Clematis ‘Blue Angel’

Clematis 'Blue Angel'

En lille sart blomst er ved at folde sig ud på min Clematis 'Blue Angel'.

Denne klematis er en af havens smukkeste: Clematis ‘Blue Angel’. Smukke lavendelblå eller let støvet blå blomster med skær af perlemor, der fortsætter blomstringen langt ind i sensommeren. Min blomstrer fra juni til helt ind i september (afhængig af vejret).

I min have vokser Clematis ‘Blue Angel’ ca. 3 – 4 meter på en sæson. Er deraf yderst velegnet til hegn, træer, buske, espalier mv. Den skal helst skæres ned hvert forår ved nedklipning til ca. 20 cm. Det lyder hårdt, men du får en sundere plante og flere blomster på den måde.

Det lykkedes mig i sæsonen 2010 at stiklingeformere denne smukke klematis, der bliver flyttet op i blomsterhaven, hvor den kommer til at pryde raftehegnet mod min nabo. Så smuk og længeblomstrende klematis, skal man lede langt efter.

Clematis 'Blue Angel'

Min smukke Clematis 'Blue Angel', der er plantet op ad et pilehegn bag ved drivhuset.

Nærbillede af Clematis 'Blue Angel'

Nærbillede af den kønne og længeblomstrende Clematis 'Blue Angel'.

  • Webbooks

Kommentarer

2 kommentarer til “Clematis ‘Blue Angel’”
  1. Pia Jacobsen siger:

    Hej Kenn – den er meget smuk – er der evt. mulighed for at købe en aflægger?
    Tak for en fantastisk hjemmeside og blogg – de er til stor inspiration!
    Venlig hilsen
    Pia Jacobsen

  2. Hej Pia …

    Tak for dine søde ord. Sjovt nok var denne klematis desværre en af de eneste jeg ikke havde fået til at slå rødder endnu. Men i år er det lykkes mig, hvor det blev til to styk. De skal nu begge op og hygge sig i blomsterhaven …

    - Kenn

Giv din mening til kende

- og hvis du har lyst, kan du jo også vise et billede sammen med din kommentar ved hjælp af en gravatar!