Her er jeg ved at sætte espalier op til vinplanterne. I første omgang bliver det i tre af rækkerne.

Efter nøje research og en god snak med flere af medlemmerne fra Dansk Vinavl, vil jeg forsøge at lave espalier efter Sylvoz systemet med høj druezone. Derfor bliver højden også 2 meter, med øverste tråd ved 190 cm. Sylvoz systemet skulle dels sikre de spæde skud mod majfrost (og den er der jo en del af på disse kanter), dels en øget druemængde (og i en bedre kvalitet) og endelig bliver de nemmere at plukke. Oftest bliver Sylvoz systemet brugt til vinplanter med kraftig vækst, men jeg tror at jeg vil forsøge med alle mine sorter.

Nyopsatte espalier i vingården (fotograferet med tele).

Både positivt og negativt

Jeg kunne konstatere, at mange af planterne havde nydelige opsvumlede skud og allerede var i god vækst. Åh, hvilken lettelse – så langt så godt – herligt! Men der var desværre også en del – særligt Rondo – der var frostskadede, og som overhovedet ikke viste tegn på liv. Ærgerligt, men det var nu alligevel forventet, for planterne blev jo plantet temmelig sent: i juli 2009, og normalt skal de spæde podede planter helst i jorden i maj måned.

Her er det vinsorten Regent, der er i vækst.

En Rondo vinplante fra 2009, der desværre ikke klarede vinteren.

De døde Rondo-vinplanter får lov at stå sæsonen ud (det kan jo være der gemmer sig liv alligevel). Jeg kunne heller ikke konstatere liv i mine Frühburgunder, Chardonnay (undtagen én) og mine egne Phönix. Fællesnævneren var at de alle blev sat i juli måned 2009 – altså to måneder senere end de burde være sat!

Derimod var der masser af liv i mine Léon Milliot samt de vinplanter jeg fik af Knud: Regent, Acolon og Phönix (og så to gamle Rondo). Liv var der også at spore i de Pinotin vinplanter jeg satte i starten af maj – se billedet herunder:

Der er god vækst i mine Pinotin vinplanter, der blev plantet i starten af maj 2010.

Køkkenhave i vingården

Jorden blev fræset og harvet mellem vinrækkerne, og vingårdens rækkeantal blev denne weekend reduceret til 9 rækker, frem for de 13 jeg oprindeligt havde planlagt. Så nu er der også plads til en stor køkkenhave, og her har vi allerede lagt 100 m kartofler, sat 160 porrer og 17 m løg og plantet 17 m jordbær. Arealet skulle selvfølgelig udnyttes.

Det er Iben der står for det meste af arbejdet i køkkenhaven i vingården.

Ciderflasker i antik

Kun 800 m fra teboden ligger en lille ‘antik’, hvor vi altid lige er et smut forbi i samme forbindelse. Her er det også et dansk par der holder til, og jeg har tidligere købt både stole, gyngestol, høvlebænk mv. til vores torp – og priserne er ganske fornuftige. Denne gang var jeg på jagt efter ‘vinballoner’ der skal bruges, når jeg en gang i fremtiden forhåbentligt skal til at fremstille smålandsk vin. Og der var gevinst: Jeg fik tre ‘balloner’; en 5 liters, en 10-liters og en 25 liters. Pris 150,- SEK. Altså lidt over 110,- danske kroner. Og det var netop de små størrelser, jeg var ude efter. De gør det nemt at gære mindre mængder vin og efterfølgende at opbevare vinen i.

De antikke vinballoner jeg købte lokalt.

Jeg ved godt at det står lidt småt, men det skulle alligevel give et indtryk af gårdens sammensætning. Alle rækker har 2 meters afstand mellem hinanden, og som det fremgår af skemaet, er der forskellig planteafstand.

Her er de nye planter i vingården i påsken 2010.

Kold vinavl?

