Et fiskeeventyr i Grønland – del 2

Fortsat fra første del af dagbogen.

Dag 3 – 15.08.2002

Vi vågnede igen tidligt – det må have noget med klimaet at gøre. Morgenmaden blev hurtigt indtaget, og så var det ellers blevet nedpakningstid. For at pakke rygsækkene ordentligt, måtte alt ud og ligge på jorden. Herefter – lidt efter lidt – kunne tingene komme på deres rette pladser. Det hele tog vel en times tid at pakke, men så var vi også klar til afgang.

Op på med rygsækkene, der var blevet en (meget lille) smule lettere – og så mod søen. Det hele skulle klares på den sti, vi havde fundet dagen før, da den var meget nem at gå på. Turen gik imidlertid jævnt opad, og efter kun 10 minutter måtte jeg have et hvil. jeg var total flad !!! For pokker hvor var det hårdt. Jeg måtte lige sidde et øjeblik, for at få pusten igen. Steen stod og så på mig, som om jeg ikke var rigtig klog. Jeg forstod det nu heller ikke. Men jeg måtte simpelthen holde et hvil. Og det var virkeligt sejt at få rygsækken på igen – hold da helt fest … Men vi skulle jo videre, og det lykkedes da også at komme i gang igen og ind i en rytme. For man er nødt til at have en rytme. Men det var stadig hårdt. Vi havde ikke fået fyldt vores kropslige vanddepoter helt op inden afgang, så vi blev begge hurtig meget tørstige. Og vi svedte tran – i dén grad !!! Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at der ikke var en sky på himlen og slet ingen vind. Det var virkelig varmt. Men så krydsede en lille bæk endelig vores sti. Her blev rygsækkene smidt i en fart, og så lignede vi vel nogle stakkels vandrere, der havde været for lang tid i Sahara. Vi bælede vandet i os – skønt … Tørsten blev stillet, og sjovt nok dukkede en fjeldrype op lige ved siden af os.

Vi så en flot og nysgerrig fjeldrype på vej fra den første camp til den næste.

En flot fugl – der vist nok også smager ret godt … Hmmm … Vi var jo egentlig ikke på jagt – vi var vel på fisketur. Fuglen blev i stedet fotograferet. Nu slappede vi lidt mere af, og vores bluser blev lagt til tørre – de var gennemblødte af sved. Vi kunne sole os på en klippe og det var dejligt varmt. Oppe på en fjeldtop sad en fanger med sit gevær. Han sad i skrædderstilling og skuede ud over fjeldene, uden at røre på sig. Ensomt liv tænkte vi vist begge. Nå – men videre skulle vi jo …

Camp nummer to ville vi slå op her et sted.

Efter at have gået i mere end tre timer, kom søen endelig til syne. Det var en enorm stor sø, og vi slog lejr dér hvor elven tog sit udløb fra søen. Omgivelserne kan dårligt beskrives – der var høje fjelde til alle sider. Der var grønne enge og golde stenmarker. Og så kunne vi se flere moskusokser, som græssede nogle hundreder meter fra os. Et sceneri uden lige – fantastisk! Ikke længe efter at teltet var slået op, indtog vi vores frokost. Denne gang var det igen suppe med nudler. Skønt! Indisk karrysuppe – og så krydrede vi den med ekstra meget peber. Hvorfor ikke ..? Og den frokost fik godt nok sat gang i blodomløbet. Vejret viste sig fra sin absolut bedste side. Der var overhovedet ingen vind, og himlen var dyb isblå. Jeg ville lige tjekke termometret – det viste +20° C i skyggen ..! Tænk +20° C i skyggen på Grønland! Surrealistisk – vi nød solens varme, og vi var kun iført vores underbukser, for vi havde aldrig overvejet at medbringe shorts.

Helt vindstille var det, så fluegrejet blev gjort klar til brug. Nu skulle der fiskes!

