Et fiskeeventyr i Grønland – del 1

Velkommen til en dagbogsbeskrivelse fra en helt fantastisk tur til Grønland i sensommeren 2002. Dagbogen kan læses af enhver med interesse for fiskeri, vandring og natur:

En mindre men utrolig smuk fjeldørred fanget i et øvre løb i Robinson River.

• Prolog
• Dag 1
• Dag 2
• Dag 3
• Dag 4
• Dag 5
• Dag 6
• Dag 7
• Epilog

Prolog

Jeg havde sammen med min fætter, Steen, i mange år talt om en unik vandre- og fisketur. Første gang vi var af sted var i 1989, hvor vi besøgte det nordlige Lapland. Det var en tur med mange indtryk og en fantastisk natur. Den gang fiskede vi ikke (hvor dum kan man være?), så turen var blot til bens. Alligevel satte den dybe spor i sjælen. Der skulle gå 13 år, før vores aftale om at komme af sted igen blev indfriet. Og denne gang skulle turen gå til et endnu barskere sted – og selvfølgelig være med rygsæk og fiskestænger. Valget faldt på Grønland, da vi ville langt væk og samtidig være sikre på at kunne fange fisk. For vi skulle være selvforsynende med aftensmad – og den skulle bestå af friske fisk hver dag …

Dag 1 – 13.08.2002

Det havde været lummert i flere dage, så det var svært at falde i søvn dagen inden vi skulle af sted. Allerede kl. 5:30 ringede vækkeuret, og jeg sprang ud af sengen. Et dejligt bad og en ny barbering – herligt. Morgenmaden blev indtaget med ekstra omhu – det var den sidste med rigtig mælk ..!

Kl. 6:30 hentede vi Steen – det var min hustru der kørte os til lufthavnen. Vi fik sagt farvel på bedste manér, og så havde vi ellers to timer til at handle ind i, før vi skulle flyve.

Endelig blev vi sat på flyveren – kun for at konstatere at der var ventetid. En halv time plus lidt mere, men så var der også afgang. Efter en halv times flyvning, kunne vi se Limfjorden og pludselig kom Norge til syne under os. Vi fik serveret noget brunch, der faktisk smagte ganske godt. Herefter blev der sat en film på – “The Score” med bl.a. Robert De Niro og Marlon Brando. Mens filmen rullede, fløj vi ind over indlandsisen. Og så begyndte indflyvningen til Kangerlussuaq, hvor de sidste kilometer blev fløjet mellem høje fjelde.

Indflyvningen til Sønderstrømfjord gik mellem høje fjelde.

Så var vi på Grønland … Tænk engang! Det var kun 13°C da vi kom ud af flyveren – alligevel føltes det ganske lunt. Det er den meget tørre luft der gør forskellen. Der gik en halv times tid, før vi fik vores rygsække, men herefter gik det hurtigt. Steen blev stoppet i tolden i et rutinemæssigt tjek (men han så måske også lidt farlig ud?) bagefter tog vi op til turist-infoen, som vi havde talt med nogle gange i forbindelse med planlægningen. Her betalte vi for transporten med båd: kr. 1.000,- pr. mand og så var det jo ligesom også betalt. Herefter til Butikken – ja det hedder den eneste butik i Kangerlussusaq faktisk. Her købte vi to liter sprit til vores kogeapperat samt nogle pølser til om aftenen – johhh, der skulle være en lille sikring i form af mad til den første aften, hvis nu der ikke var fisk.

Så videre til posthuset, hvor fisketegnene skulle indløses. Prisen var kun kr. 200 for en hel uge. Herefter tilbage til turist-infoen for at få vores tasker mv. opbevaret – det kostede kr. 20 pr. dag. Og så endnu engang tilbage til Butikken – denne gang for at købe et par pilsnere – faktisk blev det til to hver, for tiden skulle jo gå med et eller andet, inden vi blev hentet af en minibus.

Fiskekortet blev købt på posthuset i Kangerlussusaq.

Endelig blev kl. 12:30 lokal tid, og vi blev hentet af en fyr ved navn Thomas – flink fyr – men vist nok påvirket af ø-kuller eller lignende. Vi kørte til havnen, der ligger ca. 20 km. fra byen mod vest. Og I guder hvor var vejen dog bumlet og slidt. Hvis vi ikke havde haft hænderne i loftet af bilen, var vi blevet godt knoldet i toppen.

Liquid sky – Sønderstrømfjord var spejlblank da vi sejlede ud til Robinson River.

