Cynoglossum amabile ‘Mystery Pink’ – Kinesisk hundetunge / Kinesisk forglemmigej
august 22, 2010 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Farveoversigt, Havens forskellige planter, Pink, Sommerblomster
Cynoglossum amabile ‘Mystery Pink’ går under navnene ‘Kinesisk hundetunge’ eller ‘Kinesisk forglemmigej’, og er en flot sommerblomst med pink blomster. Fås også i en ren blå farve. Jeg har valgt den pinke, da den giver et farverigt spil sammen med andre blomster i rosa, lilla og hvide nuancer.
Den er ret nem at have med at gøre, og har du først haft den en gang i haven, vil du altid have den fremover. Den selvsår sig nemlig i rigelige mængder, men er dog nem at styre.
Digitalis purpurea ‘Alba’ – Fingerbøl, ren hvid
januar 24, 2010 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Farveoversigt, Havens forskellige planter, Hvid, Sommerblomster

Der skal altid være Digitalis purpurea ‘Alba’ – Fingerbøl i ren hvid farve i min blomsterhave.
At have Digitalis purpurea – Fingerbøl – i blomsterhaven er et must. Den giver karakter og alligevel et præg af noget vildt. Da den er nem at flytte rundt med gør at den kan passes ind alle steder. Men den har også tendens til at sprede sig på en forunderlig og naturlig måde, som kan være svær at efterligne. Derfor er den så skøn!
I den rene hvide udgave løftes planten yderligere, og bliver solitær på sin egen facon. Den passer ind alle steder – også i forgrunden af bedet, da den er meget slank.

Her ses et par Digitalis purpurea ‘Alba’ – Fingerbøl det første år.
Digitalis er en toårig plante, der får stedsegrøn bladroset det første år, og som folder sig ud i en kæmpe forvandling det næste år. Planten foretrækker skygge til halvskygge, men jeg har selv overraskende gode resultater med planten i fuld sol, hvor den kan blive næsten 2 m høj. Det er ret vildt. Planten tiltrækker en masse insekter og gør haven meget levende. Men husk at hele planten er giftig!

Alle typer Digitalis purpurea tiltrækker insekter, som det ses på dette billede.
Salvie – Salvia patens ‘Cambridge Blue’
januar 16, 2010 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Blå, Havens forskellige planter, Lys blå, Sommerblomster

En Salvia patens ‘Cambridge Blue’ som nærbillede.
En af de mest blå sommerblomster er Salvien – Salvia patens ‘Cambridge Blue’ . Det er en nem plante, der med sine fine blomster, vil pryde en blomsterhave ganske smukt. Jeg forspirer den selv omkring marts, og planter den ud sidst i maj. Planten bliver 50 – 60 cm høj, og stiller ikke store krav til jorden, men ynder til gengæld fuld sol til let halvskygge.

Denne lyseblå salvie er utrolig smuk, og er allerede godt i gang.

En af de mest blå sommerblomster er denne Salvia patens ‘Cambridge Blue’ – Salvie.
Tropaeolum majus ‘Milkmaid’ – Tallerkensmækker
januar 16, 2010 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Havens forskellige planter, Sartgul, Sommerblomster

En helt umodstålig Tropaeolum majus Milkmaid – Tallerkensmækker i lækker cremegul farve.
Blomsterkarse, tallerkensmækker eller landløber dækker alle navnet Tropaeolum majus på denne nemme sommerblomst, der dog ikke tåler den mindste frost. Blomster og blade kan nydes i salater, og blomster kan plukkes og sættes i små vaser på bordet. De runde blade har en skarp duft af karse, men blomsterne dufter fint parfumeret. Blomsterfarverne varierer fra pastelgule og laksefarvede til skarpt gule og knaldrøde farver. Der fås både fyldte og enkeltblomstrende sorter. Blomsterne pynter i enhver salatskål, og giver en sprød og fin skarp smag af karse. Forkultiveres eller sås direkte på friland sidst i april.

Tropaeolum majus Milkmaid – Tallerkensmækker klæder ethvert blomsterbed.
Cosmos bipinnatus – Stolt kavaler
januar 16, 2010 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Farveoversigt, Havens forskellige planter, Pink, Rosa, Sommerblomster
En af de nemmeste sommerblomster du kan tænke sig. Du kan så den direkte i bedet fra slutningen af april, eller fremavle den i store polystyrenkasser fra marts. Den bliver 80 – 120 cm høj, og trives på enhver jord. Planten er fintløvet og hurtigtvoksende, og blomstrer fra juni til frosten sætter ind. Smuk blomst til afskæring, som trives i både sol og halvskygge.

