Turen til Idre 2009
3. marts 2009 by Kenn Römer-Bruhn
Gemt under Lystfiskeri
Ja, så er planlægningen i fuld gang. Hytten er booket, og i år kan brormand og jeg boltre os på 120 kvm. luksus med udsigt over et fantastisk fjeldlandskab. Vi har fundet en hytte, hvor Storfjäten (en stor å / lille elv) kun ligger 200 m fra hytten. Åen har en god bestand af grov harr (store stallinger) og på nogle af de gennemstrømmende søer, er der endvidere gode chancer for store fjeldørreder (rödding). Det skal blive skønt! Der er endda adgang til en robåd og en kano med årer og pagajer og hvad dertil hører …

Her er jeg med min flotte vildørred fra Storåen i 2004. Ørreden blev taget på en Molly Bugger i det krystalklare vand.
Det skal blive herligt igen at få luftet fluestangen, og forhåbentlig listet nogle af de dejlige vilde ørreder på fluerne. Som sidst, vil vi forsøge at lave en online dagbog fra turen. Dette kan kun lade sig gøre hvis vi har forbindelse til nettet via 3’s netværk. Nu får vi se! Online-dagbogen vil derfor måske være tilgængelig fra forsiden og fra en menu i sidebaren – samt via dette link
)

Her ses Storfjäten og et særligt interessant vandfald, som vi skal vandre til.
Ovenstående billede viser et særligt interessant sted langs Storfjäten, hvor vi har tænkt os at fiske. Vi skal godt nok vandre næsten 6 km fra vejen (og 6 km tilbage igen), men så skulle der også komme en åbenbaring af ukendte dimensioner. Og forhåbentlig et fiske eventyr uden sammenligning. Vi får se … Vi er så langt væk fra vejen, at vi forhåbentlig både for set elge og bævere. Måske endda også spor efter ulve og oddere …
Odder
I følge Länsstyrelsen, Dalarnas Län har odderen stor fremgang i Storfjäten. Det skyldes elvens naturlige og uregulerede løb, der ikke har været rørt siden istiden. Der er dog stadig skovhugst i området, men det foregår kun på dispensation, og er ganske nøje kontrolleret. Vi kan med andre ord være heldige at se disse flotte dyr, og naturligvis tager jeg mit kamera med som jeg med lidt held og forsigtighed kan fotografere. Odderne i det område vi skal færdes i, er meget sky – omend chancerne for et møde er ganske stort, når vi kommer så langt væk fra grusvejen som vi gør.
Skønne elve og åer
Igen i år har vi naturligvis planlagt at besøge Storån, der er vores farvorit. Med de rigtige fiskebriller på, er det forholdsvis nemt at spotte vildørreden i vandet. Det næste er så at forsøge at få den på fluen. Fiskene er nemlig ekstremt sky og vandet fuldstændigt klart.

Min bror Finn med fluestangen midt i Storåns klare vand i 2004.
Naturligvis får du en opfølgning, når vi kommer hjem igen. Så – “Stay tuned” !!!