Nu skulle der fiskes – var der mon fisk i elven så langt oppe? Vi tog vores fluestænger og begav os ned mod elven. I søens overgang til elven, var der en masse små kanaler. Ja faktisk var det et helt delta. Og det var i dette delta vi prøvede lykken. Vi gik hver sin vej, for der skulle lidt ekstra plads til, når to amatører skulle i gang med deres fluefiskeri. Hov – dér var en fisk. Og dér ..! Det ligefrem myldrede med fisk. De var dog ikke så store som vi havde håbet – men de var der. Nu så jeg en fisk inde mellem nogle småøer. Fluen fik jeg bakset over mod den – men ak! Jeg fik i stedet plasket linen pladask med i vandet – og væk var fisken. Jeg gik videre – og dér … Igen en fisk. Ganske vist ikke så stor – men en fisk. Denne gang blev der lagt lidt mere følelse i kastet. Og SKVIMP – fisken svømmede straks rundt med min flue i munden. Hæ, hæ … Det var jo alligevel sjovt det her. Vi fik begge fanget en hel del, men vi tog kun de største med, og som vi vidste vi kunne spise. Resten fik naturligvis friheden tilbage …

En flot fjeldørred taget på en lille vådflue – og så smagte den himmelsk.

Der blev tændt bål, og fiskene blev denne aften grillet. Den lille “indsø” vi lå ved, var spejlblank, og der var en stemning som taget ud af en god film. Vi sagde tak for den dag, og krøb i soveposerne …

Dag 4 – 16.08.2002

Vi vågnede kun en time efter vi var faldet i søvn. En storm rasede, og vores telt var ved at blæse omkuld. Teltdugen slog ned i hovederne på os. For katten hvor det blæste. Blæst, blæst – det var nærmere orkan. Orkanen Robinson … Vi blev ret nervøse om teltet kunne holde. Men gudskelov havde vi lånt et professionelt telt af nogle af Steens venner. De havde selv brugt teltet på en bjergtur til Kilimanjaro i Afrika. Et rigtig godt telt. Tænk hvis vi havde haft et ‘almindeligt’ telt med. Vi fik i øvrigt ikke sovet ret meget den nat.

Vores udstyr og grej var blæst væk fra teltets apsis i løbet af natten, men vi fandt gudskelov det hele igen.

Om morgenen konstaterede vi, at vores hapengut var blæst væk og lå rundt omkring. Selv nogle af tingene fra vores apsis, var revet væk af vinden. Gudskelov fandt vi det hele i pilekrattet rundt om os. Men det tog nogen tid at finde det hele. Vores morgenmad blev indtaget i læ for vinden, for det blæste stadig temmelig meget. Vi fandt en lille bakke, hvor vinden hylede hen over: her var vi da i det mindste i nogenlunde læ. Og tænk – nu regnede det pludselig også … Hmmm … Fra sol og ingen vind dagen før, til blæst og regn her til morgen.

Vi var nødt til at fiske, for at få mad på bordet når det blev aften. Og da der ikke var belæg for fluefiskeri i blæsten, tog vi spinnestængerne med. Vi fiskede langs nogle mindre pools, og der var virkelig mange fisk. Jeg fangede selv mere end 30 fisk, så det var pludselig personlig rekord i ørred-optagning. Desværre var fiskene stadig ikke særlig store, men 4 stk. blev lagt til side til aftensmaden. Ellers fik vi tiden til at gå med en rask vandretur. Vi var kun lige kommet over en bakke, før vi kunne se en flok moskusokser. Faktisk så vi disse enorme dyr hver eneste dag ..! Fasinerende … Som vi vandrede rundt, blev det efterhånden til en klatretur. Vi besluttede nemlig at bestige en fjeldtop. Der var en fantastisk udsigt fra toppen. Og lige her på toppen, begyndte det at øse ned. Regnen piskede i stormen, så vi måtte søge læ af en stor klippeblok. Det var en rigtig kold og klam fornøjelse. Temperaturen havde ikke været over 8° C denne dag, men det føltes som frostvejr. På vej ned fra toppen, så vi en selvdød moskusokse med hoved og skellet samt pels hist og her. Der lå mange skeletter rundt omkring – dels af disse store dyr, men også af rener, ræve samt nogle mindre gnavere vi ikke kunne artsbestemme. Mon det var fra sneharer .?! Så selvom denne dag var en rigtig øv-dag, oplevede vi alligevel en masse.

Vi måtte søge læ bag en stor sten for storm og regn.

Vi besluttede at hvis vejret næste dag stadig var dårligt, ville vi pakke sammen og drage nedad igen. Mod en stor pool, hvor vi sikkert kunne fange disse store fisk, som vi egentlig var kommet efter. Men som aften kom nærmere, forsvandt blæsten som dug for solen.

Solen titter frem efter stormen.

