Hvis du gør som jeg, får du ikke alene en spireprocent på næsten 100 – du får også fordoblet din investering. Og så er det både nemt og ganske gratis. Læs bare her …

Er det Lathyrus som disse du går og drømmer om, så følg med på denne side. Det er slet ikke så svært …

Forbered Lathyrusfrøene

Start med at lægge dine frø i et glas vand. De skal ligge der i ca. to døgn, og du kan se når de er klar til at blive sået. Så får de en lille fin sprække i frøskallen. Nogle har måske endda allerede boret en lille spire ud gennem skallen.

Læg dine Lathyrus i blød i 1-2 døgn, så begynder de at svulme op og måske sætte nogle spirer.

Så de opsvulmede frø

Efter 1-2 døgn er frøskallen blevet blød og vil spire uden problemer. Så dem i høje potter, bakker, mælkekartoner eller lignende. Jeg bruger selv Rootrainers (købt i Sverige til ca. halv pris). Rootrainers er smarte fordi de tillader rødderne god plads i dybden, og de kan stå endog ganske tæt. De er også nemme og skånsomme, når planterne skal plantes om eller ud.

Efter få dage spirer Lathyrus-frøene i mine Rootrainers.

Lad dine Lathyrus vokse og knib dem så

Nu skal planterne have lidt ro og gerne lidt varme. Og ikke længe efter, står du pludselig med en bakke ærteblomster, der er ved at vokse ud over kanterne. Og så er det på tide at gøre som man kan læse mange steder: Topskuddene skal nemlig knibes af.

Normalt læser man, at topskuddet skal knibes af når planterne er ca. 10 cm høje. Vent du bare lidt længere, hvis du vil følge min opskrift: Der skal være 2-3 blade i god vækst, og efter det øverste af disse blade, må der gerne være yderligere 10 cm ekstra længde på planterne.

Halvdelen af den ene bakke Lathyrus topknibes med en alm. saks.

Og nu kan du knibe topskuddet af, der gemmes fugtigt. Det er nemlig i topskuddene hemmeligheden ligger.

Få fordoblet dine Lathyrus

Håndter dine topskud forsigtigt. Nu skal du nemlig til at lave stiklinger – massevis af Lathyrus-stiklinger! Der er ikke mange der ved det, men Lathyrus sætter rod utrolig nemt.

Her har jeg et bundt topskud fra nogle af mine Lathyrus, som jeg skal til at lave stiklinger af.

Jeg bruger selv en billig spirekasse købt i et supermarked i Sverige. Jeg gav 40,- SEK for dem hos ICA Maxi, og det er da en billig og god investering. Kasserne har udluftning i begge ender, og det er i disse spirekasser jeg laver de fleste af mine forskellige stiklinger af stauder, sommerblomster og klematis. Det er faktisk ret nemt!

Topskuddet sættes i en god muldjord tilsat en god portion grus. Tryk let til, så stiklingen står fast. Det er såmænd det.

Du kan sagtens plante tæt – de er slet ikke så sarte. Har du ingen spirekasse, kan en stor potte også bruges. Her sætter du bare en hvid plastpose om, så fugtigheden holdes inde. Husk at klippe et lille hul i toppen, så planterne kan ånde. En lille buet stykke ståltråd kan holde posen på plads.

Her har jeg 50 stiklinger af Lathyrus, der slår rødder på kun 1-2 uger, hvorefter de allerede er godt i gang og snart kan plantes ud.

Når planterne har slået rødder efter kun 1-2 uger, skal de afhærdes. Tag dem ud af deres fugtige miljø, og vend dem til et mere tørt ét. Herefter varer det ikke længe før dine gratis Lathyrus kan komme i haven, i potter eller i altankassen.

God fornøjelse

- Kenn

Helt anderledes er det dog i mit lille hyggelige drivhus, hvor jeg aldrig før har haft så mange! Der er så mange, at flere af dem falder ned på jorden af sig selv. I drivhuset kan jeg gå og plukke tomater i massevis, og nogle af tomaterne skal jeg oven i købet stå på tæer for at plukke. Faktisk bugner drivhuset her i 2010 af tomater i overflod.

Mit drivhus bugner af tomater i år

Måske skyldes vores succes i år, at jeg har tilført adskillige læs hestemøg. Det var sådan at jeg delvist forsøgte mig sidste år med hestemøg. Og resultatet var da også fint nok. Men i år blev det altså til en masse hestekompost, og det ser ud til at det var det der skulle til. For faktisk er der så mange tomater i år, at vi ikke kan nå at spise os igennem dem lige for tiden. Så for at få ‘bugt’ med alle tomaterne, besluttede jeg i weekenden at henkoge en del af dem.

Tomatsorterne Black Cherry og Miniblomme vokser sammen under taget i drivhuset. Og som du kan se, er der stadig en masse der venter på at blive modne.

De blev derfor nænsomt plukket og gjort klar til at komme i glas med patentlåg – og så i ovnen til de var klar.

Jeg elsker simpelthen tomatsorten Black Cherry – den er så saftig, lækker og krydret i smagen – uhm …

Da alle røde (og mørkerøde som Black Cherry) var plukket, blev de skyllet og skåret over en enkelt gang. Herefter maste jeg dem ned i patentglas og lagde et enkelt fed hvidløg med ned i sammen med et par duske basilikum. Der bør være et par cm luft op til låget, efter der er fyldt olivenolie på.

Her er dagens høst af nyplukkede tomater. Bemærk de to små orange tomater – de er selvsået fra sidste år.

Låget på patentglas har jo en gummipakning, og kan derfor lukkes helt. Den overskydende damp vil lige så stille fordampe ud gennem pakningen. Så det er bare ind i ovnen ved ca. 110–120 gr. indtil det bobler lystigt i glassene. Nemt og herligt med gemmer fra årets høst, når det igen bliver vinter og koldt derude

Så er tomaterne klar til at blive henkogt.

Her kan du se lidt fra drivhuset i august 2010:

En herlig stor klase tomater af sorten Carprese, der dog endnu ikke er moden.

Her ses tomatsorten Carprese med et par modne tomater på.

