Et kig på de første stauder, der er smidt i jorden midt i græsplænen.

Smukke mirabeller og velvoksne træer mod vest. Der skal ryddes godt op …

Her har jeg fået plantet endnu flere aflæggere fra min gamle blomsterhave.

Et view gennem havens bageste del mod den kommende køkkenhave og skoven.

Et kæmpestor japansk kirsebær pryder ved indkørslen.

Et kig ind mellem høje fyrretræer og æbletræer viser mine buksbom på midlertidigt ophold.

Som det ses er der lang vej igen … puhhh …

Den nye blomsterhave ligger i skønne og grønne omgivelser uden naboer i Hjortespring.

Sådan så huset ud inden vi gik i gang d. 1. april 2012.

Arbejde gik i gang og vi brugte hele påsken på at pille det hele fra hinanden, og nu står huset med rå ydervægge og gamle vinduer. Alt er væk fra det gamle hus: Oliefyret, gamle 2- og 3″ rør, store (og tunge) radiatorer, alle lette vægge, køkkenet, toilettet og badet, lofterne og trapperummet. For ikke at tale om taget. I første omgang så det ud som om spærene var gode nok, men ak: Der var råd i flere af dem, og alt er ved at blive udskiftet.

Dagen efter stilladset var sat op, var vi i gang med at skifte de dårlige spær ud.

De nye spær kom hurtigt op …

Huset er en bungalow fra 1935, og vi ønsker at bevare husets stil. Derfor skal der tagpap på igen. Vinduerne skal også skiftes, og vi arbejder på en æstetisk løsning, der netop tager hensyn til husets oprindelige stil – dog med tre-lags energi-glas.

Byggevarer ankommer i store mængder …

Hele loftet isoleres med 400 mm rockwool – det nye hus skal blive lunt og rart at opholde sig i. Vi har netop fået leveret ventilation med genindvending af varme. Puhh – vi knokler løs …

Det gamle toilet og køkken er revet ned og de lette skillevægge er ved at blive fjernet.

Hver dag efter arbejde tager vi de 800 meter ned ad bakken, og fortsætter med at fjerne pudsede lofter og gamle rør fra kælderen. Jo, de første 10 dage er gået pænt efter planen …

Et kig på huset under renoveringen. Byggeaffaldet bliver grundigt sorteret, så det er nemt at skille sig af med.

Og vi maser stadig på – her hen over weekenden blev det til 2 x 13 timers arbejder lørdag og søndag. Prust hvor er vi flade. Men vi rykker! Det værste arbejde er at fjerne pudset fra kælderens lofter. Føj for et støvende arbejde.

Pudset i kælderens lofter fjernes – og bagefter fjernes brædderne.

Der er også et lag brædder mere med 10 cm ler mellem kælderloft og gulvbrædder i stueplan. Væk med det, for det giver meget mere loftshøjde.

Masseovn

Vi har hyret Leif Hermansen fra firmaet masseovne.dk, og er ved at få opmuret en stor masseovn. Den bygges op i kælderen og fortsætter op i stuen, hvor den laves med en bageovn. Masseovnen placeres midt i huset, og Leif har beregnet, at den kan forsyne hele huset med varme. Så for ca. 3.000,- kr. brænde om året kan vi holde varmen. Og med den mængde træer vi har på grunden, er vi vist selvforsynet mange år fremover.

Masseovnens fyringssted opbygges i kælderen.

Masseovnsbygger Leif Hermansen er på afslappende vis ret koncenretret i sit murerarbejde …

Masseovnen fortsættes op i stueplan, hvor den tilføjes en bageovn.

Der bygges i øvrigt også en varmeveksler med ind i masseovnen, og den sættes på gulvvarmen i hele kælderen. Det vil sige lunt gulv over alt.

Oppe i spisekøkkenet er denne bageovn snart klar til brug …

Så blev murerne færdige med masseovnen, og resultatet er vi simpelthen bare så glade for – tak til murermester Leif og lærlingen Lenart for det flotte arbejde!

Her er vi i kælderen, hvor den færdige masseovn og de to håndværkere der byggede den, stolte smiler til fotografen.

Snart klar til dampspærre og nye lofter

Nu er lofterne ved at være klar til at få dampspærre og 2 x gipslag. Inden skal der lige trækkes kabler og tages højde for vores ventilationsvarmeveksler. Når det er på plads, og lofterne er færdige, kan vi endelig gå i gang med de indvendige vægge og begynde at bygge op igen. Det glæder vi os meget til …

Det kommende soveværelse skal være cirka her.

Køkken og spisestue bliver cirka der hvor man kan se nu. Væggen i højre side af billedet skal fjernes i løbet af ugen.

Væggen mellem det gamle køkken og den gamle spisestue skal fjernes. Den er bærende og vi har hyret ingeniørfirmaet Wessberg til at foretage beregningerne på den profil, der skal bære taget. Arbejdet med at fjerne væggen og sætte profilet op, har vi hyret folk til. Det er lidt for sejt for os …

Her ses huset, byggerodet og lidt af haven i midten af april 2012.

Så langt er vores tagprojekt nået d. 17. april …

Der var lidt vejrlig, og taget måtte vente et par dage på det videre forløb.

Så kom der pyntelister på det nye tag.

Nu kom stålprofilen hjem, og den skal sættes op, når resten af væggen er fjernet. Det hele understøttes af såkaldte soldater, mens arbejdet står på.

Her ses den store og tunge stålprofil. Den understøttes ind mod huset af en stålstolpe, og monteres med bolte på husets rem.

Væggen er ved at blive revet ned og stålprofilen ligger klar.

Her er vi i gang med at fjerne den bærende væg. Sikke en masse lys og luft vi får.

Når profilen er kommet på plads, skal vi i gang med at installere rør til boligventilation. Vi får et varme-genindvindingssystem, så vi udnytter varmen fra os selv og huset, samtidig med at luften skiftes ud både i stueplan og kælder. Og nu er der så gået lidt høne og æg i det: For isoleringen skal vige for ventilationsrørene, og de skal omvendt nedlægges i isoleringen, samtidig med at en platform skal bygges, så loftrummet kan udnyttes. Hmmm …

Vi har taget alle ventilationsrør ind i huset, så de er klar til brug …

Væggene blev færdige og kunne tage imod stålprofilet. Et sindsygt tungt arbejde, som vores dygtige håndværkere udførte perfekt.

Så er stålprofilet ved at blive lagt på plads. Er du svimmel hvor var det tungt!

Ingeniøren kom senere forbi og godkendte opsætningen, og så var vi nået så langt!

Her er mureren forbi, og sætter brændhæmmende materialer på stålet og afslutter hjørnet på masseovnen.

Som det ses satte vi også gang i et bål i den nye bageovn. Og sikke den virker! Når der båles i den kommer temperaturen op over 400 gr. Det gør der i øvrigt også når vi fyrer fra kælderen. Fantastisk!

Her skal der bages brød, laves mad – og ikke mindst pizzaer …

 Vinduer

Vi har fået bestilt vinduer og døre til hele huset. Gosh det er dyrt – men det er også tre-lags vinduer alle steder, og særlige sikringsbeslag og låsemekanismer og jeg skal komme efter dig. Murerne gik i gang med at lave de nye huller til vinduerne, og det bliver dejligt med al det lys vi nu får ind i huset.

De gamle blødstrøgne mursten bliver genbrugt, så der ikke kan ses forskel ved opmuringen af bl.a. ståltegl og sidestykkerne.

Så laves der huller til de nye vinduer.

Et view gennem indgangsvinduet og ind i det kommende spisekøkken og stuen, hvor der også nu er kommet hul til et nyt vindue.

Materialerne til de nye lofter er kommet. Naturligvis skulle alle lofterne nivelleres, da de var vind og skæve.

Og så et stort suk: Alt det byggeaffald. Vi bestiller næsten ikke andet end at køre pendulfart mellem byggepladsen og genbrugspladsen. Bare det dog snart er slut …!

Byggeaffaldet hober sig op, selv om vi drøner frem og tilbage til genbrugspladsen …

Dette indlæg er opdateret d. 6. maj, og opdateres løbende …

Her ses et slideshow af nedpakningen af drivhuset …

Så nu hedder det vel nærmere ‘velkommen’ til en afslutning på min skønne blomsterhave . Og snart velkommen til en ny …

 Januar

Blomsterhaven en frostklar morgen i januar 2012.

Først gik man og troede at vinteren var et overstået kapitel. Men ak. En massiv kulde sørger nu for at alt havearbejdet her i slutningen af januar er midlertidigt afbrudt.

En rose står i solens morgenstråler og fryser …

Februar

Det blev en kold februar, hvor vi her i Hjortespring nåede ned på minus 16 gr. som barfrost. Det er ikke godt for planterne. Slet ikke godt. Og især ikke for de prydbuske jeg plantede sidste sensommer. Øv. Den hårde frost blev afløst af et snefald og så gik tankerne ellers på de forrige år, hvor vi jo var ved at drukne i snemængder.

Så kom sneen til blomsterhaven i februar 2012 …

Her sidst i februar, fik jeg flyttet alle mine buksbom over i krukker. De skal nemlilg med over i den nye blomsterhave, nu hvor det ser ud til at huset er solgt.