Båden vi skulle med, lignede noget fra anden verdenskrig. Den var gammel og ramponeret, og så sejlede den kun med én motor – og den kørte oven i købet kun for halv kraft. Så det tog rigtig lang tid før vi var fremme. Vi havde også andre passagere med. De skulle forsøge sig med lidt kystfiskeri, og blev derfor sat af på vejen til River Robinson. Sjovt nok var to af dem kolleger til min hustru. Så selvom turen i alt tog tre og en halv time, fik vi os en hyggelig sludder for en sladder. Og pludselig var vi endelig fremme. Der var to mænd og to kvinder inde på breden der skulle med retur. Det var samtidig lavvande, så båden kunne ikke gå ind på stranden, men måtte i stedet lægge til nogle klipper. Og her sprang vi så i land. Og nu var vi der så endelig – ved Robinson River – en fossende elv i Grønland.

Den brusende elv Robinson River på Grønland. Lidt vildt ikke sandt?

Klokken var nu 16:15, og vi skulle til at vandre. Men for pokker hvor var rygsækkene dog pludselig tunge. Og de skulle jo på ryggen! Vi havde hver pakket ca. 25 kg samt diverse overraskelser. Så det var virkelig en tung omgang at komme i gang med. Og det var ekstremt hårdt! Så hårdt at vi begge måtte holde hvil, allerede efter en halv times vandring. Vi fortsatte – dog med flere pauser end vi havde regnet med hjemmefra. Meeeen … man er jo heller ikke 20 år længere.

Vandring på Grønland over stok og sten – nå nej: Over sten og sten (og sten og sten) …

Efter at havde vandret i nogle timer, slog vi lejr. Vi orkede simpelthen ikke mere. Lejren slog vi op ved den skønneste pool man kan forestille sig. Her måtte da være fisk. Det tog temmelig lang tid at slå teltet op, for vi havde glemt hvordan det skulle gøres – suk.

Vi havde glemt hvordan teltet skulle slås op, så det tog en rum tid …

Efter udpakning fik vi dog etableret os, så vi kunne være der. Vi kiggede efter brænde, så vi kunne tænde bål. Vi troede faktisk at der var større buske og træer end der i virkeligheden var. De eneste buske der var, var bitte små piletræer – eller skulle man kalde dem for pilebuske? De var nemlig ikke højere end 30-40 cm, og der var i det hele taget enormt goldt – og stort … Selv stilheden larmede her ude i fjeldet. Selvom buskene var små, var det nu ikke svært at finde brænde nok til både madlavning og hyggebål. Det tog selvfølgelig nogen tid, for grenene var jo ikke tykkere end en finger. Og vi havde jo al den tid vi skulle bruge.

Vi havde dog en del besvær med at få gang i bålet. Og det var vi ikke helt forberedt på. Det endte faktisk med at vi måtte bruge noget af vores toiletpapir (toiletpapiret bestod af servietter i småpakker, købt i Netto – en rigtig god idé i øvrigt). Men da der først kom gang i bålet, var det nemt at lægge mere brænde på. Steen havde en rist med hjemmefra, som han havde taget fra en engangsgrill – smart, for nu kunne vi grille de fisk der måske ville bide på …

Inden bålet var blevet til gløder, skulle jeg selvfølgelig prøve mit nye spinnergrej. En god rød spinner (som jeg lige havde fået af min datter Sabrine i fødselsdagsgave) blev sat på. Og så ud med snøren … Første kast kom et godt stykke ud i poolen. Hmmm … var det et hug ..? Næppe ..! Andet og tredie kast blev kastet lidt opstrøms – men også uden held. Nå – men “fjerde kast kunne vel gå hen og blive lykkens gang”, var mine tanker da spinneren blev kastet lige opstrøms og foran en stor sten. SVONK ..!

Her er min første fjeldørred, og den er jeg vist ganske stolt af.

En fight af større kaliber … Der var bid … Tænk – her stod jeg i ingenmandsland, og havde fisk på min stang. Og sikke den dog fightede. Totalt vildt ..! Selvom jeg havde en helt ny fireline på spinnestangen, tog det alligevel tid at fighte fisken ordentligt, for der var temmelig meget strøm i vandet. Men efter nogen tid kom den sikkert i nettet. Jeg troede dog den var større, men alligevel en flot fisk lige under kiloet. Det tegnede godt, og nu havde vi supplement til vores indkøbte pølser. Det blev en herlig middag. Herefter var vi bare SÃ… trætte, at vi måtte krybe til køjs – og det var så den dag …

Her var turens første fjeldørred, der naturligvis blev grillet og indtaget med største fornøjelse.

