Er den ikke bare skøn denne Rødfliget Hyld? Den kommer i selskab med både klematis, roser og stauder.

Det er netop det mørke løv, der gør denne rødfliget hyld interessant. Farven på de stærkt fligede blade er mørk purpur til dyb mørkerød. Blomsterne er utrolig kønne med rosahvide hyldeskærme med et purpurfarvet udtryk inden støvknapperne åbner sig i juni og juli. Planten er velegnet som solitær, eller sammen med buske med fx gult løv. Denne hyld har ingen specielle krav til hverken placering eller jord, blot den ikke er vandlidende.

Løvet på Rødfliget Hyld er et kapitel for sig. Er det ikke smukt?

En Blodhassel - Corylus Maxima 'Purpurea' - blev plantet i 2010.

Blodhassel er et lille træ – eller stor busk om man vil – der bliver indtil 5 m høj. Det kønne purpur-farvede løv, er næsten ikke til at stå for. Desværre aftager farven gradvist, og bliver mere og mere grøn henover sommeren. Men det går nu nok. Planten får dekorative rakler før løvspring. Senere hen på efteråret kommer der små og få delikate nødder.

Trives bedst på næringsrig jord, helst på en beskyttet plads så vinden ikke flår i det dekorative løv. Som med den almindelige hassel, bør man efter en årrække tynde lidt ud ved skære de ældste grene bort. Planten kan også opstammes, hvilket giver plads til mindre vækster under den.

Løvet fra en Blodhassel bliver hen ad sæsonen mere og mere grønt.

Det her skal du bruge:

• En god og skarp saks
• Potter
• Grusblandet muld
• Fryseposer eller formeringskasse
• Rodhormon
• Tålmodighed

Og så går vi i gang …

Vælg de klematis du ønsker at stiklingeformere, og klip nogle gode modne skud af.

Find nogle gode potter frem og fyld dem op med muld iblandet groft grus. Vand herefter potterne uden at det skal drive af dem.

Klip din høst ud i mindre stykker. Klip altid lige over et bladpar, og få gerne noget af bladparrets 'hæl' med. Min erfaring er at de dermed slår nemmere rødder. Der skal kun være et enkelt bladpar tilbage ovenover bunden af stiklingen.

Nu er dine stiklinger klar til næste trin …

Har du et rodhormon-pulver, så dyp stiklingens bund i det, da det fremmer roddannelsen.

Det er kun lige akkurat bunden der skal have rodhormon!

Lav et hul i jorden i potterne og sæt stiklingen ned og tryk let til.

Sæt en etiket ned i potten, så du kan holde styr på dine stiklinger.

Formering med pose

Har du ingen formeringskasse, kan du bruge almindelige fryseposer. Klip et lille hjørne af posen og træk den ned over potten.

Så er de nye klematis klar til at slå rødder, og skal nu stå lyst men relativt køligt i 4 – 8 uger.

Formering med formeringskasse

De nye klematis er klar til formeringskassen …

Sådan – på med låget på formeringskassen. Nu skal stiklingerne stå lyst men køligt. Ca. 20 gr. er passende, så de er nødt til at komme uden for at stå. Efter 4 – 8 uger er der nye klematis til hele blomsterhaven.

Håber ovenstående fremgangsmåde har givet dig lyst til at forsøge med egne klematis. Som et ekstra plus, er det i øvrigt en rigtig stor fornøjelse at se sine egne klematis blomstre.

God fornøjelse …

- Kenn Römer-Bruhn

Clematis 'Warszawska Nike' kræver normalt fuld sol, men trives altså udmærket i dyb skygge i min blomsterhave.

Jeg har haft mine Clematis ‘Warszawska Nike’ i flere år, og de kommer sunde og friske hvert eneste år. I øvrigt er de alle stiklingeformeret – måske er det derfor de trives så godt som de gør i skyggen? Klematisen er meget hårdfør og beskæres kraftigt hvert år inden de bryder i det tidlige forår.

Clematis 'Warszawska Nike' er næsten ikke til at stå for.

Min Clematis Iola Fair i blomst for første gang.

Min Clematis Iola Fair er dog plantet op ad drivhuset, og da den ikke bliver så høj, vil den heller ikke skygge for planterne derinde. Praktisk og ganske smukt.

Et år efter plantning viser Clematis Iola Fair sig for allerførste gang. Hvor er det spændende at se …

Båden blev rigget til med den helt lydløse elmotor, og så var det ellers om at ro forsigtigt ud mellem de mange sten. Efter 50 meter, var der dybt nok til at motoren kunne komme ned, og så var det eller der-ud-af. Søen er ca. 10 m dyb på et langt stykke, så dér kunne vi trække en wobler efter båden. Som sagt så gjort, og kun 3 minutter efter var der min første sandart på krogen. Det var nu noget ganske særligt at fange en ny fiskeart første gang …

Jeg havde aldrig før fanget en sandart, så jeg var ganske tilfreds og stolt.

