Endnu en fisketur i Helgeå – på cykel!

Maj 2008

Øh, hvad har jeg lige gang i her? En fisketur på cykel? Hmmm … Forklaringen er nu ganske enkel: I flere år har vi altid kørt bilen gennem skoven, og parkeret tæt vi vores hemmelige ‘Eldoradosving’, hvor døblerne nogen gange kan skovles op! Da vi ofte har et par gode øller med, er det begrænset hvor meget vi jo må indtage – bilen skulle jo gerne med hjem, og i Sverige tolererer man fornuftig nok ikke alkohol og bilkørsel. Derfor !!!

Bent, Finn og mig selv yderst til højre på vej med cykler til Eldoradosvinget.

Så denne gang blev det med cylker og anhænger – ja, den måtte med, da vi ikke ville undvære vores dejlige stole (vi medefisker jo efter døbler). I anhængeren blev der også plads til grejet og en god portion øller. Beklager men sådan er det at være med mig på fisketur ;o) Det blev i øvrigt en ret hård tur, da alle cyklernes og anhængerens dæk var ret flade, og vi ikke havde en ordentlig pumpe. Så på grussti gennem skoven – op ad bakke, gennem svære passager – puh, det var besværligt.

Ja, vi måtte sgu' skubbe anhængeren op ad nogle af bakkerne (

Nå, men vi havde som sædvanlig godt vejr på vores tur ved Helgeå. Det var afsindigt varm, og med det trælse arbejde med cykler og anhænger, var vi næsten gennemblødte af sved. De lange ærmer beholdt vi på, da myggene i Småland kan være ret så generende. Men endelig – vi var ved at være fremme …

Bror og fætter med cykel og anhænger på en skovvej ved Helgeå – og ved at være godt trætte!

Det første vi gjorde da vi kom frem, var at smide cyklerne og tømme anhængeren – og finde et par gode kolde øller frem, og kaste dem indenbords. Skønt. Efter en kort stund pakkede vi ud, og satte grejet og udstyret til døbelfiskeriet frem: nu skulle der fiskes. Og det blev der. Den sædvanlige agn var gule og røde majs, men der skete intet. Så forsøgte vi med ost som en døbel plejer at være ret vilde med. Men her var heller ikke noget at komme efter.

Dette sted finder du aldrig. Og er der ikke smukt i 'Eldoradosvinget' ..?

Det var først da jeg forsøgte mig med noget sammenpresset hvidt toastbrød, at der var gevinst. Og sådan er det altid i ‘Eldoradosvinget’ i Helgeå – der er altid fisk. Altid! Deraf navnet på vores hemmelige sted, som vi tager med os i graven.

En døbel fighter helt vildt. Så jeg er ret glad for min fangst …

I løbet af fem en halv time, havde vi fanget ikke mindre end 13 flotte døbler – lige fra 500 gr. til lige under de to kilo. Gud hvor jeg elsker min skønne svenske å.

Sådan! Endnu lille døbel på krogen. Fisken har ingen spiseværdi, men er ret sjov at fange, og får sin frihed med det samme.