Her ligger 23,5 kg blommer af Kirkes, Victoria og Sveske (Stanley) klar til brug.

I forbindelse med et fotoarrangement jeg stod for i Kolding, tog jeg hjem over Fyn og besøgte frugtavler Lars Andersen, der har Lindved Frugt på Hegningvej 2 i Odense S. Og manner hvor havde han mange blommer. Ikke kun én slags, men en masse forskellige blommer, og dem gik jeg i gang med at plukke. Jeg tog følgende sorter: Kirkes, Victoria og Sveske (Stanley).

Opskrift på blommevin

• 17,5 kg blommer (afstenet)
• 8 liter vand
• 12 gr Pectolase (ensymer)
• 7 gr. vingær
• 3 kg sukker opløst i 2 liter vand
• 1,5 kg sukker opløst i 1 liter vand

Dag 1

Her er mit setup – fra blommer fyldt med sten …

Jeg fjernede stenene fra ca. 19 kg blommer, hvilket tog halvanden time. Det var ikke specielt besværligt, og var et hyggeligt arbejde en tidlig søndag formiddag. Man skal dog passe på stenene, der kan være barberbladskarpe, og jeg fik da også adskillige rifter i mine fingre. Jeg fik i alt 17,5 kg blommer uden sten ud af det. De blev hældt på en stor 30 liters gæringsspand.

… til blommer helt uden sten. Men pas på: Stenene kan være knivskarpe!

Herefter kogte jeg 4 liter vand som jeg opløste 12 gr pectolase i, der er med til at nedbryde cellevæggene i frugterne, så der kommer mere saft ud af dem. Vandet blev hældt over blommerne i gæringsspanden sammen med yderligere 4 liter vand. Nu var blommerne lige akkurat dækket af vandet, og jeg rørte det hele godt sammen, hvorefter det skulle stå til dagen efter.

Her er blommerne tilsat vand og pectolase, og skal stå til næste dag.

Om aftenen satte jeg en gærmost i gang. Det foregår ved at man tager en halv liter saft og tilsætter et par spiseskefulde sukker. Når sukker er opløst, tilsættes den gær man på forhånd har købt. Og ikke noget med bagegær, men en god og sikker vingær! Jeg benyttede selv Vinoferm ‘Killer’, der gærer sikkert og til et højt alkoholniveau. Det hele blev rystet godt sammen, og hullet i glasset kan fyldes med vat eller papir for at holde evt. fluer væk. Jeg brugte selv en gærlås, der gør det lige så godt. Og endelig blev gærmosten placeret et lunt og varmt sted (ca. 25° C) ude i mit fyrrum.

Dag 2

Nu skulle der tilsættes 3 kg sukker opløst i 2 liter vand til blommemosten. Det nemmeste var at sætte en gryde med vand og sukker over, og når det var ved at koge, burde alt sukker være opløst. Herefter blev det tilsat blommerne i gæringsspanden, og så skulle der røres godt og grundigt i massen.

Næste skridt var at sikre, at gærmosten var godt i gang. Og det var den bestemt. Se selv billedet herunder …

Her er gærmosten i fuld gæring, og er klar til at blive hældt i mosten.

Nu skulle sukker og syre måles, så vinen kunne tilpasses. Følgende blev målt:

• 93 Ochesle = 100 gr sukker pr. liter
• 6 gr syre pr. liter

Resultatet af målingerne betød, at vinen potentielt kan gære op til 12,7 % alkohol. Men jeg ønskede en højere procent, og derfor skulle der tilsættes mere sukker. Dog ikke lige med det samme, men først efter en periode hvor oechslegraderne var svundet ned på ca. halvdelen. På den måde ‘fodrer’ man gæren og holder den vedlige så den kan arbejde.

Syren var meget lav, og der skal derfor tilsættes ekstra syre (vinsyre) til mosten. Dette bliver først gjort når vinen en gang skal stikkes om.

Jeg tilsatte gærmosten og sikrede mig inden, at temperaturen i mosten var omkring det samme – altså ca. 25° C. Nu blev der rørt godt og grundigt rundt, for at gær og sukker blev fordelt i hele mosten.

