Det er sådanne fine Cyclamen hederifolium jeg ønsker mig i min blomsterhave. Her fotograferet i en engelsk have.

På mine mange havebesøg rundt om i England, dukker der altid forskellige arter af alpevioler op. Og smukke er de. Virkelig smukke. Og nu var det på tide at stifte et bedre bekendtskab med dem. Så i efteråret 2010 plantede jeg fem store knolde under vores store kirsebærtræ.

De store knolde af Cyclamen hederifolium, lagde jeg i blød i et døgn.

Herefter plantede jeg dem under en løvfældende busk under kirsebærtræet. Husk at knoldene skal vende rigtigt, og plantes i en dybde af ca. 5-10 cm.

Alpeviolen – Cyclamen – findes i ganske mange forskellige udgaver. Det er værd at bemærke, at ikke alle trives i en dansk havejord, da planten er en alpin vækst. Alligevel findes der enkelte der er nemme at have med at gøre. Og en af dem er vedbendbladet alpeviol – Cyclamen hederifolium – der er dem jeg har plantet i min have.

Sidst på sommeren dukker de første små spæde blomster frem. Det gælder derfor om at holde sig fra jorden inden, og kun håndluge når planten hviler sig. Det gør den i øvrigt ikke, da den faktisk er ganske aktiv under jorden, og opbygger næring til den kommende sæson.

Små søde blomster af Cyclamen hederifolium dukker frem i min blomsterhave inden planten får de første blade.

De grønne blade kommer frem lige efter blomstringen.

Blomstringen begynder hen i sensommeren og fortsætter til slutningen af november. Bladene forbliver grønne hen over vinteren, og forsvinder først igen en gang i maj måned.

Bestemte vækstbetingelser

For at vedbendbladet alpeviol – Cyclamen hederifolium – kan trives, skal de plantes i en bladrig jordmuld beriget med lidt kalk af og til. Endvidere skal de stå i fuld skygge hen over sommeren, fx i skyggen af løvfældende buske og træer, eller under fx juleroser – Helleborus.

Det er også vigtigt at knoldene ikke står i våd jord vinteren over, da de ellers vil rådne. Jeg har plantet mine på toppen af et lavt stengærde. Det virker perfekt, da vandet på den måde nemt løber væk.

Så smukke blev mine Cyclamen hederifolium den første sæson i blomsterhaven.

Nu er det blot om at plante løs – eller at have tålmodighed: For Cyclamen hederifolium selvsår sig hen over årene, og bliver til ét stort fantastisk cyclamefarvet blomsterbed. Det bliver spændende at følge, og som du kan se på nedenstående billede, kan det sagtens lade sig gøre …

Cyclamen hederifolium fotograferet i Wisley Garden i Sydengland i september måned.

Den er ret så køn, når den som her, titter frem af sit skjul.

Ungkarleknap – Gomphrena globosa – er en ret så varmekrævende sommerblomst. Måske er det derfor jeg ikke har fået det bedste ud af den endnu. For jeg har sat den i tung halvskygge. Det vil sige at nogle rabarberblade skyggede let for den. De blev dog fjernet, så min ungkarleknap fik mere lys og luft. Men skal den stortrives, må den ud i fuld sol. Her bliver den kun 30-50 cm høj og kan anvendes som kantplante eller lignende. Planten egner sig i øvrigt fortrinligt til evighedsblomster.

Så frøene indendørs og plant ud når faren for frost er overstået.

En gomphrena globosa er netop begyndt at spire.

Nuancer i lilla og rosa farver af stedmoderblomster

Stedmoder – Viola wittrockiana – er ligesom hornviol (Viola tricolor) en rigtig nem toårig sommerblomst, der dog mange gange kan opføre sig som egentlige stauder.

Den er en af de allertidligste sommerblomster, som oven i købet tåler let frost. Allerede i marts måned folder blomsterne sig ud, og tilfører dermed det farveløse forår en farvepragt uden sidestykke.

Et væld af farvenuancer

Man kan naturligvis købe en masse stedmoderblomster som udplantningsplanter hos planteskolen eller i supermarkedet. Det gør jeg hvert forår for at fylde lidt i krukker og potter. Typisk fås stedmoderblomster i blandede farver som kan være svære at sammensætte, men de fås også i mere rene farver som blå, lilla, gul, hvid, orange mv. Og hvert år kommer nye krydsninger til i mange spændende farvekombinationer.

