De første espalier sættes op i vingården
28. maj 2010 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Vingården
Da jeg kunne konstatere at der var liv og god vækst i mine vinplanter, var næste skridt at lave espalier til tre af vinrækkerne. Et espalier for hver række af de årsgamle vinplanter jeg fik af Knud.
Efter nøje research og en god snak med flere af medlemmerne fra Dansk Vinavl, vil jeg forsøge at lave espalier efter Sylvoz systemet med høj druezone. Derfor bliver højden også 2 meter, med øverste tråd ved 190 cm. Sylvoz systemet skulle dels sikre de spæde skud mod majfrost (og den er der jo en del af på disse kanter), dels en øget druemængde (og i en bedre kvalitet) og endelig bliver de nemmere at plukke. Oftest bliver Sylvoz systemet brugt til vinplanter med kraftig vækst, men jeg tror at jeg vil forsøge med alle mine sorter.





