Er den ikke bare skøn denne Rødfliget Hyld? Den kommer i selskab med både klematis, roser og stauder.

Det er netop det mørke løv, der gør denne rødfliget hyld interessant. Farven på de stærkt fligede blade er mørk purpur til dyb mørkerød. Blomsterne er utrolig kønne med rosahvide hyldeskærme med et purpurfarvet udtryk inden støvknapperne åbner sig i juni og juli. Planten er velegnet som solitær, eller sammen med buske med fx gult løv. Denne hyld har ingen specielle krav til hverken placering eller jord, blot den ikke er vandlidende.

Løvet på Rødfliget Hyld er et kapitel for sig. Er det ikke smukt?

En Blodhassel - Corylus Maxima 'Purpurea' - blev plantet i 2010.

Blodhassel er et lille træ – eller stor busk om man vil – der bliver indtil 5 m høj. Det kønne purpur-farvede løv, er næsten ikke til at stå for. Desværre aftager farven gradvist, og bliver mere og mere grøn henover sommeren. Men det går nu nok. Planten får dekorative rakler før løvspring. Senere hen på efteråret kommer der små og få delikate nødder.

Trives bedst på næringsrig jord, helst på en beskyttet plads så vinden ikke flår i det dekorative løv. Som med den almindelige hassel, bør man efter en årrække tynde lidt ud ved skære de ældste grene bort. Planten kan også opstammes, hvilket giver plads til mindre vækster under den.

Løvet fra en Blodhassel bliver hen ad sæsonen mere og mere grønt.

Clematis 'Warszawska Nike' kræver normalt fuld sol, men trives altså udmærket i dyb skygge i min blomsterhave.

Jeg har haft mine Clematis ‘Warszawska Nike’ i flere år, og de kommer sunde og friske hvert eneste år. I øvrigt er de alle stiklingeformeret – måske er det derfor de trives så godt som de gør i skyggen? Klematisen er meget hårdfør og beskæres kraftigt hvert år inden de bryder i det tidlige forår.

Clematis 'Warszawska Nike' er næsten ikke til at stå for.

Min Clematis Iola Fair i blomst for første gang.

Min Clematis Iola Fair er dog plantet op ad drivhuset, og da den ikke bliver så høj, vil den heller ikke skygge for planterne derinde. Praktisk og ganske smukt.

Et år efter plantning viser Clematis Iola Fair sig for allerførste gang. Hvor er det spændende at se …

Akeleje frøstjerne – thalictrum-aquilegifolium - begynder tidligt at gå i vejret.

De Akeleje frøstjerner jeg har i min have, er alle sået fra frø jeg har købt i England tilbage i 2004. Jeg synes mere og mere om denne skønne staude, og har i 2010 sået yderligere en del af dem. De mørke stængler fremhæver dels blomsternes farve, og giver samtidig noget særligt over den.

Her er Akeleje frøstjernen netop sprunget ud. Er den ikke bare smuk?

Her er planterne i fuld flor og de duskede blomster er bare så yndige …

Når planten i juli begynder at se lidt trist ud, skærer jeg stænglerne af den. Løvet er stadig ganske pænt at se på, så selvom den ikke vil blomstre før næste sæson, skæmmer den slet ikke.

Overblik

• Type: Flerårig
• Vækst: Slank, ranglet
• Blomster: Fjerede buskede blomster
• Blade: Runde, fingrede, friskgrønne. De fleste blade sidder i bunden som en roset
• Særligt: En god sommerbebuder, der rager godt op i højden
• Blomstring: Maj – juni
• Jord: Næringsrig og fugtighedsbevarende
• Lys: Sol – halvskygge
• Placering: Bagest i blomsterbede, men kan sagtens stå hvor det nu passer, da den er ‘let’
• Formering: Frø, eller stiklinger i august/september
• Såning indendørs: Marts
• Såning udendørs: Ja
• Højde: 90 – 130 cm
• Bredde: 40 cm
• Hjemsted: ?
• Bemærk: Er enormt nem at formere med frø

Smukke vilde violer

Nogen har måske læst, at jeg har anlagt en vingård på en del af tomten. Her skal der herske skik og orden, så vinplanterne ikke bliver kvalt af “ukrudt”. Men rundt om vingården, er der den skønneste eng, hvor de vilde blomster får lov at bestemme. Gennem fem sæsoner har vi hvert år slået hele engen med en buskrydder. Det har givet plads til en masse vilde blomster. Og her kan du se et lille udvalg af violernes mange forskellige kønne ansigter.

Her ses et lille udvalg af mine vilde violer. Er de ikke kønne?

Der skal altid være Digitalis purpurea ‘Alba’ – Fingerbøl i ren hvid farve i min blomsterhave.

At have Digitalis purpurea – Fingerbøl – i blomsterhaven er et must. Den giver karakter og alligevel et præg af noget vildt. Da den er nem at flytte rundt med gør at den kan passes ind alle steder. Men den har også tendens til at sprede sig på en forunderlig og naturlig måde, som kan være svær at efterligne. Derfor er den så skøn!