Turen gav desværre ikke flere fisk, selvom vi sejlede frem og tilbage adskillige gange. Vi sluttede med nogle kast i ‘geddehullet’, men her fik Iben kun en enkelt aborre. Vi blev i øvrigt angrebet af knot i hobetal, da båden skulle trækkes på land. Det var blevet mørkt og vi var hjemme igen kl. 23:15.

Sandarten er et rovdyr med store tænder – og blev til fine velsmagende fileter.

Se også opskrifterne i dette hyldeblomstsaft-indlæg …

Foto af farve-referencekort med kalibreret kameraprofil.

Foto af farve-referencekort med ukalibreret kameraprofil.

Måske kan du ikke umiddelbart se den store forskel, men kigger du godt efter kan du se, at kameraet uden profil har flere røde nuancer og at de lilla nuancer bliver blålige. Og det dur jo ligesom ikke, når det handler om blomster, vel?

Med kalibreringspakken får man også et hvidbalance-referencekort, så hvidbalancen efterfølgende kan gøres helt nøjagtig. Jeg bruger selv Adobe Photoshop Lightroom og Adobe Camera Raw i forbindelse med fremkaldelsen af mine RAW-billeder. Kalibreringssoftware’n lægger automatisk en kameraprofil ind i programmerne, som så kan anvendes direkte på billederne i forbindelse med fremkaldelsen af dem.

Hvidbalance-referencekortet kan ikke undværes, når blomsterhaven skal foreviges …

Kameraprofil eller ej

Herunder er et andet billede af nogle smukke farverige meconopsis, der står ved siden af mit drivhus. Her burde forskellen på et kalibreret kamera versus et ukalibreret kamera være særdeles tydelig:

Her ses sammenligningen mellem en ukalibreret kameraprofil (til venstre) og en kalibreret (til højre). Læg mærke til de fine nuancer i det gule højlys, der pludselig bliver meget tydelige i det billede der er fotograferet med en kalibreret kameraprofil (til højre).

Kalibreringsprocessen foregår ved at fotografere farve-referencekortet i forskellige situationer: I overskyet vejr, i solskin, i skygge mv. Hvert scenario sin profil. Og vupti – i Lightroom eller Camera Raw er det så bare at vælge den relevante fotograferingssituation – og farverne matcher.

Men der er naturligvis lidt mere end det – og har du mod på at kaste dig ud i Camera Raw, kalibrering, billedbehandling mv., kan min splinternye bog Den digitale grundbog om Adobe Photoshop CS5 måske være lige noget for dig? Her fortæller jeg om billedbehandling, retouchering, raw-behandling, fritlægninger mv. så alle kan være med. Se mere om bogen her …

OK, nu er jeg måske lidt nørdet. Men farverne gør jo hele forskellen. Her er det en Iris sibirica i en særlig blå farve, der ikke lige lader sig fange så nemt. Men det gør den til gengæld med en kalibreret kameraprofil (til højre).

Det skal for en god ordens skyld lige nævnes, at alle eksemplerne på denne side, ikke har fået nogen som helst farvejusteringer overhovedet. Alle billeder er fotograferet i RAW og hentet direkte ind i Camera Raw-modulet i Adobe Photoshop CS5. Her har de kalibrerede billeder fået tildelt deres aktuelle kameraprofil (afhængig af vejret: overskyet, solskin, skygge), hvorimod de øvrige intet har fået – udover deres integrerede farveprofiler (Adobe RGB, sRBG mv.).

mvh. — Kenn

Den omkransende mur i Hadspen Garden ses tydeligt. Haven var sammensat af de flotteste blomster i afstemte nuancer.

Her snuser min yngste datter forsigtigt til en blomst i Hadspen Garden tilbage i 1996.

Den indhegnede have, der tilhører Hadspen House, var oprindeligt en køkkenhave. Haven skråner mod syd og har et mikroklima og er så lun, at der kunne dyrkes flere forskellige afgrøder fra Middelhavsområdet. Haven er på 3.000 kvadratmeter, og er omkranset af en parabolskformede mur, der visse steder er næsten ni meter høj. Der er ikke noget at sige til, at planterne kunne trives i denne have.

