Her ses honning urt – Nectaroscordum siculum – inden udspring.

Planten stammer fra Frankrig og Italien, og er en nær slægtning til Allium. Den er ganske smuk i blomsterhaven, og plantens blade, der er trekantede i tværsnit, vrider sig når de vokser til – og har den karakteristiske lugt af løg, som kendetegner Allium så godt. De relativt kraftige stængler når en højde på 50 –75 cm, og afsluttes af blomsterklynger på 10 til 30 stk.

Nectaroscordum siculum er her sprunget ud med sine fine blomsterklokker.

Når blomstringen er slut, sker der det, at frøstandene vender sig mod himlen, hvilket får dem til at se spændende ud på en anderledes måde. Dette gælder både i havens bede, men også i buketter: For planten egner sig fantastisk i buketter i både afblomstret som i frisk tilstand. Honningurt – Nectaroscordum siculum – trives bedst i veldrænet jord, og tolererer desuden en del skygge – blot der ikke bliver alt for meget konkurrence fra andre planter.

Plantning

Løgene sættes  i ca. 10 cm dybde med en indbyrdes afstand på 8–10cm i sol eller delvis skygge. Gerne under store buske eller små træer, der endnu ikke har så megen løv i det sene forår. Er løgnene sat under optimale forhold, vil de kunne frøformere sig – og pryde blomsterhaven endnu mere.

Her er du nødt til at se lidt på plantens oprindelsessted: Navnet sladre vist, for Persica kommer fra Persien, som bekendt er området ved Iran, men også Tyrkiet, Syrien og Cypern har planten voksende vildt. Det vil sige, at det er varme steder – og derfor er det bedst at plante Fritillaria Persica et solrigt og veldrænet sted i haven – gerne op ad en sydvendt mur.

Her er mine Persiske Fritillariaer - Fritillaria Persica - allerede godt på vej i april måned.

I blomsterhaven er den på forsøgsbasis plantet i et af havens mest solrige bede, der samtidig er særdeles godt drænet, idet grus og sten er iblandet jorden. Pladsen er varm om sommeren, og det bliver interessant at se hvordan den kommer til at trives. Persisk fritillaria er helt vidunderlig – og i øvrigt meget større end Vibeæg. Planten bliver høj: 60–90 cm og bliver dermed også større end Kejserkronen – Fritillaria imperialis.

Fritillaria Persica er majestætisk i sin form og pragt.

Plant løgene dybt og giv planten flydende gødning i vækstsæsonen for optimal vækst. Lad blomsterne være for de kan nemt blive ødelagt ved berøring. Giv planten støtte, da den nemt kan vælte eller knække hvis den bliver høj.

Du bliver belønnet for de smukke blomster, hvis du sørger godt for den. Den får op til 30 smukke mørke purpurfarvede klokker, når den står optimalt. Jeg troede jeg måtte nøjes med lidt færre blomster, men det viste sig at der kom hele 33 purpurfarvede klokker på planten det første år. Det er simpelthen fantastisk …

Fritillaria Persica har mange flotte klokkeblomster i en helt speciel purpurfarve.

Det er sådanne fine Cyclamen hederifolium jeg ønsker mig i min blomsterhave. Her fotograferet i en engelsk have.

På mine mange havebesøg rundt om i England, dukker der altid forskellige arter af alpevioler op. Og smukke er de. Virkelig smukke. Og nu var det på tide at stifte et bedre bekendtskab med dem. Så i efteråret 2010 plantede jeg fem store knolde under vores store kirsebærtræ.

De store knolde af Cyclamen hederifolium, lagde jeg i blød i et døgn.

Herefter plantede jeg dem under en løvfældende busk under kirsebærtræet. Husk at knoldene skal vende rigtigt, og plantes i en dybde af ca. 5-10 cm.

Alpeviolen – Cyclamen – findes i ganske mange forskellige udgaver. Det er værd at bemærke, at ikke alle trives i en dansk havejord, da planten er en alpin vækst. Alligevel findes der enkelte der er nemme at have med at gøre. Og en af dem er vedbendbladet alpeviol – Cyclamen hederifolium – der er dem jeg har plantet i min have.

