Blodhassel – Corylus Maxima ‘Purpurea’

Vi er blevet forelsket i planter med purpurfarvede løv og blomster. Måske er det bare en trend, men ikke desto mindre en herlig nydelse rundt om i haven. Jeg har sat vores Blodhassel – Corylus Maxima ‘Purpurea’ – i haven ved drivhuset.

Blodhassel

En Blodhassel - Corylus Maxima 'Purpurea' - blev plantet i 2010.

Blodhassel er et lille træ – eller stor busk om man vil – der bliver indtil 5 m høj. Det kønne purpur-farvede løv, er næsten ikke til at stå for. Desværre aftager farven gradvist, og bliver mere og mere grøn henover sommeren. Men det går nu nok. Planten får dekorative rakler før løvspring. Senere hen på efteråret kommer der små og få delikate nødder.

Trives bedst på næringsrig jord, helst på en beskyttet plads så vinden ikke flår i det dekorative løv. Som med den almindelige hassel, bør man efter en årrække tynde lidt ud ved skære de ældste grene bort. Planten kan også opstammes, hvilket giver plads til mindre vækster under den.

Blodhassel - Corylus Maxima 'Purpurea'

Løvet fra en Blodhassel bliver hen ad sæsonen mere og mere grønt.

  • Webbooks

Giv din mening til kende

- og hvis du har lyst, kan du jo også vise et billede sammen med din kommentar ved hjælp af en gravatar!