Og solen kom et kort øjeblik frem – en meget skøn og nærmest surrealistisk scene. Aftensmaden blev indtaget med største nydelse – ørreder over grill, og pludselig begyndte det igen at blæse op ..!

Vi sov hurtigt, da vi endelig kravlede til køjs …

Dag 5 – 17.08.2002

Denne nat vågnede vi med et sæt, da teltet igen var ved at flyve væk. Det stormede simpelhen bare SÅ vildt. Vi havde imidlertid stormsikret teltet yderligere med ekstra barduner aftenen inden, med baggrund i den forrige nats begivenhed.

Da vi endelig stod op, havde vinden lagt sig en smule, men vi holdt fast i gårdagens beslutning om at pakke sammen. Så efter morgenmaden (den med pulvermælk), fik vi pakket det hele sammen og ned i rygsækkene. Vi vandrede kun lidt over en time, før vi fandt det perfekte sted, med læ fra alle sider. Nu var vi da forberedt på det værste uvejr. Vores nye camp lå så vi havde et lille stykke vej til frisk vand. Til gengæld hentede vi vandet i den smukkeste pool, hvor vejen dertil gik gennem en lille kløft. Meget smukt – men mon der også var fisk i denne lille pool ..?

Der var flere pools rundt om vores nye camp. Og de skulle naturligvis afprøves …

Og så var det, at vi tog endnu en vigtig beslutning – vi ville fiske !!! Men da det stadig blæste, måtte vi igen tage spinnestængerne med. Vi fiskede lidt rundt omkring og havnede til sidst ved en stor skøn pool med et gigantisk vandfald lige bag ved. Nu ville vejret sådan, at vinden lagde sig og solen begyndte at skinne – hvilken nydelse. Vi fangede en del fisk i samme pool, og tog fisk med op til campen til senere brug. Nu måtte jeg lige tjekke temperaturen, for vi svedte faktisk. Og termometret viste +19° C i skyggen!!! Tænk hvor vejret dog kan skifte fra den ene yderlighed til den anden.

Vi hentede kviste og kvas til den rygeovn vi havde bygget. Nu skulle vi have fisk på en ny måde!

Vi begyndte at bygge en rygeovn – det var faktisk rigtig sjovt. En tunnel skulle lede luft ind i et ‘brændkammer’. Her skulle flammerne brænde op i en flad sten, som var lagt på tværs. Det var så meningen at denne sten skulle blive glohed. Her kunne man så lægge kvas til røgelse. Ovenover kunne risten ligge. Systemet blev sat i gang – og vi havde ingen problemer med at få disse bål til at brænde. Øvelse gør mester – i ordets bogstaveligste forstand. Der var nu godt fut i bålet, som trak godt med luft ind nedefra via vores luftkanal. Det virkede som forudset. Smart..! Og nu fik vi turens bedste fisk: nyrøgede fjeldørreder. Mums!!! Mens vi spiste faldt temperaturen igen drastisk. Da vi gik i seng var det kun +7° C, og nu begyndte det at regne igen. Klokken var kun 21:00, men vi var så trætte, at vi bare måtte i poserne …

Dag 6 – 18.08.2002

Det var Steens fødselsdag i dag – tænk 30 år ..! Jeg havde derfor sat 30 små flag på teltet – indvendigt. De skulle ellers have siddet udvendigt, men det regnede. Og temperaturen var kun +2°C, så det var fucking skide koldt (undskyld sproget, men så koldt var det altså). Mens Steen lavede kaffe, pustede jeg to store balloner op, hvor der stod ‘Happy Birthday’ – lidt sjov skulle der jo være. Ved kaffen gav jeg Steen en pakke som han åbnede – to æg.!? Uhmmm – noget andet mad end vi ellers havde fået de sidste mange dage. Dejligt tilskud. Æggene var gudskelov stadig hele, så de blev tilberedt som kogte æg. Og til sidst skulle han selvfølgelig også have en gave – en peberkværn ..! Manden var jo ikke gift endnu.

Det var en råkold og våd dag.

Det regnede stadig, og vi besluttede at gå en tur. Rart med lidt adspredelse, men for pokker et elendigt vejr. Nu blæste det sørma’ også op endnu engang, og vi søgte læ ved nogle klipper. Vi havde sådan glædet os til at fluefiske, men det var helt umuligt – møgvejr! Denne dags varmest målte temperatur var kun knapt +5°C. Og det silede ned. Men der var ingen vej udenom. Vi skulle have fisk på bordet. Aftensmaden ventede adskillige timer forude – men fiskes – det skulle der. Vi iførte os derfor vores medbragte regntøj, og tog af sted med fiskestængerne i hænderne.