 Marts

Uhhhh – ingen nye spirer indendørs i år. Intet nyt skal i blomsterhaven. Over hovedet ingen ting! Og det er faktisk ret træls at se, at alle andre er i gang, når jeg selv har sat alt i stå denne sæson.

Køberen af vores hus har også fire unger, og har derfor brug for én stor græsplæne. Det vil sige, at jeg kan tage samtlige planter med mig! Og det er jo er perfekt timing. Tænk at blomsterhaven skal laves om og skal tilbage til én stor græsplæne. Det er til stor glæde for de nye børn, der skal tumle i haven – og til endog meget stor glæde for min nye blomsterhave.

Det giver en masse tanker, og jeg bliver da også en smule vemodig. Al den energi der er lagt i haven de sidste fire år … Hmmm …

En tur i blomsterhaven her i marts, giver derfor helt andre tanker i år. Hvor skal hvad evt. placeres i den nye blomsterhave i Hjortespring? Åhh – det er jo slet ikke til at holde ud. Det ene øjeblik hygger man sig over det man har ‘skabt’, og det næste øjeblik bliver man bleg og trist. Men vi skal videre i livet, og da de tre store unger allerede er flyttet herfra, skal der forandring til. Sådan!

Nu vil jeg så hygge mig over de mange skønne oplevelser jeg har haft i min helt egen blomsterhave … Mens jeg graver op hist og her, dukker blomsterminderne op. Det er ret hyggeligt. Den gule iris fra min oldefars have i Brønshøj helt tilbage i 1920?erne skal naturligvis med. Og planterne fra Hadspen Garden – den glemte have der ikke længere findes. Mine smukke hjemmeavlede amsonia og ridderspore skal med. Ja, tænk engang med minder der popper frem …

Et kig tilbage på arbejdet med blomsterhaven i Hjortespring …

Se evt. indlægget om tid til forandring her …

De tre store ‘børn’ er flyttet hjemmefra, og vi har kun Sofie på 17 år tilbage i huset. Så nu skulle det være. Da vi kom hjem fra sommerferie i sommers, så vi at vores drømmehus var sat til salg. Et hus vi havde kigget på i al den tid vi har boet i Hjortespring. Og det er mere end 21 år!

Men som alle nok var klar over, var det ikke det mest gunstige tidspunkt for et hussalg. Krisen og ingen udsigt til et blomstrende boligmarked. Men vi troede på det, og satte derfor vores 196 kvm store hus til salg.

Og nu efter syv måneder, er det endelig solgt. En ny børnefamilie (også med fire unger) har accepteret salgsprisen, og alt er nu i sin skønneste orden: vi kan komme videre!

Det er nu ganske vemodigt at skulle sige farvel til min elskede blomsterhave. En have som jeg har brugt enorme mængder energi på. En have jeg har leget i og eksperimenteret med. Og en have jeg har haft fornøjelsen at arbejde professionelt med i forbindelse med mit grafiske arbejde. Spændende har det været. Og sjovt!

Så for at dvæle lidt ved det nostalgiske, kommer her lidt fra de sidste fire år fra min dejlige blomsterhave i Hjortespring:

Et kig tilbage på blomsterhaven i Hjortespring … Her er der lidt fra under etableringen af blomsterhaven.

Forår i blomsterhaven …

Blomster i massevis i den tidlige sommer …

Smukke rosa, pink og rødlige nuancer hen over højsommeren …

Lidt leg med kontraster sidst på sommeren …

Og lidt fra sensommeren. Manner - jeg kommer til at savne min blomsterhave …

…

Januar

Drivhuset er en frossen sag her i den bidende kulde …

Februar

Og med februar kom der også kulde og sne – men gudskelov ikke så meget som sidste år. Men der kom dog en lille smule her midt i februar.

Drivhuset midt i februar 2012, hvor et snevejr kom på besøg …

Jeg fik set lidt til mine stiklinger af forskellige vinplanter – de ser ud til at have det godt. Også mine agapanthus har det fint. Jeg gravede dem ned med potte, så de stod lunt om rødderne. Så hyppede jeg jord op om de grønne plantedele, og lagde et stort glas på. Oven på glasset lagde jeg en fiberdug, så planterne stadig fik lys, men også fik isolering den vej. Det ser ud til at virke efter hensigten, og jeg glæder mig til at se om de får blomster i år.

Marts

Det blev marts, og vores hus er blevet solgt! Og dermed også vores drivhus. Troede vi i hvert fald. For det viser sig, at køberne slet ikke er haveinteresseret, og at vi såmænd kan tage drivhuset med os. Og det har vi bestemt tænkt os!

Drivhuset skal med til vores nye drømmehus, hvor det skal sættes i den nye have, der blot ligger 800 m fra vores nuværende bolig. Dermed kommer vi ned i Smør- og Fedtmosens enge, hvor en ny blomsterhave på 3.100 kvm i Hjortesprings landzone snart dukker op. Man kan jo slet ikke vente .

Opgravede stauder og småbuske står og venter ved drivhuset.

Drivhuset skilles ad og fjernes

Det tog ca. seks uger at bygge drivhuset, men kun to dage at skille det ad igen. Og det er netop gjort …

Her er det allersidste billede af mit smukke drivhus …

… for nu er det væk!

Min hustru og jeg var på havetur i september måned 2010, hvor vejret bestemt var med os. Vi skulle se på smukke engelske haver. Efter nøje planlægning hjemmefra, tog vi af sted mod en af Englands store flotte haver: Wisley Garden.

Det flotte 'grand country house' blev bygget i 1916.

Vi var ikke medlemmer af RHS (Royal Horticultural Society) og måtte derfor betale den fulde entre. Et medlemsskab kan ellers godt betale sig, hvis man er på haveferie i det engelske. Der er store rabatter på entreerne. Far den store parkeringsplads gik vi op til huset og betalte, og kom ind i haven. Ovenstående billede er hvad man ser lige efter indgangen: Det store – og faktisk slet ikke så gamle – hus rummer laboratorier, og her forskes der skam stadig.

Kort over haven

For at få et lille overblik, er her et kort taget fra en brochure, som du kan hente fra RHS Wisley’s hjemmeside. Numrene på kortet refererer til bestemte publikumsområder. Se mere i brochuren.

Kort over Wisley Garden. Husk godt fodtøj – haven er enorm!

De mange blomster

Langs siderne ved bassinet, var et væld af blomster plantet. Heriblandt specielle farver af rørblomst som ses herunder.

Rørblomst – Penstemon 'Alice Hindley' – var at se mange steder. Denne her er særlig fin med sine sarte lyse lilla nuancer.

Wisley Garden er skiltet godt, og der er informationer over alt.

Fra bassinet Canal går man direkte videre mod Loggia – en buegang båret af søjler eller piller. Et flot syn som dog ikke fik mit kameras sensors bevågenhed. Det gjorde imidlertid den lange sti ned gennem haven, der bød på mange forskellige grupper af planter.

Gode brede stier gør det nemt for alle at komme omkring. Er der ikke smukt?

Små stier snoer sig op ad bakkerne, og pludselig befinder man sig i en helt anden verden.

Mellem små stier og forunderlige verdener, dukkede små overraskelser op. En solstråle ramte lige nøjagtig en flot mandstro, og så var kameraet i gang igen.

En flot mandstro – Eryngium alpinum – fanget i en let solstråle.

Op ad de små stier befandt vi os pludselig foran en ‘bagdør’ til en fin og meget engelsk køkkenhave. En køkkenhave har vi jo selv i vores svenske torp, men bruger den kun til kartofler, porrer og løg.  Og den kan slet ikke hamle op med en engelsk køkkenhave som denne.

Der er også en række køkkenhaver fordelt ud over den store have.

I øvrigt har vi fået stor lyst til at dyrke en del af haven som køkkenhave, og har derfor kig på en ny og større. Desværre er boligmarkedet gået ganske meget i stå i denne tid. Og med en blomsterhave der fylder det meste, må køkkenhaven i Danmark vente.

Iben nyder en af køkkenhaverne, og drømmer om en gang at få mere plads, så vi kan få vores egen hjemme i Danmark.

Fra køkkenhaverne spadserede vi gennem små lunde med bunddækkende planter i tusindevis. Langsomt dukkede det enorme glashus frem, hvor alverdens vækster groede.

Det kæmpestore 'glasshouse' rummer alverdens vækster. Imponerende!

Så var det blevet tid til lidt frokost, og vi fik plads på en af caféerne lige over for glashuset. Herfra kunne vi se ud over nogle gigantiske staudebede. Og de måtte naturligvis udforskes efter frokosten.

Korrekte farver på blomsterne

Jeg har altid mine farvereferencekort med mig. Og med dem har jeg også et hvidbalancekort, der gør det nemt at fange de korrekte farver. Det kan da godt være at jeg er lidt nørdet med det her, men det er en af mine passioner at fotografere, og desuden en stor del af mit professionelle arbejde.

Med kameraet i tasken, skulle hvidbalancen naturligvis være perfekt. Her med et hvidbalance-kort.

Kun med en korrekt hvidbalance, opnås de naturlige farver. Så det er et krav, for at fange disse skønne høstanemoner.

De smukkeste høstanemoner stod i store bede og bad om at blive fotograferet. Så jeg gik lidt tættere på og fik også nedenstående motiv.

Smukke høstanemoner blev meget fine motiver, og dette billede fotograferede jeg også i Wisley Garden.

