At glide op og ned ad elven, hvor den flyder stille og roligt, skal blive en fornøjelse og en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Tænk at vi hver aften (eller morgen) kan tøffe lydløst rundt mellem bævere og elge – og samtidig fiske. Uhh – jeg kan slet ikke vente.

Lørdag d. 11.06.2011

I går tog vi op til mit sommerhus i Småland, hvor vi hyggede med et par gode øller og lidt let at spise. Vi var tidligt i seng, for næste dag skulle vi af sted allerede kl. 6:00. Gab …

Uret ringede kl. 5:00 og efter en god morgenmad og en let oprydning og pakning af bilen, var vi igen af sted. Af sted mod Idre, hvor de sultne fisk forhåbentlig ventede med spænding på vores udvalg af fluer, nymfer, spinnere og långdrag!

En smuk tur mellem Vättern og Vänern, hvor smukke enge og skove viste sig fra deres yndigste side, og videre til Philipstad, hvor vi igen tog en kort pause (og kop kaffe).

Videre mod Mora, hvor vi allerede var omkring kl. 13:00, og vi spiste en dejlig sandwish på en café på gågaden – og så var det videre igen. Nu var der ikke så langt tilbage, og da vi allerede havde købt fiskekort via nettet hjemmefra, skulle vi ikke ‘spilde’ tid på det. Vi var snart fremme.

Nøjagtig kl. 16:30 var vi fremme ved den lille hytte klods op af Österdalselven (Kringelfjorden), hvor båden var klargjort for os, og blot lå og ventede. Nøj hvor det trak. Behøvede vi at pakke ud og gøre klar til mere føde? Kunne vi ikke bare komme ud på vandet …

Her sidder vi så i 25 gr. varme og nyder udsigten efter en lang køretur.

Men et tordenvejr lurede i baggrunden, så det var måske bedst at blive på land, og skylle øller ned.

Her er udsigten fra vores hytte – den er bestemt ikke kedelig …

Det var 25 gr. varmt og ganske lummert. Så vejret er som det plejer – eller ihvertfald denne dag. De kommende dage lover de ‘kun’ omkring de 15 gr. og så bider fiskene også meget mere (er der nogen der har fortalt os).

I år har vi i øvrigt indført et nyt koncept: Dagens øl. En af dagens øller bliver efter nøje vurdering, smagsindtryk, udseende mv. udvalgt og præsenteret på bloggen. Lidt cracy har man vel lov at være .

Dagens øl:

• Bière d’Abbaye, 6.2%

Denne øl blev dagens øl, og den var ganske fransk og yderst velsmagende …

Dagens video:

Søndag d. 12. juni

Klokken var lidt over seks, da jeg stod op og bagte friske morgenboller. Efter en solid morgenmad riggede vi den båd til, som vi troede var vores. Men ak – en tysker kom ilende ned og skældte ud. Det var hans båd! Vores båd lå på bunden – den havde et stort hul i hækken. Nå?!

Vi kunne ikke bruge hyttens båd, hvilket vi har klaget over til hytteudlejeren. Derimod blev tyskeren i så godt humør, at han lod os låne hans (altså den vi var ved at ‘stjæle’). Han havde vist ondt af os. Sikke en flink mand .

Motoren blev sat på og ekkolod og stænger gjort klar. Nu skulle der fiskes …

Her er den lånte båd med fuld oppakning.

Efter en lille times sejllads, begyndte det at buldre i baggrunden, og et tordenvejr var på vej ind. Og så går det jo ikke at være på vandet. Vi to derfor ind på en lille strand og ventede til uvejret var ovre.

Det regnede ret kraftigt, og vi måtte søge i læ for tordenvejret.

Det klarede op igen og vi sejlede videre. Kringelfjorden er på sit dybeste omkring 10 meter (indtil videre), og vi stødte på flere gode huller, men også lavere dele, hvor motoren måtte op. Vi sejlede videre så langt vi kunne – indtil strømmen blev for kraftig. Så lagde vi båden til brinken, og tog et par gode blink på stængerne og begyndte at gå opstrøms. Her var der en lille bitte ørred på i et af de første kast, og flere fulgte efter. Finn fik også en stalling, og jeg havde såmænd en gedde på.

Finn nyder opklaringen efter tordenvejret …

På vej retur fra strømstykket, fiskede vi i små vige. Et af stederne blev vi enige om, at der nok alligevel ingen fisk var, da vi overraskede en kæmpe gedde, der sprang ud af vandet. Hmm – naturligvis. Kaspers froggy fik et par gedder efter sig, men ingen bed på. Vi så mange plask i sivene, og trods vores grødeblinks ihærdige forsøg, udeblev storgedden denne gang.

Efter 10 timers fiskeri vente vi hjem og takkede mange gange for lån af båden til tyskeren. Sikke en flinkerfyr.

Nu skal vi i gang med lammekroner, der skal grilles. Den første øl er åbnet og dagens øl præsenteres senere:

Dagens øl:

• Willemoes Porter, 9,8%

Her er dagens øl for søndag d. 12. juni 2011 – stærk og lækker cremet …

 
Dagens video:

Mandag d. 13. juni

Der må være et eller andet med datoen d. 13., for kortlæseren til computeren svigtede fuldstændigt. Vi var vist heldige de to andre dage at kunne lægge video og billeder på. Den går desværre ikke længere, hvilket er ret så ærgerligt, da bl.a. Finn havde en rigtig flot stalling på, som blev optaget på video. Øv . Nu må vi nøjes med billeder taget med mobilen …

Vi lagde ellers ud med en god omgang morgenmad kl. 7:00 og havde aftalt at skulle i Storån for at fange et par gode ørreder og stallinger. Det var kun 10 gr. denne dag, og det småregnede da vi tog af sted.

Vi var fremme tidligt på formiddagen, hvor vi så to rensdyr gå i engen og gufle det grønne i sig. Efter udpakning af grejet begyndte vi at gå op langs åen. Det regnede stadig men der var ingen vind, så det tegnede jo ganske fint for fluefiskeriet. Til gengæld var der en masse myg, der havde det med at bide mest på Finn. Herligt! Nå men vi gik og gik, og efter en god vandretur var vi fremme på det allerøverste stræk af betalingsstykket af Storån. Her havde vi været før, for der er så betagende smukt.

Vandmasser og kraftig strøm, gjorde det svært at vade.

De seneste dages massive regn- og tordenbyger, havde givet ekstra vandmasser i åen, og den var på noget af sit højeste, hvor brinkerne var oversvømmede. Der var enorm stærk strøm i åen, og det var ikke muligt at vade i den. Ærgerligt, men der skal altid være et eller andet der får skylden;-).

Vi gik nedstrøms til vi fandt en række småløb, hvor åen havde delt sig. Her gik vi inde mellem krat og skov, da det var svært at gå på de oversvømmede brinker. Her faldt Finn over en træstamme og slog sin ene arm (stakkel). Derfor tog vi et fortjent hvil og betragtede de små vandløb hvor åen delte sig. På den modsatte side af hvor vi sad, så Finn en fisk nappe fluer i overfladen. Det gjorde den flere gange.

Storån havde delt sig flere gange, og det var ikke langt herfra, at Finn havde sin pæne stalling på.

Da vi havde hvilet os, var fisken naturligvis Finns, hvis han kunne fange den. Jeg tog længere opstrøms for at liste en stalling på en kuglehovednymfe, som desværre ikke havde samme mening om den sag. Pludselig var Finn i fuld firspring – han havde dælme fået fisken på sin flue. Sådan! Jeg ilede over til ham og tog kameraet frem, og optog hele ‘fighten’. Det var ganske pæn stalling der havde bidt sig fast på Finns flue, hvor den og Finn kæmpede mod hinanden. Strømmen var som fortalt stærk, og Finn kunne desværre ikke holde fisken til (fjols) – og fisken slog et slag med halen, og væk var den. Øv – eller som Finn sagde: Bitter, bitter, bitter bæ! Ærgerligt at miste en så flot fisk på omkring kiloet, og Finn var simpelthen bare så ærgerlig og skuffet.

Vi fiskede så meget vi nu kunne – men det var svært at stå fast i strømmen …

Vi fiskede herefter sporadisk ned langs åen, men det var svært at komme til på grund af den kraftige strøm. Det regnede stadig og selvom det kun var 10 gr., havde vi imidlertid ingen problemer med at holde varmen. Men godt våde og med trætte fødder (og Finns arm), pakkede vi bilen og kørte hjem mod hytten. Vi handlede lidt ind på vejen, og vi var hjemme kl. 17:30.

Nu sidder vi og smager på lidt øl (og lidt nordsøolie, og lidt rødvin, og lidt Vin Santo). I morgen tror vi, at vi tager sikkert på tjärn-safari. Vi får se – alt afhængig af vejret, der bestemt ikke er det bedste at skrive hjem om.

Dagens øl:

• Badger, 4% – selvom den var lidt svenskeagtig (svagpisser-øl!), var den dagens bedste

Vinderen blev en Badger, købt i England i sensommeren sidste år …

Dagens video:

Tirsdag 14. juni

Op kl. lidt i halv syv, og gang i ovnen, så de økologiske müsli-boller kunne blive klar. Uhm – de smager virkelig godt. Kaffe, øko-juice og yoghurt oveni og så var vi klar til dagens fiskeri. Det regnede gudskelov ikke, og vi havde bestemt os for at tage på tjärnsafari. Vi fandt en dejlig stor sø oppe på fjeldet, hvor vi smed vores store blink ud i det krystalklare vand. Det blæste dog ganske meget, men i søens modsatte ende, var der læ og vandet var blankt.

Her er vi i læsiden af Djuptjärn – en smuk sø oppe på fjeldet.

Her hoppede et par fisk op og snuppede fluer i overfladen. Og fluer havde vi jo ligesom ikke med! Og blink og spinnere ville de ihvertfald ikke bide på. Selvom vi præsenterede hele vores udvalg af endegrej, var der ingen der bed på, og vi fortsatte derfor rundt om søen. Her faldt jeg gennem et hul i mosset, og fik sok. Øv! Hele benet forsvandt simpelthen ned i hullet. Godt man er smidig, for jeg stod nærmest i spagat med det andet ben på det tørre.

Pludselig havde Finn (selvfølgelig) fisk på sit blink. En fin ørred bed på blinket, og hvis vi havde kunne uploade, havde vi også kunne vise en fight optaget under vandet. Men det må vente … Desværre var det på kompromis med videoen, at fisken til sidst sprang af krogen. Men vi kan dokumentere at den var på krogen.

Vi havde kyststængerne med og smed med tunge 28 gr blink, der kunne komme langt ud i søens dyb.

Det var kun 10 gr. i dag, og vinden gjorde det en smule koldt at gå rundt deroppe. Vi besluttede derfor at forsøge med en anden skovsø, og parkerede bilen ved en raststuga. Her spiste vi i øvrigt frokost. Vi gik langs en lille bæk, som udsprang fra to mindre tjärna. Og da vi kom frem til søerne, var de begroet med siv og mos, og var helt umulig at nå med vores udstyr.

Derfor fiskede vi i stedet i bækken, og efter første kast, havde jeg endelig en ørred på spinneren. Næste kast gav også en ørred, og i det hele taget var der mange, men små fisk i bækken. Finn fik også et par stykker, og mens Finn gik gennem mos og hængedyng, overrumplede han en tjur, der lå på æg, og som derfor sprang op, og gav ham en voldsom forskrækkelse. Mens vi gik og fiskede, begyndte det (igen) at sile ned, og vi blev igen ganske våde.

Den lille navnløse bæk, der var spækket med små ørreder.

Herfra kørte vi videre mod Fulan, som vi før havde fisket i. Tidligere var der lav vandstand, hvilket man ikke kunne sige gjaldt nu. Der var en rigtig fin vandføring i åen, og vi kunne se en masse fisk nappe fluer i overfladen. Derfor var det naturligt at hive fluegrejet frem og forsøge sig lidt. Og dermed fik vi igen et par ørreder. Så selvom det regnede og regnede, fik vi fisk og havde nogle smukke oplevelser fra den flotte natur der er heroppe.

Vel hjemme igen (og en masse tøj som er hængt til tørre), var det på tide at smage på lidt mere øl. Men hvilken der vinder i dag, bliver vi lidt klogere på senere. For nu skal vi i gang med citrus- og limemarinerede kyllingefileter med paste og salat …

NB: Tak for alle hilsener …

Update på båden

Nu lykkedes det os endelig at få fat på udlejeren af hytten, der fortalte at de kom og hentede båden i morgen til reparation. Vi spurgte til de bådløse dage, hvilket hytteejeren svarede, at det måtte vi afklare med Novasol, som vi havde lejet hytten gennem. Personligt tror jeg ikke vi når at få båden, og vi har nu en god dokumentationskorrespondance mellem os og Novasol. Vi forlager simpelthen kompensation: Hyttens leje refunderet …

Dagens øl:

• Santa Ale, 5,8%, økologisk: Dejlig frisk i smagen med gode toner af hygge

Dagens øl d. 14. juni 2011 …

Dagens video:

Onsdag d. 15. juni

Her til morgen regnede det stadig, og i øvrigt har gjort det hele natten. Alting er vådt derude. Men vores støvler og tøj er helt tørt igen. Nu venter vi blot på at det bliver tørvejr.

Jeg glemte at sætte dej over til langtidshævning i går, så vi fik ingen müsli-boller i dag. ØV! Vi var først oppe kl. 7:00, men hvad gjorde det: Det silede stadig ned. Hmmm … Og det fortsatte indtil formiddagen, hvor vi pakkede bilen i regnvejr og tog af sted kl. 11:00. Og kort efter klarede det endelig op. Endelig …

Vi tog til Särna for vi ville se om vi kunne købe et USB-kabel eller lignenede, så vi kunne lægge video på. Men ak: Sådan findes naturligvis ikke på disse kanter. Vi handlede lidt ind i den lokale, for vi manglede lidt mælk og juice.