Sidst på sommeren dukker de første små spæde blomster frem. Det gælder derfor om at holde sig fra jorden inden, og kun håndluge når planten hviler sig. Det gør den i øvrigt ikke, da den faktisk er ganske aktiv under jorden, og opbygger næring til den kommende sæson.

Små søde blomster af Cyclamen hederifolium dukker frem i min blomsterhave inden planten får de første blade.

De grønne blade kommer frem lige efter blomstringen.

Blomstringen begynder hen i sensommeren og fortsætter til slutningen af november. Bladene forbliver grønne hen over vinteren, og forsvinder først igen en gang i maj måned.

Bestemte vækstbetingelser

For at vedbendbladet alpeviol – Cyclamen hederifolium – kan trives, skal de plantes i en bladrig jordmuld beriget med lidt kalk af og til. Endvidere skal de stå i fuld skygge hen over sommeren, fx i skyggen af løvfældende buske og træer, eller under fx juleroser – Helleborus.

Det er også vigtigt at knoldene ikke står i våd jord vinteren over, da de ellers vil rådne. Jeg har plantet mine på toppen af et lavt stengærde. Det virker perfekt, da vandet på den måde nemt løber væk.

Så smukke blev mine Cyclamen hederifolium den første sæson i blomsterhaven.

Nu er det blot om at plante løs – eller at have tålmodighed: For Cyclamen hederifolium selvsår sig hen over årene, og bliver til ét stort fantastisk cyclamefarvet blomsterbed. Det bliver spændende at følge, og som du kan se på nedenstående billede, kan det sagtens lade sig gøre …

Cyclamen hederifolium fotograferet i Wisley Garden i Sydengland i september måned.

Jeg måtte derfor på jagt efter nogle nye Clematis Montana, og hvorfor nøjes med den almindelige bjergranke, når der nu findes så mange forskellige sorter at vælge mellem. På min research har jeg fundet et par ganske interessante, hvor den ene er Clematis Montana ‘Sir Eric Savill’.

En dyb pinkfarvet Clematis Montana 'Sir Eric Savill', der tilmed dufter himmelsk …

Sikke en plante! Jeg har bl.a. læst om den i British Clematis Society, hvor den får maksimal anbefaling. Den har store blomster, og er ekstrem blomsterrig, og kan blomstre helt ind i sensommeren, når vejret med med den. Desuden er den duftende, hvilket alle mine nye Montanaer skal være. Clematis Montana ‘Sir Eric Savill’ begynder sit blomstervæld i foråret, og er kraftigvoksende, hvorfor den hurtig når en god fylde og ikke mindst højde. I blomsterhaven har jeg valgt at plante den op ad haftehegnet mod øst. Et par meter derfra har jeg plantet en anden Montana, Clematis Montana ‘Mayleen’, der også anbafales. Disse to Montanaer skal nok blive et hit oppe i blomsterhaven.

En ny blomst er på vej, og jeg kan ikke vente til den bliver stor og voksen, for da får den tusindvis af blomster …

Planten er endnu lille, men dog med blomster på. Den bliver spændende at følge.

En Asarina scandens (billede udlånt af en venlig læser).

Men som Jytte skriver i sin kommentar, så har hun behandlet planten efter alle kunstens regler – og opnået, hvad jeg selv opnåede i tilbage i 2008: En fiasko og ingen eller kun få blomster, hvilket gør det svært at ville vælge planten igen.

Hvorom alt er, så er Asarina scandens – en ret så varmekrævende slyngplante, der allerbedst trives i en veldrænet og fugtighedsbevarende kompostjord, der løbende bliver tilsat flydende gødning. Gøres dette vil planten trives.

I 2010 var det som bekendt en kold start på sæsonen og først i juli bød sommeren på de første lune sommerdage. Måske var det derfor Jyttes klokkeranke undlod at blomstre?

Hmm, jeg måtte have fået kaffen lidt galt i halsen med dette indlæg, for Lis Pedersen gjorde mig opmærksom på, at Asarina scandens slet ikke var en Klokkeranke. Derimod var billedet jeg tog i Wisley en Klokkeranke – Cobaea. Tekst og billede er nu rettet til – tak for hjælpen til mine læsere – som autodidakt havemand må man jo lære

En af de kønneste Storkenæb jeg har er Geranium cinereum 'Ballerina', der oven i købet er længeblomstrende.