Hadspen Garden havde afstemte tone-i-tone farvenuancer. Her kom sønnike til at plukke en af blomsterne – ups …

Lidt historie om Hadspen Garden

I 1960′erne ophørte Hadspen Garden som køkkenhave, og blev stille og rolig plantet som en diskret prydhave. Det var i første omgang Penelope Hobhouse, der gik intensivt i gang med forskellige faser i haven (1968 – 1979). Senere kom Nori og Sandra Pope til (1989 – 2005), og gjorde haven til det paradis den var gennem en helt unik periode.

Alle der nåede at se Hadspen Garden kunne straks se, at her var noget særligt og helt unikt. Selvom haven var privatejet, har den været åbent for besøgende siden 1970. Haven blev meget populær i både i Storbritannien og udlandet, og besøgende kunne handle de sjældne planter i det lille gartneri, der var på stedet. Selv har jeg flere planter i min egen blomsterhave, der er fra Hadspen Garden. Det er ret så hyggeligt at tænke på.

Hadspen Garden i forfald i 2006 – kun ét år efter Nori and Sandra Pope forlod stedet.

I 2006 blev hele haven desværre fuldstændigt ryddet. Sådan går det når tid og kræfter slipper op, og der ikke er nogen der ønsker at fortsætte i samme spor.

Hadspen Garden i dag

I den offentlige debat om fremtiden for Hadspen Garden, arrangeret af ejerne Niall og Penelope Hobhouse, er man kommet frem til følgende plan for haven: Hadspen Garden skal fremover være en produktiv køkkenhave, hvor der dyrkes gamle sorter af grøntsager, der ikke er kendt i supermarkeder og med bede af forskellige blomster. Hvordan det kommer til at spænde af, kan kun fremtiden vise …

Den ene del af Hadspen Garden i 2010.

Den anden del af Hadspen Garden i 2010, der så småt er ved at blive til en køkkenhave samt småbede med blomster. Om det bliver lige så spændende som den gang vi var på besøg, kan kun fremtiden fortælle …

Et kig hen ad mine kønne iris i blomsterhaven i juni 2010.

Når jeg i slutningen af maj og i starten af juni går rundt i min blomsterhave, er det helt klart mine iris, der løber med opmærksomheden. Jeg nyder at gå rundt mellem planterne og nyde deres skønhed og ikke mindst duften fra Iris Germanica. Disse blomster er i sig selv et nærmere syn værd. Så fløjsagtige, så silkepapiragtige. Duften fra dem er en ret så sød duft, og den kan man ikke få nok af.

Denne Iris Germanica står i en lille gruppe for sig. Planten kommer helt tilbage fra min oldefar.

Denne blålilla Iris Germanica står enkelte steder i blomsterhaven. Jeg fik dem af en genbo på vejen.

Juni er iristid

Der er ingen tvivl om at det er iris der har fokus i juni måned. Og de passer særdeles godt sammen med storkenæb – Geranium, der jo også folder sig ud på samme tid. Jeg har flere forskellige slags storkenæb, der rent farvemæssigt går rigtig fint sammen med mine iris. Hvis du kigger godt efter på billederne, vil du også kunne se dem.

De klarblå Iris sibirica springer lidt senere ud end de blålilla, og forlænger dermed sæsonen.

Et nærbillede af mine klarblå haveiris – Iris sibirica– fra blomsterhaven.

Akeleje frøstjerne – thalictrum-aquilegifolium - begynder tidligt at gå i vejret.

De Akeleje frøstjerner jeg har i min have, er alle sået fra frø jeg har købt i England tilbage i 2004. Jeg synes mere og mere om denne skønne staude, og har i 2010 sået yderligere en del af dem. De mørke stængler fremhæver dels blomsternes farve, og giver samtidig noget særligt over den.

Her er Akeleje frøstjernen netop sprunget ud. Er den ikke bare smuk?

Her er planterne i fuld flor og de duskede blomster er bare så yndige …

Når planten i juli begynder at se lidt trist ud, skærer jeg stænglerne af den. Løvet er stadig ganske pænt at se på, så selvom den ikke vil blomstre før næste sæson, skæmmer den slet ikke.

Overblik

• Type: Flerårig
• Vækst: Slank, ranglet
• Blomster: Fjerede buskede blomster
• Blade: Runde, fingrede, friskgrønne. De fleste blade sidder i bunden som en roset
• Særligt: En god sommerbebuder, der rager godt op i højden
• Blomstring: Maj – juni
• Jord: Næringsrig og fugtighedsbevarende
• Lys: Sol – halvskygge
• Placering: Bagest i blomsterbede, men kan sagtens stå hvor det nu passer, da den er ‘let’
• Formering: Frø, eller stiklinger i august/september
• Såning indendørs: Marts
• Såning udendørs: Ja
• Højde: 90 – 130 cm
• Bredde: 40 cm
• Hjemsted: ?
• Bemærk: Er enormt nem at formere med frø

Så er det endelig tid til at plante sommerblomsterne ud i havens bede.