Der var høj vandstand i den store Österdalselv.

Herfra videre til det sted hvor Finn – sidste gang – fik sin store ørred. Men her var vandstanden naturligvis ganske høj og strømføringen ekstrem kraftig, hvilket gjorde fiskeriet svært. Jeg fik imidlertid en fin stalling i strømmen. Herligt.

Finn satser alle kræfter på at fange en storørred. Men desværre udeblev fiskelykken …

Da der ikke var nogen fisk af betydning, tog vi en fortjent kop kaffe og sundede os. Nu begyndte solen oven i købet at skinne. Oh hvor herligt! Der var blevet frokosttid, og vi ville forsøge et lille å-løb med mulighed for både stalling og ørreder, men den å vi havde udtænkt, havde eroderet brinkerne væk. Den megen regn havde taget hårdt på området.

Vi tog i stedet op til Lem-ån. Det navn lød jo lige som af noget?! Her spiste vi en god og fortjent frokost. Herefter fiskede vi både op- og nedstrøms, og efter få kast havde Finn en lille gedde på omkring kiloet. Den fik sin frihed (men vi skulle jo egentlig havde fiskefrikadeller i dag). Der var betagende smukt, men det hjalp jo sikkert også, at solen tittede frem og varmede os. Se bare billedet herunder:

Lemån – en lille fin å med et sjovt navn …

Vi var øl-tørstige, og tog derfor hjem til hytten. Endelig kunne vi sidde udendørs og nyde et par gode italienske øller. Det regnede slet ikke! Helt mærkeligt!!! Den ene øl afløste den anden, og blev igen afløst af endnu en – og faktisk blev øllerne mørkere og mørkere, og vi sidder lige nu med en ganske mørkesort stout. Umm …

Dagens øl:

• Peroni, 4,7%: Dejlig frisk pilsnerøl med citrustoner i smagen, der passede til det regnfri vejr.

Dagens øl nummer fem blev en italiensk Peroni.

Dagens video:

Torsdag d. 16. juni

Så blev det sør’ma’ min fødselsdag, og jeg stod op kl. seks for at bage både müsli-bolle og birkesbrød. Der skulle jo være et lille udvalg. Familien havde gemt gaver i min taske: Shorts, skjorte og fire bøger. Herligt. Og så en stor, stor gave når jeg kommer hjem: Ny vovse .

Efter morgenmaden satte vi tyskerens båd i vandet, og riggede elmotoren, ekkolod og stænger til. Nu skulle der dørges efter de store fisk. Kringelfjorden er nogle steder 26 meter dyb, og vi kunne se mange ‘bamser’ i dybet. Fik også enkelte hug, men ingen fisk – endnu … For nu spiser vi frokost, og skal på gedde-safari bagefter …

Her er fødselslaren på Kringelfjorden – en skøn sø der gennemløbes af Österdalselven.

Finn spejder ud over fjeldene på Kringelfjorden.

Ja, så er geddejagten indstillet: Ingen fisk!!! Hvad sker der? Hmmm … Vi fik ellers præsenteret en mængde af både woblere, blink, frogs mv, men alligevel ingen fisk. En nuldag og så på min egen fødselsdag. Det er meget, meget mærkeligt!

Dagens øl:

• Pelforth Brune, 6,5%: Så skøn og dejlig øl, skal man lede længe efter, og den er da også hentet hjem fra Frankrig.

Dagens øl på min fødselsdag her d. 16 juni 2011 var en skøn Pelforth Brune.

Nu er bålet startet op, og bliver så småt til gløder, hvor vores store lækre oksemørbradbøffer skal stege. Uhm – det bliver lækker, for der følger en super god rødvin med . Finn står for saucen og er i fuld sving i køkkenet …

Grillen gøres klar og brænde fra skoven må lade livet for vores bøffer!

Dagens video:

Fredag d. 17. juni

I dag var Finn først oppe og sørgede for at müsli-bollerne kom i ovnen og var klar kl. 7:15. Vi var allerede ude af døren lidt over otte, og det var tørvejr og ganske lunt (14 gr). De havde lovet regn lige efter middag, så det handlede om at udnytte det.

Vi var fremme ved Fulan som flød stille og roligt, med enkelte strømstykker hist og her – det perfekte stalling- og ørredvand. Nu blev fluestængerne rigget til, og vi gik straks i gang med fiskeriet: Finn med tørfluer og jeg selv med nymfer. Jeg startede med en kuglehovednymfe, men den gav intet, og jeg skiftede derfor til en ren sort puppe – måske den gav mig det held der havde manglet de andre dage.

Og ganske rigtigt: Efter få kast med fluen, var den første stalling på. Få kast efter var der endnu bid – denne gang en fin ørred. Så nu skiftede Finn også til nymferne og pupperne, og snart havde han også fisk på. Finn fangede i alt 14 stallinger og ørreder, mens jeg måtte nøjes med 9 stk. Men en af dem, gav en skøn fight med fluestangen, for en kilos-stalling havde nuppet min puppe. Herligt, og den kom fint i nettet takket være hjælp fra Finns fiskenet.

Min skønne stalling fra åen Fulan – den blev til aftensmad denne sidste fiskedag.

Så i aften står den endelig på frisk fisk fra elven. Herligt!

Min pæne stalling fanget på flue i Fulan.

Lige efter middag begyndte det som lovet at regne, og snart stod himmel og å i et, og vi opgav fiskeriet for denne gang. Tak for en fed tur, som trods alt sluttede med mange fisk og en enkelt stor .

Dagens øl:

Imper Ale Nera, 8,0%: Kanon øl med toner af mørk øl med lakrids og chokolade.

Dagens øl blev en italiensk overgæret type … og super god!

Dagens video:

Båden blev rigget til med den helt lydløse elmotor, og så var det ellers om at ro forsigtigt ud mellem de mange sten. Efter 50 meter, var der dybt nok til at motoren kunne komme ned, og så var det eller der-ud-af. Søen er ca. 10 m dyb på et langt stykke, så dér kunne vi trække en wobler efter båden. Som sagt så gjort, og kun 3 minutter efter var der min første sandart på krogen. Det var nu noget ganske særligt at fange en ny fiskeart første gang …

Jeg havde aldrig før fanget en sandart, så jeg var ganske tilfreds og stolt.

Turen gav desværre ikke flere fisk, selvom vi sejlede frem og tilbage adskillige gange. Vi sluttede med nogle kast i ‘geddehullet’, men her fik Iben kun en enkelt aborre. Vi blev i øvrigt angrebet af knot i hobetal, da båden skulle trækkes på land. Det var blevet mørkt og vi var hjemme igen kl. 23:15.

Sandarten er et rovdyr med store tænder – og blev til fine velsmagende fileter.

Langtidsstegte smålandske kyllinger

Så er der serveret: Saftige smålandske kyllinger.

En af de faste ritualer på vores årlige fisketur, er vores skønne saftige bålstegte kyllinger. De steger over bålet i mindst to timer – og de bliver simpelthen bare så ubeskrivelige skønne, saftige og møre. Opskriften er fiskeholdet blevet enige om at dele med resten af Danmark, så her følger Smålandske kyllinger:

Smålandske kyllinger

Opskriften er til fire (velvoksne mænd). Du skal bruge:

• 2 gode kødfulde kyllinger (majskyllinger, bornholmer el. lign.)
• Økologiske citroner
• Friske hvidløg (4-5 minihvidløg (ca. 8 fed alm. hvidløg))
• Frisk rosmarin
• Olivenolie
• Salt og frisk knust peber

Tilbehør er ovnstegte kartofler og en god salat med bl.a. tomat, fetaost og rosmarin.

Skær 2 citroner hvidløgene i både og hak nogle kviste rosmarin. Fordel dette i skroget af de to kyllinger.

Skær 2 citroner over på midten og prop de to halve i begge skrog for at holdet fyldet på plads.

Tag et spyd sæt kødholderen på, og spid en halv citron på det. Tag den ene kylling og sæt den på spyddet, og sørg for at kyllingens ben låses i kødholderen. Herefter tager du den næste kylling og sætter modsat den første, og lukker med endnu en halv citron. Sæt til sidst endnu en kødholder på og lås benene på den sidste kylling.

Fremgangsmåde

Lav et bål i god tid. Der skal virkelig meget brænde til, for der skal være en god ‘bund’ af gløder. Derfor startes bålet op en times tid inden kyllingerne sættes over.

Når vi steger smålandske kyllinger, bruger vi time-tricket til at få den korrekte stegetid. Sæt derfor spyddet på grillen og lad håndtaget være i top position (kl. 12:00). Herefter drejes spyddet en kvart omgang med uret for hvert kvarter. Det vil sige at når kyllingerne har fået to omgange, har de stegt i to timer.

Husk hele tiden at tjekke varmen på gløderne. Der skal løbende lægges brænde på, og for at de ikke svider kyllingerne, lægges brænden på i kanten af bålet. Når det er blevet til gløder, skubbes de bare ind under kyllingerne.

Kyllingerne må aldrig blive sorte. Så er varmen enten for kraftig eller også er der flammer op ad kødet.

Server med en god let rødvin. Velbekomme …

Video der viser hvordan smålandske kyllinger tilberedes

Her er jeg på Örnsjön på grænsen mellem Skåne og Småland.

Jeg er jo så heldig at have hus tæt op ad Helgeå i Småland. Og jeg har et par gange været nede af åen i min pontonbåd. Hold op et sus. Når Helgeå først åbner op for vandmasserne, er der virkelig drøn på. Og det skulle naturligvis afprøves. Så ud i den fossende å med båden. Det var godt nok sjovt!

Her fisker jeg med min mindste ved siden af mit sommerhus i Småland ved Helgeå.

Men at fiske fra båden i Helgeå er meget svært i de strømmende dele. Med fossende vand kan det faktisk slet ikke lade sig gøre. Men i de mere stille områder (som der trods alt er mange af), går det helt fint. Jeg har endnu ikke prøvet at fiske fra pontonbåden ved almindeligt strømføre. Så er jeg sikker på at det bliver meget nemmere.

Så er der fisk på krogen. En gedde hoppede på tæt på land mellem klipper og sten.

Da pontonbåden ikke vejer særlig meget, kan en lille gedde på blot et par kilo sagtens trække rundt med en. Det er ret sjovt. Med båden fulgte også et lille dækken til skødet, så fisken skånsomt kan hives op og afkroges (og evt. vejes). Båden stikker ikke særligt dybt og det er muligt at sejle ind på bare 20 cm vand. På Örnsjön har jeg nu fundet mig nogle gode ‘huller’, hvor gedderne bider hver gang jeg kommer forbi. Nogle af disse steder er umulige at nå i vaders eller fra almindelig båd, da der er sten og huller allevegne, men det går nemt i en pontonbåd.

Solen titter frem efter en skøn tur på vandet.

Naturskønne fisketure med pontonbåd

Båden har jeg liggende i mit sommerhus i Småland i Sverige, og fiskeriet foregår i meget naturskønne områder. Jeg er tæt på dyre- og plantelivet og befinder mig ganske godt i dette miljø, og jeg har været heldig at se elge på flere af mine fisketure.

En elg-ko med sin kalv, som man skal være yderst forsigtig med at forstyrre.

Halløj alle sammen og velkommen på min og min storebrors dagbog fra det nordlige Dalarna i Sverige. Her har vi haft et skønt fiskeri efter stalling, ørred, fjeldørred, helt, aborre og gedde i den mest fantastiske natur man kan forestille sig.

Fredag d. 29.05.2009 kl. 5:00

Finn parkerede sin bil kl. 5:15 foran mit hus i Hjortespring, og var dermed et kvarter forsinket. Her ventede jeg med pontonbåd og en enorm oppakning, der vist kom lidt bag på Finn? Men det hele blev stuvet sammen og så var vi af sted mod færgen i Helsingør, hvor Scandline gav kaffe. Efter godt tre en halv time var vi i Göteborg, hvor vi handlede ind i en stor ICA Maxi. Her fik vi os samtidig en omgang morgenmad i form af et par tørre sandwish. Og med endnu større oppakning i form af diverse madvarer, var vi igen på vejen.

Vi tog over Upsala (motorvej hele vejen) og drejede fra ad rute E45 og fortsatte med god musik i bilen videre til Grums, og mod nord til Malung, hvor vi tankede og fik strækt (nej, det hedder ikke strukket) benene og spiste en is. Herfra fortsatte vi ad vej 71 videre mod Sälen og mod Särna, hvor vi skulle købe fiskekort. Efter mere end 900 km var vi så endelig fremme ved hytten, der ligger med udsigt til flere forskellige fjeldtoppe og i fuldstændig fred og ro. Skønt … Der gled et par gode microbryg-øller indenbords og snart sad vi og hyggede i t-shirt og fuld sol. Herligt!

Her sidder vi på terrassen og nyder specialøl fra Holmegaard. Mums …

Vi hørte i radioen, at der aftenen før var blevet kørt en bjørn ned lige i nærheden af vores hytte. Hmmm – en trafikdræbt bjørn lige hvor vi skal ud og vandre og fiske. Så der ér altså virkelig bjørne på disse kanter …

Lørdag d. 30. 05.2009

Vi var oppe ved 7-tiden og konstaterede at det igen ville blive en varm dag. Af skade bliver man klog, så vi pakkede en masse drikkevarer med i bilen: 2,5 liter væske (heraf kun 2 øl til hver). Men det vidste sig alligevel ikke at være helt nok. For denne dag var enorm varm og vi havde temperaturer på 27-28 gr. Puhhh.

Vandstanden i år i Storån var høj og flere steder kunne vi ikke vade.