Fra staudebedene rundt om det store glashus, gik vi op gennem området med frugttræer og -buske. Alt var modent, og jeg kom vist til at smage på lidt af hvert (!) Både hindbær, æbler og naturligvis vindruer.

Oppe på toppen af bakken var der den fineste udsigt over en lille del af haven og glashuset.

Der er meget bakket i den store have i Wisley, og her ses et view ud over et af kæmpestuadebedene og over det store drivhus.

Nu var vores ben og fødder ved at være trætte, og tænk, nu nåede vi til en slags temahaver. Hold da op – vi mistede næsten pusten. Vi havde set så meget, og nu kom det allermest spændende. Jeg kunne blive ved og ved og ved med at kigge, snuse, fotografere og drømme – men Iben var ved at have fået nok. Seks timer i Wisley Garden synes måske som lang tid, men det er det langt fra. Der er simpelthen så meget at se.

Disse Veronica austriaca ssp, teucrium ’Royal Blue’ – Ærenpris, klar blå – fik jeg i min have i 2011.

Så på vej mod udgangen – og så lige et par knips mere – slutter jeg mit lille indlæg fra en skøn have i det sydlige England, som dermed har mine varmeste anbefalinger …

Endnu et motiv – denne gang af Hydrangea paniculata 'Big Ben' afsluttede besøget i Wisley Garden.

Udsigten fra Budabjerget er enestående.

En smuttur til Budapest i Ungarn, kan byde på mange oplevelser. Sidst i september var vi med et vennepar af sted til en solrig og varm hovedstad i Ungarn. Ungarn er måske bedst kendt for sin ‘tunge’ mad med kød, sovs, paprika og melnudler. Men Ungarn er bestemt også andet, og vi fik nogle gode – både lette og lidt tungere – madoplevelser, der var suppleret med rigtig gode ungarnske vine.

Budapest er opdelt i to: Buda der ligger på nogle små bjerge på den ene side af Donau, og Pest der ligger på den anden og flade side af Donau. Pest er byens nerve, og det er her der er fest og gang i den med gågader, restauranter, caféer og barer alle vegne. Buda er det gamle og rustikke, og byder naturligvis også på restauranter mv., men ofte i et helt andet tempo.

Hvad man bør se på, giver jeg mine bud på med følgende fem topdestinationer …

Budabjerget og fiskerbastionen

Fiskerbastionen er smuk og fantastisk – og i øvrigt helt nyrenoveret.

På Buda-siden bør et besøg på Budabjerget og fiskerbastionen være et must. Her er utrolig mange spændende seværdigheder: museer og gamle kirker slås om seværdighederne, men ofte er det fiskerbastionen, der løber med den største opmærksomhed. Den pragtfulde bastion blev bygget i forbindelse med Budapest’s 1000-års jubilæum tilbage i 1896. Den er altså ikke special gammel, men er utrolig flot. Og lige så flot er den betagende udsigt derfra.

På Buda-siden finder du også Ungarns største bibliotek, og der er flere mindre boghandlere, caféer og barer – ofte samlet i små klumper. Herunder kan du se en baggård jeg fandt, hvor der var det hele.

Små hyggelige caféer i baggårdene, og som her med en lille boghandel.

Faust Wine Cellar

En anden attraktion fandt vi også på Buda-siden. Vi ønsker altid at smage på et lands egne vine, og Ungarn viste sig som et skønt vinland, med et ganske stort udvalg af gode nationale vine.

Vi besøgte Faust vinkælder, hvor vi smagte en masse ungarnske vine.

Ca. 12 meter under jorden i Buda Castle, gemmer sig en lille og meget gammel vinkælder. Indgangen er helt usynlig fra gaden, idet man skal gennem foyeren på Hotel Hilton, før et lille skilt kommer frem. Denne vinkælder har sommelier Gábor Nagy startet i 2009 sammen med sin hustru. Kælderen har kun 4 små borde, hvor stearinlys er eneste lyskilde, og er med til at trække stemningen godt opad.

Her i Faust Wine Cellar er det naturligvis kun lokale vine man kan smage. Og hvilke vine! Vi fik en ‘rundtur’ med 2 hvidvine, 1 rosé, 2 rødvine og 2 dessertvine i form af Ungarns meget søde Tokaji. En spændende aften med et bredt udvalg af nogle dejlige ungarnske vine.

Vores vært fortalte i et hurtigt, men dybdegående tempo om de forskellige vine, hver gang de blev serveret for os. Vi fik vist hvorfra vinen kom, hvem der havde lavet den, hvordan den blev lavet mv.

Vinkælderen har åben torsdag-mandag fra 14:00-21:00 (husk at booke tid), men vi gik nu først derfra kl. 22:30 …

De ungarske termiske bade

De termiske bade gjorde underværker efter en lang dag i storbyen.

Ægte spa findes mange steder i Budapest, og her tænker jeg på de termiske bade – termalbade – der er en speciel og pragtfuld oplevelse. Vi havde da også medbragt badetøj, og selvom der er flere termalbade at vælge mellem, var det Széchenyi vi på forhånd havde valgt. Rustikke og smukke omgivelser og et væld af bassiner, dampbade, aromabade og jacuzzier.>

Det var 25 gr. i skyggen, her hvor solen er ved at gå ned.

Særlig interessant var det store udendørsbassin med 38 gr. varmt vand. Herligt, og godt med lidt afslapning i en storby, hvor man får gået en hel del.i , for det skulle naturligvis afprøves.

Váci-gaden og Foodhall

Naturligvis har en storby som Budapest også en shoppinggade, med alt hvad der hører til. Gågaden Váci utca starter fra Vörösmarty-torvet, der bl.a. huser det berømte konditori Zserbó. På gågaden finder du souvenirbutikker, restauranter og caféer, foruden de obligatoriske mærkevareforretninger og -varehuse.

Et besøg på den berømte Gerbeaud var hyggeligt.

Fortsætter du ad gågaden, krydser du flere større og hyggelige torvepladser, for til sidst at ende på Fôvám-torvet, hvor den store Foodhall er.  Netop i Foodhall’en er der i stueplan en bunke kød- og grøntsagsforretninger suppleret med et hav af øvrige specialforretninger. På førstesalen findes en masse ungarske souvenirstader og en række (meget) små lokale spisesteder.  Bliver du træt af den hektiske Foodhall, er der ikke langt til en kop kaffe, en god øl eller et glas vin på én af caféerne på Váci utca, hvor du ofte kan høre de lokale gademusikanter spille op.

Den store Foodhall byder på en masse spændende delikatesser.

Margrethe-øen

Når bylivet og myldret bliver for meget, kan en tur til Margrethe-øen (Margit-Sziget på ungarnsk) give fornyet energi. Her er der fred og ro fra storbyens larm og støj, og hele øen er én stor park med gamle træer, store græsplæner, smukke blomsterbede (som jeg jo især sætter stor pris på) og en masse andre rekreative områder – herunder svømmebassiner, motionsstier, termiske bade mv.

Blomsterbede og store parker er lige noget for mig.

Margrethe-øen ligger midt i Donau, som i øvrigt opdeler Budapest i Buda på bjergsiden, og det flade landstykke Pest på den anden side. Vi nød vores medbragte salami og brød med rødvin på en bænk i parken, og kunne kigge på de mange lokale, der altid vender tilbage til denne smukke park med deres familier.

Og her slutter vi af med en håndmad og et glas vin i parken.

I parken ligger også en stor klosterruin fra middelalderen, hvor man ligefrem opfordres til at hoppe rundt på de gamle borgmure. På øen findes også en lille minizoo, springvand der spiller musik mv.

Parken har åben hele døgnet, og byder i øvrigt på en masse koncerter og aktiviteter året igennem.

Jeg håber du har fået et par input fra min hånd, og ønsker dig god tur

- Kenn Römer-Bruhn

Her ses honning urt – Nectaroscordum siculum – inden udspring.

Planten stammer fra Frankrig og Italien, og er en nær slægtning til Allium. Den er ganske smuk i blomsterhaven, og plantens blade, der er trekantede i tværsnit, vrider sig når de vokser til – og har den karakteristiske lugt af løg, som kendetegner Allium så godt. De relativt kraftige stængler når en højde på 50 –75 cm, og afsluttes af blomsterklynger på 10 til 30 stk.

Nectaroscordum siculum er her sprunget ud med sine fine blomsterklokker.

Når blomstringen er slut, sker der det, at frøstandene vender sig mod himlen, hvilket får dem til at se spændende ud på en anderledes måde. Dette gælder både i havens bede, men også i buketter: For planten egner sig fantastisk i buketter i både afblomstret som i frisk tilstand. Honningurt – Nectaroscordum siculum – trives bedst i veldrænet jord, og tolererer desuden en del skygge – blot der ikke bliver alt for meget konkurrence fra andre planter.

Plantning

Løgene sættes  i ca. 10 cm dybde med en indbyrdes afstand på 8–10cm i sol eller delvis skygge. Gerne under store buske eller små træer, der endnu ikke har så megen løv i det sene forår. Er løgnene sat under optimale forhold, vil de kunne frøformere sig – og pryde blomsterhaven endnu mere.

Her er du nødt til at se lidt på plantens oprindelsessted: Navnet sladre vist, for Persica kommer fra Persien, som bekendt er området ved Iran, men også Tyrkiet, Syrien og Cypern har planten voksende vildt. Det vil sige, at det er varme steder – og derfor er det bedst at plante Fritillaria Persica et solrigt og veldrænet sted i haven – gerne op ad en sydvendt mur.