Nu delte jeg mosten i to lige store dele – eller lavede det man kalder to forskellige batch. Én skal blive til almindelig blommevin, og én bliver til en slags sød sherry-agtig type. Så fra nu af kører jeg med følgende:

• Batch 1: Blommevin
• Batch 2: Sherry

Min sherry vil jeg tilsætte yderligere sukker, så den dels kan gære helt ud i den styrke gæren tillader (ca. 16 % alkohol med killer-gæren). Et enkelt regnestykke fortæller herefter hvor meget sukker det bliver til. Desuden vil jeg tilføje yderligere sukker for at give vinen ekstra sødme, og så vil jeg slutte af med at tilsætte finsprit. Finsprit tilsættes for dels at standse gæringen, og dels at konservere vinen. Sherry’en får en alkoholstyrke på ca. 20 %. Det giver en holdbar vin, der ikke kan gå i gæring igen.

Dag 3 og frem

Vinen står nu i to gæringsspande og bobler løs for fuld styrke. Det kalder man også en stormgæring. Senere går gæringen mere smidigt. Hver gæringsspand indeholder nu ca. 16 liter (blommerne svulmer op).

Fremtidige målinger:

• Blommevin: 09.09.2011 – 15 Oechslegrader = xx % alkohol
• Sherry: 09.09.2011 – 7 Oechslegrader = 11,8 % alkohol
• Sherry tilsat ekstra sukker: 500 gr/16 ltr = 45 Oechslegrader

Presning af blommerne

Seks dage efter vinen blev sat over, var det på tide at presse blommerne. Der er jo masser af saft og kraft i de opsvulmede blommer – og det kunne vi jo lige så godt udnytte. Så hele blommemassen kom op i et presseklæde, og op i vin- og frugtpresseren.

Min hjemmelavede vin- og frugtpresser virkede perfekt, og der kom en masse koncentreret blommesaft ud af det.

Min vin- og frugtpresse kan presse med op til to ton, hvilket var nok til blommerne.

Vinmosten blev herefter hældt op i Sherry-batch’en, der således blev kraftig. Der kom i øvrigt en tredje batch ud af, idet jeg omstak Sherry’en til en 10 ltr. ballon, hvorefter der blev 4 liter tilbage. Blommevinen blev stukket om på en anden 10 liters ballon, og her var der 1 liter til overs. Derfor blev begge ‘rester’ blandet sammen i en tredje batch, som jeg kalder Blandingsblomme. Nu gærer de såmænd blot videre alle tre balloner …

Gæringen sluttede

Gæringen sluttede og blommevinen blev stukket om igen, og skulle herefter have fred og ro. Sherry’en fik både ekstra sukker tilsat og blev også stukket om – og blev efterfyldt med finsprit, så den nåede op på ca. 20 % alkohol. Blandingsblommen får lov at stå på bærmen – de vil sige, at den ikke blev omstukket.

Når man laver rigtig sherry, skal vinen have lys og temperaturudsving. De skulle bl.a. give de fine nøddeagtige smagsnuancer. Jeg delte derfor min Sherry-batch i to 5 liters glasballoner, hvor af den ene blev sat ud i drivhuset. Der stod den i halvanden måned, og fik lys og temperaturudsving i stor stil. Nu er den imidlertid kommet ned i kælderen, hvor den anden halvdel allerede står og hygger sig.

Her sidst i november er alle blomme-batch blevet efterfyldt ganske lidt med en sød sherry.

Du kan følge alle blommevinenes udvikling her på siden. Jeg bruger nemlig indlægget som en dagbog for dem.

Jeg har forelsket mig i de farver jeg benytter på min private blog – altså den blog du kigger på nu. Og det er med dem i tankerne, at mine vin-etiketter er blevet til.

Jeg lavede min første rosé-vin sidste år, som oven i købet blev drikkelig (og rost). I år har jeg flere batch (forskellige vine) i gang, og de skal naturligvis have etiketter alle sammen:

Her er mine vin-etiketter til min rosé fra sidste år og min blommevin fra i år.

Der er tale om et udkast, men jeg tror, jeg er ganske tæt på. Og som du kan se, kalder jeg mit vineri for Danish Micro Winery. Blot for sjov – for noget skal det jo hedde. Etiketterne kan jeg udskrive på et tyndt papir med vandfaste farver fra min gode Epson printer, og de klistres på med en opløsning af mælk! Jo, mælk klistrer såmænd ganske godt, og så er det nemt at fjerne igen, når flaskerne skal genbruges. For det skal de!