Denne kønne bunddækkende Storkenæb – Geranium cinereum ‘Ballerina’ – er utrolig smuk og blomstrer længe: fra juni – september. Den kræver sandet/gruset jordbundsforhold, for at trives så et stenbed i fuld sol er perfekt. Du kan dog også plante den i halvskygge og i almindelig havejord – blot den har grus omkring og under rødderne.

Denne Storkenæb trives bedst i et stenbed og er mest glad for sol, men er nu også meget smuk som her i halvskygge.

Et nærbillede af den kønne blomst fra Geranium cinereum 'Ballerina'.

Kan med fordel klippes tilbage efter første blomstring, hvorved der opnås en senere blomstring. Jeg har set en helt særlig smuk sammensætning af Geranium cinereum ‘Ballerina’ sammen med græsplanten, Arrhenatherum elatius ssp. Bulbosum ‘Variegatum’, der har korte grønne og fløde-farvede blade – og som i øvrigt nyder godt at de samme tørre dyrkningsforhold.

Geranium cinereum ‘Ballerina’ har modtaget The Royal Horticultural Society præstigefyldte præmiering Award of Garden Merit.

Jeg kunne slet ikke stå for denne rørblomst-staude Penstemon 'Pensham Plum Jerkum', da jeg var forbi Wisley i Sydengland.

Rørblomst – Penstemon – fik jeg kendskab til i Wisley – det royale engelske haveselskabs have i Sydengland. Det er en køn staude, der dog kræver nogen vinterbeskyttelse for at kunne klare en kold vinter herhjemme. Jeg fik fingrene i en Penstem0n ‘Plum Jerkum’, der har purpur- til mørklillafarvede blomster, og den er sat i blomsterhavens purpur-bed mod vest.

Det er sådan mine Penstemon-drømme er. Om få år er billedet fra min egen blomsterhave.

Rørblomst har det med at blive træagtig ved basis, hvilket gør at ældre planter kan have det svært i kolde vintre. Derfor kan du med fordel tage stiklinger i sensommeren, og opbevare dem i et østligt koldt vindue gennem vinteren (fx sammen med stiklinger af pelargonier). Du kan også frøformere Penstemon, men de er ikke frøkonstante, og giver derfor forskelligt afkom. Den Penstemon jeg omtaler, kommer fra Pensham, og er en særlig vinterhårdfør type.

Skær planten ned til ca. 10 cm hvert forår, for at få pæne planter og en større blomstring.

Her er den kønne Cynoglossum amabile ‘Mystery Pink’ – Kinetisk hundetunge / Kinesisk forglemmigej

Cynoglossum amabile ‘Mystery Pink’ går under navnene ‘Kinesisk hundetunge’ eller ‘Kinesisk forglemmigej’, og er en flot sommerblomst med pink blomster. Fås også i en ren blå farve. Jeg har valgt den pinke, da den giver et farverigt spil sammen med andre blomster i rosa, lilla og hvide nuancer.

Den er ret nem at have med at gøre, og har du først haft den en gang i haven, vil du altid have den fremover. Den selvsår sig nemlig i rigelige mængder, men er dog nem at styre.

Cynoglossum amabile ‘Mystery Pink’ er skøn mellem Malva og Geranium i samme rosa nuancer.

Den smukke Cynoglossum amabile ‘Mystery Pink’ i selskab med Malva.

Nicotiana mutabilis "Triangle" - Tobaksblomst er utrolig smuk, høj og dejlig duftende.

En herlig sommerblomst har fundet vej til blomsterhaven: Tobaksblomsten Nicotiana mutabilis “Triangle”, der med rosa og hvide blomster på samme plante giver en smuk plet i haven. Den dufter som andre prydtobaksplanter himmelsk hen under aftenen, og er ganske forførende. Planten bliver helt op til 150 cm høj, og egner sig fint til de bageste partier i havens bede og nær terrassen, hvor den gerne står i en stor krukke.

Dens 150 cm høje blomsterstængler rager godt op i blomsterhaven.

De tofarvede blomster på Tobaksblomsten Nicotiana mutabilis "Triangle", er næsten ikke til at stå for.

De mørkeblå og mørkelilla blomster på Heliotrop - Heliotropium Arborescens - både dufter og tiltrækker insekter.