Her er mine Persiske Fritillariaer - Fritillaria Persica - allerede godt på vej i april måned.

I blomsterhaven er den på forsøgsbasis plantet i et af havens mest solrige bede, der samtidig er særdeles godt drænet, idet grus og sten er iblandet jorden. Pladsen er varm om sommeren, og det bliver interessant at se hvordan den kommer til at trives. Persisk fritillaria er helt vidunderlig – og i øvrigt meget større end Vibeæg. Planten bliver høj: 60–90 cm og bliver dermed også større end Kejserkronen – Fritillaria imperialis.

Fritillaria Persica er majestætisk i sin form og pragt.

Plant løgene dybt og giv planten flydende gødning i vækstsæsonen for optimal vækst. Lad blomsterne være for de kan nemt blive ødelagt ved berøring. Giv planten støtte, da den nemt kan vælte eller knække hvis den bliver høj.

Du bliver belønnet for de smukke blomster, hvis du sørger godt for den. Den får op til 30 smukke mørke purpurfarvede klokker, når den står optimalt. Jeg troede jeg måtte nøjes med lidt færre blomster, men det viste sig at der kom hele 33 purpurfarvede klokker på planten det første år. Det er simpelthen fantastisk …

Fritillaria Persica har mange flotte klokkeblomster i en helt speciel purpurfarve.

Det er sådanne fine Cyclamen hederifolium jeg ønsker mig i min blomsterhave. Her fotograferet i en engelsk have.

På mine mange havebesøg rundt om i England, dukker der altid forskellige arter af alpevioler op. Og smukke er de. Virkelig smukke. Og nu var det på tide at stifte et bedre bekendtskab med dem. Så i efteråret 2010 plantede jeg fem store knolde under vores store kirsebærtræ.

De store knolde af Cyclamen hederifolium, lagde jeg i blød i et døgn.

Herefter plantede jeg dem under en løvfældende busk under kirsebærtræet. Husk at knoldene skal vende rigtigt, og plantes i en dybde af ca. 5-10 cm.

Alpeviolen – Cyclamen – findes i ganske mange forskellige udgaver. Det er værd at bemærke, at ikke alle trives i en dansk havejord, da planten er en alpin vækst. Alligevel findes der enkelte der er nemme at have med at gøre. Og en af dem er vedbendbladet alpeviol – Cyclamen hederifolium – der er dem jeg har plantet i min have.

Sidst på sommeren dukker de første små spæde blomster frem. Det gælder derfor om at holde sig fra jorden inden, og kun håndluge når planten hviler sig. Det gør den i øvrigt ikke, da den faktisk er ganske aktiv under jorden, og opbygger næring til den kommende sæson.

Små søde blomster af Cyclamen hederifolium dukker frem i min blomsterhave inden planten får de første blade.

De grønne blade kommer frem lige efter blomstringen.

Blomstringen begynder hen i sensommeren og fortsætter til slutningen af november. Bladene forbliver grønne hen over vinteren, og forsvinder først igen en gang i maj måned.

Bestemte vækstbetingelser

For at vedbendbladet alpeviol – Cyclamen hederifolium – kan trives, skal de plantes i en bladrig jordmuld beriget med lidt kalk af og til. Endvidere skal de stå i fuld skygge hen over sommeren, fx i skyggen af løvfældende buske og træer, eller under fx juleroser – Helleborus.

Det er også vigtigt at knoldene ikke står i våd jord vinteren over, da de ellers vil rådne. Jeg har plantet mine på toppen af et lavt stengærde. Det virker perfekt, da vandet på den måde nemt løber væk.

Så smukke blev mine Cyclamen hederifolium den første sæson i blomsterhaven.

Nu er det blot om at plante løs – eller at have tålmodighed: For Cyclamen hederifolium selvsår sig hen over årene, og bliver til ét stort fantastisk cyclamefarvet blomsterbed. Det bliver spændende at følge, og som du kan se på nedenstående billede, kan det sagtens lade sig gøre …

Cyclamen hederifolium fotograferet i Wisley Garden i Sydengland i september måned.

Hop direkte til den aktuelle måned.

Januar

Så kom vi ind i 2011, og en ny og forhåbentlig længere havesæson end sidste år, står for døren. Sne, frost og kulde gør det umuligt at foretage noget som helst i blomsterhaven. Så når man nu ikke kan komme i haven, har jeg i stedet lavet et indlæg om at fotografere havens blomster. Så kan du måske blive lidt klogere – og samtidig få bedre billeder af dine smukke blomster senere på sæsonen!

Lidt beskyttelse til blomsterne – eller blot for at få dem hurtigere i gang …

Et solstrejf og en mildning gjorde at jeg kunne komme rundt i haven her midt i januar. Haven er dog stadig så snefyldt, at det kun bliver til en spadseretur oven på sneen. Her måtte jeg konstatere at snetrykket på planterne stadig er ret voldsomt. Jeg har fx en gammel Santolina – og den er fuldstændig mast af sneen. Øv. Gudskelov lavede jeg nogle stiklinger af den sidste år, og de står ‘lunt’ i drivhuset. Hvordan mon de nyplantede roser har det? Hmm … kom nu snart, forår !!!

Der er lang vej igen, ser man tydeligt på det første billede fra blomsterhaven i 2011.

Februar

Så forsvandt sneen næsten helt fra blomsterhaven, men også kun næsten. I skyggesiden ved rafteregnet mod syd, lå der stadig en lille klat sne. Og den er nu suppleret med et fint drys nysne her d. 11. februar. Og med ét blev det pludselig vinter igen.

Så begyndte det pludselig igen at sne …

Som du måske har bemærket, så mangler jeg at lægge nogle billeder ind på dette indlæg, såvel som på drivhus-indlægget for 2011. Det skyldes blot en kæmpe oprydning i billeddatabasen i mit Lightroom bibliotek. Nye hard- og systemdiske skulle installeres, og så skulle softwaren også lige have en omgang ved samme lejlighed. Og med næsten 40.000 billeder tager det lidt tid. Samtidig tager mit næste bogprojekt også det meste af min tid, for bogen er inde i sin sidste fase. Se hvilken bog det drejer sig om ved at klikke her.

Nu fik jeg endelig ordnet mine billeder – hold da op et stort arbejde. Så derfor måtte der lige et dugfrisk billede op her i slutningen af februar:

Den hårde frost er vi snart vant til – vinteren vil vist ingen ende tage!

Marts

Nu begynder det så småt at lysne, men alligevel er jorden stadig dybfrossen. Og derfor må arbejdet i jorden vente lidt endnu. Jeg er ellers utålmodig, og kan bare ikke vente med at komme i gang.

Var et smut på planteskolen her første lørdag i marts, og købte en omgang dahliaer og anemoner, der blev lagt i blød og pottet ud i drivhuset …

Herlige vintergækker – ikke fra min have, men fra Søndermarken i Valby, hvor jeg var på fotokursus …

April

Så blev det endelig april måned, og dermed kom også lyset tilbage. Suk en lang og træls vinter, men nu skal det blive godt igen!

Jeg fik flyttet mine fine store kuglerunde buksbum fra forhaven over i blomsterhaven, hvor de fremover skal give lidt ‘kulør’ til vinteren. Jeg har sat tre af dem i hvert deres hjørne og mine små stier. Det bliver fint.

Her ses en af mine runde buksbom.

I første weekend i april kom varmen med op til 16 gr. på vores breddegrader. Det var herligt, og så var det pludselig havetid. En skøn jordbær-koldskål kom på havebordet, og blev nydt med udsigt til blomsterhaven.

Det var så varmt i første weekend af april, at vi kunne sidde ude og hygge med lidt jordbær-koldskål.

Lidt kulør til alt det gråbrune kom også i form af indkøbte stedmoderblomster.

Så blev det også tid til et kig på blomsterhaven anno april 2011. Der er endnu ikke sket så meget, men bare vent – det skal nok komme. Jeg plantede jo ni roser og omkring 10-12 klematis, en omgang tulipaner og forskellige løgvækster – og så blev der flyttet rundt på diverse stauder. Det bliver derfor spændende at se, om blomsterhaven ikke får nyt liv på den måde. Herunder kan du se hvordan haven tager sig ud i starten af april:

Blomsterhaven i starten af april 2011. Læg mærke til mine tre buksbom-kugler.

Her i midten af april går alting pludselig stærkt, og man glædes dagligt af det piblende liv fra jorden. De fleste stauder og løgvækster rører på sig, og der sker i det hele taget en hel masse oppe i blomsterhaven.

En lungeurt der blev omplantet sidste efterår står og skutter sig i kulden.

Der er stadig nattefrost, og her er en af mine løvefod klædt med frostdug.

Jeg fik drysset en del frø rundt om i bedene af frø fra jomfru i det grønne, digitalis, kæmpevalmuer og ikke mindst mine kønne kinesiske forglemmigej. Så må vi se hvordan det kommer til at blive.

I øvrigt har jeg netop lavet et indlæg om baggrunde i forbindelse med blomsterfotografering, som måske kunne interessere dig. Læs om baggrunde til blomstermotiver her.

Med den massive varme som påsken kom med, er der kommet gang i stauderne i blomsterhaven.