Hej
Jeg er selv på jagt efter en hytte i Sverige med elv i baghaven, så jeg ikke er afhængig af bil. Hvis I vil ud med det, kan jeg så ikke få information om den hytte i har fundet i år.
Mvh.
Jan
Vi bookede hytten sidste år, og allerede nu her i marts, er hytten booket til og med uge 39, hvor det efterfølgende er ved at være for koldt i fjeldet til at fiske.
Desuden er du simpelthen er nødt til at have bilen med dig rundt. Du kan selvfølgelig godt bevæge dig langs en å / elv en hel uge, men der er simpelthen så meget vandløb i det nordlige Dalarna, at man bare må snuse til det meste. Det er jo på den måde man finder sine helt egne hotspots.
Storån har hidtil været vores favorit (pæne ørreder og store stallinger), men lur mig om ikke Storfjäten også bliver det. Desuden har vi været rundt i området ved Fulufjeldet – en fantastisk nationalpark, hvor der pt. bor bjørne på den vestlige side af fjeldet. På den nordøstlige side ligger i øvrigt Sveriges højeste vandfald!
Tilbage til snakken omkring hytten: Vi har tidligere haft gode hytter ved Kringelfjorden, hvor vi også har haft både. Det kan varmt anbefales. Direkte eller over grusvejen til vandet, hvor vi har fanget ørreder, aborre og pæne gedder – og set bævere. I Kringelfjorden – der kommer fra Idresjön – findes også helt (sik) og ret store ørreder. Vi har talt med flere lokale, der fortæller om fisk på over 5 kg.
Området omkring Foskros er også godt, og der er mulighed for at finde lidt mindre hytter lige ved vandet. Her er der ret øde, hvis det er stilhed man ønsker. Der er godt med mindre stallinger og ørreder i de omkringliggende åer, der alle støder til Storån.
Brug google til at søge hytter
– held og lykke …
Hvis man vil fange store laks, sker det fra Tejn Havn inden længe, hvor Trollingmaster Bornholm afholdes. Men det er vist ikke den slags både, I henviser til, går jeg ud fra?
Jeg har også en gang fisket i Kringelfjorden og det er er meget fint sted at fiske. Jeg var sammen med nogen venner og vi havde også en båd som vi fisket fra. Så jeg kan osse anbefale Kringelfjorden.
-mj
Kender også til fiskeriet ved Idre. Især stallingsfiskeriet i Storån er godt. Har været heldig at fange mange pæne stalling. PR på 1600 gr i Storån. Hvad fanger i deroppe?
Glæder mig til at læse om jeres tur og om i ser nogle af de dyr du snakker om…… Jeg kunne godt tænke mig at kommer derop igen. God tur drenge……
Til Hytteleje i området ved Storån/Foskros vil jeg foreslå at i kontakter Roland Svensson i Foskros (Taxi) på tlf. 0046 25327000. Han har flere hytte til leje og sælger fiskekort – og er god for lidt råd og vejledning mv.
Venlig hilsen
Stig Nielsen
Hei alle dere som kjenner Storån.
Min samboer og jeg har planer om å padle (med kano) fra Foskros, gjennom Storån og helt til Rogen. Vi regner selvfølgelig med at vi på enkelte strekninger må bære kanoen forbi stryk/fosser og over noe land, men vi lurer på om det i det hele tatt er mulig å padle denne strekningen. Evt. tips o mottas også med stor takk.
Mvh
Vidar Løhre
Hej Vidar – jeg har aldrig set kanoer i Storån, og er heller ikke sikker på at du må. Kan man overhoved padle fra Storån til Rogen? Särna-Idre FVOF lagde for nogle få år siden en masse store sten ud i vifte-form, for at få en bedre ørredsamme op at stå, så det med kanoer på Storån … hmmm … Måske er der andre der ved mere?
God tur under alle omstændigheder …
- Kenn
Hej Vidar
Du kan padle fra Foskros op til Hällsjön og måske et par hundrede meter længere, men der er rimeligt kraftig modstrøm, og også flere steder der er meget lavvandet. Fra Hällsjön og videre op er det ikke muligt at padle. Der er strømmen simpelthen for stærk. Vi har padlet den modsatte vej i kajak, og det går lige. Hvis du skal på Rogen vil jeg anbefale at du tager turen fra den modsatte side – Start oppe hos “Rogen Per” på Käringssjön i det sødistrikt der ligger der. Fantastisk flot område, hvor der er et mylder af rener. Vi padlede til Reva på norgesgrænsen. Men pas på Rogen, vejret skifter meget hurtigt der oppe. Men området omkring Storån er et fantastisk lækkert fiskeområde med rigtigt mange muligheder.
venlig hilsen
Stig Nielsen