.

Men det lavede vi da blot om på, og jeg fik den gode idé at familien da kunne komme på besøg i vores torp i Sverige. Vejret i Danmark var ikke noget at skrive hjem om – regn i massevis. Men her oppe i Sverige – i ødegården – havde vi 24°C og sol hele dagen. Det var en skøn dag og en rigtig hyggelig aften, hvor vi også fik besøg af min onkel og faster, der også har hus i området i det sydlige Småland.

 

Det var en varm og hyggelig sankt hans – med god mad

Det var en varm og hyggelig sankt hans – med god mad

Sent om aftenen hyggede vi ved bålpladsen, fik god whisky og mandehørm i massevis – også selv om vore kvinder var med ;o) Da aftenen gik på hæld, og myg og knot begyndte deres jagttur på byttedyr (os), ryddede vi bordene og trak indendørs. Her fortsatte vi med god musik, gode historier til vi bogstaveligt fald i søvn.

 

Det var den aften …

Det var den aften …

  • Webbooks

Giv din mening til kende

- og hvis du har lyst, kan du jo også vise et billede sammen med din kommentar ved hjælp af en gravatar!