Med varmen er der virkelig sket noget de sidste par uger. Det er helt utroligt. Et par hvide løjtnantshjerter står nu lige så fint, og mine elskede hvide vibeæg er bare så yndige. Tilbage i 1990 hvor vi købte vores hus, var der ét hvidt vibeæg i haven. Og de er nu blevet til en fin klump:

jeg kan slet ikke få nok af disse hvide vibeæg.

Et par hvide løjtnantshjerter er plantet op mod raftehegnet og står mest i skygge, men får dog også lidt sol. De kan de vist rigtig godt lide …

Maj

Jeg har haft ret travlt på mit arbejde, hvor farvestyring, fotografering, hjemmesider og grafisk design har nået nye højder. Det er jo herligt, men det er også på bekostning af havesyslerne, der har været begrænsede.

Der var plads til et stort bed mere oppe i min blomsterhave …

Alligevel er jeg i gang flere steder i haven. Oppe i blomsterhaven er jeg fx i gang med et nyt bed. Jeg lavede en god plads længst oppe mod nordvest, og i dette jomfruelige bed, vil jeg plante kæmpe verbena og diverse étårige salvier. Det bliver sikker fint.

Sommerblomster fra drivhuset kom frem og blev plantet ud i det nye bed.

I blomsterhaven tog den hårde vinter et alvorligt indgreb i alle mine klematis. Det var ret træls, idet mine montanaer bl.a. frøs fuldstændigt tilbage og oven i købet tog livet af nogle stykker. Øv – for i år skulle de have stået kæmpestore og fine netop nu. Kun tre af mine stiklingeformerede klematis overlevede, og sammen med lidt andre nyindkøbte klematis, må jeg jo bare starte forfra.

Det sædvanlige view ud over blomsterhaven her midt i maj måned.

Nede ved siden ad drivhuset er jeg i gang med en lille fin terrasse udført i chaussésten med en helt særlig grafisk effekt. Jeg kan jo ikke lade være . Kig på mine drivhussider, hvis du er nysgerrig.

Ellers går alting så stærk med al den sol vi har fået. Man kan slet ikke følge med. Herunder er et billede af mine smukke porcelænsærenpris, der står i skarp kontrast til en af mine mørke sølvlys. Begge planter er i sig selv ganske smukke, og jeg vil på et senere tidspunkt beskrive dem lidt nærmere.

Der hvor blomsterhaven begynder, står de fineste porcelænsærenpris – Veronica gentianoides Robusta – og lyser med stor kontrast til mørkløvede sølvlys (der blomstrer i sensommeren).

Og så har vi jo igen den med farvesammensætningerne. Er det tone i tone, komplementærfarver, sarte pastelfarver, støvede farver, knaldfarver eller regnbuens farver du skal bruge i haven? Måske har du lagt mærke til min måde at bruge farvene på. Ovenstående viser en kraftig kontrast mellem lys og mørk, men jeg hælder nu egentlig mest til farverne blå, lilla, rosa og pink. Jeg er ved at forberede et indlæg om farvesammensætninger, og ved godt, at det er et emne der er stort og bredt – og at det kan være vanskeligt at forholde sig til.

Hvis du nænner at plukke lidt af blomsterne, er det en god måde at sammenligne farver og nuancer på. Det har jeg fx vist i indlægget fra sidste år. Og som du kan se herunder, findes der utallige nuancer der ligger lige op og ned ad hinanden …

Her sammenligner jeg farvenuancerne fra en akeleje og en tulipan - og de går bestemt ganske fint i spænd.

I den sidste halvdel af maj er der virkelig fart på både stauder og sommerblomster, og de første iris er så småt begyndt at folde sig ud.  Og med iris i flor sker der samtidig en forvandling i blomsterhaven, der med ét bliver en farveeksplosion uden lige. Jeg tager et nyt billede igen i næste uge, så du kan sammenligne – og blive overbevist om, at iris er en ganske god staude at have.

Blomsterhaven fotograferet d. 23. maj 2011 …

Og nu til noget lidt andet: Jeg købte for første gang franske anemoner i år, og hold da op et farvekick de kan præstere. Jeg er blandt andet temmelig glad for de blå farvenuancer – det afspejler sig rundt om i blomsterhaven i form af iris, ærenpris, storkenæb, riddersporer, salvier m.fl. Og med indkøbet af de blå franske anemoner, ser det ud til at jeg har fået mig en ny favorit – se selv billederne af de første udsprungne blomster:

En ganske smuk fransk anemone – Anemone coronaria – er netop sprunget ud i blomsterhaven.

Her viser den første franske anemone – Anemone coronaria – sit sande ansigt.

Jeg fik ordnet lidt i gemmerne her i ugens løb, og fandt en kasse med gamle lysbilleder. Heri lå blandt andet billeder fra den gang vi besøgte Hadspen Garden. Hvis du ikke kender den, kan du se mit opdaterede indlæg, hvor jeg viser billeder fra den smukke have, som blev besøgt i 1996 og i 1999.

Juni

Så kom vi ind i juni og nu er der virkelig kommet fart på blomstringen. Som sagt er iris nu på sit højdepunkt rent blomstermæssigt, og et view ud over blomsterhaven, beviser farveeksplosionen:

Der er smæk på farver når iris blomstrer. Her sammen med løvefod og akelejefrøstjerne.

Blomsterhaven 1. juni 2011, hvor iris er begyndt at blomstre.

Oppe mod vest har jeg løbende plantet forskellige stauder – heriblandt pile- og tæppepileurt. Her står de lige så fint og bliver smukkere og smukkere for hvert år der går.

Pileurt – Persicaria bistorta Superba - breder sig nemt, og skal holdes i kort snor. Men den er smuk …

Pileurt står op langs raftehegnet mod vest, og insekterne elsker dem. Den bliver omkring 70 cm høj.

Tæppepileurt – Bistorta affinis – er en lav bunddække og nemmere at holde i ave end sin storesøster.

Jeg elsker simpelthen blomster. Kan slet ikke få nok. Se et flor der er i haven …

Et kig 'den anden vej' hvor akelejer, storkenæb m.fl. blomstrer lystigt.

Og så sprang mine staudevalmuer – Papaver ‘Princess Victoria Louise’ – også ud. De har den der lidt underlige farve, som på en gang er fantastisk smuk, og samtidig en ren grise-lyserød farve. Lidt mærkeligt, og hvert år siger jeg til mig selv, at den skal væk, og alligevel er der et eller andet over den. Og så bliver den såmænd stående. Sådan er det i blomsterhaven.

Staudevalmuen – Papaver 'Princess Victoria Louise' giver kontrast til de mange blå og lilla farvenuancer i blomsterhaven.

Nu er halvdelen af juni passeret, og roserne er så småt begyndt at vise sig sammen med fingerbøl, katteurt, kæmpeærenpris med flere. Tænk at 14 dage kan ændrer havens udseende så meget:

Blomsterhaven fotograferet midt i juni 2011 fra sin 'normale' vinkel …

Jeg kan slet ikke få nok af fingerbøl – Digitalis 'Alba'. Er den ikke smuk?

Mine smukke fingerbøl – Digitalis ‘Alba’ er selvsåede rundt om i blomsterhaven. Og i år står den lige så fin rundt omkring hist og her, og giver på den måde lidt af den cottage-agtige stil jeg så godt kan lide. Lidt vildt præg skal der til.

I år er blomsterhavens aller vestligste bede endelig vokset til, og viser både fingerbøl, storkenæb mm.

Jeg har i øvrigt fokus på raftehegnet mod vest. Det står alt for bart, og de sidste par hårde vintre, har været en voldsom kost for roserne og klematis. Alligevel er der så småt begyndt at ske noget, og langsomt men sikkert er planterne på vej op ad hegnet.

I blomsterhavens vestlige hjørne mod nord, fik jeg lavet et stort bed med sommer-salvier og kæmpe verbenaer. Det er lige ved at være vokset til, og springer snart ud, og det bliver spændende at se resultatet. Til efteråret skal det plantes helt om, og jeg har tanker om roser og buske og fine smukke stauder …

Det nye bed er ved at vokse til.

Blomsterhaven er nu overtaget af løvefod, fingerbøl, riddersporer og pæoner …

Som du kan se på ovenstående billede, er der mange løvefod i haven. De er absolut til at styre, men bliver hurtigt store. Vi bruger dem i buketter, hvor de giver en virkelig flot kontrast til lilla og blå farvenuancer. Se også mit indlæg om løvefodens partnere.

Apropos pæoner. De findes naturligvis også i min lille fine blomsterhave. Er de ikke imponerende?

juli

I juli er det roserne der overtager blomsterhavens flor sammen med sommerblomstrende klematis som fx ‘Blue Angel‘. Desuden fylder sommerblomsterne også mere og mere i blomsterhavens bede i selskab med stauder som kæmpe ærenpris, stormhat m.fl.

Jeg delte mine kæmpe ærenpris i foråret, og de fylder ganske godt i blomsterhaven.