Der var stort set ingen fisk i dag. Vi fiskede et pænt stykke nedad – i samtlige pools. Det regnede og regnede – mon det var grunden? I det hele taget var det som om, der ikke gjaldt nogen regler for fiskeri i denne elv. Den ene dag var der masser af fisk – den anden dag slet ingen. Eller også var det sådan, at der enten var nogle enkelte store, eller også en masse småfisk. Det var rimeligt frustrerende …

Endelig – mens tankerne nærmere lå hos vejrguderne – SLAM ..! Min gode gamle røde spinner var havnet i munden af en ordentlig fætter. Jeg stod ved en lille pool, hvor en fisk havde nappet spinneren lige i kanten af den stærke strøm. Jeg kunne se da den tog spinneren, og selvom min bremse var sat godt til, tog fisken bare line af. Den kæmpede totalt vildt, men det var også en temmelig stor fisk jeg kunne se nede i vandet. Jeg kunne dårligt holde den til, da den pludselig tog et ordentlig spring og faldt over en klippesten i vandet. Spræk – linen knækkede. Og linen var en 0,18 mm fireline – helt frisk line … Suk, min smukke og meget store fisk var væk. Og mine tanker faldt hurtigt hen på den stakkels fisk, der havde min spinner i munden. Stakkels fisk … Vi fik kun 4 småfisk, som endte deres dage på et regnfuldt bål. Hmmm … Trist dag. Men det var jo også min fætters fødselsdag.

Sov godt – det var den dag – og det regnede sgu’ stadig mens jeg skrev dette …

Dag 7 – 19.08.2002

Det var gudskelov tørvejr da vi vågende. Og vi var bestemt opsat på at kravle ned ad fjeldet igen. Hér havde vi ikke lyst at ligge i telt længere – den foregående dag havde været meget træls og vi var gennemkolde. Vi spiste derfor vores morgenmad, som vi havde gjort de sidste mange dage. Og pludselig klarede vejret faktisk op. Derfor var humøret helt i top, da telt og happengut blev pakket ned.

På med rygsækkene, og så ellers ned ad fjeldet, langs elven, mod udmundingen … Nu var rygsækkene ikke så tunge, og det var heller ikke så vanskeligt at vandre med dem længere. Vi nåede endelig i bunden af elven … En vandretur på godt et par timer. Så skulle vi finde et sted at campe den sidste nat i fjeldet. Stedet blev et goldt sted med næsten ingen vegetation, men med mange sten. Og elven havde vi lige i ‘baghaven’. Campen blev slået op, og rygsækkene blev tømt fuldstændigt. Nu kunne alle vores ting lægges til tørre. Det meste var nemlig blevet temmeligt vådt, med al den regn vi havde fået de sidste par dage. Men der var et stort hul i skyerne, og solen bagte lige ned på os. Pragtfuldt! Vidunderligt! Skønt! Dejligt..!

Her ved elvens udmunding fik jeg en opgænger, der var blank som sølv.

Og så skulle der fiskes – det var jo den sidste fiskedag. Jeg startede i elvens udmunding, men dér var bestemt ingen fisk. Min fætter prøvede også, men han havde heller ikke heldet med sig her. Så spottede jeg en pool lidt længere oppe – og dér – jeg så en fisk springe ud af vandet. Og endnu engang! Den måtte jeg have fat i. Så jeg gennemfiskede poolen, og allerede i femte kast, sagde det SLAMP. En flot fisk lige under kiloet, der gav mig en god fight. Jeg var taknemlig, men den måtte alligevel lade livet, for jeg var ikke helt sikker på om vi overhovedet ville fange mere denne dag. Jeg bad vist til en eller anden gud om, at fiskene vi fangede i dag måtte være større end de sidste par dage. Og mine bønner blev vist hørt af nogen … Denne fisk jeg nu stod med, var netop af en pæn størrelse. Herligt. Men var der mon flere ..? Jeg fiskede videre, men der syntes ikke at være flere fisk i den pool som jeg stod ved. Jeg gik opstrøms, og prøvede hist og her, men strømmen var meget kraftig, så det var vanskeligt at gennemføre ordentligt fiskeri.