Denne mørke tomat, Black Cherry, er både sød, saftig og yderst velsmagende.

Tomatsorten Gourmet er stor, let syrlig og smager himmelsk.

Spær og glas

Den måde vi satte vores glas fast i drivhusets tag, var at fræse en fals på begge sider af alle de midterste spær. De yderste spær skulle naturligvis kun have en fals ind mod de andre spær. Vi lavede en fals (fordybning) på ca. 8 mm, og lagde et glasbånd af UV-bestandigt gummibånd ned mod falsens kant. Gummibåndet var selvklæbende og kunne uden problemer monteres.

Oven på gummibåndet lagde vi glasset: Startede nederst og satte små s-formede “clips” fast i glassets øverste kant, så de kunne holde det næste stykke glas fast. Sådan fortsatte vi, indtil vi var oppe i toppen.

Glasset blev sat fast med små s-formede “clips” i glassets øverste kant hele vejen op til toppen.

Da alle glas var monteret, havde vi en aluminiumsliste der skulle presse vinduesglasset sammen, så de ikke kunne flytte sig og flade ned. Derfor lagde vi på undersiden af aluminiumslisten to ‘fuger’ af glasbåndet. Det var jo selvklæbende og sad hvor man satte det, hvilket vil sige yderst så der var ‘luft’ i midten af listen.

Til sidst blev listen skruet fast på spæret, og lykken var, at systemet virkede super tilfredsstillende. Jeg har dog én gang om året været nødt til at efterse alle lister, da vind og rusk og vejr konstant slider i konstruktionen. Men glasset har altid siddet fast!

Her kan vores system ses: Nederst fals, herpå glasbånd, herpå glas, herpå glasbånd igen og endelig en liste.

Her er en anden vinkel hvor systemet kan ses.

Tagrende på drivhuset?

Skal vandet ledes væk fra drivhuset, og skal der tagrende på? Nej – ikke på mit drivhus. Jeg fik faktisk lavet tagrender i samme omgang som min cresting. Altså er tagrenderne lavet i aluminium. Men de kom aldrig op at sidde på drivhuset.

Den luft der er mellem remmen og glasset, giver kontinuerlig luftcirkulation i drivhuset. Faktisk var det et større diskussionsemne mellem Claus Dalby og jeg selv, under snakken og fotograferingen af mit drivhus til bogen Drivhusdrømme. Claus anbefalede at tagrenderne ikke kom på, for netop at lave en god luftcirkulation. Og hans råd blev fulgt.

Her ses hvordan glasset går ud over drivhusets sider, og dermed ikke drypper ind på planterne i drivhuset når det regner.

Cresting research

Allerførst måtte jeg rundt på et hav af hjemmesider af gamle victorianske driv- og væksthuse. Det var slet ikke så nemt at finde billeder af crestings. Typisk var de enten tegnet eller fotograferet fra lang afstand. Og på biblioteket var der heller ikke megen hjælp at hente. Alligevel lykkedes det at finde en gammel tegning på en ældre professors private hjemmeside. Den blev brugt som udgangspunkt og inspiration.

Rentegning

Billedet af tegningen blev lagt ind på sit eget lag i Adobe Illustrator. Herefter tegnede jeg konturen op, så jeg havde en form.

Ved at lægge tegningen nederst, kunne jeg rentegne på et tomt lag i Adobe Illustrator.

Så var det bare at kopiere formen, for at få den rette længde.

Med de rigtige grafiske værktøjer er det relativt nemt at rentegne, og efter kort tid var udkastet til min egen unikke cresting klar.

Fra tegning til udskåret metal

Ved at lægge tegningen nederst, kunne jeg rentegne på et tomt lag i Adobe Illustrator.

Nu var tegningen færdig, og skulle laves færdig hos en skiltemaler. Jeg valgte en der kunne fræse i 2 mm aluminium, og betalte hvad det kostede. Det bedste af det hele er, at du her får min grafiske fil som enhver skiltemaler burde kunne åbne i deres fræserprogram:

cresting.ai

Du kan klikke for at downloade tegningen – værs’go’ …

… jeg håber at du kan bruge den

Så er sæsonen skudt i gang, selvom det pt. måske kan synes en anelse koldt derude. Og hvad er det så lige man kan lave i drivhuset nu? Ingenting – ingenting overhovedet!

Drivhuset i vinterdragt i 11 minusgrader.

I stedet er det blevet tid til at gennemlæse de kataloger der er kommet med posten, og tid til at surfe rundt på nettet. For det er ved at være tid til bestilling af frø. Masser af frø til drivhuset og senere til blomsterhaven. Jo, 2010 skal også blive en blomsterig sæson. Og skal man absolut ud i drivhuset, kan man da altid kigge lidt på iskrystaller på drivhusets vinduer.

Iskrystaller på drivhusets vinduer en kold dag i januar.

Februar

Fortsat sne i mængder, der ikke er set mage længe. Nu er det ved at være tid til at sortere de indkøbte frø: Hvornår skal de forskellige fx sås – et hyggeligt sorteringsarbejde, der resultere i tre bunker med frøposer. Dem, der skal sås i starten af marts, og dem, der skal sås i april og endelig dem, der skal sås udendørs (i drivhuset, så de kan få godt fat).

Spiredygtige frø af egen avl og frø købt hos Impecta.

Et kig til drivhuset fortalte at det stadig var koldt. Og en formiddag, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, tog jeg dette billede med et polariseringsfilter på objektivet, for at få den dybe blå farve med.

Rim på den hjemmelavede cresting på drivhuset.

Marts

Nu er der for alvor sat fut i såningen, og de fleste planter er kommet godt fra start. Jeg påbegynder snart næste hold såning, og gensår også nogle enkelte af de første såede frø, for at være på den sikre side.

Denne salvie, der bliver helt blå, er høstet fra egne planter sidste efterår.

Med marts kommer jævndøgn, og pludselig er dagene længere end nætterne. Det er det tidspunkt på året jeg ser allermest frem til. For nu begynder det at gå stærkt derude – og inde. De første frø er sået, og spirer lystigt. Nogle frø – fx dem af Gilia og Crepis spirede allerede efter blot ét døgn. Der kan man bare se.

