Fjeldfiskeri i Idre 2007

4. juni 2007 morgen

Så blev det endelig tid for den årlige tur til Idre i det nordlige Dalarna i Sverige. Hverken jeg selv eller min bror Finn kan vente til vi kommer derop. Mere end 900 km venter på os. Men det gør god rødvin og ost også. Og måske skal der også fiskes lidt efter ankomst. Hytten vi har lejet ligger nemlig lige ud til et strømstykke ved Idresjön. Denne side fortæller løbende om vores fiskeri – forhåbentlig dag for dag. Jeg har nemlig anskaffet mig et mobilt bredbåndsabonnement fra 3. Og det virker fint herhjemme i Danmark som i sommerhuset i Småland. Og med Mac’en skulle det jo gerne gå op i en højere enhed. Nu må vi se. Du kan som skrevet følge med dag for dag, og forhåbentlig bliver der også lagt billeder af fisk – mange fisk. Men igen – vi får se …

4. juni 2007 eftermiddag

Vel ankommet efter 921 kilometer helt hjemmefra – eller lidt over 10 timers kørsel fra sommerhuset i Småland – sidder vi lige nu og nyder en øl i shorts og korte ærmer. Det er 25°C varmt, og er næsten ikke til at forstå. Vi er fremme. Vi er trætte. Men samtidig er vi i særdeles godt humør, og har allerede lagt planer for morgendagens fiskeri. Vi starter tidlig morgen i Storån – mon ikke der venter en ørrede eller to på vores fluer ..? Og tænk – birken er sprunget helt ud. Her er fred og ro, og nu glider endnu en tår øl i ganens dyb.

Vi nåede en temperatur på ikke mindre end 25°C

5. juni 2007

Ja, nu stod vi op kl. 5.56. Vi skulle egentlig have været oppe kl. 5.00, men vi sov lige så godt (!) Det tager åbenbart lidt længere tid at komme i gang, når man har rundet de 40 år, så vi var først ude af døren kl. 7:30. Vi tog til den øverste del af storån, hvor vejen var meget bulet og ujævn. Godt bilen er højbenet. Storån er på det øverste stykke – der hvor fiskekortet dækker – ikke så bred, og den kan nemt forseres. Der er en del ret dybe pools, og ellers mange stræk med fosende vand. Og det viste sig at være en god idé at tage helt op. For kun efter 4 kast med tørfluen, havde Finn en flot ørred på.

Finn med turens største ørred på nøjagtig 500 gr.

Det var en afsindig varm dag, hvor temperaturen faktisk nåede op på hele 28°C ..! Vi gik rundt i vaders, og svedte helt vildt. Vi havde alt for lidt at drikke med, så Kenn tog nogle slurke af åens klare vand. Det ville Finn ikke, så han blev faktisk lidt svimmel og måtte sidde ned i skyggen et par gange. Men nu var det jo også ham, der havde fanget dagens fisk. Fisken fik i øvrigt sin frihed igen – man er jo en rigtig lystfisker …

Et view over den fantastiske å Storån.

Med sådan en skøn og alt for varm dag, var man fristet til at springe i åen. Men vandet var stadig ret koldt. Det gode vejr tog i øvrigt slet ingen vind med sig – det var fuldstændigt vindstille. Kenn havde sine nye polariserende solbriller på hele dagen, og med dem på, kan man se fiskene i vandet, selv om solens reflekser normalt ville havde gjort det umuligt. Kenn havde da også bid en enkelt gang, og han kunne også se at en kilosørred var på jagt efter en af hans Wolly Bugger’ere (flue). Så alt i alt en god dag. Dog virkede Kenns mac-dims med 3’s netværk ikke, så vi har “lånt” os adgang via et trådløst netværk … Vi må se hvornår vi næste gang kan logge på igen …

Der var fuldstændigt vindstille i dag. Billedet er fra Hällsjön.

Billedet er ikke vendt på hovedet, men gav en meget god effekt, ikk' ..?

6. juni 2007

I dag stod Kenn op lidt i otte, og ordnede morgenmaden indtil Finn stod træt op kl. 8:30. Temperaturen var allerede 20°C, og vi havde endnu en varm dag i sigte. Vi havde planlagt at tage til søen Jämngäddtjärn – en tjärn er en fjeldsø. Her har vi fået at vide at der er ørreder i søen, og vi syntes at vi havde brug for en dag uden vaders på! Her ville vi forsøge os – først med orm og siden med blink.

Her nydes en herlig frokost med flot udsigt

Ormene blev sat på, men de gav aldrig noget. Derfor satte Kenn et 28 gr. blink på sin stang, og kastede ud. Svonk – en gedde på 1,6 kg havde bidt sig solidt fast. Skønt – endelig en fisk til Kenn! Vi spiste frokost ved søen, og pakkede ned bagefter for at finde vej til et spændende stykke med stallinger.