Her er etiketten til min kommende rosé samt til min blomme-hedvin af sherry-typen.

Så er høsten af druerne er i gang.

Druerne får en nænsom behandling, når de beskæres …

Det blev til i alt 2,9 kg fra vestterrassen og 14,9 kg. fra den ene plante i drivhuset. I alt fik jeg 17,8 kg hvilket er rekord – herligt!

Smukke klaser af vindruer fra drivhuset.

Druerne fyldte lidt mere end en 30 liters spand.

Massevis af friske druer!

Arbejdet med at trampe druerne, har jeg overladt til en blender. I de små mængder jeg har til rådighed, må jeg nøjes med det. Og det virker fremragende:

Her er en portion druer fyldt i blenderen …

… og et tryk på knappen, og druerne knuses lynhurtigt.

Det blev til i alt 15,5 liter vinmost før presning. Jeg lod herefter druerne maserere (udbløde) i 12 timer ved ca. 12 gr – altså natten over. Det var for at få lidt flere smags- og farvestoffer med i vinen. Samtidig startede jeg en gærmost.

Målinger

Vinens batchnavn er Rosé 2011, og den indeholder nu følgende målinger:

• 67° Oe, hvilket betød at der skulle tilsættes 20 x 2,4 gr sukker pr. liter, for at få nå 87° Oechsle = ca. 10 % alkohol.
• 6,2 gr syre, hvilket betyder at der skal tilsætte en del ekstra syre, for at gøre vinen kontrastrig.

Dagen efter pressede jeg vinen i min overdrevne store vinpresse (jeg forventer at få mange flere druer de kommende år), hvilket gav ca. 11,5 liter vinmost. Sukker blev tilsat sammen med gærmosten, og efter fem timer begyndte det hele at gære.

Gæringen tog en uges tid, og blev herefter omstukket til én stor 10 liters glasballon.

Vinen hviler

Pt. står vinen i kælderen og hviler sig. Jeg valgte her sidst i november at efterfylde ballonen, idet der manglede en ganske lille smule før ballonen var helt topfyldt. MEN – ak, suk og ve – jeg kom til at efterfylde med en sød sherry, da jeg samtidig var i gang med efterfyldning på min blommevin. Godt nok var det kun en halv deciliter sherry der kom i min rosé – øv. Mon det kommer til at præge vinen negativt? Den havde jo allerede en skøn jordbæragtig-frugtig smag. Vi får se. Og en anden gang må jeg vist se mig bedre for!

Tønden til selve presningen, blev samlet af to metalbånd i rustfrit stål.

Tønden hvor presningen skal foregå, blev lavet af små stave. De var skåret ud med en rundsav og høvlet i hånden.

Stavene til pressetønden er høvlet konisk, så de kunne komme ensartet rundt.

Bundrammen var lavet af 7,5 x 7,5 cm egestolper, der var fastgjort med bolte og skruer. Og rammen der går op, var lavet på samme måde. Den vandrette bjælke var selve pressefladen til den flaskedonkraft jeg havde købt. Så ved at klodse selve pressedelen op, skulle jeg kunne presse en ret stor mængde vin ad gangen.

Jeg glæder mig til at afprøve min hjemmelavet vinpresse for første gang i år.

En detalje fra vinpressens tønde …

Min hjemmelavede vinpresse har kostet omkring kr. 500,- at lave, da jeg havde egetræet selv.

Nu manglede kun en bundplade, hvor vinen kan opsamles og løbe fra ned i en gæringsspand. Denne har en god ven lavet for mig – en stor tak til Henrik! Bundplanden er udført i rustfrit stål af nogle rester. Og nej – jeg ved godt at rustfrit stål ikke er billigt. Men jeg var heldig at Henrik kunne hjælpe mig.

Her er vinpressen i arbejde, og som du kan se er pressepladen klodset 'ned' af en række små 'egebjælker'.

Princippet er enkelt, og min hjemmelavede vin- og frugtpresser virkede perfekt første gang!

Det blev til 16,5 kg druer plukket fra drivhuset.