Steen fik også fisk – her en blank opgangsfjeldørred.

Så kom jeg til et sted, hvor elven delte sig i nogle mindre vandløb. Små grusbanker lå som mini-øer og havde delt elven i en stor og hurtigløbende strøm samt nogle mindre vandløb, hvor vandet flød mere roligt. Jeg stod og studsede lidt – tænkte på fiskene – prøvede at tænke som fiskene – og tænkte nu som fiskene … “Har jeg mon været for længe i fjeldet”, var mine tanker. Jeg gik rundt på Grønland, men den filosofi, at jeg kunne tænke som en fisk ..! Mystisk, men sandt …

Det skulle vise sig, at jeg slet ikke var så dum endda. Jeg havde spottet en pool, hvor vandet fra den stærke strøm blev blandet med det roligere vand. Her var ikke så dybt, men alligevel dybere end de andre steder i det mindre vandløb. Hér er der fisk, fornemmede jeg. Jeg ville fortsætte min fiskesøgen med samme spinner som jeg fangede den forrige med. Det var en hvid-orange spinner med glimmer på og med orange ske og fjer – en god 9 gr. Rooster. Ud med spinneren i vandet – et godt kast lige i midten af poolen. BANG ..! Der var fisk på i første kast. Okay – det var godt nok utroligt. En fisk på kiloet blev fightet – og den fightede helt vildt. Det var en fornøjelse at fange disse fjeldørreder, for de kæmper helt vildt.

Det er ikke løgn når man siger, at en fisk heroppe virkelig kæmper som en alm. bækørred, men med den dobbelte vægt. Helt vildt ..! Så nu var der endnu en fisk til aftensmaden. Vi havde altså to pæne fisk – en til hver. Og de skulle ryges. Ikke grilles eller steges, men ryges … For nyrøget ørred smager bare SÅ godt. Det var også længe siden, at vi sidst havde fået noget fisk med ordentligt kød på. De forrige dage, havde kun givet småfisk, og dem var der ærligt talt ikke meget på. Men i dag skulle altså blive anderledes. Een hel fisk til hver …

En af mine flotte fisk taget med en orange streamer.

Og nu startede et eventyr uden sammenligning. Jeg fangede den ene fisk efter den anden – det var virkelig en fed pool jeg havde fundet. Men jeg tænkte jo pludselig også som en fisk .?! Og nu var der endnu en fisk der bed på – denne fisk tog flere fulde spring ud af vandet. Vildt sejt ..! Jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Disse prægtige fjeldørreder fightede bare totalt vildt. Og jeg blev ved at hive fisk op … Jeg kiggede over mod min fætter, som desværre ikke havde haft den store lykke endnu. Han hev kun meget små fisk op. Jeg fortsatte dog mit eget eventyr, og hev fisk op konstant.

Selvom vi “byttede” pool, kunne jeg nærmest plukke fiskene. Jeg havde virkelig heldet med mig. Da jeg havde landet fisk nr. 30 over kiloet, besluttede jeg at det måtte være slut med “rovfiskeriet”. Rolig nu – alle fisk blev udsat nænsomt. Ikke noget med trofæer, man alligevel ikke kan bruge til noget. Det var nu også blevet tid til frokost i form af suppe med – ja, rigtig gættet – nudler … Suk … Nu var jeg ærligt talt ved at være træt af nudler. Men opmuntringen var, at det jo var sidste frokost i fjeldet. Havde vi dog bare være hér fra start, var mine tanker efter mit eventyr …

Med alle de fisk jeg fangede, fik stort set alle deres frihed igen …

Efter frokost tog jeg en beslutning om kun at fluefiske – ikke mere spinneri. Kun fluefiske – resten af dagen … Nu skulle der prøves! Sådan for alvor … Der blev selvfølgelig valgt en orange flue med masser af fjer på. Og endnu engang … SLAM – der var fisk på i første kast! Slå lige dén ..! Og sørma’ også i næste kast … Og i næste … Og minsandten om der ikke også var fisk på i fjerde kast. Det var simpelthen utroligt. Så stor var min erfaring trods alt heller ikke. Min fætter der også prøvede løs, havde stadig ikke skyggen af det held jeg stod med. SLOP! Endnu en fisk på fluen. Jamen det var dog utroligt. Denne gang var det en prøvelse uden lige. For denne fisk kæmpede og kæmpede. Så tog den et udløb over i strømmen, og hér skulle man virkelig holde fisken til. For fik den først lov at løbe over i den stærke strøm, ville det være svært at holde den til. Men fisken kæmpede videre – den var ligeglad med mig. Den havde enorme kræfter, og den brugte samtlige muskler på een gang. Men det lykkedes mig alligevel at holde den fra den stærke strøm, og langsom få den ind i det roligere vand.