Kenns fine gedde fra en tjärn

Det spændende stykke havde faktisk fisk. Kenn havde en fin fisk på en tørflue, men den hoppede desværre af lige inden han tog den op. Finn havde nogle gode nap, men ellers ikke noget. Kenn skiftede bagefter til en nymfe, og svingede fluestangen opstrøms. Og nu sad en lille ørred på. Kenns dag var reddet.
Herefter tog vi længere opstrøms, og havde skiftet til spinnestænger. Vi fandt en enorm dyb pool, og her fangede Finn to små gedder. Da klokken blev lidt i otte, mente vi at det var tid til at komme hjem igen. Vi skulle jo have gode bøffer denne dag, der i øvrigt er Sveriges nationaldag. På vejen hjem fra dagens fisketur, mødte vi et rensdyr i vejkanten – ret hyggeligt …

7. juni 2007

Ja, vi kunne jo ikke logge på i dag. Så derfor er dagens blog først tilgængelig nu. Men igen var vi oppe ved otte-tiden med frisk varmt brød (fra i går) og kaffe. I dag skulle turen gå til Fulan – et åløb med en god bestand af mindre ørreder og stalling i meget smukke omgivelser. Fulan er i dag stadig påvirket af den naturkatastrofe, der i 1997 bogstaveligt skyldede åen igennem. På 24 timer faldt der 400 mm regn, som ophobede sig i bjerget Fulufjeldet. Pludselig gav klippeblokkene efter, og ned ad bjerget flød en 6 meter høj flodbølge gennem Göljån og videre ned til Fulan. Flodbølgen tog alt med sig – træer på 30 meters højde og en masse klipper og sten. Alle fisk blev skyldet ned i de større elve, så derfor er bestanden stadig ikke så “god” endnu.

Alt er ødelagt efter den store flodbølge. Billedet er fra en brochure

Men vi kom jo for at fiske. Og vi fiskede og fiskede – uden det store resultat. Vi skiftede derfor plads, og fandt en god én lige ved åen lidt længere nede. Her fik Kenn kort efter en lille ørred på en majflue, og så var dagen jo ligesom reddet for ham. Kort efter kom endnu en ørred på Kenns krog – denne gang på en grøn kuglehovednymfe. Finn så helt opgivende ud, men fik så endelig bid – en mikroskopisk ørred, der nappede hans nymfe. Og så fik Kenn igen bid – denne gang turens første stalling.

Finn kæmper ihærdigt for at fange fisk - dog uden det store held, for det var jävle varmt!

Finn sidder i skyggen og slapper af ved Fuluelven. Bemærk den lave vandstand, der gjorde fiskeriet vanskeligt.

Kenn med sin bette stalling – den måtte lade livet, så vi kunne smage lidt sushi

Stallingen blev nænsomt fileteret, og marineret i olivenolie og limesaft. Herefter tilsatte Kenn lidt friske krydderier fra haven, og supplerede med sorte oliven og saltristede græskarkerner. Måltidet blev spist med stor begejsring – tænk sushi på stallingmanér .!? Supermørt og dejligt. Vi delte i øvrigt en flaske hvidvin med creme de cassis – skønt!

Her er sushi a'la stalling.

Der hvor vi sad, var der forresten næsten ingen myg eller knot. For én ting har vi lært. Når der er så varmt som vi har haft det på denne tur, så kommer både myg og knot flyvende i hobetal. Men færdes man hvor der er birketræer, er der faktisk slet ikke så mange. Måske et godt råd til andre? Vi kom ikke forbi det “trådløse” netværk denne dag, så derfor måtte dagens blog vente til den næste …

8. juni 2007

Vi var tidligt oppe i dag, og tog denne gang til Storåns nedre del. Her så vi stallinger tage fluer i overfladen på hele åen. Derfor var vi optimistiske, for selvfølgelig skulle nogle af disse stallinger på vores fluer.
Nu var det sådan at der lige på dette sted, var det meste af Sveriges myggebestand. Hold da helt op. Vi var begge lige ved at gå amok og blive hysteriske. Vi fik dog hurtigt vaders på, og gik ud i åen. Men myggene fulgte vores vej, og de bed som aldrig før. Først da solen kiggede frem mellem de skyer, der endelig var kommet på himlen, lykkedes det os at blive fri for dem. Nu skulle der fiskes. Men desværre skulle det ikke gå sådan i dag. For selvom vi fiskede og fiskede, var der ikke held. Vi badede næsten hele vores artilleri af fluer og nymfer – alt sammen forgæves. Stort suk!
Derfor tog vi videre til Sörelven, for dér måtte da være fisk. Men igen ingen fisk. Så videre til Idre by, hvor vi købte en fortjent is til at svale os på.

Udsigt over Sörelven – men ingen fisk i dag

Måske var det ikke stallinger og ørreder vi skulle forsøge at fange, men derimod nogle gedder og aborrer. Beslutningen var taget, og vi søgte nu efter nogle søer i fjeldet. Men igen – ingen fisk til os. Videre til en anden sø, men heller ingen fisk dér! Nu var vi ved at blive godt trætte. Tænk en dag uden fisk !!! Nå, men sådan skulle den 8, juni 2007 åbenbart gå.