Druerne var klar d. 16. oktober, og derfor gik vinhøsten i gang . Hvornår druerne var klar, kunne måles på druernes sukkerindhold. Til det formål benyttedes en oechlevægt eller et såkaldt refraktometer. Jeg har investeret i et refraktometer, der blot behøver et par dråber vinsaft for at måle sukkermængden. Mine druer havde målet 86 oechlegrader, som betyder at jeg kan gære vinen til ca. 12 % alkohol. Fint, der var altså sukker nok.

Syren i en vin er ret vigtig. Den er dels med til at stabilisere vinen, men giver også friskhed og øger smagsnuancerne fra vinens aroma. Syren måles på forskellig vis, og jeg benytter et lille kemisæt bestående af et måleglas og en indikatorvæske. Når indikatorvæsken slår om i vinen (der sker et markant farveskift), kan man måle syremængden på den mængde indikatorvæske der er kommet i måleglasset. Min vin manglede en lille smule syre, hvilket normalt plejer at være omvendt. Men det er helt sikkert fordi jeg har brugt vindruer fra mit drivhus.

Her er vindruerne fra årets høst 2010.

Nu skulle vindruerne presses, men da jeg stadig ikke er indehaver af en vinpresse, måtte det ske på en anden måde denne gang end sidste gang, hvor jeg jo benyttede en frugtslynge. Det var simpelthen bare alt for besværligt. Så denne gang blendede jeg samtlige druer. Ja nogle af kernerne blev sikkert slået i stykker, men det gik godt nok stærkt i forhold til frugtslyngen.

Jeg tog ca. to deciliter druemost fra og fyldte på en glaskande. Her puttede jeg vingær i, og satte kanden over på en radiator, hvor den fik godt med varme. Efter to timer gærede mosten lystigt …

Mens den lille gærmost stod og hyggede sig, skulle jeg presse den øvrige vinmost. Det gjorde jeg ved hjælp af et saftklæde. Så fra blenderen over i saftklædet, der var placeret i en af mine store gæringsspande. Det virkede helt fint!

Jeg fik 11 liter most, da den var presset færdig. Herefter tilsatte jeg gærmosten og rørte godt rundt. Nu skulle der låg og gærlås på gæringsspanden, og så var det bare af at vente (u)tålmodigt. Gæringen skulle bruge den tid, den havde brug for. Da vinen var færdiggæret, stak jeg den om på to mindre fem liters flasker, som blev topfyldt. Ikke noget med for meget luft over overfladen. Der blev igen sat prop og gærlås på flaskerne. Nu blev de sat ned i min krybekælder, hvor de skulle stå julen over.

Kort efter nytår blev vinen igen stukket om, og kom denne gang på mindre patentflasker. Vinen blev samtidig tilsat sulfit, så den blev stabil og kunne holde sig. For at finde ud af hvor meget sulfit der skal tilsættes, kan man benytte et særligt måleapparat eller endnu et kemisæt. Jeg tog den efter hvad der blev beskrevet i en bog, hvilket var ca. 1 gr. pr. 25 liter. Og så var det bare om at regne lidt.

Nu skulle vinen klare på mindre flasker der var topfyldte.

Ved at bruge flasker af forskellige størrelser, er det nemt at få plads til hele vinen. Husk at det er vigtigt at topfylde samtlige flasker, for at undgå oxidering! Nu skulle vinen stå i fred og ro til det blev sommer. Og så kunne den nydes …

Så er det tid til en smagsprøve af den hjemmelavede vin i mit hyggelige drivhus …

Vinen klarede sig selv i løbet af de måneder den stod på de forskellige patentflasker. Da den var helt klar (altså uden urenheder og grums), kom den på små halvliters patentflasker. Dem købte jeg i øvrigt i Flensburg, hvor de var fyldt med god øl. Og når de var drukket, blev de omhyggeligt vasket af, og var klar til min vin. Flaskerne kostede kun kr. 5,- pr. styk inkl. pant og god tysk øl.

Min rose blev ganske god og fik ros i vores lokale vinskue og var krystalklar.

Vinen 2011 tegner godt. Det bliver igen af druerne fra drivhuset. Og jeg håber vinen bliver lige så god som den blev i 2010 …

Mit store arbejde med at anlægge vingården er dog ikke helt spildt. Nu får den smålandske vingård en sidste chance i 2011, og visner planterne tilbage til basis den kommende vinter, vil jeg simpelthen fjerne alle vinplanterne, og starte forfra hjemme i lille Danmark, hvor vinplanterne kan hygge sig op ad raftehegn, op ad huset, rundt om i blomsterhaven mv. Så bliver ‘produktionen’ bare det mindre, men det går sikkert også.