Vi kørte over fjeldet ad grusveje mod Storån, og nåede frem lidt efter en times kørsel. Det kom lidt bag på os at det tog så lang tid at køre derhen. Og der var mere vand i åen end vi tidligere havde set, så vi kunne heller ikke vade de vante steder. Jeg var på et tidspunkt ved at træde på en stor hugorm, der både hvæsede og huggede ud efter mig. Godt jeg på det tidspunkt havde vaders på, for den var godt nok aggressiv. Mine vaders var dog dagens største fejltagelse, for jeg var jo gennemblødt inden der var gået 20 minutter. Vaders i hedebølge duer bare ikke! (og det vidste jeg jo egentlig godt fra forrige tur).

Finn sidder i skyggen og nyder udsigten over Storån.

Vi var ved den skønne Storån hele dagen, og så kun én fisk nappe fluer i overfladen, og jeg så en enkelt ‘pæn’ fisk med mine polariserende briller. Men de ville ikke bide på vores fluer. Altså gik det som alle nok vil kunne gætte: Ingen fisk første dag! Det gik med andre ord som det plejer. Hmrmphfff!

Kenn havde gudskelov også shorts med, og her forsøger han (forgæves) at fange en ørred …

Vi var tilbage i hytten ved 19:30-tiden og satte os i skyggen på terrassen med en dejlig kold microbrygget øl, og var godt møre af dagens intense fiskeri og den megen sol. Vi fik i øvrigt  begge for megen sol på armene. Os stakler …

Aftensmaden blev til ovnløs lasagne: løg, hvidløg og bacon i tern blev svitset i olivenolie. Herefter en masse tomater og basilikum. Ved siden af kogte friske lasagneplader og i en anden gryde var gorgonzola-sauce sat over. Det hele blev fint anrettet og smagte pragtfuld. Der gik efterfølgende lidt whisky i den, og vi var derfor først i seng ved 1-tiden.

Søndag d. 31.05.2009

Endnu en dag hvor vi vågnede op til blå himmel, fuld sol og ingen vind. Morgenmaden blev indtaget med stor tilfredshed og med view ud over fjeldtoppene med sne på. Og denne gang pakkede vi ekstra drikkevarer med i bilen, for det ville igen blive en varm dag, havde de sagt i radioen.

Her var vi ved Fuluelvens øvre del. Finn så en pæn fisk, der desværre smuttede fra ham.

Vi planlagde at tage til Fuluelvens øvre del for at fiske efter stalling og ørreder. Efter at have fisket i tre forskellige vandløb – uden fisk – tog vi til Idre for at handle lidt ind. Her var der så også mulighed for at komme på nettet. Som sagt så gjort. Faktisk sad vi på Loddjuret Pub og skrev opdateringen, mens vi nød en dejlig kølig fadbamse i skyggen af en parasol.

Her er vi så med fadbamser i hånden, og er ved at opdatere dagbogen. Hvis vi ikke kan fange fisk, kan vi hygge os, kan vi så )

Det blev altså igen en dag uden fisk. Men vi er positive og tror på at fiskeriet nok skal komme i gang når vejret vender. De har kun lovet ca. 20 gr. i morgen, så nu får vi se.

Mandag d. 01.06.2009

Nu var vejret endelig af anden karakter. Der var skyer på himlen, og temperaturen havde også taget et dyk nedad. Måske det nu skulle lykkes at fange fisk?

Vi tog af sted mod Fjätfallet, der kun lå nogle få km nedenstrøms fra dér hvor hytten ligger. Men køreturen var på ca. 15 km, og da vi kom frem viste det sig, at vi i 2004 havde været samme sted. Dengang var vandstanden lav og vi fangede ikke noget. Der kunne man bare se.

Det smukke Fjätfallet i Stor-Fjäten.

Fjätfallet er et ganske smukt vandfald, og med den øgede vandstand i år, var der gang i faldet. Spinnestængerne blev pakket ud, og vi gik nedenfor vandfaldet for at prøve lykken.

Efter kun 15 minutter var så turens første fisk på krogen. Det var Finn der havde fanget en lille ørred. Kun fem minutter senere var det så min tur: En skøn stalling havde bidt sig på spinneren ude i den stærke strøm. Da jeg skulle lande fisken, rullede den sten jeg stod på, og jeg gik i vandet med den ene fod og blev våd. Øv våde vandrestøvler. Men hurra en dejlig stalling var nu på land.

Hvad siger I så? Min dejlige stalling taget ude i det fossende vand.

Finn nyder udsigten ved et af vandfaldene.

I alt var vi ved fjätfallet det meste af dagen, og jeg fik yderligere to ørreder op og mistede desuden en stor stalling der sprang ud af vandet. Fiskene bed godt og vi mærkede begge fisk adskillige gange. Det var jo herligt!

Da vi var ved at være trætte af at hive småørreder op, pakkede vi grejet og forsøgte at fiske ved Østerdalselvens stærke strøm. Det gav intet – kun en masse myggestik. Vi kørte et smut forbi Idre og købte noget anti-klø-middel på apoteket – noget med lokalbedøvende virkning. Og så tog vi hjem igen, hvor vi næsten kørte ind i nogle rensdyr.

Der er helt vildt i det nordlige Dalarna …

Aftensmaden bestod denne gang af friskfanget stalling med gemüse samt lakserolade med dildsnask til. Oh, hvilken herlig dag …

Vores hytte i Storfjäten.

Udsigten fra vores hytte.

Tirsdag d. 02.06.2009

Var et smut oppe i nat, da jeg vågnede pga. de kløende knotstik jeg havde fået. Jeg havde smurt mig ind i anti-klø-cremen, men det kløede og kløede alligevel. Hmmm … Tog et kig på termometret der viste +2 gr. OK, det var vitterligt blevet koldere.

Efter morgenmaden blev bilen pakket (med varme trøjer og ekstra kaffe), og nu skulle vi på jagt efter flere fisk og måske spore en odder eller bæver? Vi valgte et strømstykke ganske tæt på vores hytte, hvor der var friske spor af bæver. Desværre så vi ingen (

Stor-Fjäten tæt på vores hytte.

Til gengæld nappede det godt i åen, og Finn fik en fin ørred som vi tog med hjem. Vi var tæt på hytten og spiste derfor frokost dér.

Her er Finn med sin ørred.

Herefter tog vi af sted mod nogle tjärner (skovsøer), hvor vi prøvede lykken. Desværre var det blæst godt op og temperaturen var kun 8 gr. Så det var rigtig koldt. Brrr … Vi tog derfor videre for at lede efter en shelter, hvor vi kunne stege fisken og nyde et par ristede pølser og lidt øl. Vi kørte derfor lidt rundt på må og få, og svingede ind ved et skilt, der pegede mod Fjätfallen. Hvad? Både et Fjätfallet og et Fjätfallen!

Vi kørte vist rundt i ring et stykke tid, før vi fandt frem til Fjätfallet. Med det viste sig at der på Stor-Fjäten (åen hvor vi bor) og på Fjäten (sammenløbet af Lill-Fjäten og Stor-Fjäten) var endnu et stort vandfald. Flot var det. Her mødte vi i øvrigt en gruppe tjekkere, der var af sted på deres årlige fisketur. Vi fik en snak og de bød på tjekkisk øl – herligt )

Finns ørred blev grillet på bålet.

Vi fandt en shelter med bålplads ved det nye Fjätfallet, og bålede op til fisken og pølserne. Det var hyggeligt, men koldt. Vi kunne se vores ånde og det blæste stadig ganske meget. Efter en kold øl fik vi en god kop varm kaffe, og lod bålet brænde ud – og dermed er bloggen endnu engang blevet opdateret.

Her sidder vi så og nyder den grillede fisk og udsigten over elven klokken 21:30 en kold tirsdag aften.

Vejret de kommende dage byder på endnu koldere vejr og mere blæst. Nu får vi se hvordan det påvirker fiskeriet de næste par dage …

Onsdag d. 03.06.2009

Termometret viste -1,5 gr. i nat, og det var kun 2 plusgrader da vi stod op. Desuden blæste en stormende kuling fra nord. Det var med andre ord ikke en optimal fluefiskedag (

Vi så flere bæverbo ved både tjärne og langs åer.

Efter morgenmaden der strak sig til 11-tiden, pakkede vi varm kaffe og en god madpakke og kørte af sted mod Stora Harundsjön. Her var det meningen at vi ville forsøge at fiske efter gedder. Men blæsten tog til i styrke og der var skumsprøjt på søens bølger. Vi valgte i stedet at tage en vandretur i skoven mod en mindre sø. Det blev en hyggelig tur, hvor vi så flere bæverbo, tjur, pirol og traner. Da vi kom tilbage til bilen, tog vi en varm kop kaffe og valgte at aflyse resten af dagens fiskeri. Det var simpelthen for koldt og for blæsende.

Vi fandt en meget gammel reststuga på vores vandretur.

Og det var så den dag – næsten … Efter aftensmaden begyndte det gudhjælpemig at sne !!! Nu må vi se om det er hvidt i morgen tidlig når vi står op …

Torsdag d. 04.06.2009

Det var snestorm da vi stod op! Der var helt hvidt omkring. Sikke en surealistisk oplevelse: Sne i juni måned! Efter vi havde spist morgenmad, pakkede vi bilen med varm chokolade og kaffe og pølser til bål. Vi var ret sikre på at båle op, når vi skulle have frokost for at kunne få lidt varme.

Da vi vågnede var det snestorm og der var hvidt uden for.

Der var sne i juni måned på vores fisketur!

Vi tog af sted i snevejr! Ret vildt ikke? Men efter nogle få km var vi nede af fjeldet og snevejret blev afløst af regnvejr. Vi kørte ud mod Grövelsjön langs Grövlan og fandt en stor tjärn. Det store kasteskyts blev sat på, for nu skulle der satses alt ind på gedder. Vi fik allerede et kanonhug og fast fisk efter få kast. En kæmpe gedde havde bidt sig fast i hans blink og han figthede den i 2-3 minutter, da den pludselig sprang op af vandet og ruskede. Og det var så den gedde ( Bitter bæ må han have sagt til sig selv. Efter et par kast mere hoppede der dog en lille gedde på som kompensation. Jeg selv havde derimod ikke skyggen af fiskeheld. I stedet så jeg fire tjur og en ørnerede med ørneforældrene svævende skrigende omkring.

Her spiser vi frokost, griller pølser og drikker varm chokolade – det var jo jävle koldt.

Vi tog videre til Grövlan for at fiske efter stalling. Det regnede kraftigere og kraftigere og var rigtig skide koldt. Enten er det for varmt eller også er det åbentbart for koldt! Tja, hvad skal man sige? Der var heller ingen stalling der ville op, selvom et par stykker nappede på vores spinnere. Godt våde pakkede vi sammen og kørte til Storån hvor der lå en shelter vi kunne både op i. Her fik vi både varm chokolade og grillede pølser og supplerende rugbrødsmadder. Og i læ for regnen og blæsten!

Nu er vi på vej tilbage til hytten og har købt lidt hygge til efter (eller før) aftensmaden. Hav det godt …

Fredag d. 05.06.2009

Det var mindre blæsende i dag og temperaturen havde også fået et ryk opad. Så det var i dag det skulle være, da det jo var sidste fiskedag på denne fisketur. Vi valgte at køre ud til der hvor vi mødte den tjekkiske fiskeklub; altså ved Fjätfallen. Her riggede vi vores fluegrej til, skønt det blæste langs elven. Vi havde svært ved at gå ud i elven, da vandstanden jo var høj og strømmen deraf ret kraftig. Man skulle passe godt på. Men fluefiskes skuller der! Men efter en lille times fiskeri uden kontakt, besluttede vi at stoppe fiskeriet dér.

Der var et langt stykke med fluefiskezone i elven Fjäten.

I stedet gik vi ned til selve vandfaldet for at kigge lidt på det. Det var et imponerende skue af vand i enorme mængder (se billedet herunder). Det var kun tilladt at fluefiske på dette stykke af Fjäten, da et større fiskeudsætnings- og restoreringsprogram var sat iværk. Der var skiltet overalt med fluefiskezoner og størrelse på evt. fangster.

Fjätfallen er et stort vandfald der har skåret sig ned i de røde Dalar-sandsten.

Vi læste også lidt om hvorfor man var i gang med dette fiskeprogram: Man ville have en stamme af storørreder op at stå, og viste på et kort, dels hvor fluefiskezonerne var, og dels hvor storørredprogrammet gjaldt. Og dén lurede vi jo hurtig af. Da vi ikke kunne fluefiske ordentligt i den kraftige blæst og strøm, var det muligt at tage et smut til Österdalselven hvor Fjäten har sit udløb. Hér var det nemlig tilladt at fiske med både spinnere og blink, og mon vores fiskelykke og -ferie kunne afsluttes med maner?

Vi fandt en shelter og spiste vores frokost, før vi riggede vores stive gedde- og kyststænger til. Der blev sat det tunge grej på, og så gik fiskeriet ellers i gang. Vi havde vel fisket i en 40 minutters tid, da Finn kom løbende. Hvad nu? Og tænk – Finn havde en ørred på 1,740 kg med sig i nettet. Den blev taget langt ude i den stærke strøm, og han havde fightet den i ca. 15 minutter. En skøn og flot fisk (bare fandens at det var ham der fik den, og ikke mig!). Nyd billedet af den herunder:

Her er Finn med sin rigtig flotte ørred fra Österdalselven.