Når der nu ingen fisk var, kunne vi lige så godt kigge på insekter.

En lille opløftnning var dog at vi igen så et rensdyr, mens vi var midt inde i en skov på fjeldet ved Sörelvens “udspring”. Skovvejen gik fra rute 70 og ca. 15 km ad en bumlet grusvej, så man blev helt ør i hovedet af alle de bump …

Rensdyret der forstyrrede os på skovvejen

NB
Det trådløse netværk som vi hidtil havde “lånt”, var taget ned og var borte – øv. Men nu kunne Kenns 3 usb-dims pludselig godt virke. Så lidt heldige var vi måske alligevel – hmmm …

9. juni 2007

De satans myg. Hvorfor findes de? De satans myg. Hvorfor skal vi have dem? I Sverige findes verdens største myg. De har 8 vinger og er forsynet med 4 motorer på hver vinge. Og deres våben er en kodyl stor og næsten livsfarlig snabel, som den med stor lyst hygger sig med at bore ned i vores blodårer. Kun for at formere sig yderligere, så dens afkom kan komme efter os. Vi har fået den opfattelse, at hvis en myg har undgået vores klapsalver, flyver den hen til sin familie og sladrer. Herefter kommer flere hundreder myg så flyvende hen mod min bror og jeg – kun for at hævne sig. Og for at suge blod. Blod for at formere sig igen, igen og igen.

Hæ, hæ ... Nogle af de satans myg måtte lade livet. Denne bunke myg er klapsalvet på et par minutter!

Mon ikke man kan konkludere at myg er kommet for blive. Ikke desto mindre er det derfor, vi har valgt dette tidspunkt på året for vores fisketur. Normalt er det jo ca. 8-15°C, og myggene kommer først i slutningen af juni. Derfor tager vi også normalt af sted i starten af juni – med det formål at der netop ingen myg må være på fisketuren .!?
Men med næsten 30°C formerer myggene sig i så store hobetal, at end ikke en statsautoriseret revisor kan følge med. Føj for den. Myg har vi fået nok af. Hvor herre bevares om man må sige .!? De satans myg …
Så fik vi afløb for vores frustrationer, og kan fortsætte dagens blog. Egentlig kunne vi også skrive et indlæg om den pokkers varme, men det er et helt andet kapitel. Men med en lille indskydelse, har varmen fået skylden for at vores fiskeri på årets tur til Idre, var så fiskesvag som den nu blev.

I dag stod Finn op som den første, og startede op på morgenmaden. Vi var dog først ude ved 10-tiden, efter at have nydt kaffen i næsten 24°C på varandaen i hytten. Vi tog til Burusjön, der ligger oppe forbi Idrefjeld. Vi var der sidste år, hvor vores far og onkel havde held med at fange et par pæne ørreder.

Far og onkel ved Burusjön i Idre sidste år (2006)

Ved Burusjön blev vi hele dagen, for der var ikke så mange myg, og kun en lille mængde knot – og så skovmyrer, der bed Kenn igen og igen.

Finn og mig ved Burusjön (2007).

Pludselig rykkede det i Finns fiskestang, og sørma’ om der ikke var en lille fin ørred på. Og det var desværre dagens eneste og turens sidste fisk.

Idreturens sidste fisk – Finns ørred på ??? gr.

Vi skal være ude af hytten kl. 10 i morgen, men har bestemt os for at tage ned i Kenns sommerhus for at forsøge lidt medefiskeri på Helgeå. Så fisketuren fortsætter skam …

10. juni 2007

Ja, dagen i dag gik så med at køre fra Idre til Småland, hvor Kenn har sommerhus. Vi kørte i næsten 30°C varme – godt man har aircondition i bilen. Med kun et stop i Phillipstad, hvor frokosten hurtigt blev indtaget, var vi hurtigt fremme (ca. 8 timer) og kunne nyde en kælderkold JuleTuborg i et grønt og sommerligt Småland med fuglesang – og slet ingen myg …

11. juni 2007

Her på feriens sidste dag, startede vi igen ud med en god omgang morgemad og kaffe. Herefter tog vi til vores så velkendte “Døbelsving” for at forsøge at fange nogle store døbler (en døbel er en stor bundfisk, der fighter som en god ørred). Men der kom ingen døbler. Til gengæld kom der hele 6 fisk på Finns krog, og bare to på Kenns. Finn var endda så heldig, at han fangede en brasen på 1,2 kg – en god bradepande!
Vi rundede igen de 30°C, og vi sluttede fiskeriet, da et tordenvejr kom ind over Helgeå. Det var nok lidt for farligt, mente vi (!) Herefter tog vi et smut til Älmhult for at spise en god hjemmelavet is, og kigge lidt på de forretninger der var. Vi handlede ind til aftensmad, og lige nu sidder vi og sveder over en kold Belhaven (Scottish Ale).

Og det var så den tur …