Med min nemme måde at formere Lathyrus på, har jeg i år overflod af dem. Det er pragtfuldt – og så kommer de fra egen høst oven i købet. Gratis glæder . De blev plantet op ad raftehegnet og forskellige stativer jeg har rundt om i blomsterhaven.

Her står jeg med nogle af mine Voksurt. De får selskab af andre purpurfarvede blomster.

Nemme stauder fra frø

Jeg har haft god succes med at så forskellige stauder. Og en af dem der blomstrer her i starten af juni er de klarblå Amsonia.

Her en Amsonia tabernaemontana i selskab med knaldorange Nellikerod.

Smukke vilde violer

Nogen har måske læst, at jeg har anlagt en vingård på en del af tomten. Her skal der herske skik og orden, så vinplanterne ikke bliver kvalt af “ukrudt”. Men rundt om vingården, er der den skønneste eng, hvor de vilde blomster får lov at bestemme. Gennem fem sæsoner har vi hvert år slået hele engen med en buskrydder. Det har givet plads til en masse vilde blomster. Og her kan du se et lille udvalg af violernes mange forskellige kønne ansigter.

Her ses et lille udvalg af mine vilde violer. Er de ikke kønne?

Langtidsstegte smålandske kyllinger

Så er der serveret: Saftige smålandske kyllinger.

En af de faste ritualer på vores årlige fisketur, er vores skønne saftige bålstegte kyllinger. De steger over bålet i mindst to timer – og de bliver simpelthen bare så ubeskrivelige skønne, saftige og møre. Opskriften er fiskeholdet blevet enige om at dele med resten af Danmark, så her følger Smålandske kyllinger:

Smålandske kyllinger

Opskriften er til fire (velvoksne mænd). Du skal bruge:

• 2 gode kødfulde kyllinger (majskyllinger, bornholmer el. lign.)
• Økologiske citroner
• Friske hvidløg (4-5 minihvidløg (ca. 8 fed alm. hvidløg))
• Frisk rosmarin
• Olivenolie
• Salt og frisk knust peber

Tilbehør er ovnstegte kartofler og en god salat med bl.a. tomat, fetaost og rosmarin.

Skær 2 citroner hvidløgene i både og hak nogle kviste rosmarin. Fordel dette i skroget af de to kyllinger.

Skær 2 citroner over på midten og prop de to halve i begge skrog for at holdet fyldet på plads.

Tag et spyd sæt kødholderen på, og spid en halv citron på det. Tag den ene kylling og sæt den på spyddet, og sørg for at kyllingens ben låses i kødholderen. Herefter tager du den næste kylling og sætter modsat den første, og lukker med endnu en halv citron. Sæt til sidst endnu en kødholder på og lås benene på den sidste kylling.

Fremgangsmåde

Lav et bål i god tid. Der skal virkelig meget brænde til, for der skal være en god ‘bund’ af gløder. Derfor startes bålet op en times tid inden kyllingerne sættes over.

Når vi steger smålandske kyllinger, bruger vi time-tricket til at få den korrekte stegetid. Sæt derfor spyddet på grillen og lad håndtaget være i top position (kl. 12:00). Herefter drejes spyddet en kvart omgang med uret for hvert kvarter. Det vil sige at når kyllingerne har fået to omgange, har de stegt i to timer.

Husk hele tiden at tjekke varmen på gløderne. Der skal løbende lægges brænde på, og for at de ikke svider kyllingerne, lægges brænden på i kanten af bålet. Når det er blevet til gløder, skubbes de bare ind under kyllingerne.

Kyllingerne må aldrig blive sorte. Så er varmen enten for kraftig eller også er der flammer op ad kødet.

Server med en god let rødvin. Velbekomme …

Video der viser hvordan smålandske kyllinger tilberedes

Her er jeg ved at sætte espalier op til vinplanterne. I første omgang bliver det i tre af rækkerne.

Efter nøje research og en god snak med flere af medlemmerne fra Dansk Vinavl, vil jeg forsøge at lave espalier efter Sylvoz systemet med høj druezone. Derfor bliver højden også 2 meter, med øverste tråd ved 190 cm. Sylvoz systemet skulle dels sikre de spæde skud mod majfrost (og den er der jo en del af på disse kanter), dels en øget druemængde (og i en bedre kvalitet) og endelig bliver de nemmere at plukke. Oftest bliver Sylvoz systemet brugt til vinplanter med kraftig vækst, men jeg tror at jeg vil forsøge med alle mine sorter.

Nyopsatte espalier i vingården (fotograferet med tele).