I lille Danmark var temperaturen nede og runde frysepunktet i påsken. Heroppe i Småland – kun 165 km fra min herlige blomsterhave i Hjortespring – havde vi frysende -6 gr. den ene morgen. Brrr … Så under alle omstændigheder bliver det til kold vinavl i det smålandske. Men vi nærmer os jo hurtigt den lunere tid, og som sagt venter jeg spændt på hvordan mine planter kommer sig: Dels dem jeg satte sidste år, og så dem jeg fik af Knud.

Vingården blev hurtigt fyldt med ukrudt efter pløjningen i sommer. Her ses den før fræsning.

Som ovenstående billede viser, er jorden godt groet til af ukrudt – ikke mindst senegræs, der kan være problematisk at slippe af med. Ikke desto mindre fik jeg et godt råd fra mit seneste vinkursus gennem Dansk Vinavl: Fræs jorden igen og igen – og man bliver fri for flerårigt ukrudt som sene- og kvikgræs mv. Som fortalt så gjort. Jeg investerede i en god og solid jordfræser der kunne gå i dybden, og nu er jorden blød, luftig og nærmest dejlig. Hver gang vi kommer forbi vingården, får den en tur med fræseren. Så skal det nok gå!

Jeg måtte investere i en god og solid jordfræser, og nu er ukrudtet pludselig ikke længere noget problem.

Med erfaring bliver man klog

Der er endnu ikke tegn på liv i de vinplanter jeg satte sidste år. Og det har jo været en kold vinter. Mon de kommer?

I min såkaldte vin-erfagruppe (lokalgruppe) ved København (gennem Foreningen af Danske Vinavlere), var jeg heldig at få omkring 20-25 velvoksne planter fra en af medlemmerne. En stor tak til Knud! Et par Rondo fra 1993, og ellers Regent (krydsning af Chambourcin og Silvaner/ Müller-Thurgau), Phönix og Acolon (krydsning af Dornfelder og Lemberger), der alle har mellem tre og syv år på bagen. De er nu sat i den smålandske sandmuld, og så får jeg at se, om det kan lykkes at få dem i gang.

Jeg får også et par rækker Pinotin (krydsning af Pinot Noir og flere interspecifikke sorter), der er bestilt nede fra Tyskland (Sønderjylland). De bliver sat lidt senere på foråret, og er sat på grundstammen 5BB, hvor de øvrige er på grundstammerne SO4. Som du måske kan forstå, bliver der satset på en succes. Om det bliver tilfældet, afhænger dog helt af de indledende spørgsmål i dette indlæg …

Gamle vinplanter klar til at blive sat i den smålandske sandmuld.

Mon vinplanterne overlever?

Vingården var pakket ind i et dybt tæppe af sne, og der var ingen spor i sneen. Jeg tror minsandten at indhegningen virker som den skal, for der havde ikke været nogen dyr i vingården. Det var jo positivt. Men det var koldt og de billeder der vises herunder, er alle taget i -16 °C. Så nu går man og tænker på, om de planter der blev sat i sommer, kan klare kulden.

Vingården klædt i dyb sne. Mon vinplanterne klarer denne ekstremt kolde vinter?

Der var ingen dyrespor inde i vingården, så jeg tror at indhegningen og elhegnet virker som det skal.

Det var en meget kold, men også meget smuk weekend til vingården i Småland.

Vildsvin overraskede

Landevejen til vores torp var snedækket, og vi kørte derfor forsigtigt. Selvom klokken var over ni om aftenen, var det ikke helt mørkt, for det var fuldmåne. Og da vi nærmede os vores hus, krydsede en flok vildsvin vejen. Vi stoppede op og så dem gå videre ind i skoven. De var store (og så lækre ud = svinekølle, svinekam mv.). Det var første gang vi havde set vildsvin heroppe. Vi har tidligere set masser af spor efter dem, men havde aldrig set dem før.

Flere overraskelser

Vi blev også overrasket på en anden måde. Der var kommet vand i rørene. Sådan har det været flere gange før, at vandet først kom dagen efter, når det havde været rigtigt koldt. Men i løbet af eftermiddagen kom en mistænkelig lyd fra toilettet, og da der pludselig ikke længere var noget varmt vand, måtte noget være galt! Jeg var hurtig nede i kælderen, og kunne konstatere at vandmåleren løb rundt, selvom alle haner var slukket. Øv – vandrøret på det varme vand måtte være sprunget, hvilket indebar at alt vand skulle laves om til foråret.