En Gilia spirer allerede efter ét døgn i såjorden.

I starten af marts var der nogle meget kolde dage. Alligevel måtte jeg en tur i mit drivhus, og tændte lyset derude. Det gav en smuk stemning, som jeg måtte have med på et billede:

Selvom marts byder jævndøgnet velkommen, var der i starten af måneden temmeligt koldt.

April

29. april 2010
Mine Lathyrus skal snart knibes, så alle topskud kommer væk. Og så har jeg her et rigtig godt trick i den forbindelse: Det er ufatteligt nemt at få alle topskud til at slå rødder ved at behandle dem som stiklinger. Se snart hvordan jeg kan gange antallet af Lathyrus med det dobbelte.

Mine Lathyrus er ved at være klar til at blive 'topskåret' …

Jeg har i år måtte tage al disponibel plads til rådighed i drivhuset. Her er en af plantehylderne med sommerblomster, hvor jeg kun har nået at prikle en af bakkerne. Læg i øvrigt mærke til at jeg også har gang i stiklinger af tomat. Jo – tomater skal der til. Massevis af tomater .

Tomatstiklingerne trives ganske godt i mini-drivhuset.

Det er ikke alle sommerblomsterne jeg har nået at få priklet om endnu. Men det kommer her hen over weekenden tror jeg. De sommerblomster jeg har fået priklet om, står nu og hygger sig på hylder, gulv og naturligvis på mit varmebord.

Her er nogle af mine priklede sommerblomster.

23. april 2010
Der er for alvor gang i den. Virkelig! Alle Lathyrus er dukket frem, og mine Ipomea har nærmest vokseværk. Selvom det har været en kold uge, er temperaturen i drivhuset oppe at runde de 20 gr. Jeg må dog stadig beskytte alle planterne om natten. Dels med bobleplast og dels med fiberdug. Det er noget planterne sætter pris på. Se blot billedet herunder:

Pladsen er snart meget trang i drivhuset i april

Lathyrus kigger frem. Jeg har tre bakker fyldt med dem, for i år skal der dufte over det hele …

12. april 2010
Nu er drivhuset fyldt op med alle planter, der var sået indendørs, og flere af dem er endda allerede priklet om. Samtidig er de sidste frø sået af dem der kan sås på friland. De hygger sig i drivhuset, og kommer sikkert snart frem. Derfor er pladsen pludselig blevet trang i mit trædrivhus – men pyt: det er jo så hyggeligt …

7. april 2010
Der er fuld drøn på de fleste frøplanter, og jeg har sået over 100 ærteblomster af egen avl. Det bliver spændende at se farverne, og jeg er ret så sikker på, at de bliver bibeholdt i lyse lilla nuancer. Drivhuset fik her i starten af april en ordentlig omgang velomsat hestemøg. Det er guf for de tomater der kommer til at stå derinde.

Jeg har sat skyggegardiner op i drivhuset, og har sat de fleste planter ud på plantebordet, der naturligvis har undervarme. Skyggegardinerne er absolut nødvendige, da solens skarpe stråler nemt kan tage livet af de små sarte planter. I mit drivhus har jeg højt til loftet, og skyggegardinerne hygger rigtigt fint derinde. Faktisk er det bare noget tyndt fiberdug, købt hos den lokale planteskole. Men det virker perfekt!

Her er skyggegardinerne sat op i den ene halvdel af drivhuset, og klar til at blive rullet ud over den anden halvdel.

Maj

Nu begynder der så småt at blive mere plads i drivhuset. De fleste sommerblomster er på vej ud i blomsterhaven, og tomaterne er sat i velomsat kompost og hestemøg. Nu bliver der igen plads derinde. Og når blomsterne rykker ud, kommer hyggen til gengæld ind i form af bord, stole og en masse hyggelige aftener med god mad og drikke.

Mine voksurt prikles om for sidste gang før de skal ud i blomsterhaven.

Plantebordet bliver nu til en lille oase med blomster samt et sted hvor jeg kan lave stiklinger. Jeg laver stiklinger af mange forskellige planter. Men for tiden er det mest klematis, da raftehegnet gerne skal blive til ét stort blomstrende hegn.

Vindruen har allerede sat en masse drueklaser, og i år vil jeg igen forsøge mig med vinfremstilling. Det bliver sikkert bedre end sidste år, hvor jeg for første gang forsøgte mig med vin af druer. Nu har jeg været på kursus i Dansk Vinavler Forening, og har været med til at starte tre druevine op og har løbende målt syre, sukker og sulfit. Så det kan vel kun gå fremad i år.

Juni

Starten af juni
Det lykkedes endelig at få plantet de fleste sommerblomster ud i blomsterhaven. Så nu er der igen plads i drivhuset. Tomaterne er godt i gang, og der er allerede en del tomater på. Nu skal pladsen ryddes for planteformering og hygge. Café-stole og bord skal ud og på plads – nu kommer det til at handle om hygge og kreative tanker. For det er i drivhuset mange af mine idéer opstår. Herligt …

Her er et billede af et lidt kaotisk drivhus. Men sådan ser det altså ud, når jeg er i gang med at plante ud i blomsterhaven. Men snart bliver det godt igen …

Slutningen af juni
Så blev der plads til bord og stole i mit hyggelige drivhus. Det er så skønt at kunne nyde de lyse aftener og en kop god kaffe eller forfriskende glas vin i drivhuset. Så godt at der endelig blev ryddet op.

Så blev der ryddet op og det blev tid til hygge i drivhuset.

Lidt hyggelige geranier og nepeta i en skål med vand.

Mine tomater er i øvrigt også godt i gang, og jeg regner med at kunne høste inden for en uges tid. Ellers er drivhuset på standby resten af sæsonen, forstået på den måde, at det nu kun handler om tomater og planteformering. Og hyggelige stunder derude. Mange hyggelige stunder …

En vindstille og skyfri midsommeraften med hygge i drivhuset er kræs for sjælen.