Et view fra blomsterhaven i juli 2011. Bedet i midten var de jeg anlagde i år, og snart blomstrer mine kæmpe verbenaer …

Det er ikke pæoner, men derimod fyldte valmuer. Store og smukke …

Men – og sikke et men – regnen forvandlede min stier til brusende fosser og vandfald. Regnen lagde mine flotte stormhatte ned. Regnen ødelagde rosernes ellers så fine blomster. Regnen fik i det hele taget omdannet min blomsterhave til et frodigt fugtparadis for dræbersnegle. Nu ser jeg blot frem til at kunne få bare et par enkelte dage med tørvejr, så jeg kan få soigneret mine bede og stier.

Øv for en juli måned …

August

Et par skønne dage indledte august måned – og så var det bare om at komme ud i blomsterhaven. Med varmen kom der endelig gang i sommerblomsterne, og mine verbenaer og ærenpris tog med glæde mod den livsgivende sol.

Et view ud over blomsterhaven i august måned 2011 …

Det blev så fint med det store bed af Kæmpe verbena.

Jeg skal helt sikkert have den klar blå ærenpris – Veronica austriaca ssp, teucrium ’Royal Blue’ – i blomsterhaven næste år.

Så kom der gang i mine violfrøstjerner – Thalictrum delavayi ‘Hewitt’s Double’ …

Der kommer måske til at ske endnu flere ting med mig og mine blomster inden for nærmere fremtid. Det vil betyde store ændringer i blomsterhavens form og sammensætning – og jeg kan næsten ikke vente. Men det afhænger fuldstændigt af udefra kommende faktorer. Jeg skal nok følge op, når jeg bliver klogere …

I mellemtiden kan man jo så gå rundt i den danske sommer og ‘nyde’ køligheden og regnen, der tilsyneladende ingen ende vil tage. Herunder ses det sædvanlige view over blomsterhaven d. 11. august 2011, hvor temperaturen ikke kom over 13 gr. Uf, hvor koldt!

Et view ud over blomsterhaven en kold og regnfuld dag midt i august 2011.

Jeg delte mine lilla høstfloks i efteråret sidste år, og nu står de lige så fine og pryder blomsterhaven …

September

I september dukkede mine nye fine alpevioler frem fra ‘skovbunden’. Knoldene blev plantet i foråret, og jeg var spændt på om det ville lykkes. Og det gjorde det bestemt.

Her ses en samling af fine små alpevioler fra en enkelt knold.

En enkelt lille alpeviol soler sig i sensommersolen …

Jeg fik ellers ikke udrettet flere ting i blomsterhaven, da jeg har haft enormt travlt med mine arbejdsprojekter. Jeg er blandt andet i gang med en såkaldt App i forbindelse med mine undervisningssbøger.

Nogle af mine smukke lave asters i blomsterhaven.

Blomsterhaven allersidst i september …

Oktober

Vi havde jo først en dejlig masse varme i starten af oktober, og kun én uge efter kom den første frost. Og så faldt tankerne hurtigt på de sidste par strenge vintre vi har haft. Der var grund til begyndende bekymring … Billederne skulle tale for sig selv

En af de høje asters i blomsterhaven i kønne farver.

Rosen 'William Shakespeare 2000' nyder den sidste varme sol og de 25 gr. i starten af oktober måned 2011.

En sød lille lav storkenæb remonterer i oktober måned.

Der var al mulig grund til at komme i haven, og efter en flittig soignering af bedene, dukkede mine kugleklippede buksbom endelig frem igen.

En kugleklippet buksbom dukker frem, efter en soignering af bedene.

Frosten tager hurtigt livet af bestemte sommerblomster, men løve er mere holdbar og tåler frosten – i hvert fald her i starten.

Blomsterhaven sidst i oktober, hvor frosten har haft sin indflydelse.

November

Med november er det automatisk blevet vintertid. Alene navnet kan få det til at løbe en koldt ned ad ryggen. Bare vinteren ikke bliver lige så hård som sidste år. Vi får se …

Haven er næsten gået i hi, og jeg glædes over de brændte farver der netop nu viser sig. Joh – efteråret er nu også ganske kønt.

Blomsterhavne set fra nord mod syd, og over mod 'skovbrynet' …

Smukke knaldrøde blåbærblade pryder ved terrassen ved køkkenet.

En frostskadet stolt kavaler soler sig i november …

December

Så er årets gang i blomsterhaven bestemt ved at være slut for sæson 2011.

Et sidste kig ud over blomsterhaven i december 2011 …

En fin hvid julerose blomstrer juleaftens dag.

Min Callicarpa Bodinieri 'Profusion' er en lille busk med de kønne lilla bærher i en grå og farveløs vintertid.

Ser jeg tilbage, har det været en anderledes sæson, idet vinteren først slap sit greb helt ind i april, der helt omvendt blev enormt solrig og varm. Så kom et forårsmåned, der blev afløst af regn i enorme mængder hen over sommeren. En lunken sensommer blev afløst af varmerekord i oktober, og så blev det pludselig vinter igen.

Nu har jeg netop fået beskåret kirsebærtræet og kastanien, og dermed lukker jeg sæsonen 2011 – og ønsker alle et godt nytår …

- Kenn Römer-Bruhn

Hop direkte til den aktuelle måned.

Januar

Jeg er lykkelig for at jeg fik mine pelargonier ind i varmen i god tid i efteråret. Men de kræver plads og skal helst stå køligt. Nogle af dem er derfor flyttet ind i et østvendt værelse, men de øvrige står ved terrassedøren ved køkkenet, og står dermed lidt lunere.

Mit fine oliventræ og en stor appelsin står også lunt i stuen – og ved terrassedørene. Der er varmt, men de klarer sig fint, og får vand hele tiden. Dermed snyder jeg dem samtidig for den kuldeperiode de helst skal have. Det klares imidlertid ved at sætte dem i drivhuset allerede i april. Her dækkes de til omkring krukken, og oliventræet har alligevel givet en masse fine blomster og frugter.

Så er der bestilt frø – denne gang igen fra Impecta i Sverige, hvor jeg har handlet så mange gange før. Det blev godt nok ikke til så mange, for jeg er en habil frøsamler fra egen (som andres) haver. Jeg må dog også konstatere, at vinteren kom så hurtigt, at ikke alle frø nåede at komme i hus. Og så er det godt at have et lille arkiv af frø fra forrige år. De er naturligvis ikke lige så spiredygtige, men ca. 70 % vil nu alligevel komme. Så det skal nok gå igen i år.

De frø jeg købte kan du se her:

• Viola cornuta ’White Perfection’ – Hornviol, hvid
• Viola tricolor ’Bowles Black’ – Hornviol, sort
• Veronica austriaca ssp, teucrium ’Royal Blue’ – Ærenpris, klar blå
• Allium cernuum – Prydløg, rosa-lilla
• Allium narcissiflorum – Balkan-Prydløg, pink
• Berkheya purpurea ’Silver Spikes’ – Afrikatidsel, lys lilla
• Eremurus robustus – Kleopatras nål, sart rosa – hvid
• Anemonopsis macrophylla – intet dansk navn, sart lilla (kommer fra Japan)

Som du måske kan se, er de fleste af ovenstående flerårige. Det er nemlig nemt at så sine stauder. Herudover har jeg som fortalt en masse frø fra sidste år af de etårige – og endnu flere fra året før. Men jeg skal alligevel ud og finde endnu flere sommerblomster – herunder nogle nye Lathyrus, idet mine egne opførte det flotteste blomsterflor sidste år, hvor jeg blev ved med at knibe afblomstrede blomsterstande af. Det gjorde imidlertid, at der ikke var nogen der nåede at sætte frø. Jeg fandt kun 10 – 15 frø af mine flotte lavendelblå-støvlilla ærteblomster. Øv .

Jeg kom også til at bestille nogle Agapanthus (Agapanthus Liam’s Lilac og Agapanthus inapertus Midnight Cascade). Og så er jeg i øvrigt på jagt efter nogle flere jernstativer til blomsterhaven – men måske tager jeg udfordringen op, og laver dem selv. Vi får se …

Februar

Jo, den er vist i hus. Jeg vil til at lege lidt med jernstativer, og vil indkøbe det nødvendige grej og materialer. Og så er jeg også på udkig efter en smedejernshavelåge. Den bliver jeg nok nødt til at købe, idet mine færdigheder inden for svejsning jo slet ikke er kommet i gang.

Mine jernstativer skal dels bruges op ad mine raftehegn, og dels som støttestativer for stauder, sommerblomster og klematis. Måske bliver det også til et par stativer op ad drivhuset. Det bliver spændende at se, om det lykkes at ‘uddanne’ sig som svejser og smed .

I drivhuset er mine tulipanfade begyndt at vise sig. Små spirer er på vej op af jorden, og fortæller at lyset for alvor ved at være tilbage igen. Vinen i drivhuset blev beskåret mellem jul og nytår, og mine stiklinger af bl.a. Penstemon ‘Pensham Plum Jerkum’ står godt og beskyttet derinde.

Her står mine stiklinger 'lunt' i den kolde tid inde i drivhuset. Jorden er +3 gr så det er jo helt perfekt.

Marts

Så nåede temperaturen op på 14 gr. inden for i drivhuset her første weekend i marts. Herligt, og dermed har jeg sat sæsonen for 2011 i gang. Fantastisk.

Mit varmebord blev klargjort, og tomater og diverse blomsterfrø blev sået. Samtidig lavede jeg en ny kuvøse af bobleplast, der skal sikre planternes overlevelse, idet der jo stadig er frost om natten. Jeg valgte i år udelukkende at benytte drivhuset til forspiring af frø, og det bliver bestemt spændende at følge.