Dag 2 – 14.08.2002

Steen vågnede UFATTELIGT tidligt denne morgen – klokken var endnu ikke 5:15 !!! Han måtte lave sig en kop kaffe, og nyde solopgangen fra en nærliggende klippe, før han vækkede mig. Men nu var en skøn nats søvn forvandlet til en meget tidlig morgenstund. Det var koldt – mit medbragte termometer viste +2°C. Det var nok derfor at vi frøs som vi gjorde. Men lidt morgengymnastik gjorde underværker, og vi fik hurtigt varmen.

Kaffe – varm kaffe – og morgenmad, der bestod af 200 gr. havregryn, tørret banan, papaya, ananas, rosiner og mørk chokolade, blev indtaget med største fornøjelse. Mælken – hvis man da kan kalde den det – var sødmælkspulver oprørt i koldt vand fra elven. Det smagte lidt af langtidsholdbar fløde .?! Men det skulle vise sig, at man sagtens kan vænne sig til smagen.

Efter morgenmaden skulle der selvfølglig fiskes i poolen. Vi fiskede og fiskede – dog uden fangst .?! Hmmm – var fiskene nu ikke morgenfriske, som sådan nogen jo plejer at være? Men der var ingen fisk i poolen. Vi besluttede derfor at være hardcore fluefiskere (vi havde både spinne- og fluestænger med), og i stedet for begive os opstrøms langs elven, for at finde lidt fiskelykke dér. Trangiaen blev pakket i min turrygsæk – ja sådan en havde vi selvfølgelig også med – samt lidt frokost.

Steen og jeg er parate til lidt fluefiskeri i elven.

Vi havde vel kun vandret en lille kilometer, da vi så tre moskusokser der lå og slikkede solskin på stien lige foran os! Vi listede lidt tættere på, for at tage nogle billeder. Men så rejste tyren sig og pustede en tæt og synlig ånde ud, og vi tog en hurtig beslutning, der handlede om at vælge en anden vej. Adreanalinen pumpede i blodet – sikken oplevelse … Tænk at vi allerede havde set moskusokser – og så i den vildeste natur.

Vi overraskede to moskusokser der blev godt gnavne. Så vi skyndte os videre!

Vi trak os derfor væk fra dyrestien og ned mod elven. Det var jo også den der skulle fiskes i. Det var et meget vanskeligt terræn at begå sig i nede langs elven. Vi fandt dog mange interessante pools – der var bare ikke fisk til os. Og vi fandt da også ud af, at elven faktisk bestod af én stor lang fos (vandfald), som først tog sig et hvil der hvor vi havde vores camp. Nå, men vi fiskede alligevel hvor vi kunne komme til. Små pools, større pools og stærk strøm – men stadig ingen fisk. Vejret kunne vi derimod ikke brokke os over; det var fuld blå himmel, og det var blevet ganske varmt. Mit termometer viste +12°C i skyggen, men det føltes mere som +25°C – vi gik nu rundt i korte ærmer. Utroligt som den tørre luft kan snyde en.

Vi var fast besluttet på at finde den sø, vi havde udpeget på vores kort. Men vi fandt den aldrig. I stedet fik vi tilberedt vores frokost, der bestod af champigonsuppe med nudler tilberedt på trangiaen – skønt. Vi havde da i det mindste valgt vores mad, så den kunne spises. Og så smagte den godt. Rigtig godt. Bagefter fiskede vi igen – det vil sige – Steen fiskede. Jeg tog mig en lille en på øjet. Men Steen stod i en lille pool og fiskede i pragtfulde omgivelser, og så vupti – en lille ørred. Vi var ellers ikke helt sikre på om der nu også var fisk, så langt oppe ad denne brusende elv. Men det var der altså … Steen fiskede videre, mens jeg lå i mosset mellem blåbærbuske og tænkte på elven. Tænk at elven rejste sig fra vores camp og helt herop i ét langt og brusende vandfald. Helt utoligt …

Steen forsøger sig i en pool i Robinson River.