Der var nu gået mere end 10 minutter, og jeg var da også godt træt i armene, og jeg kunne da også mærke at fisken havde det på samme måde. Den var ved at blive træt – og nu kunne jeg endelig lande den skånsomt i kanten af vandet. Fisken vejede kun 1,25 kg – men at have en sådan fisk på i dette vand, og så på en #7 stang, var virkelig en oplevelse. Det var simpelhen bare så sjovt … Nu måtte jeg danse – jeg måtte foretage mig et eller andet. Og det blev altså til en dans på en grønlandsk slette … Nu havde jeg da endelig fået fjeldkuller .?! Jeg stoppede fluefiskeriet efter den 10. fisk over kiloet. Det var bare sjovt ..! I alt fangede jeg mere end 70 ørreder denne dag – kanonvildt …!!! Sikke en dag … Man mangler ord … Stilheden fik lov at fylde mit eget univers. Nu var der en ubeskrivelig ro over min sjæl, som jeg aldrig har oplevet før. Utroligt …

To af mine flotte blanke fjeldørreder blev til en rigtig god afslutningsmiddag i fjeldet.

Vi fik røget vores to pæne fisk, og vi fik serveret kartoffelmos med krydderier til. Dagen i dag havde faktisk reddet ferien – ihvertfald den del af ferien, der handlede om fiskeri. Alt åndede fred og idyl – himlen blev rød og glødede som guld – vejret klarede op – der var snart ikke en sky på himlen. Det var en rigtig god afslutning på fiskeferien …

Denne solnedgang ved Robinson River var en god afslutning på fiskeriet …

Dag 8, 9, 10 og 11 – 20-23.08.2002

Gider du virkelig læse mere ??? Vores sidste dage i det fantastiske Grønland, tilbragte vi bl.a. med en tur på cykel til indlandsisen. Vi cyklede også en tur i fjeldet på mountainbike, hvor vi mødte en flok temmelig nærgående moskusokser, der nær havde taget livet af min fætter – rent bogstaveligt. Det blev virkelig farligt – så pas på når du tror at en busk er en busk. For den kan hurtig forvandle sig til en moskusokse. Vi blev med andre ord vidne til en botanisk forvandlig fra buskmiljø til brølende okser, der ville forsvare sig selv og sit afkom mod os indtrængende. Med fødderne plantet i cyklernes pedaler, spurtede vi så cyklerne nærmest fløj 15 cm over den grønlandske jord. Behøver vi at fortælle at vi vandt spurten. Og hold kæft et adreanalinchok vi fik – sikke et kick ..!

Her leder jeg efter krystaller på Granatfjeldet ved Indlandsisen.

Men vi fandt nu også krystaller i klipperne – se billedet, hvor jeg er ved at hente “guld” ud af klippen. Vi var forbi krystal-klare søer, og videre forbi saltsøerne. Vi kørte på cykel ned ad en lang og stejl fjeldside, hvilket var vildt sjovt ..!

Her er vi: Kenn og Steen på moutainbikes ned ad en fjeldside ved Indlandsisen.

Vi fik leget i en meget stor sandkasse nær Indlandsisen, hvor vi i øvrigt fik whiskey on the rocks – i ordets bogstaveligste forstand (næste gang jeg kommer til Indlandsisen tager jeg en Lagavulin 1979 Distillers Edition Single Malt Whisky med – hvis jeg får råd) …

En kølig – i ordets bogstavligste forstand – nydes ved Indlandsisen …

Tak for at du gav dig tid til at læse lidt om mit fiskeeventyr sammen med min fætter Steen …

Brug kommentarfeltet til dine kommentarer. Jeg har tidligere modtaget en masse response og spørgsmål, og har svaret pr. mail. Nu bliver det fremover som kommentarer, så alle kan få glæde af spørgsmål som svar.

Hyggelige fiskehilsener

Kenn Römer-Bruhn