Som et plaster på mit sår, fik jeg en ganske pæn stalling, der desværre hoppede i vandet lige inden fotograferingen. Fik jeg fortalt at Finn genudsatte den flotte ørred? Vi er vel rigtige sportsfiskere. Jeg ønsker ihvertfald Finn et stort tillykke med denne turs største og flotteste fisk, og det var samtidig afslutningen på en fisketur, der i den grad bar præg af skiftende vejr og skiftende fiskelykke. Vi så en masse fugle og dyr, men desværre hverken bævere eller oddere. Vi fik få, men pæne fisk. Vi fik enormt varmt vejr med klar blå himmel og ingen vind, og vi fik snevejr og stormende kuling. Tja, man kan aldrig forudsige en fisketur. Og vi glæder os allerede til den næste fisketur, der går til det sydlige Frankrig næste år. Og dér skal vi både fiske i bjergenes dybe dale og langs Middelhavets kyst samt fra båd. Ser du det bliver også spændende …

NB: Tak for alle hilsner )

Her er jeg med min flotte vildørred fra Storåen i 2004. Ørreden blev taget på en Molly Bugger i det krystalklare vand.

Det skal blive herligt igen at få luftet fluestangen, og forhåbentlig listet nogle af de dejlige vilde ørreder på fluerne. Som sidst, vil vi forsøge at lave en online dagbog fra turen. Dette kan kun lade sig gøre hvis vi har forbindelse til nettet via 3′s netværk. Nu får vi se! Online-dagbogen vil derfor måske være tilgængelig fra forsiden og fra en menu i sidebaren – samt via dette link )

Her ses Storfjäten og et særligt interessant vandfald, som vi skal vandre til.

Ovenstående billede viser et særligt interessant sted langs Storfjäten, hvor vi har tænkt os at fiske. Vi skal godt nok vandre næsten 6 km fra vejen (og 6 km tilbage igen), men så skulle der også komme en åbenbaring af ukendte dimensioner. Og forhåbentlig et fiske eventyr uden sammenligning. Vi får se … Vi er så langt væk fra vejen, at vi forhåbentlig både for set elge og bævere. Måske endda også spor efter ulve og oddere …

Odder

I følge Länsstyrelsen, Dalarnas Län har odderen stor fremgang i Storfjäten. Det skyldes elvens naturlige og uregulerede løb, der ikke har været rørt siden istiden. Der er dog stadig skovhugst i området, men det foregår kun på dispensation, og er ganske nøje kontrolleret. Vi kan med andre ord være heldige at se disse flotte dyr, og naturligvis tager jeg mit kamera med som jeg med lidt held og forsigtighed kan fotografere. Odderne i det område vi skal færdes i, er meget sky – omend chancerne for et møde er ganske stort, når vi kommer så langt væk fra grusvejen som vi gør.

Skønne elve og åer

Igen i år har vi naturligvis planlagt at besøge Storån, der er vores farvorit. Med de rigtige fiskebriller på, er det forholdsvis nemt at spotte vildørreden i vandet. Det næste er så at forsøge at få den på fluen. Fiskene er nemlig ekstremt sky og vandet fuldstændigt klart.

Min bror Finn med fluestangen midt i Storåns klare vand i 2004.

Naturligvis får du en opfølgning, når vi kommer hjem igen. Så – “Stay tuned” !!!

Sverige som fiskested

Sverige er et enormt stort land, med et meget varieret fiskeri. Det er muligt at hygge sig med de fiskemetoder man benytter hjemmefra, og så tage den derfra. Men man kan også bygge videre på sin samling. Jeg har mødt lokale lystfiskere i de sydsvenske åer, der fangede spætter på tøjklemmer? Og har mødt nordboere, der fiskede med lange birkepinde med orm for at trække store fede bækørreder på land. Og rundt om Sverige er der hav nok til alle. Fra store brakvandsgedder til kæmpelaks. Sverige har så sandelig noget at byde på.

Jeg har selv fisket i Sverige siden 1993, hvor jeg for første gang stiftede kendskab til begrebet lystfiskeri. Det var i Helge å i Småland, og det var min bror der lokkede. Han var selv en ivrig lystfisker, og havde allerede været der nogle gange, og synes det kunne være hyggeligt at få brormand med. Jeg var mest til natur og egentlig ikke til fiskeri, men det skulle denne tur altså få lavet om på. Faktisk fik jeg min egentlige fiskedebut i selv samme å, hvor jeg nu selv har købt et sommerhus – eller et torp, som svenskerne kalder det. Jeg har fisket i åen adskillige gange hvert eneste år lige siden 1993.

Selvom det godt kan regne, skal der alligevel fiskes.

Netop Helge å er ret interessant set med forskellige briller på. For det er Nordeuropas mest artsrige å med omkring 50 forskellige fiskearter – intet mindre ..! Så her er både til mede-, spinne- og fluefiskeri. Og med et helt nyt projekt for at genudsætte en ny laksebestand, bliver det kun interessant at følge. I åen har jeg til dato selv fanget følgende arter: Bækørred, gedde, aborre, brasen, hork, ål, flire, døbel, sandart, karpe, skalle, rudskalle, strømskalle og krebs.

Helge å en (meget) tidlig morgenstund.

Især døbel er værd at stifte nærmere bekendtskab med. Den er nemlig en virkelig god fighter, der kræver godt grej at beherske. Og i Helge å er der mange af dem. Jeg har fanget disse smukke fisk på både spin og mede med brød og majs. Og så er jeg heldig at have fundet mit helt eget sving, som vi har navngivet Eldoradosvinget, efter min fætter fik en døbel på 4,5 kg hvilket er en rekordstor fisk!

Her står jeg med en herlig døbel, der straks får friheden igen.

Det nordlige Dalarna

Men Sverige er mere end det sydlige, og jeg har haft fornøjelsen af at have været rundt i det meste af det kæmpe store land. Fra vandringer i det nordligste Lapland til et fantastisk fiskeeventyr i de klarvandet åer og elve i Midtsverige omkring Idre. Og her vender jeg tilbage år efter år, og håber nu at det kan blive en fast tradition i mange år fremover. Turen er for det meste sammen med min bror, men vi har også haft vores far og onkel med samt nogle kammerater. Nogle år måtte vi vente flere dage før nymferne klækkede, og der endelig kom gang i fluefiskeriet efter store stallinger. Andre år er det bare at svinge fluekæppen og så er der fisk på.

En fjeldørred måtte lade livet for en god frokost.

Her fisker min bror efter stalling på en vindstille dag på grænsen til Norge.

En smuk lille stalling fra Storån i Idre, Dalarna, Sverige

Når majfluerne endelig finder sig til rette på overfladen af det stilleflydende vand, er der pludselig gevinst på tørfluer med de rigtige farver. Her er det om at læse insekterne, for denne dag var det kun brun farve der virkede.

Her har min bror en stalling på fluen, og det var han vist vældig glad for.

Det er svært at skulle videre fra så smukke omgivelser i Idre, når der er fisk alle steder. Alligevel afbryder vi af og til fiskeriet, og erstatter det med en gåtur til andre spændende steder. Eksempelvis har vi besøgt Sveriges højeste vandfald med et fald på ca. 90 meter. Det ligger ved Mörkret ca. 30 km fra Idre by. Turen til vandfaldet er en gåtur på ca. 3 km der varmt kan anbefales. Men vi bruger også en del tid på at kigge efter fugle som ugler, ørne, spurve og spætter. Området ved Sveriges højeste vandfald er én stor nationalpark: Fulufjeldet. Her bor der to bjørnepar, og man kan være heldig at spotte dem (selvom det kun sker yderst sjældent). Jeg har set den forholdsvis sjældne lavskrige flere gange i området. Og på hver tur har vi også set elge, rensdyr, bævere og sågar spor efter ulve (!)

Fluegrejet hviler sig ved en tjärn i det nordlige Dalarna.

Mere fluefiskeri

Men det er trods alt fiskeriet det handler om, når man har kørt næsten 900 km. Og gerne fluefiskeriet – for det er en ubeskrivelig oplevelse at stå ved eller i elven, og kaste sine fluer i bløde bevægelser. Og en fryd når fluen så lander lige foran fisken, der stiger til overfladen og trækker fluen med sig. Har du ikke selv prøvet dette, må du simpelthen gøre det. Hellere i morgen end i overmorgen.

Her er jeg i fuld koncentration med fokus på fluen – og på fisken.

Man er ligesom ét med naturen, når man svinger fluekæppen. Og man bliver fuldstændig gensplejset med den, når der pludselig er bid! Du står med din stang og line i hånden – og for enden af linen har en fisk bidt sig fast i den flue, du vidste ville blive en succes. Det er helt fantastisk …

Her har jeg igen en stalling på fluen - herligt.

En herlig fight med denne stalling taget på en sort nymfe i juni 2011 i det nordlige Dalarna. Hvad venter du på?

Øh, hvad har jeg lige gang i her? En fisketur på cykel? Hmmm … Forklaringen er nu ganske enkel: I flere år har vi altid kørt bilen gennem skoven, og parkeret tæt vi vores hemmelige ‘Eldoradosving’, hvor døblerne nogen gange kan skovles op! Da vi ofte har et par gode øller med, er det begrænset hvor meget vi jo må indtage – bilen skulle jo gerne med hjem, og i Sverige tolererer man fornuftig nok ikke alkohol og bilkørsel. Derfor !!!

Bent, Finn og mig selv yderst til højre på vej med cykler til Eldoradosvinget.

Så denne gang blev det med cylker og anhænger – ja, den måtte med, da vi ikke ville undvære vores dejlige stole (vi medefisker jo efter døbler). I anhængeren blev der også plads til grejet og en god portion øller. Beklager men sådan er det at være med mig på fisketur ;o) Det blev i øvrigt en ret hård tur, da alle cyklernes og anhængerens dæk var ret flade, og vi ikke havde en ordentlig pumpe. Så på grussti gennem skoven – op ad bakke, gennem svære passager – puh, det var besværligt.

Ja, vi måtte sgu' skubbe anhængeren op ad nogle af bakkerne (

Nå, men vi havde som sædvanlig godt vejr på vores tur ved Helgeå. Det var afsindigt varm, og med det trælse arbejde med cykler og anhænger, var vi næsten gennemblødte af sved. De lange ærmer beholdt vi på, da myggene i Småland kan være ret så generende. Men endelig – vi var ved at være fremme …

Bror og fætter med cykel og anhænger på en skovvej ved Helgeå – og ved at være godt trætte!

Det første vi gjorde da vi kom frem, var at smide cyklerne og tømme anhængeren – og finde et par gode kolde øller frem, og kaste dem indenbords. Skønt. Efter en kort stund pakkede vi ud, og satte grejet og udstyret til døbelfiskeriet frem: nu skulle der fiskes. Og det blev der. Den sædvanlige agn var gule og røde majs, men der skete intet. Så forsøgte vi med ost som en døbel plejer at være ret vilde med. Men her var heller ikke noget at komme efter.

Dette sted finder du aldrig. Og er der ikke smukt i 'Eldoradosvinget' ..?

Det var først da jeg forsøgte mig med noget sammenpresset hvidt toastbrød, at der var gevinst. Og sådan er det altid i ‘Eldoradosvinget’ i Helgeå – der er altid fisk. Altid! Deraf navnet på vores hemmelige sted, som vi tager med os i graven.

En døbel fighter helt vildt. Så jeg er ret glad for min fangst …

I løbet af fem en halv time, havde vi fanget ikke mindre end 13 flotte døbler – lige fra 500 gr. til lige under de to kilo. Gud hvor jeg elsker min skønne svenske å.

Sådan! Endnu lille døbel på krogen. Fisken har ingen spiseværdi, men er ret sjov at fange, og får sin frihed med det samme.

Så blev det endelig tid for den årlige tur til Idre i det nordlige Dalarna i Sverige. Hverken jeg selv eller min bror Finn kan vente til vi kommer derop. Mere end 900 km venter på os. Men det gør god rødvin og ost også. Og måske skal der også fiskes lidt efter ankomst. Hytten vi har lejet ligger nemlig lige ud til et strømstykke ved Idresjön. Denne side fortæller løbende om vores fiskeri – forhåbentlig dag for dag. Jeg har nemlig anskaffet mig et mobilt bredbåndsabonnement fra 3. Og det virker fint herhjemme i Danmark som i sommerhuset i Småland. Og med Mac’en skulle det jo gerne gå op i en højere enhed. Nu må vi se. Du kan som skrevet følge med dag for dag, og forhåbentlig bliver der også lagt billeder af fisk – mange fisk. Men igen – vi får se …

4. juni 2007 eftermiddag

Vel ankommet efter 921 kilometer helt hjemmefra – eller lidt over 10 timers kørsel fra sommerhuset i Småland – sidder vi lige nu og nyder en øl i shorts og korte ærmer. Det er 25°C varmt, og er næsten ikke til at forstå. Vi er fremme. Vi er trætte. Men samtidig er vi i særdeles godt humør, og har allerede lagt planer for morgendagens fiskeri. Vi starter tidlig morgen i Storån – mon ikke der venter en ørrede eller to på vores fluer ..? Og tænk – birken er sprunget helt ud. Her er fred og ro, og nu glider endnu en tår øl i ganens dyb.

Vi nåede en temperatur på ikke mindre end 25°C

5. juni 2007

Ja, nu stod vi op kl. 5.56. Vi skulle egentlig have været oppe kl. 5.00, men vi sov lige så godt (!) Det tager åbenbart lidt længere tid at komme i gang, når man har rundet de 40 år, så vi var først ude af døren kl. 7:30. Vi tog til den øverste del af storån, hvor vejen var meget bulet og ujævn. Godt bilen er højbenet. Storån er på det øverste stykke – der hvor fiskekortet dækker – ikke så bred, og den kan nemt forseres. Der er en del ret dybe pools, og ellers mange stræk med fosende vand. Og det viste sig at være en god idé at tage helt op. For kun efter 4 kast med tørfluen, havde Finn en flot ørred på.

Finn med turens største ørred på nøjagtig 500 gr.