Men selv Steen kunne blive træt af at fiske – også uden at fange andet end den lille ørred. Og det var da også blevet tid til at skulle vende næsen mod campen igen. Jeg mente, at det måske ville være nemmere at gå en anden vej tilbage end langs elven. For dén tur havde været ret krævende. Og til vores overraskelse fandt vi en sti, som viste sig at være en slags hovedsti for både moskusokser, rener, ræve og fangere (samt sådan nogen som os måske). Det tog kun en lille time at nå vores camp ad denne sti, så det var jo langt lettere og hurtigere, end langs elven. Men det gik jo også nedad bakke hele vejen. Tilbage i campen hvilede vi lidt igen.

Fluestangen blev straks skiftet ud med en spinnestang, for nu skulle der for alvor fiskes ..! Og vi fiskede og fiskede … Men der var ingen fisk. Derfor tog vi en vigtig beslutning endnu engang; vi fiskede videre. For hvis vi intet fangede, ja – så var der heller ikke noget aftensmad. Joh – evt. pasta med pasta – eller hvad med kartoffelmos med krydderier ..? Hmmm. Vi fiskede videre. Ja, vi fiskede og fiskede og fiskede … Men der var simpelhen ingen fisk .!? Hvad skulle vi dog gøre? Klokken blev efterhånden mange, og vores maver var godt slutne. Faktisk overdøvede vores mavers rumlen, vandfaldet ved siden af os – så sultne var vi. Der var dog enkelte fisk i vandet, for vi kunne se en springe hist og her. De ville bare ikke bide på vores kroge. Og tro mig – vi prøvede alt. Måske var det vores iver, der havde skylden ..?

Vi forsøgte begge at fange bare en enkelt lille fisk, men der var ikke megen held. Lige indtil …

Men “stædighed belønner sig”, sagde vi til hinanden – og så fiskede vi videre … Vi blev også hurtigt enige om, at hvis min storebror Finn (ham kan du læse mere om her) havde været med – ja, så havde vi haft masser af fisk. Det havde i bund og grund nok noget med tålmodighed at gøre. Men så – SLUMSK. Endelig … Steen stod helt forvirret – der var bid på hans stang? En flot fisk på nøjagtig ét kilo. Yahoo … Jubii … (ingen reklamer her , tak) – men vi måtte skråle af lykke, for middagen var endelig hjemme. Klokken var da også blevet 21:00, så det var da absolut på tide at få lidt mad i sækken.

… en dejlig kilosfjeldørred kom på krogen!

Temperaturen var nu nede på +9°C i skyggen, men der var ingen vind, og det føltes som en dejlig lun sommeraften. Det var nu utroligt som temperaturen føltes så meget anderledes heroppe … Middagen blev indtaget med en god portion kartoffelmos og en del snaps. Jeg havde lavet en særlig skøn snaps på forskellige urter et par måneder inden turen, og den blev drænet godt og grundigt denne aften. Og selvom jeg havde lidt besvær med at rejse mig efter middagen, måtte jeg alligevel fiske lidt mere. Så ud med spinneren …

Her hygger vi med en lille en ved halv elleve-tiden om aftenen i fuld sol.

Jeg kunne da godt mærke at have fået lidt ind under (fiske)vesten, men det gik da fint at håndtere både stang og balance. Og allerede efter 10 minutter, var det så blevet min tur til at få fisk. En fisk havde bidt sig på ude i den stærke strøm, og jeg kunne mærke at det ikke var en helt lille en. Det rykkede godt i stangen, og på et splitsekund var jeg igen helt ædru. Så sprang fisken i sin fulde størrelse ud af vandet, og gik på tværs af strømmen. Og endnu et hop … Fantaktisk ..! Nu måtte jeg fighte fisken fri af strømmen, hvis den ikke skulle hoppe af. Men det gjorde den ikke. Denne fine fisk kom pænt i nettet, og vægten viste to kilo rent. Den måtte lade livet, da sulten stadig lå og lurede. Fisken blev røget over bålet og spist som natmad: min gud hvor smagte den godt.

Folk der kender mig fra diverse foredrag i Photoshop, vil nikke genkendende til dette billede, hvor jeg står med en rigtig flot fjeldørred.

Vi havde aftalt at pakke campen sammen dagen efter, og begive os op til den sø, vi jo ikke fandt denne dag. Elven løber gennem søen et godt stykke oppe fra denne første camp. Nu var klokken over midnat – temperaturen var kun +3°C, og himlen der var blevet mørkere, og havde farver i blå og rosa nuancer … Det var koldt, for solen var gået ned over fjeldtoppene, men sikke en vidunderlig dag det havde været. Sov godt …

Dagbogen fortsætter i anden del af dette indlæg.