Der var intet liv at spore i den smålandske vingård i påsken 2011 …

I stedet vil jeg beplante hele stykket med jordbær, for de trives ganske storartet oppe i den svenske sandmuld. Og jordbær kan som bekendt også laves til vin. Så nu må vi se hvordan det spænder an …

Vi kom op til en vingård, der stod med meterhøjt græs samt ukrudt og senegræs der var lige så højt. Men hvad – et par timer senere var græsset slået og jorden fræset, og så så alt igen pænt og nydeligt ud. Ved næste besøg i sommarstugan, var græs og ukrudt ikke så slemt. Men luges det skal der hver gang – og det hygger vi os vældig meget med .

Vin på rad og række – og en masse ukrudt mellem dem!

Her ses vindruesorten Regent, der har små, men fine druer på.

Jeg krydser finger for at mit svenske vinprojekt skal blive en succes. Druerne er dog ganske små, men det er de også rundt om på de danske vingårde. Så jeg håber inderligt at det kommer til at fungere. Jeg vil løbende plante nye vinplanter, men der skal også være plads til lidt guf for øjnene, så mellem en af de nyplantede rækker, såede jeg en 17 meter lang række valmuer. Se engang:

Jeg plantede en række nye vinplanter af sorten Pinotin. Og mellem planterne såede jeg disse kønne valmuer.

Her spæner jeg rundt mellem vinrækkerne. Mon hustruen er ved at servere kaffe?

Køkkenhaven

Vi har jo lavet lidt af vingården om til en køkkenhave. Hér var kartoflerne i rigtig god vækst, men en stikprøve viste at kartoflerne i juli stadig var for små. Derimod var der massevis af dem i august. Uhm … Jordbærrerne var i juli både knaldrøde og modne – og enormt saftige, trods den sandede jord de står i.

Her ses køkkenhaven inden den blev luget og fræset.

Kartofler og løg af egen smålandsk avl. Herligt at bruge jorden til noget fornuftigt.

Vi har som fortalt høstet kartofler og løg, og har stadig 54 rækker kartofler tilbage. Desuden er der både squash, porrer, bønner mv. der stadig mangler at vokse sig større. Men det at kune hjemtage grøntsager, er bare rigtig skønt.

Efter en weekend med havehygge (lugning, fræsning, opbinding mv.), står både vingård og køkkenhave igen lige så fin – og venter blot på næste besøg …

Et kig ud over vingården og køkkenhaven fra det nordvestlige hjørne.

Her er jeg ved at sætte espalier op til vinplanterne. I første omgang bliver det i tre af rækkerne.

Efter nøje research og en god snak med flere af medlemmerne fra Dansk Vinavl, vil jeg forsøge at lave espalier efter Sylvoz systemet med høj druezone. Derfor bliver højden også 2 meter, med øverste tråd ved 190 cm. Sylvoz systemet skulle dels sikre de spæde skud mod majfrost (og den er der jo en del af på disse kanter), dels en øget druemængde (og i en bedre kvalitet) og endelig bliver de nemmere at plukke. Oftest bliver Sylvoz systemet brugt til vinplanter med kraftig vækst, men jeg tror at jeg vil forsøge med alle mine sorter.

Nyopsatte espalier i vingården (fotograferet med tele).

Både positivt og negativt

Jeg kunne konstatere, at mange af planterne havde nydelige opsvumlede skud og allerede var i god vækst. Åh, hvilken lettelse – så langt så godt – herligt! Men der var desværre også en del – særligt Rondo – der var frostskadede, og som overhovedet ikke viste tegn på liv. Ærgerligt, men det var nu alligevel forventet, for planterne blev jo plantet temmelig sent: i juli 2009, og normalt skal de spæde podede planter helst i jorden i maj måned.

Her er det vinsorten Regent, der er i vækst.

En Rondo vinplante fra 2009, der desværre ikke klarede vinteren.

De døde Rondo-vinplanter får lov at stå sæsonen ud (det kan jo være der gemmer sig liv alligevel). Jeg kunne heller ikke konstatere liv i mine Frühburgunder, Chardonnay (undtagen én) og mine egne Phönix. Fællesnævneren var at de alle blev sat i juli måned 2009 – altså to måneder senere end de burde være sat!