Det var en afsindig varm dag, hvor temperaturen faktisk nåede op på hele 28°C ..! Vi gik rundt i vaders, og svedte helt vildt. Vi havde alt for lidt at drikke med, så Kenn tog nogle slurke af åens klare vand. Det ville Finn ikke, så han blev faktisk lidt svimmel og måtte sidde ned i skyggen et par gange. Men nu var det jo også ham, der havde fanget dagens fisk. Fisken fik i øvrigt sin frihed igen – man er jo en rigtig lystfisker …

Et view over den fantastiske å Storån.

Med sådan en skøn og alt for varm dag, var man fristet til at springe i åen. Men vandet var stadig ret koldt. Det gode vejr tog i øvrigt slet ingen vind med sig – det var fuldstændigt vindstille. Kenn havde sine nye polariserende solbriller på hele dagen, og med dem på, kan man se fiskene i vandet, selv om solens reflekser normalt ville havde gjort det umuligt. Kenn havde da også bid en enkelt gang, og han kunne også se at en kilosørred var på jagt efter en af hans Wolly Bugger’ere (flue). Så alt i alt en god dag. Dog virkede Kenns mac-dims med 3′s netværk ikke, så vi har “lånt” os adgang via et trådløst netværk … Vi må se hvornår vi næste gang kan logge på igen …

Der var fuldstændigt vindstille i dag. Billedet er fra Hällsjön.

Billedet er ikke vendt på hovedet, men gav en meget god effekt, ikk' ..?

6. juni 2007

I dag stod Kenn op lidt i otte, og ordnede morgenmaden indtil Finn stod træt op kl. 8:30. Temperaturen var allerede 20°C, og vi havde endnu en varm dag i sigte. Vi havde planlagt at tage til søen Jämngäddtjärn – en tjärn er en fjeldsø. Her har vi fået at vide at der er ørreder i søen, og vi syntes at vi havde brug for en dag uden vaders på! Her ville vi forsøge os – først med orm og siden med blink.

Her nydes en herlig frokost med flot udsigt

Ormene blev sat på, men de gav aldrig noget. Derfor satte Kenn et 28 gr. blink på sin stang, og kastede ud. Svonk – en gedde på 1,6 kg havde bidt sig solidt fast. Skønt – endelig en fisk til Kenn! Vi spiste frokost ved søen, og pakkede ned bagefter for at finde vej til et spændende stykke med stallinger.

Kenns fine gedde fra en tjärn

Det spændende stykke havde faktisk fisk. Kenn havde en fin fisk på en tørflue, men den hoppede desværre af lige inden han tog den op. Finn havde nogle gode nap, men ellers ikke noget. Kenn skiftede bagefter til en nymfe, og svingede fluestangen opstrøms. Og nu sad en lille ørred på. Kenns dag var reddet.
Herefter tog vi længere opstrøms, og havde skiftet til spinnestænger. Vi fandt en enorm dyb pool, og her fangede Finn to små gedder. Da klokken blev lidt i otte, mente vi at det var tid til at komme hjem igen. Vi skulle jo have gode bøffer denne dag, der i øvrigt er Sveriges nationaldag. På vejen hjem fra dagens fisketur, mødte vi et rensdyr i vejkanten – ret hyggeligt …

7. juni 2007

Ja, vi kunne jo ikke logge på i dag. Så derfor er dagens blog først tilgængelig nu. Men igen var vi oppe ved otte-tiden med frisk varmt brød (fra i går) og kaffe. I dag skulle turen gå til Fulan – et åløb med en god bestand af mindre ørreder og stalling i meget smukke omgivelser. Fulan er i dag stadig påvirket af den naturkatastrofe, der i 1997 bogstaveligt skyldede åen igennem. På 24 timer faldt der 400 mm regn, som ophobede sig i bjerget Fulufjeldet. Pludselig gav klippeblokkene efter, og ned ad bjerget flød en 6 meter høj flodbølge gennem Göljån og videre ned til Fulan. Flodbølgen tog alt med sig – træer på 30 meters højde og en masse klipper og sten. Alle fisk blev skyldet ned i de større elve, så derfor er bestanden stadig ikke så “god” endnu.

Alt er ødelagt efter den store flodbølge. Billedet er fra en brochure

Men vi kom jo for at fiske. Og vi fiskede og fiskede – uden det store resultat. Vi skiftede derfor plads, og fandt en god én lige ved åen lidt længere nede. Her fik Kenn kort efter en lille ørred på en majflue, og så var dagen jo ligesom reddet for ham. Kort efter kom endnu en ørred på Kenns krog – denne gang på en grøn kuglehovednymfe. Finn så helt opgivende ud, men fik så endelig bid – en mikroskopisk ørred, der nappede hans nymfe. Og så fik Kenn igen bid – denne gang turens første stalling.

Finn kæmper ihærdigt for at fange fisk - dog uden det store held, for det var jävle varmt!

Finn sidder i skyggen og slapper af ved Fuluelven. Bemærk den lave vandstand, der gjorde fiskeriet vanskeligt.

Kenn med sin bette stalling – den måtte lade livet, så vi kunne smage lidt sushi

Stallingen blev nænsomt fileteret, og marineret i olivenolie og limesaft. Herefter tilsatte Kenn lidt friske krydderier fra haven, og supplerede med sorte oliven og saltristede græskarkerner. Måltidet blev spist med stor begejsring – tænk sushi på stallingmanér .!? Supermørt og dejligt. Vi delte i øvrigt en flaske hvidvin med creme de cassis – skønt!

Her er sushi a'la stalling.

Der hvor vi sad, var der forresten næsten ingen myg eller knot. For én ting har vi lært. Når der er så varmt som vi har haft det på denne tur, så kommer både myg og knot flyvende i hobetal. Men færdes man hvor der er birketræer, er der faktisk slet ikke så mange. Måske et godt råd til andre? Vi kom ikke forbi det “trådløse” netværk denne dag, så derfor måtte dagens blog vente til den næste …

8. juni 2007

Vi var tidligt oppe i dag, og tog denne gang til Storåns nedre del. Her så vi stallinger tage fluer i overfladen på hele åen. Derfor var vi optimistiske, for selvfølgelig skulle nogle af disse stallinger på vores fluer.
Nu var det sådan at der lige på dette sted, var det meste af Sveriges myggebestand. Hold da helt op. Vi var begge lige ved at gå amok og blive hysteriske. Vi fik dog hurtigt vaders på, og gik ud i åen. Men myggene fulgte vores vej, og de bed som aldrig før. Først da solen kiggede frem mellem de skyer, der endelig var kommet på himlen, lykkedes det os at blive fri for dem. Nu skulle der fiskes. Men desværre skulle det ikke gå sådan i dag. For selvom vi fiskede og fiskede, var der ikke held. Vi badede næsten hele vores artilleri af fluer og nymfer – alt sammen forgæves. Stort suk!
Derfor tog vi videre til Sörelven, for dér måtte da være fisk. Men igen ingen fisk. Så videre til Idre by, hvor vi købte en fortjent is til at svale os på.

Udsigt over Sörelven – men ingen fisk i dag

Måske var det ikke stallinger og ørreder vi skulle forsøge at fange, men derimod nogle gedder og aborrer. Beslutningen var taget, og vi søgte nu efter nogle søer i fjeldet. Men igen – ingen fisk til os. Videre til en anden sø, men heller ingen fisk dér! Nu var vi ved at blive godt trætte. Tænk en dag uden fisk !!! Nå, men sådan skulle den 8, juni 2007 åbenbart gå.

Når der nu ingen fisk var, kunne vi lige så godt kigge på insekter.

En lille opløftnning var dog at vi igen så et rensdyr, mens vi var midt inde i en skov på fjeldet ved Sörelvens “udspring”. Skovvejen gik fra rute 70 og ca. 15 km ad en bumlet grusvej, så man blev helt ør i hovedet af alle de bump …

Rensdyret der forstyrrede os på skovvejen

NB
Det trådløse netværk som vi hidtil havde “lånt”, var taget ned og var borte – øv. Men nu kunne Kenns 3 usb-dims pludselig godt virke. Så lidt heldige var vi måske alligevel – hmmm …

9. juni 2007

De satans myg. Hvorfor findes de? De satans myg. Hvorfor skal vi have dem? I Sverige findes verdens største myg. De har 8 vinger og er forsynet med 4 motorer på hver vinge. Og deres våben er en kodyl stor og næsten livsfarlig snabel, som den med stor lyst hygger sig med at bore ned i vores blodårer. Kun for at formere sig yderligere, så dens afkom kan komme efter os. Vi har fået den opfattelse, at hvis en myg har undgået vores klapsalver, flyver den hen til sin familie og sladrer. Herefter kommer flere hundreder myg så flyvende hen mod min bror og jeg – kun for at hævne sig. Og for at suge blod. Blod for at formere sig igen, igen og igen.

Hæ, hæ ... Nogle af de satans myg måtte lade livet. Denne bunke myg er klapsalvet på et par minutter!

Mon ikke man kan konkludere at myg er kommet for blive. Ikke desto mindre er det derfor, vi har valgt dette tidspunkt på året for vores fisketur. Normalt er det jo ca. 8-15°C, og myggene kommer først i slutningen af juni. Derfor tager vi også normalt af sted i starten af juni – med det formål at der netop ingen myg må være på fisketuren .!?
Men med næsten 30°C formerer myggene sig i så store hobetal, at end ikke en statsautoriseret revisor kan følge med. Føj for den. Myg har vi fået nok af. Hvor herre bevares om man må sige .!? De satans myg …
Så fik vi afløb for vores frustrationer, og kan fortsætte dagens blog. Egentlig kunne vi også skrive et indlæg om den pokkers varme, men det er et helt andet kapitel. Men med en lille indskydelse, har varmen fået skylden for at vores fiskeri på årets tur til Idre, var så fiskesvag som den nu blev.

I dag stod Finn op som den første, og startede op på morgenmaden. Vi var dog først ude ved 10-tiden, efter at have nydt kaffen i næsten 24°C på varandaen i hytten. Vi tog til Burusjön, der ligger oppe forbi Idrefjeld. Vi var der sidste år, hvor vores far og onkel havde held med at fange et par pæne ørreder.

Far og onkel ved Burusjön i Idre sidste år (2006)

Ved Burusjön blev vi hele dagen, for der var ikke så mange myg, og kun en lille mængde knot – og så skovmyrer, der bed Kenn igen og igen.

Finn og mig ved Burusjön (2007).

Pludselig rykkede det i Finns fiskestang, og sørma’ om der ikke var en lille fin ørred på. Og det var desværre dagens eneste og turens sidste fisk.

Idreturens sidste fisk – Finns ørred på ??? gr.

Vi skal være ude af hytten kl. 10 i morgen, men har bestemt os for at tage ned i Kenns sommerhus for at forsøge lidt medefiskeri på Helgeå. Så fisketuren fortsætter skam …

10. juni 2007

Ja, dagen i dag gik så med at køre fra Idre til Småland, hvor Kenn har sommerhus. Vi kørte i næsten 30°C varme – godt man har aircondition i bilen. Med kun et stop i Phillipstad, hvor frokosten hurtigt blev indtaget, var vi hurtigt fremme (ca. 8 timer) og kunne nyde en kælderkold JuleTuborg i et grønt og sommerligt Småland med fuglesang – og slet ingen myg …

11. juni 2007

Her på feriens sidste dag, startede vi igen ud med en god omgang morgemad og kaffe. Herefter tog vi til vores så velkendte “Døbelsving” for at forsøge at fange nogle store døbler (en døbel er en stor bundfisk, der fighter som en god ørred). Men der kom ingen døbler. Til gengæld kom der hele 6 fisk på Finns krog, og bare to på Kenns. Finn var endda så heldig, at han fangede en brasen på 1,2 kg – en god bradepande!
Vi rundede igen de 30°C, og vi sluttede fiskeriet, da et tordenvejr kom ind over Helgeå. Det var nok lidt for farligt, mente vi (!) Herefter tog vi et smut til Älmhult for at spise en god hjemmelavet is, og kigge lidt på de forretninger der var. Vi handlede ind til aftensmad, og lige nu sidder vi og sveder over en kold Belhaven (Scottish Ale).

Og det var så den tur …

Der er i øvrigt gang i de første Taeniopteryx eller Stoneflies som de hedder på engelsk. Jeg ved ikke hvad det danske navn er for disse fluer, men lokale fra Idre har allerede fanget ørreder på disse i Storån. Lur mig om det ikke bliver en god fisketur …

Her ses en Taeniopteryx

Jeg har også hørt at hornfiskene er dukket op – tænk allerede? Så fætter Steen og jeg må lige en tur på en pynt. Og prøve fluer! Jo, det tegner også godt …

Dag 3 – 15.08.2002

Vi vågnede igen tidligt – det må have noget med klimaet at gøre. Morgenmaden blev hurtigt indtaget, og så var det ellers blevet nedpakningstid. For at pakke rygsækkene ordentligt, måtte alt ud og ligge på jorden. Herefter – lidt efter lidt – kunne tingene komme på deres rette pladser. Det hele tog vel en times tid at pakke, men så var vi også klar til afgang.

Op på med rygsækkene, der var blevet en (meget lille) smule lettere – og så mod søen. Det hele skulle klares på den sti, vi havde fundet dagen før, da den var meget nem at gå på. Turen gik imidlertid jævnt opad, og efter kun 10 minutter måtte jeg have et hvil. jeg var total flad !!! For pokker hvor var det hårdt. Jeg måtte lige sidde et øjeblik, for at få pusten igen. Steen stod og så på mig, som om jeg ikke var rigtig klog. Jeg forstod det nu heller ikke. Men jeg måtte simpelthen holde et hvil. Og det var virkeligt sejt at få rygsækken på igen – hold da helt fest … Men vi skulle jo videre, og det lykkedes da også at komme i gang igen og ind i en rytme. For man er nødt til at have en rytme. Men det var stadig hårdt. Vi havde ikke fået fyldt vores kropslige vanddepoter helt op inden afgang, så vi blev begge hurtig meget tørstige. Og vi svedte tran – i dén grad !!! Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at der ikke var en sky på himlen og slet ingen vind. Det var virkelig varmt. Men så krydsede en lille bæk endelig vores sti. Her blev rygsækkene smidt i en fart, og så lignede vi vel nogle stakkels vandrere, der havde været for lang tid i Sahara. Vi bælede vandet i os – skønt … Tørsten blev stillet, og sjovt nok dukkede en fjeldrype op lige ved siden af os.