I lave fade og krukker er Heliotropium arborescens – Heliotrop en virkelig smuk og kontrastrig sommerblomst, der oven i købet dufter nærmest honningagtigt. Planten trives bedst i en porøs, men næringsrig jord, der helst skal være varm (!) for at planten trives optimalt.

Så fine og smukke er de små blomster af Heliotropium Arborescens - Heliotrop.

Du kan formere Heliotrop – Heliotropium Arborescens ved frø, der sås indendørs i marts. Planterne prikles om, pottes og udplantes i starten af juni, når faren for frost er ovre. Rødderne er meget ømfindtlige, så pas på når du omplanter.

I øvrigt kan Heliotrop nemt formeres ved stiklinger, der tages i august måned. Stiklingerne stikkes i kasser i sandblandet jord og kan herefter overvintres i udhus eller kælder ved ca. 10 gr. I begyndelsen af februar, kan du så stille dem lyst og lidt varmere. Senere kan du så tage et nyt hold stiklinger af stiklingerne, og får på den måde en masse nye planter.

Heliotropium Arborescens - Heliotrop.

En smuk ensom Echinacea Purpurea 'Magnus' i blomsterhaven.

Denne purpur solhat er helt fantastisk med sine rosa/pink kurveblomster, der tiltrækker både bier, svirrefluer og sommerfugle. Bliver op til 90 cm og blomstrer juli – august, hvor den stortrives i fuld sol og veldrænet jord. Ynder at stå uden alt for generende naboplanter – dvs. den kan lide at have plads rundt om sig. Så vil den til gengæld vise sig fra sin allersmukkeste side.

I min blomsterhave har Purpur Solhat – Echinacea Purpurea 'Magnus' – fået den mest solrige plads.

Jeg har selvsået flere af mine Purpur Solhat – det er virkelig nemt!

Er den ikke bare skøn denne Rødfliget Hyld? Den kommer i selskab med både klematis, roser og stauder.

Det er netop det mørke løv, der gør denne rødfliget hyld interessant. Farven på de stærkt fligede blade er mørk purpur til dyb mørkerød. Blomsterne er utrolig kønne med rosahvide hyldeskærme med et purpurfarvet udtryk inden støvknapperne åbner sig i juni og juli. Planten er velegnet som solitær, eller sammen med buske med fx gult løv. Denne hyld har ingen specielle krav til hverken placering eller jord, blot den ikke er vandlidende.

Løvet på Rødfliget Hyld er et kapitel for sig. Er det ikke smukt?

En Blodhassel - Corylus Maxima 'Purpurea' - blev plantet i 2010.

Blodhassel er et lille træ – eller stor busk om man vil – der bliver indtil 5 m høj. Det kønne purpur-farvede løv, er næsten ikke til at stå for. Desværre aftager farven gradvist, og bliver mere og mere grøn henover sommeren. Men det går nu nok. Planten får dekorative rakler før løvspring. Senere hen på efteråret kommer der små og få delikate nødder.

Trives bedst på næringsrig jord, helst på en beskyttet plads så vinden ikke flår i det dekorative løv. Som med den almindelige hassel, bør man efter en årrække tynde lidt ud ved skære de ældste grene bort. Planten kan også opstammes, hvilket giver plads til mindre vækster under den.

Løvet fra en Blodhassel bliver hen ad sæsonen mere og mere grønt.

Clematis 'Warszawska Nike' kræver normalt fuld sol, men trives altså udmærket i dyb skygge i min blomsterhave.

Jeg har haft mine Clematis ‘Warszawska Nike’ i flere år, og de kommer sunde og friske hvert eneste år. I øvrigt er de alle stiklingeformeret – måske er det derfor de trives så godt som de gør i skyggen? Klematisen er meget hårdfør og beskæres kraftigt hvert år inden de bryder i det tidlige forår.

Clematis 'Warszawska Nike' er næsten ikke til at stå for.

Min Clematis Iola Fair i blomst for første gang.

Min Clematis Iola Fair er dog plantet op ad drivhuset, og da den ikke bliver så høj, vil den heller ikke skygge for planterne derinde. Praktisk og ganske smukt.

Et år efter plantning viser Clematis Iola Fair sig for allerførste gang. Hvor er det spændende at se …