Derimod var der masser af liv i mine Léon Milliot samt de vinplanter jeg fik af Knud: Regent, Acolon og Phönix (og så to gamle Rondo). Liv var der også at spore i de Pinotin vinplanter jeg satte i starten af maj – se billedet herunder:

Der er god vækst i mine Pinotin vinplanter, der blev plantet i starten af maj 2010.

Køkkenhave i vingården

Jorden blev fræset og harvet mellem vinrækkerne, og vingårdens rækkeantal blev denne weekend reduceret til 9 rækker, frem for de 13 jeg oprindeligt havde planlagt. Så nu er der også plads til en stor køkkenhave, og her har vi allerede lagt 100 m kartofler, sat 160 porrer og 17 m løg og plantet 17 m jordbær. Arealet skulle selvfølgelig udnyttes.

Det er Iben der står for det meste af arbejdet i køkkenhaven i vingården.

Ciderflasker i antik

Kun 800 m fra teboden ligger en lille ‘antik’, hvor vi altid lige er et smut forbi i samme forbindelse. Her er det også et dansk par der holder til, og jeg har tidligere købt både stole, gyngestol, høvlebænk mv. til vores torp – og priserne er ganske fornuftige. Denne gang var jeg på jagt efter ‘vinballoner’ der skal bruges, når jeg en gang i fremtiden forhåbentligt skal til at fremstille smålandsk vin. Og der var gevinst: Jeg fik tre ‘balloner’; en 5 liters, en 10-liters og en 25 liters. Pris 150,- SEK. Altså lidt over 110,- danske kroner. Og det var netop de små størrelser, jeg var ude efter. De gør det nemt at gære mindre mængder vin og efterfølgende at opbevare vinen i.

De antikke vinballoner jeg købte lokalt.

Jeg ved godt at det står lidt småt, men det skulle alligevel give et indtryk af gårdens sammensætning. Alle rækker har 2 meters afstand mellem hinanden, og som det fremgår af skemaet, er der forskellig planteafstand.

Her er de nye planter i vingården i påsken 2010.

Kold vinavl?

I lille Danmark var temperaturen nede og runde frysepunktet i påsken. Heroppe i Småland – kun 165 km fra min herlige blomsterhave i Hjortespring – havde vi frysende -6 gr. den ene morgen. Brrr … Så under alle omstændigheder bliver det til kold vinavl i det smålandske. Men vi nærmer os jo hurtigt den lunere tid, og som sagt venter jeg spændt på hvordan mine planter kommer sig: Dels dem jeg satte sidste år, og så dem jeg fik af Knud.

Vingården blev hurtigt fyldt med ukrudt efter pløjningen i sommer. Her ses den før fræsning.

Som ovenstående billede viser, er jorden godt groet til af ukrudt – ikke mindst senegræs, der kan være problematisk at slippe af med. Ikke desto mindre fik jeg et godt råd fra mit seneste vinkursus gennem Dansk Vinavl: Fræs jorden igen og igen – og man bliver fri for flerårigt ukrudt som sene- og kvikgræs mv. Som fortalt så gjort. Jeg investerede i en god og solid jordfræser der kunne gå i dybden, og nu er jorden blød, luftig og nærmest dejlig. Hver gang vi kommer forbi vingården, får den en tur med fræseren. Så skal det nok gå!

Jeg måtte investere i en god og solid jordfræser, og nu er ukrudtet pludselig ikke længere noget problem.

Med erfaring bliver man klog

Der er endnu ikke tegn på liv i de vinplanter jeg satte sidste år. Og det har jo været en kold vinter. Mon de kommer?

I min såkaldte vin-erfagruppe (lokalgruppe) ved København (gennem Foreningen af Danske Vinavlere), var jeg heldig at få omkring 20-25 velvoksne planter fra en af medlemmerne. En stor tak til Knud! Et par Rondo fra 1993, og ellers Regent (krydsning af Chambourcin og Silvaner/ Müller-Thurgau), Phönix og Acolon (krydsning af Dornfelder og Lemberger), der alle har mellem tre og syv år på bagen. De er nu sat i den smålandske sandmuld, og så får jeg at se, om det kan lykkes at få dem i gang.