Jeg måtte lige gennemgå mine installationer, inden varmen blev sat til.

Min plantekuvøse fores med bobleplast, for at holde på varmen. Nu skal planterne snart ud …

Den første egentlige havedag var vel d. 6. marts, og den brugte jeg bl.a. på at klargøre et par kasser til såning. Lige pludselig synes det, som om det trods alt er ved at være forår …

Så blev de første kasser gjort klar til såning. I første omgang af verbena, tomat og franske anemoner.

April

Med april kom endelig foråret, og en ny sæson kunne for alvor begynde i drivhuset. Her blev der sået en masse sommerblomster og det hele roder så herligt.

Tomaterne skal omplantes og sommerblomster sås. Og kuvøsen fungerer perfekt!

Det roder på en herlig måde i mit drivhus i starten af sæsonen.

Ærteblomsterne har ligget i blød et par døgn, og er nu plantet i root-trainers. Og naturligvis skal mine lathyrus også stiklingeformeres, for det er bare så nemt. Se mit indlæg fra sidste år, hvor jeg viser hvor nemt det er .

Nu er vi i slutningen af april, og jeg fik lavet helt om i drivhuset. Graven har jeg fyldt op med jord, for ærlig talt, så benyttede jeg den kun til opbevaring af potter o.lign. Nu er der lagt midlertidige fliser på, og bordet er flyttet over mod øst. Det har givet en stor dejlig plads i midten, hvor bord og stole kan stå med god luft omkring. Desuden er bordet blevet ‘flytbart’ idet det nu kan foldes ned. Så bliver der endnu mere plads til tomaterne.

Her er graven i drivhuset netop fjernet, og det har givet meget mere plads derinde. Jeg er ved at stille alle blomsterne derind …

Det helt fantastiske vejr vi har haft i og efter påsken, har givet nogle herlige morgenstunder. Helt orangefarvede solopgange.

En smuk solopgang gennem drivhusets glas …

I efteråret satte en masse tulipanløg i mine fade, og nu står de rigtig fint på terrassen. Til efteråret vil jeg igen have tulipaner i fadene – og massevis af dem, for det er noget af et hit. En af de meget kønne er Tulipan ‘Maytime’ som du kan se flere af her.

Mine smukke tulipaner – Tulipan ‘Maytime’ – står så fint om morgenen, hvorimod de hen over dagen åbner sig helt op.

Maj

Kom maj du søde milde … og dermed også gang i en masse stiklinger af forskellige vinplanter. Som nogen måske har set på min side, er jeg ganske vininteresseret, og er bl.a. medlem af foreningen af danske vinavlere. I sidste uge havde vi møde i den lokale afdeling, og her var Bjarne flink at have en masse stiklinger med til mig. Den ene halvdel blev gjort klar med god muld i høje potter, og den anden del sat i en spand med vand hos min kammerat og squashbody, Morten. Så må vi se, hvilke planter der ‘kommer først’.

Jeg fik lavet en masse stiklinger af forskellige vinplanter. Bl.a. regent, rondo, acolon, felicia, reberger, cabernet cortis, schuyler og siegerebe.

Mit vinprojekt oppe i mit sommerhus i Sverige, går ikke helt som forventet, og jeg må nok erkende, at der ganske enkelt er for koldt. Denne vinter måltes der minus 31 gr. og selvom der faldt over én meter sne, er stort set alle planter frosset helt ned. Så nu bliver mine ambitioner i stedet at få vinplanterne implementeret rundt om i haven: Op ad huset, op af det store raftehegn, rundt om i blomsterhaven mv. Endnu et projekt som bliver spændende at følge …

I den kommende weekend skal jeg plante tomatplanterne ud, og derfor skal der igen laves om i drivhuset. For alle andre planter skal op i blomsterhaven, hvor jeg bl.a. har lavet et nyt blomsterbed. Her skal salvierne og kæmpe verbenaerne op at stå. Det bliver med garanti flot!

Her er jeg i gang med at lægge en ny terrasse ved siden af drivhuset.

Ved siden af drivhuset er jeg også i gang med et projekt. En del af en cirkelformet terrasse udført i chaussésten. Det kommer til at give en fin grafisk effekt, og samtidig bliver et hjørne af haven udnyttet – og bliver fint at se på. Uhhh – og jeg har allerede planer om hvad der skal gro rundt om og på terrassen . Så nu blev jeg brolægger, og har måttet opgive mine smedeplaner: Jeg har simpelthen haft for travlt på mit arbejde, hvor mine dejlige kunder har trukket en hel del på mig i dette forår. Herligt …

Arbejdet med terrassen fortsætter …

… og fortsætter. Det er ret tungt og ganske hårdt arbejde. Men jeg tror bestemt at det bliver godt!

Nu blev terrassen ved siden af drivhuset endelig færdig, og jeg er helt smadret i mine hænder. Cirka 900 chaussésten fik jeg lagt, og hver sten vejer mellem et og to kilo! Nu mangler jeg en ring rundt om rønnebærtræet, og den skal laves i jern. Så jeg er på jagt efter en smed, der kan hjælpe med den.

Den færdige terrasse. Nu skal der bare krukker og planter og hygge til …

I drivhuset er nye stiklinger af klematis gjort klar, og mine vinplanter ser ud til at trives. Tomaterne er plantet ud, og nu mangler jeg kun at få de sidste pelargonier til at slå fine rødder – og så lige få de allersidste sommerblomster ud. Herefter bliver der plads til drivhushygge og mange gode aftener under vinens fine blade og druer.

Her ses mine stiklinger af vinplanterne, hvoraf flere nu har foldet de første blade ud. Nu skal de blot have fred og ro, så rødderne kan begynde at vokse.

Juni

Tomaterne gror og vi har i år plantet 16 planter derude. Bordet er slået ned, vinen blomstrer og en ny tilflytter er kommet til. Det er Abelone – en tudse, der holder drivhuset fri for snegle og større utøj. Og det er ganske hyggeligt at have hende boende, og jeg har lavet et lille hus til hende, hvor hun kan gemme sig …

Tudsen Abelone's hus. Hun gemmer sig, men jeg skal nok få et billede af hende ved lejlighed …

Her ses nogle af tomaterne i drivhuset i juni måned 2011. Planten i potten er en hvid Engletrompet – Brugmansia.

Terrassen er i øvrigt blevet et hit. Eftermiddags- og aftensolen kan nydes på terrassen, og er vejret dårligt, kan terrassen ny nydes indefra drivhuset. Så herligt og så hyggeligt.

Den nye terrasse kan nydes inde fra drivhuset, når det er dårligt vejr.

Bemærk de søde pinke og turkise lanterner i rønnebærtræet, der samtidig har besøg af en klematis (Clematis ‘Warszawska Nike’), der er kravlet op i træet. Jeg afventer at smeden ringer og fortæller at jeg kan hente den krans jeg har bestilt. Kransen skal lægges rundt om rønnebærtræet.

Terrassen ved drivhuset er blevet et hit, men mangler endnu et par småting før den er helt færdig.

Juli

Tomaterne vokser, og det samme gør vinen. Det ser godt ud, og jeg glæder mig til at høste afgrøderne. Ellers er der dømt aftenhygge derude så ofte som muligt …

Tomaterne er ved at vokse godt til. På bordet står en stor engletrumpet – Brugmansia – der snart blomstrer …

Vindruerne vokser stødt og roligt, og allerede om en måned får de farve.

Apropos vindruer, så satte jeg tilbage i maj måned en masse stiklinger af forskellige vinsorter, heraf regent, rondo, acolon, felicia, reberger, cabernet cortis, schuyler og siegerebe. Der er nu tjekket for roddannelse, og det er absolut en succes! Omkring 60 % har slået rødder, og jeg har taget de kraftigste og pottet om med ny jord. Nu står de i let skygge, hvor de får lov at hygge sig til august. Herefter skal de plantes ud – og om få år, kan jeg begynde at lave vin af dem. Jeg glæder mig …

Her ses de omplantede vinplanter, og som du kan se, er der rigeligt til min lille have!

Nye beboere i drivhuset

Ja så kom der nye beboere i drivhuset: Fem styk kochin dværgkyllinger har indtaget jordarealet i drivhuset, hvor de går rundt mellem mine tomater og hygger sig.

De nye beboere er såmænd kochin dværgkyllinger – og jeg skal love for, at de tager sig af alle skadedyr!

August

Mine druer i drivhuset bliver blå. Det går så stærkt. Tomaterne vokser og vi propper os med dem. Og nye stiklinger af klematis trives i det lune miljø.

Drivhuset en overskyet, men varm sommerdag i august …

Jeg lavede tre nye klematis denne forsommer, og de har nu slået rødder. To af dem har oven i købet blomstret, hvilket ikke er sket tidligere for mig.

Her ses den ene af mine egne klematis-stiklinger i blomst. Det er en Clematis 'The Precident'.

Druerne er også snart klar, men måler dog stadig kun en Oechle på 58. Så nu må der gerne komme mere sol, så sukkerindholdet øges – og så jeg kan komme i gang med høsten og vinpresningen.

Nu er der snart modne druer – og så skal der laves vin igen …

September

September er sensommer – og dermed måneden hvor vi endnu engang har et solhverv. Dagene bliver kortere og nætterne længere.