Juli

Der er nu rigtig gang i tomaterne i drivhuset, og de første er allerede smagt med velbehag. Vi har i år købt fem sorter: Black Cherry, Miniblomme, Gourmet, Carprese og Santonio. Derudover er der et par selvsåede, hvoraf den ene er Sun Gold, hvis aromatiske duft man slet ikke kan tage fejl af.

September

Det stod igen i tomaternes tegn her i september, hvor vi skulle stå på tæer for at nå de af tomaterne, der var nået op under taget. Drivhuset er en dyb tropisk jungle i denne måned, og det er som at være på en lille ‘ekspedition’ når man kommer derind. Vindruerne hænger så fint under taget, og det tegner godt for mit kommende vinprojekt.

Mit drivhus bugner af tomater i år

August

Drivhuset er nu fuldstændig overtaget af tomatplanterne – og så lige min vin af sorten Schuyler. Jeg laver ikke længere stiklinger derude, men koncentrerer mig om høsten af tomaterne, og så naturligvis min elskede blomsterhave. Jeg spiser dog frokost og drikker kaffe derude hver eneste dag. Og så ofte som muligt spiser vi i drivhuset. Det er ren hygge …

Tomaterne har i august overtaget domænet i hele drivhuset.

Oktober

Mine vindruer var blevet store, mørkeblå og søde, og jeg nåede lige akkurat at høste dem alle sammen inden frosten kom. Det blev til 16,5 kg. vindruer, der nænsomt blev afstilket og blendet, for til sidst at blive presset i et klæde med de bare hænder. Det var hårdt!

Her ses vinhøsten fra drivhuset i 2010. 16,5 kg. blev det til.

De 16,5 kg. druer fyldte en hel 30 ltr. spand.

Og da frosten kom dagen efter min vinhøst, var det slut med tomaterne for 2010. Vi havde henkogt vildt mange tomater i år, og nu måtte resterne gå til. Vi kunne ikke følge med i år, selvom familie og venner fik deres andel.

November

Her i starten af november blev der ryddet op i drivhuset. Alle de gamle tomatplanter blev hevet op, og jorden gennemgravet. Til foråret bliver halvdelen af jorden smidt ud i blomsterhaven, og et nyt læs hestemøg trilles ind i drivhuset. For det var da godt nok noget af en tomatsæson vi havde haft i år. Jeg tror det ene og alene skyldes den solide jordforbindelse (hestemøget)!

Den sidste tomatplante fjernes fra drivhuset.

Drivhusets bede blev gravet godt igennem.

November kom også med den første sne. En masse sne! Vi målte snefaldet sidst i november til 45 cm. Det er jo helt vildt!

Der er koldt i drivhuset i denne tid.

December

Så blev det december, og julehyggen i form af sne var hjemme. Sikke en start på vinteren! I drivhuset er alt sat på stand by, og jeg ser frem til næste år, hvor det især skal handle om farver der passer ind i mine nye roser og klematis. Så det bliver både til sommerblomster og stauder – og sikkert også til endnu flere stiklinger. Uhh – jeg glæder mig.

Døren til drivhuset er lukket (og frosset fast). Det er slut for 2010-sæsonen …

Tusinde tak til alle jer besøgende. Det er ret så overvældende at læse statistikken, og det giver endnu mere skrivelyst. I løbet af 2011 bliver nogle af mine vinartikler vist i Dansker Topera. Og så kan det også tænkes, at mine billeder kommer til glæde gennem et af mine nye netværk inden for dansk havebrug. Det kunne være hyggeligt! Jeg håber at få en masse nye kommentarer på mine indlæg i 2011, hvor jeg vil kvittere med flere, anderledes og inspirerende indlæg. På gensyn næste år …

Digitalis – Fingerbøl er høstet fra sæson 2009, og kommer til at fylde en del i blomsterhaven i 2010

Følgende frø er bestilt

I oversigten kan du – hvis navnet er klikbart – klikke på plantens navn, og få et billede af den frem. Er der et tekstlink ved siden af (Læs mere om planten »), kan du klikke og komme hen til en side, der beskriver planten.

• Centaurea Asteraceae cyanus ‘Tom Pouce Pink’ – Kornblomst, rosa
• Cerinthe Boraginaceae major purpurascens ‘Pride of Gibraltar’ – Voksurt, purpur
• Cosmos Asteraceae bipinnatus ’Cosimo Collarette’ – Stolt kavaler, lyserød halvdobbelte blomster
• Dimorphotheca Asteraceae pluvialis ‘Tetra Polar Star’ – Regnviser, hvid med purpur midte
• Gomphrena Amaranthaceae globosa ‘QIS Rose’ – Ungkarleknap, violet rosa – Læs mere om planten »
• Heliotropium Boraginaceae arborescens ‘Marine’ – Heliotrop, lilla
• Ipomoea Convolvulaceae alba (I. noctiflora) – Moonflower, hvid
• Ipomoea Convolvulaceae tricolor ’Scarlet O’Hara’ – Moonflower, vinrød
• Lathyrus Fabaceae tingitanus ’The Tangier Pea’ – Spansk ærteblomst, rosa, lilla
• Laurentia hybrida ‘Avant-Garde Blue’ – lys lavendel – Læs mere om planten »
• Lavatera Malvaceae trimestris ‘Silver Cup’ – Marmelukærme, rosa
• Lobelia Campanulaceae tenuior ’Blue Wings’ – Lobelie, blå
• Lobelia Campanulaceae erinus ’Riviera Blue Splash’ – Kantlobelie, blå
• Nicotiana Solanaceae mutabilis ’Triangle’ – Tobaksblomst, rosa, lilla
• Nicotiana Solanaceae x sanderae F1 ‘Avalon Appleblossom’ – Tobaksblomst, sartrosa, hvid
• Nicotiana Solanaceae sylvestris ’Only the Lonely’ – Tobaksblomst, hvid – 125 cm
• Verbena Verbenaceae rigida (V. venosa) ‘Polaris’ – Jernurt, lavendelblå – 30 cm

Desuden har jeg endnu en gang høstet frø fra blomsterhaven (sæsonen 2009):