I den rene hvide udgave løftes planten yderligere, og bliver solitær på sin egen facon. Den passer ind alle steder – også i forgrunden af bedet, da den er meget slank.

Her ses et par Digitalis purpurea ‘Alba’ – Fingerbøl det første år.

Digitalis er en toårig plante, der får stedsegrøn bladroset det første år, og som folder sig ud i en kæmpe forvandling det næste år. Planten foretrækker skygge til halvskygge, men jeg har selv overraskende gode resultater med planten i fuld sol, hvor den kan blive næsten 2 m høj. Det er ret vildt. Planten tiltrækker en masse insekter og gør haven meget levende. Men husk at hele planten er giftig!

Alle typer Digitalis purpurea tiltrækker insekter, som det ses på dette billede.

Overblik

• Type: Toårig
• Vækst: Opret og slank
• Blomster: Hvide rørformede blomster på lang aks
• Blade: Bladroset, flade ellipseformede stedsegrønne, mørk
• Særligt: Tiltrækker mange insekter
• Blomstring: Juni – august
• Jord: Veldrænet, men fugtighedsbevarende
• Lys: Ynder skygge, men trives storartede i sol og halvskygge
• Placering: Krukker, bede
• Formering: Frø
• Såning indendørs: Februar – april
• Såning udendørs: Juli – september
• Højde: 110 – 150 cm
• Bredde: 40 cm
• Hjemsted: Nordafrika og Europa
• Bemærk: Hele planten er giftig!

En Salvia patens ‘Cambridge Blue’ som nærbillede.

En af de mest blå sommerblomster er Salvia patens ‘Cambridge Blue’ – Salvie. Det er en nem plante, der med sine fine blomster, vil pryde en blomsterhave ganske smukt. Jeg forespirer den selv omkring marts, og planter den ud sidst i maj. Planten bliver 50 – 60 cm høj, og stiller ikke store krav til jorden, men ynder sol til halvskygge.

Denne lyseblå salvie er utrolig smuk, og er allerede godt i gang.

En af de mest blå sommerblomster er denne Salvia patens ‘Cambridge Blue’ – Salvie.

Overblik

• Type: Etårig (flerårig, hvis ingen eller let frost)
• Vækst: Slank, ranglet
• Blomster: Tragtformede læbelignende blomster
• Blade: Aflange, friskgrønne
• Særligt: Plantens rødder er knoldede, og kan tørres og opbevares som fx dahliaer, hvilket vil give meget kraftigere planter det følgende år.
• Blomstring: Juli – september
• Jord: Næringsrig og fugtighedsbevarende
• Lys: Fuld sol – let halvskygge
• Placering: Blomsterbede
• Formering: Frø, eller stiklinger i august/september
• Såning indendørs: Marts
• Såning udendørs: Nej
• Højde: 50 – 60 cm
• Bredde: 40 cm
• Hjemsted: Mexico
• Bemærk: Har fået prisen ‘Award of Garden Merit’ af The Royal Horticultural Society

En helt umodstålig Tropaeolum majus Milkmaid – Tallerkensmækker i lækker cremegul farve.

Blomsterkarse, tallerkensmækker eller landløber dækker alle navnet Tropaeolum majus på denne nemme sommerblomst, der dog ikke tåler den mindste frost. Blomster og blade kan nydes i salater, og blomster kan plukkes og sættes i små vaser på bordet. De runde blade har en skarp duft af karse, men blomsterne dufter fint parfumeret. Blomsterfarverne varierer fra pastelgule og laksefarvede til skarpt gule og røde farver. Der fås både fyldte og enkeltblomstrende sorter. Blomsterne pynter i enhver salatskål, og giver en sprød og fin skarp smag af karse. Forkultiveres eller sås direkte på friland sidst i april.

Tropaeolum majus Milkmaid – Tallerkensmækker klæder ethvert blomsterbed.

Overblik

• Type: Etårig
• Vækst: Krybende
• Blomster: Tragtformede blomster
• Blade: Runde, grønne – blågrønne
• Særligt: Blomsterne er spiselige
• Blomstring: Juni – oktober
• Jord: Veldrænet, gerne sandet jord
• Lys: Fuld sol
• Placering: Krukker, bede
• Formering: Frø
• Såning indendørs: April
• Såning udendørs: Maj
• Højde: 20 cm
• Bredde: 40 cm – og med løbere på ca. 2 meter
• Hjemsted: ?
• Bemærk: Frøene kan syltes og bruges som kapers

En smuk Cosmos bipinnatus står her ganske solitært og stolt!

En af de nemmeste sommerblomster man kan tænke sig. Så den direkte i bedet fra slutningen af april, eller fremavl den i store polystyrenkasser fra marts. Den bliver  80 – 120 cm høj, og trives på enhver jord. Planten er fintløvet og hurtigtvoksende, og blomstre fra juni til frosten sætter ind. Smuk blomst til afskæring. Trives i sol/halvskygge.