Drivhuset en 'tidlig' morgenstund, hvor alt er badet i gult lys.

Oktober

Mine firmamæssige projekter har taget al min tid dette efterår, og jeg har derfor ikke været så meget i hverken drivhuset eller blomsterhaven. Dog blev drivhuset ryddet for de sidste tomater, og mine vinplanter blev plantet i jorden derinde. Så står de lunt til de skal plantes ud en gang til foråret. Jeg fik også lavet nogle flere stiklinger af klematis, og de står også lunt i jorden.

Mine agapanthus satte jeg godt ned i jorden i deres potter, så kun lige toppen rager op. Ovenover har jeg lagt et stort glas og ovenover igen et stykke hvidt fiberdug. Nu håber jeg det kan holde, også når frosten engang kommer.

Frosne stolte kavalerer pryder ikke langt fra drivhuset.

November

Ja, nu er der helt lukket ned i drivhuset. Vandet er slukket og rørene er luftet ud. De fleste af havemøblerne er taget ind og fylder irriterende meget. Men sådan er det.

Nu kan jeg gå og glæde mig over mit kommende vinprojet, hvor planterne skal ud og stå op langs raftehegnet og rundt om ved terrassen og i bedene. For der skal laves vin – masser af vin. Og snart er det på tide at kigge til de næsten 40 liter vin, der blev fremstillet i sensommeren i år.

December

Med december kom vinterens først snedrys. Der gik dog ikke lang tid, før det forsvandt igen. Vinen skal beskæres, og det bliver gjort den første januar. Mon jeg når at høste lige så mange kilo i 2012?

Drivhuset er pakket med havemøblerne og sneen ligger fint på glasset.

Sæsonen 2011 er hermed slut. Tak for at du læste med og på gensyn til næste år …

- Kenn Römer-Bruhn

Her ligger 23,5 kg blommer af Kirkes, Victoria og Sveske (Stanley) klar til brug.

I forbindelse med et fotoarrangement jeg stod for i Kolding, tog jeg hjem over Fyn og besøgte frugtavler Lars Andersen, der har Lindved Frugt på Hegningvej 2 i Odense S. Og manner hvor havde han mange blommer. Ikke kun én slags, men en masse forskellige blommer, og dem gik jeg i gang med at plukke. Jeg tog følgende sorter: Kirkes, Victoria og Sveske (Stanley).

Opskrift på blommevin

• 17,5 kg blommer (afstenet)
• 8 liter vand
• 12 gr Pectolase (ensymer)
• 7 gr. vingær
• 3 kg sukker opløst i 2 liter vand
• 1,5 kg sukker opløst i 1 liter vand

Dag 1

Her er mit setup – fra blommer fyldt med sten …

Jeg fjernede stenene fra ca. 19 kg blommer, hvilket tog halvanden time. Det var ikke specielt besværligt, og var et hyggeligt arbejde en tidlig søndag formiddag. Man skal dog passe på stenene, der kan være barberbladskarpe, og jeg fik da også adskillige rifter i mine fingre. Jeg fik i alt 17,5 kg blommer uden sten ud af det. De blev hældt på en stor 30 liters gæringsspand.

… til blommer helt uden sten. Men pas på: Stenene kan være knivskarpe!

Herefter kogte jeg 4 liter vand som jeg opløste 12 gr pectolase i, der er med til at nedbryde cellevæggene i frugterne, så der kommer mere saft ud af dem. Vandet blev hældt over blommerne i gæringsspanden sammen med yderligere 4 liter vand. Nu var blommerne lige akkurat dækket af vandet, og jeg rørte det hele godt sammen, hvorefter det skulle stå til dagen efter.

Her er blommerne tilsat vand og pectolase, og skal stå til næste dag.

Om aftenen satte jeg en gærmost i gang. Det foregår ved at man tager en halv liter saft og tilsætter et par spiseskefulde sukker. Når sukker er opløst, tilsættes den gær man på forhånd har købt. Og ikke noget med bagegær, men en god og sikker vingær! Jeg benyttede selv Vinoferm ‘Killer’, der gærer sikkert og til et højt alkoholniveau. Det hele blev rystet godt sammen, og hullet i glasset kan fyldes med vat eller papir for at holde evt. fluer væk. Jeg brugte selv en gærlås, der gør det lige så godt. Og endelig blev gærmosten placeret et lunt og varmt sted (ca. 25° C) ude i mit fyrrum.

Dag 2

Nu skulle der tilsættes 3 kg sukker opløst i 2 liter vand til blommemosten. Det nemmeste var at sætte en gryde med vand og sukker over, og når det var ved at koge, burde alt sukker være opløst. Herefter blev det tilsat blommerne i gæringsspanden, og så skulle der røres godt og grundigt i massen.

Næste skridt var at sikre, at gærmosten var godt i gang. Og det var den bestemt. Se selv billedet herunder …

Her er gærmosten i fuld gæring, og er klar til at blive hældt i mosten.

Nu skulle sukker og syre måles, så vinen kunne tilpasses. Følgende blev målt:

• 93 Ochesle = 100 gr sukker pr. liter
• 6 gr syre pr. liter

Resultatet af målingerne betød, at vinen potentielt kan gære op til 12,7 % alkohol. Men jeg ønskede en højere procent, og derfor skulle der tilsættes mere sukker. Dog ikke lige med det samme, men først efter en periode hvor oechslegraderne var svundet ned på ca. halvdelen. På den måde ‘fodrer’ man gæren og holder den vedlige så den kan arbejde.

Syren var meget lav, og der skal derfor tilsættes ekstra syre (vinsyre) til mosten. Dette bliver først gjort når vinen en gang skal stikkes om.

Jeg tilsatte gærmosten og sikrede mig inden, at temperaturen i mosten var omkring det samme – altså ca. 25° C. Nu blev der rørt godt og grundigt rundt, for at gær og sukker blev fordelt i hele mosten.

Nu delte jeg mosten i to lige store dele – eller lavede det man kalder to forskellige batch. Én skal blive til almindelig blommevin, og én bliver til en slags sød sherry-agtig type. Så fra nu af kører jeg med følgende:

• Batch 1: Blommevin
• Batch 2: Sherry

Min sherry vil jeg tilsætte yderligere sukker, så den dels kan gære helt ud i den styrke gæren tillader (ca. 16 % alkohol med killer-gæren). Et enkelt regnestykke fortæller herefter hvor meget sukker det bliver til. Desuden vil jeg tilføje yderligere sukker for at give vinen ekstra sødme, og så vil jeg slutte af med at tilsætte finsprit. Finsprit tilsættes for dels at standse gæringen, og dels at konservere vinen. Sherry’en får en alkoholstyrke på ca. 20 %. Det giver en holdbar vin, der ikke kan gå i gæring igen.

Dag 3 og frem

Vinen står nu i to gæringsspande og bobler løs for fuld styrke. Det kalder man også en stormgæring. Senere går gæringen mere smidigt. Hver gæringsspand indeholder nu ca. 16 liter (blommerne svulmer op).

Fremtidige målinger:

• Blommevin: 09.09.2011 – 15 Oechslegrader = xx % alkohol
• Sherry: 09.09.2011 – 7 Oechslegrader = 11,8 % alkohol
• Sherry tilsat ekstra sukker: 500 gr/16 ltr = 45 Oechslegrader

Presning af blommerne

Seks dage efter vinen blev sat over, var det på tide at presse blommerne. Der er jo masser af saft og kraft i de opsvulmede blommer – og det kunne vi jo lige så godt udnytte. Så hele blommemassen kom op i et presseklæde, og op i vin- og frugtpresseren.

Min hjemmelavede vin- og frugtpresser virkede perfekt, og der kom en masse koncentreret blommesaft ud af det.

Min vin- og frugtpresse kan presse med op til to ton, hvilket var nok til blommerne.

Vinmosten blev herefter hældt op i Sherry-batch’en, der således blev kraftig. Der kom i øvrigt en tredje batch ud af, idet jeg omstak Sherry’en til en 10 ltr. ballon, hvorefter der blev 4 liter tilbage. Blommevinen blev stukket om på en anden 10 liters ballon, og her var der 1 liter til overs. Derfor blev begge ‘rester’ blandet sammen i en tredje batch, som jeg kalder Blandingsblomme. Nu gærer de såmænd blot videre alle tre balloner …

Gæringen sluttede

Gæringen sluttede og blommevinen blev stukket om igen, og skulle herefter have fred og ro. Sherry’en fik både ekstra sukker tilsat og blev også stukket om – og blev efterfyldt med finsprit, så den nåede op på ca. 20 % alkohol. Blandingsblommen får lov at stå på bærmen – de vil sige, at den ikke blev omstukket.

Når man laver rigtig sherry, skal vinen have lys og temperaturudsving. De skulle bl.a. give de fine nøddeagtige smagsnuancer. Jeg delte derfor min Sherry-batch i to 5 liters glasballoner, hvor af den ene blev sat ud i drivhuset. Der stod den i halvanden måned, og fik lys og temperaturudsving i stor stil. Nu er den imidlertid kommet ned i kælderen, hvor den anden halvdel allerede står og hygger sig.

Her sidst i november er alle blomme-batch blevet efterfyldt ganske lidt med en sød sherry.

Du kan følge alle blommevinenes udvikling her på siden. Jeg bruger nemlig indlægget som en dagbog for dem.