• Cleome hassleriana ‘Rose Queen’ – Edderkoppeblomst, rosa – Læs mere om planten »
• Convolvulus tricolor ‘Blue Ensi’ – Jomfruskørt, lys blå – Læs mere om planten »
• Cosmos bipinnatus – Stolt kavaler, rosa – Læs mere om planten »
• Crepis rubra – Høgeskæg, rosa-pink – Læs mere om planten »
• Cynoglossum amabile ‘Mystery Pink’ – Kinetisk hundetunge / Kinesisk forglemmigej, pink – Læs mere om planten »
• Delphinium cultorum Elatum ‘Guinevere’ – Ridderspore, lys lavendelblå – Læs mere om planten »
• Digitalis purpurea ‘Alba’ – Fingerbøl, ren hvid – Læs mere om planten »
• Eschscholzia californica ‘Buttermilk’ – Californisk valmue, sartgul – Læs mere om planten »
• Eschscholzia mexicana ‘Sun Shades’ – Mexikansk valmue, skrigende orange – Læs mere om planten »
• Gilia capitata – Blåhoved – Læs mere om planten »
• Lathyrus – Ærteblomst, lavendelblå (selvavlede og udvalgte nuancer) – Læs mere om planten »
• Salvia patens ‘Cambridge Blue’ – Salvie, lys blå – Læs mere om planten »
• Tropaeolum majus Milkmaid – Tallerkensmækker, cremegul – Læs mere om planten »
• Viola – Hornviol, rosa, violette – Læs mere om planten »

Opfølgning følger …

Så nåede vi august og med ét blev det sensommer. Men det betyder jo så også tomattid! Massevis af tomater! I drivhuset dyrker vi kun tomater og laver forskellige stiklinger i løbet af sommeren. Altså efter al arbejdet med sommerblomsterne.

Drivhuset i august måned, hvor der dagligt luftes godt ud.

Men min vindrue og nu også for alvor begyndt at vise sig fra sin bedre side: I år er der nemlig en masse saftige blå druer på. Planten er en stikling jeg selv har lavet, og den har nu groet fire år i drivhuset. Hvert år i marts måned, klipper jeg den så langt tilbage, at den kun får lov at vokse med én meter pr. år. Det skulle efter sigende betyde, at der afsættes mange flere drueklaser. Det ser sør’ma ud til at holde stik. Omvendt tager det lang tid at få planten op i en ordentlig størrelse …

Min blå drue er en 'Schyler' og er ved at vokse godt til.

Juli ’09: Den sved godt nok

Ja, i år var jeg væk fra min have i hele juli måned, og det kom til udtryk i form af en masse afblomstrede sommerblomster. Det var et skrækkeligt syn, der mødte mig. Jeg havde – naivt nok – troet at jeg skulle hjem til et kæmpe romantisk blomsterflor. Men den sved altså godt nok! Se selv billederne herunder, der vist taler for sig selv:

De fleste sommerblomster i det forreste og mellem bed, stod kun tilbage med deres frøstande. Ups …

Der måtte ryddes godt og grundigt op i blomsterhaven. Et arbejde der tog hele dagen.

Juni ’09: De første blomster

Ja, de første sommerblomster har vist deres farver og former. Det er nu det går løs. Juni måned er altid vendepunktet i årets gang mht. sommerblomster: Fra frøene er sået til de er spiret, over prikling og udplantning. Nu går det virkelig løs.

I starten af juni kommer der så småt gang i sommerblomsterne.

Maj ’09: Afhærdning og udplantning af sommerblomsterne

Sidst i maj har jeg fået plantet mine sommerblomster ud i krukker og i bedene i den nye blomsterhave. Det bliver spændende at se hvordan samspillet mellem plantevalg, form og farver bliver. Jeg synes selv at jeg har gjort mig vældig umage, men man kan altid blive overrasket. Dels kan farverne vise sig at være forkerte, og dels kan højden også drille. Sådan er det.

Blomsterhaven, maj 2009, hvor jeg netop er begyndt at plante sommerblomster fra drivhuset ud.

EN MINDRE KATASTROFE
Der kom et kæmpe tordenvejr ind over min have. Det var ikke fordi planterne blev bange – men tordenvejret havde et voldsomt haglvejr med sig som ødelagde en masse blade på mine sarte nyplantede sommerblomster. Øv …

Fra såning til prikling over til afhærdning. Det er jo gået med lynets hast (næsten). Men her d. 11. maj har jeg haft de fleste af mine sommerblomster til afhærdning, så de kan klare sig på friland. Og herefter skal drivhuset ordnes så der bliver plads til en permanent plads til et cafebord og to stole. Nå ja, de sidste tomater skal jo også plantes ud samme med agurkplanten. Desuden skal Susanne med det sorte øje også plantes ud i bedene i drivhuset – for denne plante kan jeg slet ikke undvære inde i drivhuset.

Afhærdning af sommerblomsterne foregår mod syd i skyggen af en hængepil.

Noget af den plads der bliver til overs, skal bruges på flere tomater. Så jeg er allerede i gang med at lave flere, der skal ud i bedene. Vi elsker hjemmedyrkede tomater!

Der er taget stiklinger af tomaterne.

April ’09: De første sommerblomster er priklet om

Med al den sol der har været i april 2009, er det ikke mærkeligt at tingene er gået så stærkt. Jeg har nemlig allerede priklet de første sommerblomster om, så de får plads til flere rødder og deraf bliver store og frodige.

Her er de første sommerblomster priklet om, så de kan blive store og sunde.

Det er jo en herlig og skøn tid, og at bruge en hel dag i drivhuset er bare guf for mig. Her går jeg og nusser og tænker kreative tanker som jeg tager med i mit professionelle arbejde. Jeg fik i sidste del af påsken priklet om og sået nye sommerblomster. De er jo ikke alle sommerblomster der kan sås på én gang!

En Crepis rubra – Høgeskæg – er netop priklet om.