En trøst måtte være, at det alligevel skulle laves om, da toilet og bad trængte til en håndværkermæssig overhaling. Jeg elsker at arbejde …

Det var smukt vejr om lørdagen …

… men om søndagen – hvor det kl. 8:30 frøs -18 °C – kom et voldsomt snevejr ind over os.

Druerne var af sorten Schyler – en blå spisedrue, der dog også har vist sig at være yderst velegnet til at fremstille hvidvin og rosé af. Her får man altså ikke noget ud af at lave rødvin. Dertil skal der andre sorter til.

Her er høsten af mine egne druer – nå ja, det er jo kun for sjov …

Druerne blev nænsomt plukket og presset i en i gammel saftslynge. Ja, jeg må tilstå, at jeg endnu ikke har investeret i hverken vinpresse eller andet udstyr, man skal bruge som vinmager. Jeg må lige se tiden an først. Derfor blev knusningen af druerne foretaget i en slynge. Om det var det optimale, tror jeg næppe – men det virkede efter hensigten, og jeg fik en mængde druemost på ca. 5 liter. Ikke meget vil mange måske sige. “Nej, og hvad så?” vil jeg så svare.

Druemosten havde en oechle på 93, hvilket betyder at der var rigelige mængder naturlig sukker i, til at gære op til ca. 12 % alkohol. Så kom gæren i under nænsom omrøring. Jeg fik sat gærlås i låget, og efter blot nogle få timer, var gæringen allerede i gang.

Efter kun 8 dage var gæringen overstået, og ochlen blev målt til bare 7. Vinen blev stukket om og tilsat en lille mængde svovl. Nu skulle den faktisk bare have lov at stå og hvile sig, til den har klaret op.

Hvornår det bliver, må vi se. Opfølgning følger …

Vingården er 700 kvm stor og der bliver i alt 13 rækker á 17 meter.

I første omgang blev der sat 46 planter, hvilket vil sige en lille tredjedel af den samlede vingårds størrelse på 150 planter. Jeg mangler altså 104 planter – og huller!

Mine Rondo-druer blev købt som barrodet planter, dvs. uden potte og jord. Ingen af planterne havde skudt grønne skud da de blev sat. Men det har de nu efter et par uger i jorden.

Rækkeafstanden i min vingård er to meter. Det giver dels plads til at bevæge sig på, og dels plads til at solen kan komme ned mellem rækkerne. I alt har jeg 13 rækker, men har som fortalt kun fået tilplantet en tredjedel. Men følgende fordeling på rækkerne er pt.:

1. ingen endnu (Regent plantes 2010)
2. ingen endnu (Regent plantes 2010)
3. ingen endnu (Regent plantes 2010)
4. ingen endnu (Castel plantes 2010)
5. ingen endnu (Bolero plantes 2010)
6. ingen endnu (Bolero plantes 2010)
7. Rondo
8. Rondo
9. Rondo
10. Lèon Millot
11. ingen endnu (Solaris plantes 2010)
12. Phönix (kun tre stk. – resten plantes i 2010)
13. Blandede række: Chardonnay, Frühburgunder samt rest af Rondo og Lèon Millot

Som den eneste række er Léon Millot købt som potteplanter, og er deraf i langt bedre vækst end de barrodede der vises på billedet. Bemærk at jeg har lagt sten omkring planterne.

Inden var jeg gået i gang med at klippe græsset helt ned til sokkeholderne. Og her dukkede den ene store sten op efter den anden. Her står jeg med den største. Den var vild tung skal jeg hilse at side!

Der dukkede flere større sten op i forbindelse med forberedelsen af vingården.

Jeg havde målt op hvor der skulle pløjes, og sat små pæle ved hver række. Det hele så rigtig fint ud.

Vingården inden pløjningen.