Stedmoder foretrækker en porøs næringsrig muldjord, og trives bedst i fuld sol eller let skygge. Hvis de mangler lys, bliver de hurtigt både ranglede og triste at se på. Desuden må planterne ikke mangle vand, og vandes altid omhyggeligt i tørre perioder. Hvis man tilsætter lidt flydende gødning i vandet en gang i mellem, får man rigtig flotte blomster.

Man skal også huske at fjerne visne blomster løbende. De gør nemlig at de kvitterer med endnu flere blomster. Husk dog lige at lade et par af de kraftigste planter være, så du kan høste frø fra de. På den måde har du gratis glæder i mange år frem.

Jeg er selv begyndt at så stedmoderblomster. Her skal man blot huske at de jo er toårige. Det er dog en sandhed med modifikationer, for jeg har nu i to år været ude for, at dem jeg har sået i starten af marts, faktisk når at folde sig ud til prægtige blomster i løbet af sommeren.

Her titter mine første stedmoderblomster frem fra deres frøskjul i marts måned.

Jeg har haft held med at udvælge helt specielle farvenuancer. Der dukker godt nok nogle ‘fejlfarvede’ blomster op i ny og næ, men de flyttes blot hen et andet sted i haven, eller samles i en krukke.

Her i juni er alle stedmoderblomsterne klar til udplantning i blomsterhaven.

Violfrøstjerne – Thalictrum delavayi 'Hewitt's Double' er et must i enhver have.

Denne skønne violfrøstjerne Thalictrum Delavayi ‘Hewitt’s Double’ er en utrolig køn, letløvet plante, der har blomster i en højde af 120-180 cm og nærmest ligner brudesløragtige dobbelte violette blomster.

Thalictrum Delavayi ‘Hewitt’s Double’ blomstrer fra juli – september, og er længeblomstrende og i øvrigt en rigtig god snitblomst. Violfrøstjerne trives bedst på en let fugtig, men veldrænet jord i både sol og halvskygge. Den mistrives dog i varme og tørre somre og bør skærmes for den værste middagssol. Har foråret været koldt (som i 2010) er den længe undervejs, og vil blomstre noget senere. God som baggrund i blomsterbedet eller i skovhaven / surbundsbedet.

Violfrøstjernens smukke dobbelte blomster er ganske kønne.

En lille sart blomst er ved at folde sig ud på min Clematis 'Blue Angel'.

Denne klematis er en af havens smukkeste: Clematis ‘Blue Angel’. Smukke lavendelblå eller let støvet blå blomster med skær af perlemor, der fortsætter blomstringen langt ind i sensommeren. Min blomstrer fra juni til helt ind i september (afhængig af vejret).

I min have vokser Clematis ‘Blue Angel’ ca. 3 – 4 meter på en sæson. Er deraf yderst velegnet til hegn, træer, buske, espalier mv. Den skal helst skæres ned hvert forår ved nedklipning til ca. 20 cm. Det lyder hårdt, men du får en sundere plante og flere blomster på den måde.

Det lykkedes mig i sæsonen 2010 at stiklingeformere denne smukke klematis, der bliver flyttet op i blomsterhaven, hvor den kommer til at pryde raftehegnet mod min nabo. Så smuk og længeblomstrende klematis, skal man lede langt efter.

Min smukke Clematis 'Blue Angel', der er plantet op ad et pilehegn bag ved drivhuset.

Nærbillede af den kønne og længeblomstrende Clematis 'Blue Angel'.

Geranium maculatum 'Elizabeth Ann' har meget kønne blomster.

En vidunderlig Storkenæb – Geranium maculatum ‘Elizabeth Ann’ – med sart-lilla blomster og mørkt violet til purpurfarvet løv. Velegnet til bunddække og til plantning mellem buske. Bliver ca. 35 – 50 cm høj og blomstrer fra juni – juli.

Det mørke løv og den lidt sartlilla farve matcher godt sammen.

Du kan med fordel plante den sammen med gullige blomster eller gul-grønlige bladformer. Det giver en god effekt.

Geranium maculatum 'Elizabeth Ann' i selskab med løvefod.

Den smukke sartlilla sommerblomst Verbena rigida ‘Polaris’ – Jernurt er en fryd for øjet.

Denne verbena – Verbena rigida ’Polaris’ – er et must i enhver have eller terrasse. Er særlig god i zinkpotter, hvor patina sammen med plantens løv og blomster går op i en højere enhed. Og når den først er kommet i gang, bliver den ved med at blomstre sålænge du husker at fjerne visne blomsterstande. Du kan også plante den ud i havens bede, hvor den vil gøre en smuk kant forrest i bedene.

Det er en rigtig køn farve Verbena rigida ‘Polaris’ har.