Digitalis purpurea ‘Alba’ – Fingerbøl, ren hvid

Digitalis purpurea ‘Alba’ – Fingerbøl

Der skal altid være Digitalis purpurea ‘Alba’ – Fingerbøl i ren hvid farve i min blomsterhave.

At have Digitalis purpurea – Fingerbøl – i blomsterhaven er et must. Den giver karakter og alligevel et præg af noget vildt. Da den er nem at flytte rundt med gør at den kan passes ind alle steder. Men den har også tendens til at sprede sig på en forunderlig og naturlig måde, som kan være svær at efterligne. Derfor er den så skøn!

I den rene hvide udgave løftes planten yderligere, og bliver solitær på sin egen facon. Den passer ind alle steder – også i forgrunden af bedet, da den er meget slank.

Digitalis purpurea ‘Alba’ – Fingerbøl første år

Her ses et par Digitalis purpurea ‘Alba’ – Fingerbøl det første år.

Digitalis er en toårig plante, der får stedsegrøn bladroset det første år, og som folder sig ud i en kæmpe forvandling det næste år. Planten foretrækker skygge til halvskygge, men jeg har selv overraskende gode resultater med planten i fuld sol, hvor den kan blive næsten 2 m høj. Det er ret vildt. Planten tiltrækker en masse insekter og gør haven meget levende. Men husk at hele planten er giftig!

Digitalis purpurea tiltrækker insekter

Alle typer Digitalis purpurea tiltrækker insekter, som det ses på dette billede.

Overblik

Plantetype:  Toårig

Blomstring:  Juni - august

Højde:  110 - 150 cm

Lysbetingelser:  Ynder skygge, men trives storartede i sol og halvskygge

Jordtype:  Veldrænet, men fugtighedsbevarende

Placering:  Krukker, bede

Bemærk:  Hele planten er giftig!

Blomster:  Hvide rørformede blomster på lang aks

Blade:  Bladroset, flade ellipseformede stedsegrønne, mørk

Vækst:  Opret og slank

Bredde:  40 cm

Formering:  Frø

Såning indendørs:  Februar - april

Såning udendørs:  Juli - september

Hjemsted:  Nordafrika og Europa

Særligt

Tiltrækker mange insekter

Vildtvoksende på følgende steder (se kortet)


Vis stort kort

Kommentarer

En kommentar til “Digitalis purpurea ‘Alba’ – Fingerbøl, ren hvid”

Trackbacks

Se her hvad andre siger om dette indlæg ...
  1. [...] Digitalis purpurea ‘Alba’ – Fingerbøl, ren hvid – Læs mere om planten » [...]



Giv din mening til kende

- og hvis du har lyst, kan du jo også vise et billede sammen med din kommentar ved hjælp af en gravatar!