Jeg får også et par rækker Pinotin (krydsning af Pinot Noir og flere interspecifikke sorter), der er bestilt nede fra Tyskland (Sønderjylland). De bliver sat lidt senere på foråret, og er sat på grundstammen 5BB, hvor de øvrige er på grundstammerne SO4. Som du måske kan forstå, bliver der satset på en succes. Om det bliver tilfældet, afhænger dog helt af de indledende spørgsmål i dette indlæg …

Gamle vinplanter klar til at blive sat i den smålandske sandmuld.

Mon vinplanterne overlever?

Vingården var pakket ind i et dybt tæppe af sne, og der var ingen spor i sneen. Jeg tror minsandten at indhegningen virker som den skal, for der havde ikke været nogen dyr i vingården. Det var jo positivt. Men det var koldt og de billeder der vises herunder, er alle taget i -16 °C. Så nu går man og tænker på, om de planter der blev sat i sommer, kan klare kulden.

Vingården klædt i dyb sne. Mon vinplanterne klarer denne ekstremt kolde vinter?

Der var ingen dyrespor inde i vingården, så jeg tror at indhegningen og elhegnet virker som det skal.

Det var en meget kold, men også meget smuk weekend til vingården i Småland.

Vildsvin overraskede

Landevejen til vores torp var snedækket, og vi kørte derfor forsigtigt. Selvom klokken var over ni om aftenen, var det ikke helt mørkt, for det var fuldmåne. Og da vi nærmede os vores hus, krydsede en flok vildsvin vejen. Vi stoppede op og så dem gå videre ind i skoven. De var store (og så lækre ud = svinekølle, svinekam mv.). Det var første gang vi havde set vildsvin heroppe. Vi har tidligere set masser af spor efter dem, men havde aldrig set dem før.

Flere overraskelser

Vi blev også overrasket på en anden måde. Der var kommet vand i rørene. Sådan har det været flere gange før, at vandet først kom dagen efter, når det havde været rigtigt koldt. Men i løbet af eftermiddagen kom en mistænkelig lyd fra toilettet, og da der pludselig ikke længere var noget varmt vand, måtte noget være galt! Jeg var hurtig nede i kælderen, og kunne konstatere at vandmåleren løb rundt, selvom alle haner var slukket. Øv – vandrøret på det varme vand måtte være sprunget, hvilket indebar at alt vand skulle laves om til foråret.

En trøst måtte være, at det alligevel skulle laves om, da toilet og bad trængte til en håndværkermæssig overhaling. Jeg elsker at arbejde …

Det var smukt vejr om lørdagen …

… men om søndagen – hvor det kl. 8:30 frøs -18 °C – kom et voldsomt snevejr ind over os.

Druerne var af sorten Schuyler – en blå spisedrue, der dog også har vist sig at være yderst velegnet til at fremstille hvidvin og rosé af. Her får man altså ikke noget ud af at lave rødvin. Dertil skal der andre sorter til.

Her er høsten af mine egne druer – nå ja, det er jo kun for sjov …

Druerne blev nænsomt plukket og presset i en i gammel saftslynge. Ja, jeg må tilstå, at jeg endnu ikke har investeret i hverken vinpresse eller andet udstyr, man skal bruge som vinmager. Jeg må lige se tiden an først. Derfor blev knusningen af druerne foretaget i en slynge. Om det var det optimale, tror jeg næppe – men det virkede efter hensigten, og jeg fik en mængde druemost på ca. 5 liter. Ikke meget vil mange måske sige. “Nej, og hvad så?” vil jeg så svare.

Druemosten havde en oechle på 93, hvilket betyder at der var rigelige mængder naturlig sukker i, til at gære op til ca. 12 % alkohol. Så kom gæren i under nænsom omrøring. Jeg fik sat gærlås i låget, og efter blot nogle få timer, var gæringen allerede i gang.

Efter kun 8 dage var gæringen overstået, og ochlen blev målt til bare 7. Vinen blev stukket om og tilsat en lille mængde svovl. Nu skulle den faktisk bare have lov at stå og hvile sig, til den har klaret op.

Opdatering

Jeg lavede den fejl at jeg hælde min færdiggærede vin på patentglas. Deraf kom der stor overflade på, hvilket resulteret i, at vinen oxiderede og deraf blev udrikkelig. Øv. Men det var jo kun første forsøg …