Marts ’09: Drivhuset startes langsomt op

Uha, det er et lidt trist syn. Altså drivhuset. Men nu skal der gøres noget ved det. Jeg har endelig fået en analog termostat, og den virker upåklagelig. Selvom vi har haft ned til -7 °C har jeg holdt temperaturen oppe på mellem 5 og 7 plusgrader. Som billedet herunder viser, er der allerede spirende sommerblomster på vej i nogle af bakkerne. For ikke at spilde undervarmen, er der lagt  isolering i form af bobleplast i flere lag rundt om plantebordet.

Min undervarme virker upåklageligt, selvom den kun yder 150 W

Jeg begyndte at så indendørs i februar. Men min erfaring har vist, at man med de fleste sagtens kan vente til midt i marts, hvor vi har solhverv og der således er sikret nok lys til at planterne ikke bliver for ranglede. Det er nemlig ret træls at se sine små planter bukkede under for det svage lys ved starten af februar. Og med tilskudsvarme i form af et 150 W gulvvarme fra Devi, er der nu sikret varme rundt om rødderne og masser af lys.

Naturligvis skal mini-drivhuset pakkes godt ind, så der ikke spildes unødig varme

Der er også sat trumpetliljer til forspiring, og de er allerede dukket op af jorden. Jeg har gennem de sidste par år gemt yngleløg, og har deraf fået flere og flere af disse enormt skønne og velduftende liljer. Men jeg har endnu ikke set noget til mine dahliaer, der er sat i potter til forspiring. Men de skal nu nok komme. I år har jeg jo et stort projekt med baghaven, der skal forvandles fra alm. staude-vildnis til et blomsterflor bestående af sommerblomster, løg, stauder mv. samt lidt engelsk inspirerende havekultur med stier og stedsegrønt. Det bliver spændende …

Mit skønne drivhus inden foråret for alvor kommer i gang

Marts: Der er gang i spiringen

Jeg er så heldig … Jeg har fået et helt værelse til overs da sønnike flyttede hjemmefra. Og det er nu fyldt helt op med spirende sommerblomster. Her er nu sået omkring 25 forskellige slags. For at sikre nok lys, har jeg sat 2 x 36 W grolys op i loftet som tilskudslys. Det er lige knapt nok, men det går vist udmærket. Og med foråret kommer mere lys, men også varmen – og drivhuset har allerede åbnet op for vinduerne for første gang, hvilket vil sige når temperaturen er over 20°C derinde. Jo, jeg tror at weekenderne snart kan tilbringes i drivhuset.

Enorme mængder af sommerblomster, men kan man få for mange?

Februar ’09: Det er (stadig) koldt derude

- men potterne er alligevel kommet frem. Kolde nætter og frost kan måske gøre kål på de grumme dræbersnegle, så vi bliver fri for dem til sommer. Hvem ved …

Selvom potterne kom frem lidt for tidligt, er det alligevel et kønt syn.

Februar (’08): Berømt drivhus?

Tænk en gang. Man sidder og bladre et nummer af Isabella igennem (februar 2008). Man søger jo inspiration og hygge via sådanne magasiner. Og stor var forbavselsen, da der var et stort indlæg om drivhuse i denne tidlige udgave.

Bladre, bladre … Frem til drivhusene, og – endog en meget stor overraskelse – for det var nemlig skønne billeder af vores helt eget drivhus. Store flotte billeder i et dejlig magasin. Man bliver helt stolt over, at de har valgt billederne af vores fine drivhus til artiklen. Det var i øvrigt billeder taget af Claus Dalby i forbindelse med hans bog om Drivhusdrømme. Se selv …

Artiklen fra Isabella med mit dejlige hjemmebyggede drivhus som startbillede

Du kan jo sikkert forstå at man blev lidt overrasket, da man så sit eget drivhus i magasinet. Det var en sjov fornemmelse.

Det andet opslag af artiklen fra Isabella – igen med et billede af vores drivhus

En imponerende hængepetunia af egen avl fra sæsonen 2008.

Mine indkøbte frø for sæsonen 2009 var:

Spirene var kommet frem og groede lystigt.

Desuden havde jeg naturligvis selv høstet frø fra sæsonen 2008 (af de frø jeg mente var modne og spiredygtige) – af dem talte bl.a.:

• Alcea resea ‘Appleblossom’ – Stokrose, rosa med fyldte blomster
• Antirrhinum majus ‘Royal Bride’ – Løvemund, hvid (med gule toner)
• Antirrhinum majus maximum ‘Yellow Prince’ – Løvemund, gul
• Eschscholzia caespitosa ‘Sundew’ – Californisk valmue, kraftig gul
• Eschscholzia californica ‘Buttermilk’ – Californisk valmue, sartgul med grågrønt løv
• Eschscholzia mexicana ‘Sun Shades’ – Mexikansk valmue, skrigende orange
• Gilia capitata – Blåhoved, klar blå
• Laurentia hybrida ‘Avant-Garde Blue’ – helt fantastisk lys blålilla sommerblomst, perfekt til krukker
• Nicotiana sanderae ‘Lime Green’ – Prydtobak, gulgrøn
• Nicotiana x sanderae ‘Fragrant Cloud’ – Prydtobak, hvid
• Papaver paeoniflorum ‘White Cloud’ – Valmue, store hvide fyldte blomster
• Petunia hybrida gradiflora ‘Ultra Blue Vein’ – fantastisk duftende mørk blå petunia
• Petunia x hybrida ‘Prism Pale Burgundy Vein’ – Petunia, vinlilla med skøn duft
• Petunia x hybrida ‘Wonderwave Purple’ – Pragtpetunia, hængende og helt fantastisk
• Silene pendula ‘Triumph’ – Limurt, rosa
• Tagetes erecta ‘French Vanilla’ – Fløjsblomst, store sartgule blomster
• Tagetes patula nana ‘Petite Yellow’ – Fløjsblomst, ren gul
• Tanacetum ptarmiciflorum ‘Silver Feather’ – Sølvfarvet ‘Chrysanthemum’ (taget stiklinger)
• Verbena bonariensis – Kæmpejernurt, lilla
• Verbena rigida ‘Polaris’ – Jernurt, sart lys lilla, lav vækst

Enorme mængder af sommerblomster, men kan man få for mange?