En smuk – og mere dæmpet farvenuance har denne Cosmos bipinnatus, der her står ganske solitært og stolt!
En af de nemmeste sommerblomster man kan tænke sig. Så den direkte i bedet fra slutningen af april, eller fremavl den i store polystyrenkasser fra marts. Den bliver 80 – 120 cm høj, og trives på enhver jord. Planten er fintløvet og hurtigtvoksende, og blomstre fra juni til frosten sætter ind. Smuk blomst til afskæring. Trives i sol/halvskygge.
Overblik
- Type: Etårig
- Vækst: Hurtigtvoksende
- Blomster: Enkelte, flade overlappende med gul midte
- Blade: Fintløvet fjerede, grønne
- Særligt: God snitblomst
- Blomstring: Juni – første frost
- Jord: Veldrænet, men fugtighedsbevarende
- Lys: Sol – halvskygge
- Placering: Blomsterbede
- Formering: Frø
- Såning indendørs: Marts
- Såning udendørs: April
- Højde: 80 – 120 cm
- Bredde: 80 cm
- Hjemsted: ?
- Bemærk: Meget nem
Laurentia hybrida ‘Avant-Garde Blue’ (Isotoma)
marts 3, 2009 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Blå, Farveoversigt, Lavendelblå, Lys blå, Sommerblomster

Denne Laurentia hybrida 'Avant-Garde Blue' er bare så skøn.
Denne – endnu ikke navngivet – sommerblomst er en nem og spændende plante, der trives i både krukker og bede. Den lyse lavendelblå-lilla farve er uimodståelig og er særlig egnet i en krukke i et halvskygget hjørne af terrassen, hvor den vil lyse op med sine stjerneformede blomster. I fuld sol vil den dog komme helt til sin ret, og kvittere med en masse blomster.Her bliver den ved med at blomstre lige indtil frosten kommer. Planten bliver ca. 25 – 30 cm høj og er rigtblomstrende med stjerneformede blomster. Foruden krukker, er den også nem i blomsterhaven, blot den står i fuld sol. I øvrigt blomstrer den tidligt, og det er jo herligt.

Har man plads, er Laurentia hybrida ‘Avant-Garde Blue’ simpelthen så bedårende smuk.
Planten har tildens at irritere sart hud, og bør undgås af folk med allergi. Men holder man sig fysisk fra den, og nøjes med at kigge på den, er den ikke til at stå for. I øvrigt dufter den skønt, og sender en svag parfumeduft ud over terrassen – især ved aftentide.

Laurentia hybrida ‘Avant-Garde Blue’ er nærmest helt magisk smuk.
Gilia capitata – Blåhoved
marts 2, 2009 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Blå, Farveoversigt, Sommerblomster
Denne skønne sommerblomst har ren blå farve, med kornblomstlignende blomster.Jeg bruger den som fyld hist og her, og den passer fint ind mange steder, da den er slank og ikke fylder så meget. Insekterne elsker den og den er meget nem at frøformere.
Verbena bonariensis – Kæmpe jernurt
marts 2, 2009 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Farveoversigt, Havens forskellige planter, Lilla, Sommerblomster
Lette lilla skærme svæver i sensommerhaven, og når solens stråler varmer skærmene op, summer bierne og henter nektar hos kæmpejernurten. Verbena bonariensis – Kæmpe jernurt – er en af sensommerens fineste og mest elegante planter. Det er egentlig en staude, men hos os optræder den kun som enårig. Den stammer fra Sydamerika, hvor den er vildvoksende i Brasilien og Argentina, hvor den vokser på solrige steder i en veldrænet jord, bl.a. sammen med store græsser.
Verbena bonariensis er en opret staude, som bliver op til godt 1 m høj. Den har fine mørkegrønne savtakkede blade, som dog ikke syner så meget, da blomsterne sidder på høje bladløse stilke. Fra august til oktober blomstrer den med lilla små blomster samlet i fine skærme. Blomsterne er fantastiske insektplanter, og både bier, sommerfugle og svirrefluer svæver omkring de fine skærme.
Kæmpejernurten overlever som regel ikke vores vinter, men i en god sommer modnes frøene, og den er så i stand til at så sig selv, og på den måde kommer jernurten næsten til at virke som en staude. Man kan om foråret købe den i enkelte planteskoler, men man kan sagtens selv lave planterne. Omkring marts måned sås de indendørs, og stilles i stuetemperatur nogle dage, derefter flyttes de til et køligt sted. Efter et par uger, skal de flyttes tilbage i stuetemperatur. Når de fine småplanter har fået sit andet sæt blade, kan de prikles i potter, som fortsat skal stå inde, men fra maj stilles de ud. Man kan plante dem på det blivende voksested, når de er begyndt at forgrene sig. De skal naturligvis plantes i fuld sol i en almindelig god havejord. Selv om det er en tørketålende plante, er det vigtigt at vande de nyudplantede småplanter, til de har fået godt fat.
Convolvulus tricolor ‘Blue Ensign’ – Jomfruskørt
marts 2, 2009 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Blå, Farveoversigt, Sommerblomster