Vi så en flot og nysgerrig fjeldrype på vej fra den første camp til den næste.

En flot fugl – der vist nok også smager ret godt … Hmmm … Vi var jo egentlig ikke på jagt – vi var vel på fisketur. Fuglen blev i stedet fotograferet. Nu slappede vi lidt mere af, og vores bluser blev lagt til tørre – de var gennemblødte af sved. Vi kunne sole os på en klippe og det var dejligt varmt. Oppe på en fjeldtop sad en fanger med sit gevær. Han sad i skrædderstilling og skuede ud over fjeldene, uden at røre på sig. Ensomt liv tænkte vi vist begge. Nå – men videre skulle vi jo …

Camp nummer to ville vi slå op her et sted.

Efter at have gået i mere end tre timer, kom søen endelig til syne. Det var en enorm stor sø, og vi slog lejr dér hvor elven tog sit udløb fra søen. Omgivelserne kan dårligt beskrives – der var høje fjelde til alle sider. Der var grønne enge og golde stenmarker. Og så kunne vi se flere moskusokser, som græssede nogle hundreder meter fra os. Et sceneri uden lige – fantastisk! Ikke længe efter at teltet var slået op, indtog vi vores frokost. Denne gang var det igen suppe med nudler. Skønt! Indisk karrysuppe – og så krydrede vi den med ekstra meget peber. Hvorfor ikke ..? Og den frokost fik godt nok sat gang i blodomløbet. Vejret viste sig fra sin absolut bedste side. Der var overhovedet ingen vind, og himlen var dyb isblå. Jeg ville lige tjekke termometret – det viste +20° C i skyggen ..! Tænk +20° C i skyggen på Grønland! Surrealistisk – vi nød solens varme, og vi var kun iført vores underbukser, for vi havde aldrig overvejet at medbringe shorts.

Helt vindstille var det, så fluegrejet blev gjort klar til brug. Nu skulle der fiskes!

Nu skulle der fiskes – var der mon fisk i elven så langt oppe? Vi tog vores fluestænger og begav os ned mod elven. I søens overgang til elven, var der en masse små kanaler. Ja faktisk var det et helt delta. Og det var i dette delta vi prøvede lykken. Vi gik hver sin vej, for der skulle lidt ekstra plads til, når to amatører skulle i gang med deres fluefiskeri. Hov – dér var en fisk. Og dér ..! Det ligefrem myldrede med fisk. De var dog ikke så store som vi havde håbet – men de var der. Nu så jeg en fisk inde mellem nogle småøer. Fluen fik jeg bakset over mod den – men ak! Jeg fik i stedet plasket linen pladask med i vandet – og væk var fisken. Jeg gik videre – og dér … Igen en fisk. Ganske vist ikke så stor – men en fisk. Denne gang blev der lagt lidt mere følelse i kastet. Og SKVIMP – fisken svømmede straks rundt med min flue i munden. Hæ, hæ … Det var jo alligevel sjovt det her. Vi fik begge fanget en hel del, men vi tog kun de største med, og som vi vidste vi kunne spise. Resten fik naturligvis friheden tilbage …

En flot fjeldørred taget på en lille vådflue – og så smagte den himmelsk.

Der blev tændt bål, og fiskene blev denne aften grillet. Den lille “indsø” vi lå ved, var spejlblank, og der var en stemning som taget ud af en god film. Vi sagde tak for den dag, og krøb i soveposerne …

Dag 4 – 16.08.2002

Vi vågnede kun en time efter vi var faldet i søvn. En storm rasede, og vores telt var ved at blæse omkuld. Teltdugen slog ned i hovederne på os. For katten hvor det blæste. Blæst, blæst – det var nærmere orkan. Orkanen Robinson … Vi blev ret nervøse om teltet kunne holde. Men gudskelov havde vi lånt et professionelt telt af nogle af Steens venner. De havde selv brugt teltet på en bjergtur til Kilimanjaro i Afrika. Et rigtig godt telt. Tænk hvis vi havde haft et ‘almindeligt’ telt med. Vi fik i øvrigt ikke sovet ret meget den nat.

Vores udstyr og grej var blæst væk fra teltets apsis i løbet af natten, men vi fandt gudskelov det hele igen.

Om morgenen konstaterede vi, at vores hapengut var blæst væk og lå rundt omkring. Selv nogle af tingene fra vores apsis, var revet væk af vinden. Gudskelov fandt vi det hele i pilekrattet rundt om os. Men det tog nogen tid at finde det hele. Vores morgenmad blev indtaget i læ for vinden, for det blæste stadig temmelig meget. Vi fandt en lille bakke, hvor vinden hylede hen over: her var vi da i det mindste i nogenlunde læ. Og tænk – nu regnede det pludselig også … Hmmm … Fra sol og ingen vind dagen før, til blæst og regn her til morgen.

Vi var nødt til at fiske, for at få mad på bordet når det blev aften. Og da der ikke var belæg for fluefiskeri i blæsten, tog vi spinnestængerne med. Vi fiskede langs nogle mindre pools, og der var virkelig mange fisk. Jeg fangede selv mere end 30 fisk, så det var pludselig personlig rekord i ørred-optagning. Desværre var fiskene stadig ikke særlig store, men 4 stk. blev lagt til side til aftensmaden. Ellers fik vi tiden til at gå med en rask vandretur. Vi var kun lige kommet over en bakke, før vi kunne se en flok moskusokser. Faktisk så vi disse enorme dyr hver eneste dag ..! Fasinerende … Som vi vandrede rundt, blev det efterhånden til en klatretur. Vi besluttede nemlig at bestige en fjeldtop. Der var en fantastisk udsigt fra toppen. Og lige her på toppen, begyndte det at øse ned. Regnen piskede i stormen, så vi måtte søge læ af en stor klippeblok. Det var en rigtig kold og klam fornøjelse. Temperaturen havde ikke været over 8° C denne dag, men det føltes som frostvejr. På vej ned fra toppen, så vi en selvdød moskusokse med hoved og skellet samt pels hist og her. Der lå mange skeletter rundt omkring – dels af disse store dyr, men også af rener, ræve samt nogle mindre gnavere vi ikke kunne artsbestemme. Mon det var fra sneharer .?! Så selvom denne dag var en rigtig øv-dag, oplevede vi alligevel en masse.

Vi måtte søge læ bag en stor sten for storm og regn.

Vi besluttede at hvis vejret næste dag stadig var dårligt, ville vi pakke sammen og drage nedad igen. Mod en stor pool, hvor vi sikkert kunne fange disse store fisk, som vi egentlig var kommet efter. Men som aften kom nærmere, forsvandt blæsten som dug for solen.

Solen titter frem efter stormen.

Og solen kom et kort øjeblik frem – en meget skøn og nærmest surrealistisk scene. Aftensmaden blev indtaget med største nydelse – ørreder over grill, og pludselig begyndte det igen at blæse op ..!

Vi sov hurtigt, da vi endelig kravlede til køjs …

Dag 5 – 17.08.2002

Denne nat vågnede vi med et sæt, da teltet igen var ved at flyve væk. Det stormede simpelhen bare SÅ vildt. Vi havde imidlertid stormsikret teltet yderligere med ekstra barduner aftenen inden, med baggrund i den forrige nats begivenhed.

Da vi endelig stod op, havde vinden lagt sig en smule, men vi holdt fast i gårdagens beslutning om at pakke sammen. Så efter morgenmaden (den med pulvermælk), fik vi pakket det hele sammen og ned i rygsækkene. Vi vandrede kun lidt over en time, før vi fandt det perfekte sted, med læ fra alle sider. Nu var vi da forberedt på det værste uvejr. Vores nye camp lå så vi havde et lille stykke vej til frisk vand. Til gengæld hentede vi vandet i den smukkeste pool, hvor vejen dertil gik gennem en lille kløft. Meget smukt – men mon der også var fisk i denne lille pool ..?

Der var flere pools rundt om vores nye camp. Og de skulle naturligvis afprøves …

Og så var det, at vi tog endnu en vigtig beslutning – vi ville fiske !!! Men da det stadig blæste, måtte vi igen tage spinnestængerne med. Vi fiskede lidt rundt omkring og havnede til sidst ved en stor skøn pool med et gigantisk vandfald lige bag ved. Nu ville vejret sådan, at vinden lagde sig og solen begyndte at skinne – hvilken nydelse. Vi fangede en del fisk i samme pool, og tog fisk med op til campen til senere brug. Nu måtte jeg lige tjekke temperaturen, for vi svedte faktisk. Og termometret viste +19° C i skyggen!!! Tænk hvor vejret dog kan skifte fra den ene yderlighed til den anden.

Vi hentede kviste og kvas til den rygeovn vi havde bygget. Nu skulle vi have fisk på en ny måde!

Vi begyndte at bygge en rygeovn – det var faktisk rigtig sjovt. En tunnel skulle lede luft ind i et ‘brændkammer’. Her skulle flammerne brænde op i en flad sten, som var lagt på tværs. Det var så meningen at denne sten skulle blive glohed. Her kunne man så lægge kvas til røgelse. Ovenover kunne risten ligge. Systemet blev sat i gang – og vi havde ingen problemer med at få disse bål til at brænde. Øvelse gør mester – i ordets bogstaveligste forstand. Der var nu godt fut i bålet, som trak godt med luft ind nedefra via vores luftkanal. Det virkede som forudset. Smart..! Og nu fik vi turens bedste fisk: nyrøgede fjeldørreder. Mums!!! Mens vi spiste faldt temperaturen igen drastisk. Da vi gik i seng var det kun +7° C, og nu begyndte det at regne igen. Klokken var kun 21:00, men vi var så trætte, at vi bare måtte i poserne …

Dag 6 – 18.08.2002

Det var Steens fødselsdag i dag – tænk 30 år ..! Jeg havde derfor sat 30 små flag på teltet – indvendigt. De skulle ellers have siddet udvendigt, men det regnede. Og temperaturen var kun +2°C, så det var fucking skide koldt (undskyld sproget, men så koldt var det altså). Mens Steen lavede kaffe, pustede jeg to store balloner op, hvor der stod ‘Happy Birthday’ – lidt sjov skulle der jo være. Ved kaffen gav jeg Steen en pakke som han åbnede – to æg.!? Uhmmm – noget andet mad end vi ellers havde fået de sidste mange dage. Dejligt tilskud. Æggene var gudskelov stadig hele, så de blev tilberedt som kogte æg. Og til sidst skulle han selvfølgelig også have en gave – en peberkværn ..! Manden var jo ikke gift endnu.

Det var en råkold og våd dag.

Det regnede stadig, og vi besluttede at gå en tur. Rart med lidt adspredelse, men for pokker et elendigt vejr. Nu blæste det sørma’ også op endnu engang, og vi søgte læ ved nogle klipper. Vi havde sådan glædet os til at fluefiske, men det var helt umuligt – møgvejr! Denne dags varmest målte temperatur var kun knapt +5°C. Og det silede ned. Men der var ingen vej udenom. Vi skulle have fisk på bordet. Aftensmaden ventede adskillige timer forude – men fiskes – det skulle der. Vi iførte os derfor vores medbragte regntøj, og tog af sted med fiskestængerne i hænderne.

Der var stort set ingen fisk i dag. Vi fiskede et pænt stykke nedad – i samtlige pools. Det regnede og regnede – mon det var grunden? I det hele taget var det som om, der ikke gjaldt nogen regler for fiskeri i denne elv. Den ene dag var der masser af fisk – den anden dag slet ingen. Eller også var det sådan, at der enten var nogle enkelte store, eller også en masse småfisk. Det var rimeligt frustrerende …

Endelig – mens tankerne nærmere lå hos vejrguderne – SLAM ..! Min gode gamle røde spinner var havnet i munden af en ordentlig fætter. Jeg stod ved en lille pool, hvor en fisk havde nappet spinneren lige i kanten af den stærke strøm. Jeg kunne se da den tog spinneren, og selvom min bremse var sat godt til, tog fisken bare line af. Den kæmpede totalt vildt, men det var også en temmelig stor fisk jeg kunne se nede i vandet. Jeg kunne dårligt holde den til, da den pludselig tog et ordentlig spring og faldt over en klippesten i vandet. Spræk – linen knækkede. Og linen var en 0,18 mm fireline – helt frisk line … Suk, min smukke og meget store fisk var væk. Og mine tanker faldt hurtigt hen på den stakkels fisk, der havde min spinner i munden. Stakkels fisk … Vi fik kun 4 småfisk, som endte deres dage på et regnfuldt bål. Hmmm … Trist dag. Men det var jo også min fætters fødselsdag.

Sov godt – det var den dag – og det regnede sgu’ stadig mens jeg skrev dette …

Dag 7 – 19.08.2002

Det var gudskelov tørvejr da vi vågende. Og vi var bestemt opsat på at kravle ned ad fjeldet igen. Hér havde vi ikke lyst at ligge i telt længere – den foregående dag havde været meget træls og vi var gennemkolde. Vi spiste derfor vores morgenmad, som vi havde gjort de sidste mange dage. Og pludselig klarede vejret faktisk op. Derfor var humøret helt i top, da telt og happengut blev pakket ned.

