Nectaroscordum siculum – Honningurt

Denne søde Honningurt – Nectaroscordum siculum – har smukke voksagtig klokke-formede blomster, der forgrener sig graciøst ud fra plantens midte. Blomsterne er cremehvide med purpur-rosa markeringer og et stænk af grøn i bunden på ydersiden og en smule mørkere indeni. Blomstringen er i forsommeren.

Her ses honning urt – Nectaroscordum siculum – inden udspring.

Planten stammer fra Frankrig og Italien, og er en nær slægtning til Allium. Den er ganske smuk i blomsterhaven, og plantens blade, der er trekantede i tværsnit, vrider sig når de vokser til – og har den karakteristiske lugt af løg, som kendetegner Allium så godt. De relativt kraftige stængler når en højde på 50 –75 cm, og afsluttes af blomsterklynger på 10 til 30 stk.

Nectaroscordum siculum er her sprunget ud med sine fine blomsterklokker.

Når blomstringen er slut, sker der det, at frøstandene vender sig mod himlen, hvilket får dem til at se spændende ud på en anderledes måde. Dette gælder både i havens bede, men også i buketter: For planten egner sig fantastisk i buketter i både afblomstret som i frisk tilstand. Honningurt – Nectaroscordum siculum – trives bedst i veldrænet jord, og tolererer desuden en del skygge – blot der ikke bliver alt for meget konkurrence fra andre planter.

Plantning

Løgene sættes  i ca. 10 cm dybde med en indbyrdes afstand på 8–10cm i sol eller delvis skygge. Gerne under store buske eller små træer, der endnu ikke har så megen løv i det sene forår. Er løgnene sat under optimale forhold, vil de kunne frøformere sig – og pryde blomsterhaven endnu mere.

Fritillaria Persica – Persisk Fritillaria

Mange tænker måske mest på Vibeæg eller Kejserkrone, når Fritillaria nævnes. Men der findes også andre typer, der er unikke og anderledes smukke. Og en af dem er Fritillaria Persica, som det nu skal handle om. Til forskel fra de almindelige Vibeæg, der er nemme at dyrke, kan det være lidt vanskeligere at få Fritillaria Persica til at trives.

Her er du nødt til at se lidt på plantens oprindelsessted: Navnet sladre vist, for Persica kommer fra Persien, som bekendt er området ved Iran, men også Tyrkiet, Syrien og Cypern har planten voksende vildt. Det vil sige, at det er varme steder – og derfor er det bedst at plante Fritillaria Persica et solrigt og veldrænet sted i haven – gerne op ad en sydvendt mur.

Her er mine Persiske Fritillariaer - Fritillaria Persica - allerede godt på vej i april måned.

I blomsterhaven er den på forsøgsbasis plantet i et af havens mest solrige bede, der samtidig er særdeles godt drænet, idet grus og sten er iblandet jorden. Pladsen er varm om sommeren, og det bliver interessant at se hvordan den kommer til at trives. Persisk fritillaria er helt vidunderlig – og i øvrigt meget større end Vibeæg. Planten bliver høj: 60–90 cm og bliver dermed også større end Kejserkronen – Fritillaria imperialis.

Fritillaria Persica er majestætisk i sin form og pragt.

Plant løgene dybt og giv planten flydende gødning i vækstsæsonen for optimal vækst. Lad blomsterne være for de kan nemt blive ødelagt ved berøring. Giv planten støtte, da den nemt kan vælte eller knække hvis den bliver høj.

Du bliver belønnet for de smukke blomster, hvis du sørger godt for den. Den får op til 30 smukke mørke purpurfarvede klokker, når den står optimalt. Jeg troede jeg måtte nøjes med lidt færre blomster, men det viste sig at der kom hele 33 purpurfarvede klokker på planten det første år. Det er simpelthen fantastisk …

Fritillaria Persica har mange flotte klokkeblomster i en helt speciel purpurfarve.

Penstemon ‘Pensham Plum Jerkum’– Rørblomst

Jeg kunne slet ikke stå for denne rørblomst-staude Penstemon 'Pensham Plum Jerkum', da jeg var forbi Wisley i Sydengland.

Rørblomst – Penstemon – fik jeg kendskab til i Wisley – det royale engelske haveselskabs have i Sydengland. Det er en køn staude, der dog kræver nogen vinterbeskyttelse for at kunne klare en kold vinter herhjemme. Jeg fik fingrene i en Penstem0n ‘Plum Jerkum’, der har purpur- til mørklillafarvede blomster, og den er sat i blomsterhavens purpur-bed mod vest.

Det er sådan mine Penstemon-drømme er. Om få år er billedet fra min egen blomsterhave.

Rørblomst har det med at blive træagtig ved basis, hvilket gør at ældre planter kan have det svært i kolde vintre. Derfor kan du med fordel tage stiklinger i sensommeren, og opbevare dem i et østligt koldt vindue gennem vinteren (fx sammen med stiklinger af pelargonier). Du kan også frøformere Penstemon, men de er ikke frøkonstante, og giver derfor forskelligt afkom. Den Penstemon jeg omtaler, kommer fra Pensham, og er en særlig vinterhårdfør type.

Skær planten ned til ca. 10 cm hvert forår, for at få pæne planter og en større blomstring.

Echinacea purpurea ‘Magnus’ – Purpur solhat

En smuk ensom Echinacea Purpurea 'Magnus' i blomsterhaven.

Denne purpur solhat er helt fantastisk med sine rosa/pink kurveblomster, der tiltrækker både bier, svirrefluer og sommerfugle. Bliver op til 90 cm og blomstrer juli – august, hvor den stortrives i fuld sol og veldrænet jord. Ynder at stå uden alt for generende naboplanter – dvs. den kan lide at have plads rundt om sig. Så vil den til gengæld vise sig fra sin allersmukkeste side.

I min blomsterhave har Purpur Solhat – Echinacea Purpurea 'Magnus' – fået den mest solrige plads.

Jeg har selvsået flere af mine Purpur Solhat – det er virkelig nemt!

Blodhassel – Corylus Maxima ‘Purpurea’

Vi er blevet forelsket i planter med purpurfarvede løv og blomster. Måske er det bare en trend, men ikke desto mindre en herlig nydelse rundt om i haven. Jeg har sat vores Blodhassel – Corylus Maxima ‘Purpurea’ – i haven ved drivhuset.

En Blodhassel - Corylus Maxima 'Purpurea' - blev plantet i 2010.

Blodhassel er et lille træ – eller stor busk om man vil – der bliver indtil 5 m høj. Det kønne purpur-farvede løv, er næsten ikke til at stå for. Desværre aftager farven gradvist, og bliver mere og mere grøn henover sommeren. Men det går nu nok. Planten får dekorative rakler før løvspring. Senere hen på efteråret kommer der små og få delikate nødder.

Trives bedst på næringsrig jord, helst på en beskyttet plads så vinden ikke flår i det dekorative løv. Som med den almindelige hassel, bør man efter en årrække tynde lidt ud ved skære de ældste grene bort. Planten kan også opstammes, hvilket giver plads til mindre vækster under den.

Løvet fra en Blodhassel bliver hen ad sæsonen mere og mere grønt.