Desuden såede jeg – foruden ovenstående – i sæson 2008 følgende planter (og som jeg ikke ville have i haven i 2009):

• Asarina scandens – Klokkeranke, mørkeblå varmekrævende slyngplante (besværlig, og nåede kun lige at blomstre sidst på sæsonen)
• Cosmos sulphureus ‘Sunny Lemon’ – Stolt kavaler, kraftig solgul (alt for kraftig gul farve)
• Dianthus chinensis ‘Gaiety’ – Nellike, lilla-hvide (skal ikke i haven, da farven er udefinerbar)
• Dianthus knappii ‘Yellow Harmony’ – Nellike, sartgul (beholder denne – det er en staude – men i skygge, hvilket den sikkert ikke vil trives i)
• Nemesia versicolor ‘Aegean Sea’ – Blå sommerfugleblomst (små søde blomster, der dog ikke skal i haven i år)
• Petunia x hybrida ‘Double Cascade Orchid’ – dobbeltblomstrende, store lilla-rosa blomster (lidt for store og forkert farve efter min smag)
• Phlox drummondii nana compacta ‘Ethmie Light Blue’ – Sommerfloks, lys blå (nydelig og nem, men har ikke plads til den)

Sæsonen 2009 blev spændende – de fleste frø fra egen høst var spiredygtige, men nogle få skuffede fælt. Bl.a. var Laurentia hybrida ‘Avant-Garde Blue’ en skuffelse, da den ikke var frøkonstant. Den blev både hvid, lavendelblå og rosa.

Selvom gule nuancer normalt ikke lige er mig, er denne nu ganske skøn alligevel!

Herudover var der naturligvis en del sommerblomster jeg bare måtte have:

• Cosmos bipinnatus – Stolte kavalerer i egne fremavlede rosa nuancer
• Lathyrus – Ærteblomster i lavendelblå farver (selvavlede og udvalgte nuancer)
• Viola – Hornviol i rosa og violette farver (selvavlede og udvalgte nuancer, der bliver bedre og bedre år for år)
• Papaveraceae – Valmuer i rosa og violette nuancer (selvavlede og udvalgte nuancer)
• Veronica gentianoides – Porcelænsærenpris, sart lys blå (bliver næsten til ukrudt, men er så skøn)
• Digitalis purpurea ‘Alba’ – Fingerbøl, ren hvid (wouw, den er et hit)
• Alcea rosea ‘Charter’s Double’ – Stokrose, pæonlignende rosa blomster
• Salvia patens ‘Cambridge Blue’ – Salvie, flot lys blå farve
• Thunbergia alat – Susanne med det sorte øje, orange (altid i drivhuset)

Fra sæson 2008: Pladsen bliver hurtigt træng i drivhuset, når spirerne først får fat.

Mit dejlige hjemmebyggede drivhus.

Jo, jeg elsker mit drivhus og mine planter af egen avl. Drivhuset er bygget af kraftigt lærketræ. Glasset på siderne er fra en nedlagt udestue fra en af mine fætre. Glasset til taget og de oplukkelige vinduer er fra en af ungernes kammeraters forældre, der ikke ville have deres gamle drivhus længere. Genbrug! Drivhuset er bygget på et fundament af lecablokke der er sat i jordfugtet beton i en dybde af 70 cm. Mellem hvert skift, er der lagt rundjern i, for at holde ordentlig på konstruktionen. Der er endvidere lagt en grav i drivhuset, der har til formål at opbevare diverse løg og ting for vinteren. Den dobbelte dør til drivhuset fandt vi i laden i vores svenske torp. Igen genbrug med charme! Se endvidere bogen “Drivhusdrømme” af Claus Dalby fra forlaget Klematis – vores drivhus er nemlig med …

Claus Dalby fotograferer mit drivhus til bogen “Drivhusdrømme”.

I 2007 gik jeg lidt videre med mine egne drivhusdrømme, og jeg fik lavet nogle rammer af aluminium. De placeres på et bord, der ligeledes blev tømret sammen samme år. Det hele styres af bundvarme med varmekabler fra Devi (kan bl.a. købes i Silvan). Jeg har dog ikke haft held med termostaten endnu. Den første var digital og virkede ikke, så nu har jeg fået fingrene i en analog. Det bliver derfor spændende at se om det kommer til at virke efter hensigten, så mine småplanter fra vindueskarmen kan komme derud .!?

Et view over haven mod vest, da den i 2008 var ved at tage form. Langt de fleste planter er sommerblomster fra drivhuset. Her i 2009 er jeg gået amok i rosa, blå, lilla og hvide nuancer …

Gang i den – det gror

Når midten af april er passeret, flyttes de forkultiverede småplanter fra vindueskarmene ud i drivhuset. På dette tidspunkt er der gang i den – vild gang i den!

De fleste af planterne prikles over i små bakker, og de er såmænd også ved at være klar til udplantning. Ikke i haven – men i krukker. Claus Dalby anbefaler i sin bog “Krukkehaven”, at det er en god idé at plante samme slags plant i hver sin krukke. Det har jeg gjort i nogle år nu, og jeg må give ham ret. Det er nemt at flytte rundt på krukkerne og lave unikke farve- og formsammensætinger. Eneste hage ved alle krukkerne er at de kræver vand – masser af vand!

Her mine priklede petuniaer – de kan slet ikke undværes i min have.

Jeg nævner i bogen “Drivhusdrømme”, at interessen for drivhuse stammer fra min morfar. Og sidste gang han dukkede op var i april 2007. Det var nu ellers sjældent at han kom forbi, for det kneb med at komme rundt, for en gammel “gartner” på 87 år. Men min morfar lyste alligevel op ved synet af mit drivhus og alle de planter, der var på vej op. “Det er jo som at være ung igen”, sagde han. Og så var det jo hyggeligt at jeg også var hjemme den dag. Min morfar døde desværre i november samme år (

Her er min dejlige morfar i mit drivhus – det er ham jeg har interessen fra …

Et blomstervæld

Der er altid fuld fart på i drivhuset hele foråret. Det myldrede frem med planter i mange afskygninger. Og jeg er ganske tilfreds med resultaterne, selvom nogle af planterne altid vil skuffe lidt. Det kan være at de lige bliv er som jeg havde troet. Måske med forkert farve – måske med helt andre blomster end jeg havde forestillet mig. Det ene år var mine italienske solsikker ikke cremehvide, med derimod bleggule. Og jeg har også haft en skuffede omgang spanske marguritter, der passede mere til de lidt vildere steder i haven – selv om de nu var ganske pæne i sig selv.