På med rygsækkene, og så ellers ned ad fjeldet, langs elven, mod udmundingen … Nu var rygsækkene ikke så tunge, og det var heller ikke så vanskeligt at vandre med dem længere. Vi nåede endelig i bunden af elven … En vandretur på godt et par timer. Så skulle vi finde et sted at campe den sidste nat i fjeldet. Stedet blev et goldt sted med næsten ingen vegetation, men med mange sten. Og elven havde vi lige i ‘baghaven’. Campen blev slået op, og rygsækkene blev tømt fuldstændigt. Nu kunne alle vores ting lægges til tørre. Det meste var nemlig blevet temmeligt vådt, med al den regn vi havde fået de sidste par dage. Men der var et stort hul i skyerne, og solen bagte lige ned på os. Pragtfuldt! Vidunderligt! Skønt! Dejligt..!

Her ved elvens udmunding fik jeg en opgænger, der var blank som sølv.

Og så skulle der fiskes – det var jo den sidste fiskedag. Jeg startede i elvens udmunding, men dér var bestemt ingen fisk. Min fætter prøvede også, men han havde heller ikke heldet med sig her. Så spottede jeg en pool lidt længere oppe – og dér – jeg så en fisk springe ud af vandet. Og endnu engang! Den måtte jeg have fat i. Så jeg gennemfiskede poolen, og allerede i femte kast, sagde det SLAMP. En flot fisk lige under kiloet, der gav mig en god fight. Jeg var taknemlig, men den måtte alligevel lade livet, for jeg var ikke helt sikker på om vi overhovedet ville fange mere denne dag. Jeg bad vist til en eller anden gud om, at fiskene vi fangede i dag måtte være større end de sidste par dage. Og mine bønner blev vist hørt af nogen … Denne fisk jeg nu stod med, var netop af en pæn størrelse. Herligt. Men var der mon flere ..? Jeg fiskede videre, men der syntes ikke at være flere fisk i den pool som jeg stod ved. Jeg gik opstrøms, og prøvede hist og her, men strømmen var meget kraftig, så det var vanskeligt at gennemføre ordentligt fiskeri.

Steen fik også fisk – her en blank opgangsfjeldørred.

Så kom jeg til et sted, hvor elven delte sig i nogle mindre vandløb. Små grusbanker lå som mini-øer og havde delt elven i en stor og hurtigløbende strøm samt nogle mindre vandløb, hvor vandet flød mere roligt. Jeg stod og studsede lidt – tænkte på fiskene – prøvede at tænke som fiskene – og tænkte nu som fiskene … “Har jeg mon været for længe i fjeldet”, var mine tanker. Jeg gik rundt på Grønland, men den filosofi, at jeg kunne tænke som en fisk ..! Mystisk, men sandt …

Det skulle vise sig, at jeg slet ikke var så dum endda. Jeg havde spottet en pool, hvor vandet fra den stærke strøm blev blandet med det roligere vand. Her var ikke så dybt, men alligevel dybere end de andre steder i det mindre vandløb. Hér er der fisk, fornemmede jeg. Jeg ville fortsætte min fiskesøgen med samme spinner som jeg fangede den forrige med. Det var en hvid-orange spinner med glimmer på og med orange ske og fjer – en god 9 gr. Rooster. Ud med spinneren i vandet – et godt kast lige i midten af poolen. BANG ..! Der var fisk på i første kast. Okay – det var godt nok utroligt. En fisk på kiloet blev fightet – og den fightede helt vildt. Det var en fornøjelse at fange disse fjeldørreder, for de kæmper helt vildt.

Det er ikke løgn når man siger, at en fisk heroppe virkelig kæmper som en alm. bækørred, men med den dobbelte vægt. Helt vildt ..! Så nu var der endnu en fisk til aftensmaden. Vi havde altså to pæne fisk – en til hver. Og de skulle ryges. Ikke grilles eller steges, men ryges … For nyrøget ørred smager bare SÅ godt. Det var også længe siden, at vi sidst havde fået noget fisk med ordentligt kød på. De forrige dage, havde kun givet småfisk, og dem var der ærligt talt ikke meget på. Men i dag skulle altså blive anderledes. Een hel fisk til hver …

En af mine flotte fisk taget med en orange streamer.

Og nu startede et eventyr uden sammenligning. Jeg fangede den ene fisk efter den anden – det var virkelig en fed pool jeg havde fundet. Men jeg tænkte jo pludselig også som en fisk .?! Og nu var der endnu en fisk der bed på – denne fisk tog flere fulde spring ud af vandet. Vildt sejt ..! Jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Disse prægtige fjeldørreder fightede bare totalt vildt. Og jeg blev ved at hive fisk op … Jeg kiggede over mod min fætter, som desværre ikke havde haft den store lykke endnu. Han hev kun meget små fisk op. Jeg fortsatte dog mit eget eventyr, og hev fisk op konstant.

Selvom vi “byttede” pool, kunne jeg nærmest plukke fiskene. Jeg havde virkelig heldet med mig. Da jeg havde landet fisk nr. 30 over kiloet, besluttede jeg at det måtte være slut med “rovfiskeriet”. Rolig nu – alle fisk blev udsat nænsomt. Ikke noget med trofæer, man alligevel ikke kan bruge til noget. Det var nu også blevet tid til frokost i form af suppe med – ja, rigtig gættet – nudler … Suk … Nu var jeg ærligt talt ved at være træt af nudler. Men opmuntringen var, at det jo var sidste frokost i fjeldet. Havde vi dog bare være hér fra start, var mine tanker efter mit eventyr …

Med alle de fisk jeg fangede, fik stort set alle deres frihed igen …

Efter frokost tog jeg en beslutning om kun at fluefiske – ikke mere spinneri. Kun fluefiske – resten af dagen … Nu skulle der prøves! Sådan for alvor … Der blev selvfølgelig valgt en orange flue med masser af fjer på. Og endnu engang … SLAM – der var fisk på i første kast! Slå lige dén ..! Og sørma’ også i næste kast … Og i næste … Og minsandten om der ikke også var fisk på i fjerde kast. Det var simpelthen utroligt. Så stor var min erfaring trods alt heller ikke. Min fætter der også prøvede løs, havde stadig ikke skyggen af det held jeg stod med. SLOP! Endnu en fisk på fluen. Jamen det var dog utroligt. Denne gang var det en prøvelse uden lige. For denne fisk kæmpede og kæmpede. Så tog den et udløb over i strømmen, og hér skulle man virkelig holde fisken til. For fik den først lov at løbe over i den stærke strøm, ville det være svært at holde den til. Men fisken kæmpede videre – den var ligeglad med mig. Den havde enorme kræfter, og den brugte samtlige muskler på een gang. Men det lykkedes mig alligevel at holde den fra den stærke strøm, og langsom få den ind i det roligere vand.

Der var nu gået mere end 10 minutter, og jeg var da også godt træt i armene, og jeg kunne da også mærke at fisken havde det på samme måde. Den var ved at blive træt – og nu kunne jeg endelig lande den skånsomt i kanten af vandet. Fisken vejede kun 1,25 kg – men at have en sådan fisk på i dette vand, og så på en #7 stang, var virkelig en oplevelse. Det var simpelhen bare så sjovt … Nu måtte jeg danse – jeg måtte foretage mig et eller andet. Og det blev altså til en dans på en grønlandsk slette … Nu havde jeg da endelig fået fjeldkuller .?! Jeg stoppede fluefiskeriet efter den 10. fisk over kiloet. Det var bare sjovt ..! I alt fangede jeg mere end 70 ørreder denne dag – kanonvildt …!!! Sikke en dag … Man mangler ord … Stilheden fik lov at fylde mit eget univers. Nu var der en ubeskrivelig ro over min sjæl, som jeg aldrig har oplevet før. Utroligt …

To af mine flotte blanke fjeldørreder blev til en rigtig god afslutningsmiddag i fjeldet.

Vi fik røget vores to pæne fisk, og vi fik serveret kartoffelmos med krydderier til. Dagen i dag havde faktisk reddet ferien – ihvertfald den del af ferien, der handlede om fiskeri. Alt åndede fred og idyl – himlen blev rød og glødede som guld – vejret klarede op – der var snart ikke en sky på himlen. Det var en rigtig god afslutning på fiskeferien …

Denne solnedgang ved Robinson River var en god afslutning på fiskeriet …

Dag 8, 9, 10 og 11 – 20-23.08.2002

Gider du virkelig læse mere ??? Vores sidste dage i det fantastiske Grønland, tilbragte vi bl.a. med en tur på cykel til indlandsisen. Vi cyklede også en tur i fjeldet på mountainbike, hvor vi mødte en flok temmelig nærgående moskusokser, der nær havde taget livet af min fætter – rent bogstaveligt. Det blev virkelig farligt – så pas på når du tror at en busk er en busk. For den kan hurtig forvandle sig til en moskusokse. Vi blev med andre ord vidne til en botanisk forvandlig fra buskmiljø til brølende okser, der ville forsvare sig selv og sit afkom mod os indtrængende. Med fødderne plantet i cyklernes pedaler, spurtede vi så cyklerne nærmest fløj 15 cm over den grønlandske jord. Behøver vi at fortælle at vi vandt spurten. Og hold kæft et adreanalinchok vi fik – sikke et kick ..!

Her leder jeg efter krystaller på Granatfjeldet ved Indlandsisen.

Men vi fandt nu også krystaller i klipperne – se billedet, hvor jeg er ved at hente “guld” ud af klippen. Vi var forbi krystal-klare søer, og videre forbi saltsøerne. Vi kørte på cykel ned ad en lang og stejl fjeldside, hvilket var vildt sjovt ..!

Her er vi: Kenn og Steen på moutainbikes ned ad en fjeldside ved Indlandsisen.

Vi fik leget i en meget stor sandkasse nær Indlandsisen, hvor vi i øvrigt fik whiskey on the rocks – i ordets bogstaveligste forstand (næste gang jeg kommer til Indlandsisen tager jeg en Lagavulin 1979 Distillers Edition Single Malt Whisky med – hvis jeg får råd) …

En kølig – i ordets bogstavligste forstand – nydes ved Indlandsisen …

Tak for at du gav dig tid til at læse lidt om mit fiskeeventyr sammen med min fætter Steen …

Brug kommentarfeltet til dine kommentarer. Jeg har tidligere modtaget en masse response og spørgsmål, og har svaret pr. mail. Nu bliver det fremover som kommentarer, så alle kan få glæde af spørgsmål som svar.

Hyggelige fiskehilsener

Kenn Römer-Bruhn

En mindre men utrolig smuk fjeldørred fanget i et øvre løb i Robinson River.

• Prolog
• Dag 1
• Dag 2
• Dag 3
• Dag 4
• Dag 5
• Dag 6
• Dag 7
• Epilog

Prolog

Jeg havde sammen med min fætter, Steen, i mange år talt om en unik vandre- og fisketur. Første gang vi var af sted var i 1989, hvor vi besøgte det nordlige Lapland. Det var en tur med mange indtryk og en fantastisk natur. Den gang fiskede vi ikke (hvor dum kan man være?), så turen var blot til bens. Alligevel satte den dybe spor i sjælen. Der skulle gå 13 år, før vores aftale om at komme af sted igen blev indfriet. Og denne gang skulle turen gå til et endnu barskere sted – og selvfølgelig være med rygsæk og fiskestænger. Valget faldt på Grønland, da vi ville langt væk og samtidig være sikre på at kunne fange fisk. For vi skulle være selvforsynende med aftensmad – og den skulle bestå af friske fisk hver dag …

Dag 1 – 13.08.2002

Det havde været lummert i flere dage, så det var svært at falde i søvn dagen inden vi skulle af sted. Allerede kl. 5:30 ringede vækkeuret, og jeg sprang ud af sengen. Et dejligt bad og en ny barbering – herligt. Morgenmaden blev indtaget med ekstra omhu – det var den sidste med rigtig mælk ..!

Kl. 6:30 hentede vi Steen – det var min hustru der kørte os til lufthavnen. Vi fik sagt farvel på bedste manér, og så havde vi ellers to timer til at handle ind i, før vi skulle flyve.

Endelig blev vi sat på flyveren – kun for at konstatere at der var ventetid. En halv time plus lidt mere, men så var der også afgang. Efter en halv times flyvning, kunne vi se Limfjorden og pludselig kom Norge til syne under os. Vi fik serveret noget brunch, der faktisk smagte ganske godt. Herefter blev der sat en film på – “The Score” med bl.a. Robert De Niro og Marlon Brando. Mens filmen rullede, fløj vi ind over indlandsisen. Og så begyndte indflyvningen til Kangerlussuaq, hvor de sidste kilometer blev fløjet mellem høje fjelde.

Indflyvningen til Sønderstrømfjord gik mellem høje fjelde.

Så var vi på Grønland … Tænk engang! Det var kun 13°C da vi kom ud af flyveren – alligevel føltes det ganske lunt. Det er den meget tørre luft der gør forskellen. Der gik en halv times tid, før vi fik vores rygsække, men herefter gik det hurtigt. Steen blev stoppet i tolden i et rutinemæssigt tjek (men han så måske også lidt farlig ud?) bagefter tog vi op til turist-infoen, som vi havde talt med nogle gange i forbindelse med planlægningen. Her betalte vi for transporten med båd: kr. 1.000,- pr. mand og så var det jo ligesom også betalt. Herefter til Butikken – ja det hedder den eneste butik i Kangerlussusaq faktisk. Her købte vi to liter sprit til vores kogeapperat samt nogle pølser til om aftenen – johhh, der skulle være en lille sikring i form af mad til den første aften, hvis nu der ikke var fisk.

Så videre til posthuset, hvor fisketegnene skulle indløses. Prisen var kun kr. 200 for en hel uge. Herefter tilbage til turist-infoen for at få vores tasker mv. opbevaret – det kostede kr. 20 pr. dag. Og så endnu engang tilbage til Butikken – denne gang for at købe et par pilsnere – faktisk blev det til to hver, for tiden skulle jo gå med et eller andet, inden vi blev hentet af en minibus.