Men alle pælene måtte op igen, så traktoren kunne komme til. Gösta – den svenske bonde – gik en runde og planlagde sin pløjning.

Vingården under pløjningen.

“Det tog slet ikke så lang tid, og jorden ville have rigtig godt af det”, sagde den svenske bonde. Nu er det i hvert fald gjort.

Vingården efter pløjningen.

Sådan: det var det! Jeg er måske alligevel lidt ærgerlig over pløjningen, for der er virkelig meget kvikgræs, og det poppede op lidt efter lidt mellem plovfugerne. Hmmm – nu må vi se hvordan vi kan takle den. For det er jo en økologisk vingård: her skal der ikke sprøjtes. Måske kraftig sort plast kan gøre det?

Den smålandske undergrund er kendt for at være stenfyldt, men det var der nu ikke så mange af på vores grund.

Det vidste sig at de øverste 25-30 cm var den pureste muldjord. Godt nok dukkede et par småsten op hist og her, men slet ikke hvad jeg havde forventet. Under muldlaget var et 20 cm dybt gruslag med småsten efterfulgt af den fineste sand man kan forestille sig.

22 huller blev der gravet - og det er kun lige starten. Alle hjørnestolper skal ned i ca. 110 cm dybde – godt at undergrunden bestod af sand og grus.

Det var unægteligt noget andet end de varsler jeg havde fået. Så jeg fik gravet ud til både vingården og til en hestefold, så vi kan få vores heste med af og til. Bevares der var enkelte gange at en større sten kom i vejen, men alt i alt var det ikke noget problem at grave stolpehuller i Småland – ikke på min grund ihvertfald!

Fantastisk struktur jorden har på vores kommende vingård. Øverst et muldlag, dernæst grus og nederst sand og småsten.

Med en undergrund af grus og sand, har jeg alle odds med mig på den del. Det næste problem der skal overvindes er den majfrost, der altid er i Småland. I påsken (2009) havde vi ned til minus 3 grader, mens de samme nat i Danmark havde plus 5 grader som det koldeste. Så der ér forskel! Og det kan hurtigt vise sig at være netop dét der gør mine vin-drømme usikre. Jeg skal ihvertfald finde de mest modstandsdygtige vinsorter.

I maj måned tager vi igen op til vores torp, og får gjort hestefolden klar samtidig med at hjørnestolperne på vingården også sættes. Næste arbejde bliver at sætte de resterende stolper samt net og tråde. Og først herefter kommer vi til det tunge arbejde med espaljerne. Det bliver hårdt!

Vinmarken blev målt op i vinteren 2008/09 og her i foråret blev der gravet stolpehuller.

Næste gang vi kommer op i sommerhuset, skal de sidste skæres og kløves – hvis vejret ellers er med os. Der er godt med brænde i de fældede træer, og vi er næsten selvforsynende.

I januar 2005, hvor stormen ‘Gudrun’ hærgede både derhjemme og i det sydlige Småland, fik vi i den grad fyld depoterne op. Det var et trist syn med alle de mange væltede træer. Og på vores grund var der røget 4 store fyretræer, 3 grantræer og et enkelt birketræ og piletræ. Den ene gran var mellem 65 og 70 år gammel, og var væltet med rod, der desværre tog vores store ‘vedbod’ (brændeskur) med sig i faldet. Som man sikkert kan forstå, blev det til en del brænde, som vi stadig bruger af.

Nu skulle der lys til, så nogle af træerne måtte lade livet

Oprindelig var vinmarken opmålt til ca. 1.000 kvm, men i påsken 2009 blev der skåret lidt af ambitionerne, så den i stedet måler 23 x 30 m eller i alt 690 kvm. Jeg fik overtalt en bonde, om at komme og pløje jordstykket, og har købt en fræser så jorden kan bearbejdes løbende. Jordens sammensætning består af et muldlag på ca. 25-30 cm, og herefter et småsten/gruslag på ca. 20 cm for endelig at ende med en dyb dyb sandbund. Så rent vinavler-mæssigt kan det vist ikke blive meget bedre.

