Heliotropium arborescens – Heliotrop

Heliotropium Arborescens

De mørkeblå og mørkelilla blomster på Heliotrop - Heliotropium Arborescens - både dufter og tiltrækker insekter.

I lave fade og krukker er Heliotropium arborescens – Heliotrop en virkelig smuk og kontrastrig sommerblomst, der oven i købet dufter nærmest honningagtigt. Planten trives bedst i en porøs, men næringsrig jord, der helst skal være varm (!) for at planten trives optimalt.

Heliotropium Arborescens - Heliotrop

Så fine og smukke er de små blomster af Heliotropium Arborescens - Heliotrop.

Du kan formere Heliotrop – Heliotropium Arborescens ved frø, der sås indendørs i marts. Planterne prikles om, pottes og udplantes i starten af juni, når faren for frost er ovre. Rødderne er meget ømfindtlige, så pas på når du omplanter.

I øvrigt kan Heliotrop nemt formeres ved stiklinger, der tages i august måned. Stiklingerne stikkes i kasser i sandblandet jord og kan herefter overvintres i udhus eller kælder ved ca. 10 gr. I begyndelsen af februar, kan du så stille dem lyst og lidt varmere. Senere kan du så tage et nyt hold stiklinger af stiklingerne, og får på den måde en masse nye planter.

Heliotropium Arborescens - Heliotrop

Heliotropium Arborescens - Heliotrop.

Overblik

Plantetype:  Etårig (flerårig, hvis den graves op og opbevares)

Blomstring:  Juni - september

Højde:  30 cm

Lysbetingelser:  Fuld sol

Jordtype:  Veldrænet, men fugtighedsbevarende

Placering:  Fade, krukker og blomsterbede

Bemærk:  Tiltrækker insekter

Blomster:  Små mørkeblå - mørkelilla skærme

Blade:  Aflange, friskgrønne

Vækst:  Lav busket

Bredde:  45 cm

Formering:  Frø, eller stiklinger i august/september

Såning indendørs:  Marts - april

Såning udendørs:  Nej

Hjemsted:  Peru og Equador

Særligt

Kan graves op og opbevares ved ca. 10 gr. og er således en flerårig plante. Den tiltrækker i øvrigt sommerfugle og bier.

Vildtvoksende på følgende steder (se kortet)


Vis stort kort

Giv din mening til kende

- og hvis du har lyst, kan du jo også vise et billede sammen med din kommentar ved hjælp af en gravatar!