Cynoglossum amabile ‘Mystery Pink’ – Kinesisk hundetunge / Kinesisk forglemmigej
august 22, 2010 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Farveoversigt, Havens planter, Pink, Sommerblomster
Cynoglossum amabile ‘Mystery Pink’ går under navnene ‘Kinesisk hundetunge’ eller ‘Kinesisk forglemmigej’, og er en flot sommerblomst med pink blomster. Fås også i en ren blå farve. Jeg har valgt den pinke, da den giver et farverigt spil sammen med andre blomster i rosa, lilla og hvide nuancer.
Den er ret nem at have med at gøre, og har du først haft den en gang i haven, vil du altid have den fremover. Den selvsår sig nemlig i rigelige mængder, men er dog nem at styre.