Vi var forbi Poda hegn i Höganäs i Sverige (næsten halv pris af nøjagtig samme produkter som i Danmark), for at få et tilbud på hegn, da vi har mange rådyr og elge omkring vores svenske hus. Nu vidste det sig, at vi blev anbefalet et hegn af masker for at holde dyrene ude. Men den tyggede vi lidt på i påsken, og valgte i stedet en kombineret løsning med et kaninhegn i bunden og strømførende tråde fra midten og op i ca. 160 cm. Det måtte kunne gøre det …

Her ses den nordligste del af den kommende vinmark.

Alle espalier opføres i Sylvoz systemet af egestolper købt hos et lokalt savværk, og er helt uden imprægnering. Det skal nok kunne holde min tid ud. Desuden var det kun halvdelen af planterne, der blev tilplantet i 2009 og ca. den anden halvdel i 2010. Dette gjorde vi for at være helt sikre på at vinsorterne rent faktisk kunne overleve i en kuldezone, der er noget lavere en den vi har i Danmark. Faktisk plantede vi tre Regent-vinplanter for sjov skyld tilbage i 2008. Det er dem du kan her på billedet herunder. Og nej – de klarede ikke den smålandske vinter …

De første tre vinplanter, der ses i forgrunden, er plantet midt på det stykke der skal blive til den færdige vinmark.

Som du kan se på billederne er hele arealet i læ af store træer. Så selvom der bliver hård frost og sne, vil vinmarken ligge ‘lunt’. Jeg har købt en god og kraftig fræser, der kan bearbejde jorden hver gang vi er forbi. Og så skal de forskellige vinsorter løbende indkøbes. Indtil videre har vi planer om følgende sorter til det smålandske klima: Regent, Rondo, Castel, Bolero, Leon Milliot, Pinotin samt de hvide sorter: Solaris og Phönix. Nu får vi at se … På mit planteskema kan du se hvilke jeg faktisk har lige for tiden.

Dansk vinavl i Sverige

Så blev jeg medlem af Dansk vinavl – en forening hvor folk kan hente information og erfaringer fra andre medlemmer. Her smager vi også hinandens vin. Nå ja, der går jo nok nogle år, før jeg kan høste og få fremstillet min egen vin. Jeg er dog heldig at der findes en erfagruppe i min nærhed. Her mødes vi seks til otte gange om året – kun for at snakke vin, vinplanter, vindruer o.lign. Jeg har også deltaget på et vinfremstillingskursus i Sydsjælland, og er nu også tilmeldt denne erfagruppe. Der er jo nok af spørgsmål når man er ny, og alle er enormt flinke at give alt hvad de ved fra sig. Super herligt – og har du selv tanker og idéer om vinavl – i stor eller lille udstrækning – kan jeg kun anbefale, at du melder dig ind i Foreningen af Danske Vinavlere.

Jeg har også mulighed for at tilmelde mig en svensk vinavlerforening. Men dertil er min tid for kort. Jeg skal jo også ud og fiske, og sejle, og lave blomster, og – nå ja – der er vist også noget der hedder arbejde!

Se mere om mit spændende vinavler-projekt på kategori-siden …

Middagen er sat på bordet, og venter blot på gæsterne.

Men det lavede vi da blot om på, og jeg fik den gode idé at familien da kunne komme på besøg i vores torp i Sverige. Vejret i Danmark var ikke noget at skrive hjem om – regn i massevis. Men her oppe i Sverige – i ødegården – havde vi 24°C og sol hele dagen. Det var en skøn dag og en rigtig hyggelig aften, hvor vi også fik besøg af min onkel og faster, der også har hus i området i det sydlige Småland.

Det var en varm og hyggelig sankt hans – med god mad

Sent om aftenen hyggede vi ved bålpladsen, fik god whisky og mandehørm i massevis – også selv om vore kvinder var med ;o) Da aftenen gik på hæld, og myg og knot begyndte deres jagttur på byttedyr (os), ryddede vi bordene og trak indendørs. Her fortsatte vi med god musik, gode historier til vi bogstaveligt fald i søvn.

Det var den aften …