Fiskekortet blev købt på posthuset i Kangerlussusaq.

Endelig blev kl. 12:30 lokal tid, og vi blev hentet af en fyr ved navn Thomas – flink fyr – men vist nok påvirket af ø-kuller eller lignende. Vi kørte til havnen, der ligger ca. 20 km. fra byen mod vest. Og I guder hvor var vejen dog bumlet og slidt. Hvis vi ikke havde haft hænderne i loftet af bilen, var vi blevet godt knoldet i toppen.

Liquid sky – Sønderstrømfjord var spejlblank da vi sejlede ud til Robinson River.

Båden vi skulle med, lignede noget fra anden verdenskrig. Den var gammel og ramponeret, og så sejlede den kun med én motor – og den kørte oven i købet kun for halv kraft. Så det tog rigtig lang tid før vi var fremme. Vi havde også andre passagere med. De skulle forsøge sig med lidt kystfiskeri, og blev derfor sat af på vejen til River Robinson. Sjovt nok var to af dem kolleger til min hustru. Så selvom turen i alt tog tre og en halv time, fik vi os en hyggelig sludder for en sladder. Og pludselig var vi endelig fremme. Der var to mænd og to kvinder inde på breden der skulle med retur. Det var samtidig lavvande, så båden kunne ikke gå ind på stranden, men måtte i stedet lægge til nogle klipper. Og her sprang vi så i land. Og nu var vi der så endelig – ved Robinson River – en fossende elv i Grønland.

Den brusende elv Robinson River på Grønland. Lidt vildt ikke sandt?

Klokken var nu 16:15, og vi skulle til at vandre. Men for pokker hvor var rygsækkene dog pludselig tunge. Og de skulle jo på ryggen! Vi havde hver pakket ca. 25 kg samt diverse overraskelser. Så det var virkelig en tung omgang at komme i gang med. Og det var ekstremt hårdt! Så hårdt at vi begge måtte holde hvil, allerede efter en halv times vandring. Vi fortsatte – dog med flere pauser end vi havde regnet med hjemmefra. Meeeen … man er jo heller ikke 20 år længere.

Vandring på Grønland over stok og sten – nå nej: Over sten og sten (og sten og sten) …

Efter at havde vandret i nogle timer, slog vi lejr. Vi orkede simpelthen ikke mere. Lejren slog vi op ved den skønneste pool man kan forestille sig. Her måtte da være fisk. Det tog temmelig lang tid at slå teltet op, for vi havde glemt hvordan det skulle gøres – suk.

Vi havde glemt hvordan teltet skulle slås op, så det tog en rum tid …

Efter udpakning fik vi dog etableret os, så vi kunne være der. Vi kiggede efter brænde, så vi kunne tænde bål. Vi troede faktisk at der var større buske og træer end der i virkeligheden var. De eneste buske der var, var bitte små piletræer – eller skulle man kalde dem for pilebuske? De var nemlig ikke højere end 30-40 cm, og der var i det hele taget enormt goldt – og stort … Selv stilheden larmede her ude i fjeldet. Selvom buskene var små, var det nu ikke svært at finde brænde nok til både madlavning og hyggebål. Det tog selvfølgelig nogen tid, for grenene var jo ikke tykkere end en finger. Og vi havde jo al den tid vi skulle bruge.

Vi havde dog en del besvær med at få gang i bålet. Og det var vi ikke helt forberedt på. Det endte faktisk med at vi måtte bruge noget af vores toiletpapir (toiletpapiret bestod af servietter i småpakker, købt i Netto – en rigtig god idé i øvrigt). Men da der først kom gang i bålet, var det nemt at lægge mere brænde på. Steen havde en rist med hjemmefra, som han havde taget fra en engangsgrill – smart, for nu kunne vi grille de fisk der måske ville bide på …

Inden bålet var blevet til gløder, skulle jeg selvfølgelig prøve mit nye spinnergrej. En god rød spinner (som jeg lige havde fået af min datter Sabrine i fødselsdagsgave) blev sat på. Og så ud med snøren … Første kast kom et godt stykke ud i poolen. Hmmm … var det et hug ..? Næppe ..! Andet og tredie kast blev kastet lidt opstrøms – men også uden held. Nå – men “fjerde kast kunne vel gå hen og blive lykkens gang”, var mine tanker da spinneren blev kastet lige opstrøms og foran en stor sten. SVONK ..!

Her er min første fjeldørred, og den er jeg vist ganske stolt af.

En fight af større kaliber … Der var bid … Tænk – her stod jeg i ingenmandsland, og havde fisk på min stang. Og sikke den dog fightede. Totalt vildt ..! Selvom jeg havde en helt ny fireline på spinnestangen, tog det alligevel tid at fighte fisken ordentligt, for der var temmelig meget strøm i vandet. Men efter nogen tid kom den sikkert i nettet. Jeg troede dog den var større, men alligevel en flot fisk lige under kiloet. Det tegnede godt, og nu havde vi supplement til vores indkøbte pølser. Det blev en herlig middag. Herefter var vi bare SÃ… trætte, at vi måtte krybe til køjs – og det var så den dag …

Her var turens første fjeldørred, der naturligvis blev grillet og indtaget med største fornøjelse.

Dag 2 – 14.08.2002

Steen vågnede UFATTELIGT tidligt denne morgen – klokken var endnu ikke 5:15 !!! Han måtte lave sig en kop kaffe, og nyde solopgangen fra en nærliggende klippe, før han vækkede mig. Men nu var en skøn nats søvn forvandlet til en meget tidlig morgenstund. Det var koldt – mit medbragte termometer viste +2°C. Det var nok derfor at vi frøs som vi gjorde. Men lidt morgengymnastik gjorde underværker, og vi fik hurtigt varmen.

Kaffe – varm kaffe – og morgenmad, der bestod af 200 gr. havregryn, tørret banan, papaya, ananas, rosiner og mørk chokolade, blev indtaget med største fornøjelse. Mælken – hvis man da kan kalde den det – var sødmælkspulver oprørt i koldt vand fra elven. Det smagte lidt af langtidsholdbar fløde .?! Men det skulle vise sig, at man sagtens kan vænne sig til smagen.

Efter morgenmaden skulle der selvfølglig fiskes i poolen. Vi fiskede og fiskede – dog uden fangst .?! Hmmm – var fiskene nu ikke morgenfriske, som sådan nogen jo plejer at være? Men der var ingen fisk i poolen. Vi besluttede derfor at være hardcore fluefiskere (vi havde både spinne- og fluestænger med), og i stedet for begive os opstrøms langs elven, for at finde lidt fiskelykke dér. Trangiaen blev pakket i min turrygsæk – ja sådan en havde vi selvfølgelig også med – samt lidt frokost.

Steen og jeg er parate til lidt fluefiskeri i elven.

Vi havde vel kun vandret en lille kilometer, da vi så tre moskusokser der lå og slikkede solskin på stien lige foran os! Vi listede lidt tættere på, for at tage nogle billeder. Men så rejste tyren sig og pustede en tæt og synlig ånde ud, og vi tog en hurtig beslutning, der handlede om at vælge en anden vej. Adreanalinen pumpede i blodet – sikken oplevelse … Tænk at vi allerede havde set moskusokser – og så i den vildeste natur.

Vi overraskede to moskusokser der blev godt gnavne. Så vi skyndte os videre!

Vi trak os derfor væk fra dyrestien og ned mod elven. Det var jo også den der skulle fiskes i. Det var et meget vanskeligt terræn at begå sig i nede langs elven. Vi fandt dog mange interessante pools – der var bare ikke fisk til os. Og vi fandt da også ud af, at elven faktisk bestod af én stor lang fos (vandfald), som først tog sig et hvil der hvor vi havde vores camp. Nå, men vi fiskede alligevel hvor vi kunne komme til. Små pools, større pools og stærk strøm – men stadig ingen fisk. Vejret kunne vi derimod ikke brokke os over; det var fuld blå himmel, og det var blevet ganske varmt. Mit termometer viste +12°C i skyggen, men det føltes mere som +25°C – vi gik nu rundt i korte ærmer. Utroligt som den tørre luft kan snyde en.

Vi var fast besluttet på at finde den sø, vi havde udpeget på vores kort. Men vi fandt den aldrig. I stedet fik vi tilberedt vores frokost, der bestod af champigonsuppe med nudler tilberedt på trangiaen – skønt. Vi havde da i det mindste valgt vores mad, så den kunne spises. Og så smagte den godt. Rigtig godt. Bagefter fiskede vi igen – det vil sige – Steen fiskede. Jeg tog mig en lille en på øjet. Men Steen stod i en lille pool og fiskede i pragtfulde omgivelser, og så vupti – en lille ørred. Vi var ellers ikke helt sikre på om der nu også var fisk, så langt oppe ad denne brusende elv. Men det var der altså … Steen fiskede videre, mens jeg lå i mosset mellem blåbærbuske og tænkte på elven. Tænk at elven rejste sig fra vores camp og helt herop i ét langt og brusende vandfald. Helt utoligt …

Steen forsøger sig i en pool i Robinson River.

Men selv Steen kunne blive træt af at fiske – også uden at fange andet end den lille ørred. Og det var da også blevet tid til at skulle vende næsen mod campen igen. Jeg mente, at det måske ville være nemmere at gå en anden vej tilbage end langs elven. For dén tur havde været ret krævende. Og til vores overraskelse fandt vi en sti, som viste sig at være en slags hovedsti for både moskusokser, rener, ræve og fangere (samt sådan nogen som os måske). Det tog kun en lille time at nå vores camp ad denne sti, så det var jo langt lettere og hurtigere, end langs elven. Men det gik jo også nedad bakke hele vejen. Tilbage i campen hvilede vi lidt igen.

Fluestangen blev straks skiftet ud med en spinnestang, for nu skulle der for alvor fiskes ..! Og vi fiskede og fiskede … Men der var ingen fisk. Derfor tog vi en vigtig beslutning endnu engang; vi fiskede videre. For hvis vi intet fangede, ja – så var der heller ikke noget aftensmad. Joh – evt. pasta med pasta – eller hvad med kartoffelmos med krydderier ..? Hmmm. Vi fiskede videre. Ja, vi fiskede og fiskede og fiskede … Men der var simpelhen ingen fisk .!? Hvad skulle vi dog gøre? Klokken blev efterhånden mange, og vores maver var godt slutne. Faktisk overdøvede vores mavers rumlen, vandfaldet ved siden af os – så sultne var vi. Der var dog enkelte fisk i vandet, for vi kunne se en springe hist og her. De ville bare ikke bide på vores kroge. Og tro mig – vi prøvede alt. Måske var det vores iver, der havde skylden ..?

Vi forsøgte begge at fange bare en enkelt lille fisk, men der var ikke megen held. Lige indtil …

Men “stædighed belønner sig”, sagde vi til hinanden – og så fiskede vi videre … Vi blev også hurtigt enige om, at hvis min storebror Finn (ham kan du læse mere om her) havde været med – ja, så havde vi haft masser af fisk. Det havde i bund og grund nok noget med tålmodighed at gøre. Men så – SLUMSK. Endelig … Steen stod helt forvirret – der var bid på hans stang? En flot fisk på nøjagtig ét kilo. Yahoo … Jubii … (ingen reklamer her , tak) – men vi måtte skråle af lykke, for middagen var endelig hjemme. Klokken var da også blevet 21:00, så det var da absolut på tide at få lidt mad i sækken.

… en dejlig kilosfjeldørred kom på krogen!

Temperaturen var nu nede på +9°C i skyggen, men der var ingen vind, og det føltes som en dejlig lun sommeraften. Det var nu utroligt som temperaturen føltes så meget anderledes heroppe … Middagen blev indtaget med en god portion kartoffelmos og en del snaps. Jeg havde lavet en særlig skøn snaps på forskellige urter et par måneder inden turen, og den blev drænet godt og grundigt denne aften. Og selvom jeg havde lidt besvær med at rejse mig efter middagen, måtte jeg alligevel fiske lidt mere. Så ud med spinneren …

Her hygger vi med en lille en ved halv elleve-tiden om aftenen i fuld sol.

Jeg kunne da godt mærke at have fået lidt ind under (fiske)vesten, men det gik da fint at håndtere både stang og balance. Og allerede efter 10 minutter, var det så blevet min tur til at få fisk. En fisk havde bidt sig på ude i den stærke strøm, og jeg kunne mærke at det ikke var en helt lille en. Det rykkede godt i stangen, og på et splitsekund var jeg igen helt ædru. Så sprang fisken i sin fulde størrelse ud af vandet, og gik på tværs af strømmen. Og endnu et hop … Fantaktisk ..! Nu måtte jeg fighte fisken fri af strømmen, hvis den ikke skulle hoppe af. Men det gjorde den ikke. Denne fine fisk kom pænt i nettet, og vægten viste to kilo rent. Den måtte lade livet, da sulten stadig lå og lurede. Fisken blev røget over bålet og spist som natmad: min gud hvor smagte den godt.

Folk der kender mig fra diverse foredrag i Photoshop, vil nikke genkendende til dette billede, hvor jeg står med en rigtig flot fjeldørred.

Vi havde aftalt at pakke campen sammen dagen efter, og begive os op til den sø, vi jo ikke fandt denne dag. Elven løber gennem søen et godt stykke oppe fra denne første camp. Nu var klokken over midnat – temperaturen var kun +3°C, og himlen der var blevet mørkere, og havde farver i blå og rosa nuancer … Det var koldt, for solen var gået ned over fjeldtoppene, men sikke en vidunderlig dag det havde været. Sov godt …

Dagbogen fortsætter i anden del af dette indlæg.