Overblik

• Type: Etårig
• Vækst: Hurtigtvoksende
• Blomster: Enkelte, flade overlappende med gul midte
• Blade: Fintløvet fjerede, grønne
• Særligt: God snitblomst
• Blomstring: Juni – første frost
• Jord: Veldrænet, men fugtighedsbevarende
• Lys: Sol – halvskygge
• Placering: Blomsterbede
• Formering: Frø
• Såning indendørs: Marts
• Såning udendørs: April
• Højde: 80 – 120 cm
• Bredde: 80 cm
• Hjemsted: ?
• Bemærk: Meget nem

Den lille men meget smukke Clematis Crepuscule

Den blomstrer allerede fra sidst i juni og fortsætter med at sætte blomster, og bliver bare flottere og flottere i løbet af sommeren. Blomstringen varer helt til frosten kommer – så her er der fuld valuta for investeringen. Jeg forsøger mig med stiklinger næste år, for den skal helt sikkert stå flere steder i min blomsterhave …

Blomstringen bliver ved og ved – ja, det er ligesom den slet ikke kan lade være …

Almindelig hyld – Sambucus nigra – er en gammel kulturplante tilbage fra oldtiden.

Både bark og blade indeholder giftige stoffer (glykosider), og kan give kvalme og fremkalde opkast ved indtagelse.

Hyld kan ved uheldige omstændigheder sammenlignes med druehyld – Sambucus racemosa, der er giftig – også bærrene! Druehyld blomstrer allerede fra tidlig i maj, og dens bær er røde – i modsætning til almindelig hyld, der har sorte bær. Druehyld modner også væsentlig tidligere end alm. hyld.

Almindelig hyld er en gammel kulturplante fra oldtiden, og en gamle talemåde fortæller:

Hvor hylden ej vil gro, kan mennesket ikke bo

Hylden har altid været knyttet til os mennesker og vores levevis. Vi har udnyttet plantens nyttige virkestoffer og dejlige smag …

Her ses blomsten ret tæt på, og den er lige så vidunderlig på afstand.

Pragtkærte bliver ca. 100 cm og får blomster på slanke graciøse aks fra sidst i juni og et godt stykke ind i september. Planten er normalt en etårig, men er efterhånden blevet en rigtig staude på vores breddegrader.

Smukt står den mod vest bagest i blomsterhaven.

Overblik

• Type: Etårig (på grænsen til at være staude)
• Vækst: Spinkel og slank
• Blomster: På aks med hvide blomster med flotte lange hvide støvdragere
• Blade: Aflange mørkgrønne blade nederst på planten
• Særligt: Har tendens til at være staude i milde vintre
• Blomstring: Juli – oktober
• Jord: Alm. havejord
• Lys: Fuld sol, men jeg har haft held med at dyrke den i halvskygge
• Placering: Havens bede og krukker
• Formering: Frø, stiklinger
• Såning indendørs: Marts
• Såning udendørs: Nej
• Højde: 80 cm
• Bredde: 40 cm
• Hjemsted: ?

Den er ret så køn, når den som her, titter frem af sit skjul.

Ungkarleknap – Gomphrena globosa – er en ret så varmekrævende sommerblomst. Måske er det derfor jeg ikke har fået det bedste ud af den endnu. For jeg har sat den i tung halvskygge. Det vil sige at nogle rabarberblade skyggede let for den. De blev dog fjernet, så min ungkarleknap fik mere lys og luft. Men skal den stortrives, må den ud i fuld sol. Her bliver den kun 30-50 cm høj og kan anvendes som kantplante eller lignende. Planten egner sig i øvrigt fortrinligt til evighedsblomster.

Så frøene indendørs og plant ud når faren for frost er overstået.

En gomphrena globosa er netop begyndt at spire.

Overblik

• Type: Etårig
• Vækst: Slank, ranglet
• Blomster: Violette sartlilla kløverlignende blomster
• Blade: Mindre bladpar på stængel, mørkegrønne
• Særligt: Kan bruges som evighedsblomster
• Blomstring: Juli – september
• Jord: Næringsrig
• Lys: Sol
• Placering: Blomsterbede
• Formering: Frø
• Såning indendørs: Marts – april
• Såning udendørs: Nej
• Højde: 50 – 60 cm
• Bredde: 40 cm
• Hjemsted: ?
• Bemærk: Ingen

Amsonia tabernaemontana er en dejlig tidlig staude og er her i selskab med et par mørke sølvlys i baggrunden.

Den gror på fugtig men veldrænet jord, og gerne i fuld sol. Blomstringen starter tidligt fra maj og slutter afhængig af vejr og vind først til juli. Planten bliver en lille meter høj og får kompakte lyseblå klaser af flotte stjerneformede blomster på stive stængler med smukt mørkegrønt løv. Står rigtig fint sammen med fx sølvlys – Cimicifuga racemosa. Er også velegnet som solitær plante og er rigtig god som snitblomst til buketter.

Amsonia tabernaemontana lige før den folder sig rigtig ud …

Jeg såede mine Amsonia i 2004 og fik allerede året efter en masse flotte blomster. Sidste år (2008) høstede jeg de lidt specielle frø fra frøstandene og kan i dette efterår (2009) plante ca. 30 Amsonia ud i det forreste bed i blomsterhaven. Og så kan jeg kun gå og glæde mig til den kommende sæson.