Convolvulus tricolor ‘Blue Ensign’ – Jomfruskørt
Convolvulus tricolor – Jomfruskørt er en krybende plante med blå, tragtformede blomster med gul og hvid midte. Den er køn som krukkevækst eller på en solrig plads i blomsterhaven. Den bliver 30 – 40 cm høj, og sætter pris på en næringsrig og fugtighedsbevarende jord.
Delphinium cultorum Elatum ‘Guinevere’ – Ridderspore
marts 2, 2009 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Farveoversigt, Lavendelblå, Sart lys blå, Sommerblomster

En af blomsterhavens allerskønneste lavendelblå sommerblomster er denne ridderspore: Delphinium cultorum Elatum 'Guinevere'
Her er endnu en af mine favoritter som jeg bare må have hvert år i blomsterhaven. Den er simpelthen så overdådig og skøn, at man bliver afhængig af den. Den blomstrer ivrigt fra sidst i juni til september og er utrolig nem at have med at gøre.
Cleome hassleriana ‘Rose Queen’ – Edderkoppeblomst
marts 2, 2009 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Farveoversigt, Rosa, Sommerblomster

Cleome 'Rose Queen' er en stor og meget kraftig smuk sommerblomst.
En utrolig smuk plante der – når den først får fat – bare bliver ved og ved. Den bliver op til 180 cm og kræver en god og solrig plads. Mine får en fin plads bagest i blomsterhaven, og folder sig utrolig smukt ud. Bemærk at planten har en lidt udefinerbar duft, der ikke passer alle. Men hvad – den er jo så smuk.
Den trives i en god fugtighedsbevarende jord i fuld sol, og blomstrer fra midsommer til frosten tager den. Og når først planten går i stå og begynder at visne, gælder det om at komme af med den i en fart. For den kan stænke fælt af rådne fisk, hvis den får lov at stå. Så der er et lille forbehold med planten. Det gør dog intet – for når den først dør, er man alligevel ikke så meget i haven længere.

Det er nærmest et kunstværk denne Cleome hassleriana ‘Rose Queen’ kan præstere …
Crepis rubra – Høgeskæg
marts 2, 2009 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Farveoversigt, Havens forskellige planter, Pink, Rosa, Sommerblomster
Denne sommerblomst er ret nem at have med at gøre, og mit første bekendtskab med planten var i sæson 2009, hvor den blev sået i det tidlige forår.
Den spirer rimelig hurtigt, og vokser herefter stille og roligt, indtil den pludselig for alvor tager fat med væksten. Bladene ligner til forveksling en blanding mellem mælkebøtteblade og rucola-salatblade, og kan deraf måske afskrække nogen. Men ikke her – jeg har fået en ny favorit!
Blomsterne begynder som uudsprungne med nikkende hoveder, der senere rejser sig op ligesom valmuer. Og herefter springer den så ud i sin unikke skønhed og farve.
Nolana humifusa ‘Little Bells’ – Pokalblomst
marts 2, 2009 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Blå, Farveoversigt, Havens forskellige planter, Lys blå, Sommerblomster

Den lille fine krybende Nolana humifusa ‘Little Bells’ – Pokalblomst
Smuk lille krybende plante, der sætter fine tragtformede blå blomster. Planten bliver kun 15 – 20 cm høj, og er køn i både krukker og fx som kantplante eller i stenbedet. Den trives i almindelig havejord, og blomstrer hele sommeren. Dog skal de visne blomster helst fjernes, for at blomstringen kan fortsætte. Placeres solrigt for optimal vækst.
Såtidspunkt: Kan sås på friland fra marts til maj måned, og spiringen er nem …





