Den første petuniablomst er på vej …

Gang i krukkerne

Når faren for frost er ovre sidst i maj, kan de tilplantede krukker sættes ud på terrassen og rundt i haven. Det er skønt at blomsterne endelig er sprunget ud. Kun en slags plante i hver krukke. For netop sådan kan man flytte rundt med former og farver som man har lyst til. Det er jo netop fordelen ved at plante i krukker.

Det er så hyggeligt at have krukker fyldt med sommerblomster lige ved terrassen

Sådan byggede vi drivhuset

Jeg har lavet et indlæg fra dengang vi byggede drivhuset. Det kan ses her …

Bladre, bladre … Frem til drivhusene, og – meget stor overraskelse – for det var nemlig skønne billeder af vores helt eget drivhus. Store flotte billeder i et dejlig magasin. Man bliver helt stolt over, at de har valgt billederne af vores fine drivhus til artiklen. Det var i øvrigt billeder taget af Claus Dalby i forbindelse med hans bog om Drivhusdrømme. Se selv …

Artiklen fra Isabella med mit dejlige hjemmebyggede drivhus som startbillede

Du kan jo sikkert forstå at man blev lidt overrasket, da man så sit eget drivhus i magasinet. Det var en sjov fornemmelse.

Det andet opslag af artiklen fra Isabella – igen med et billede af vores drivhus

Her sidder vi og nyder hyggen og maden i drivhuset

Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik en god omgang laks med grønt fra drivhuset samt lidt god italiensk ost. Vinen var fra Kroatien, hvor vores mindste søn netop var kommet hjem fra. Dejlig frisk rose …

Vi fik god og saftig laks med grønt fra drivhuset

Efter maden fik vi en god kaffe og en lille kage. Vi sludrede og sludrede til det blev sent. Og så var det også på tide at komme ind, for det var blevet ganske køligt (12°C).

Der var en rigtig hyggelig stemning i drivhuset

Forud for det store arbejde, lå en masse planlægning. Hvordan skulle det kommende drivhus se ud? Hvordan skulle udformningen være? Hvor højt? Hvor stort? Hvad med placeringen? Hvilke materialer? Og hvad med installationer? Mange spørgsmål, og mange lange aftener og primitive tegninger.

Da vi havde fået de meste af glasset fra en havestue der var revet ned, var vi låst af størrelserne på disse glaselementer. De var 60 x 160 cm, og der var mange af dem. Friheden bestod i grundplanet og placeringen på grunden. Hurtigt blev vi enige om at forsøge med et kvadratisk drivhus. Det kunne være spændende. Og da dét ligesom lå på plads, fandt vi hurtigt en placering på grunden. Det kom til at ligge helt mod øst.

Vi ville ikke have et almindeligt aluminiumsdrivhus, der efter vores temperament er for “almindeligt”. Så der var ikke langt til tanken om at anvende træ – lærketræ! Dermed var det meste af planlægningen på plads, bort set fra taghældningen. Jeg ville først have én lang tagflade mod syd. Men ærligt talt, så ville det vist ikke harmonere særlig godt med resten af huset og den øvrige stil, min hustru og jeg har. Derfor blev løsningen at taget skulle have samme hældning som på vores hus: nemlig 30°.

Nu skulle det være. Vi gik i gang så vi kunne udnytte foråret og den første sæson. Der blev sat galger op, så husets fundament blev helt lige. Herunder følger en billedserie, der viser vores arbejde med opførelsen af vores dejlige drivhus …

Galgerne blev sat og der blev målt præcist op. Det skulle jo gerne passe.

Fundamentet blev udgravet med håndkraft.

De første lecablokke blev sat i jordfugtet beton og sat i vater.

Det skulle være lige og nøjagtig, så værktøjet skulle være i orden.

Byggeriet skred frem – og der skulle naturligvis også være tid til en pause.

Så kom fundamentet på plads, og udgravningen til

Graven holdes på plads af lecablokke med rundjern mellem hvert skifte.

Graven blev færdig, og hjørnestolperne blev skruet på remmen på fundamentet.

Så kom de første glaselementer i, og de passede perfekt (godt vi havde målt rigtigt).

De første spær blev sat op – vi havde tilskåret al træet med en alm. fuksvans. Dog blev falsen til ruderne fræset med en overfræser.

Alt træværk skulle grundes og blev malet med oliemaling. Og så skulle der glas i taget.

Døren var 40 cm for lang, så den skulle afkortes og tilpasses. Endnu engang med håndkraft.

Vinduerne i taget måtte have en kreativ hånd, før de kunne passes ind. Læg i øvrigt mærke til at der allerede er kommet planter ud i drivhuset.

Sådan! Hvor svært kan det være ..?

Drivhuset set oppe fra blomsterhaven.

Vinduerne passede ikke 100 % ind, så jeg måtte lave en lille aluminiumsplade som vinduesåbnerne kunne fastgøres på.

Det blev vinter, men intet drivhus uden helt unik dekoration – en hjemmelavet cresting! Da jeg bl.a. er autodidakt grafisk designer, havde jeg ingen problemer med at udarbejde cresting

Cresting

Krydsede fingre og tungen lige i munden. Mon den passer ..?

Jovist – det færdige resultat er vi absolut super tilfreds med.

Drivhuset er vi bestemt glade for, og det har givet os en masse gode oplevelser. Hvis du vil se mere, kan nedenstående links måske være noget for dig. Jeg har også lavet et animeret slideshow, der viser hvordan vi byggede det:

• Sådan byggede vi drivhuset …
• Sider fra drivhuset her …
• Mere om mine planter her …