Her ses Swan Lake omgivet af tropisk steming i den vestlige del af haven.

I Singapore findes en have – en botanisk have. Et rent tropeparadis, og alligevel ikke. For i haven har man gjort sig umage med planter fra mange forskellige egne af verden, og det er ret sjovt at se steppetræer fra Afrika, og blomstrende buske fra de varme lande ved middelhavet. Naturligvis er der også en række kæmpetræer fra tropisk jungle, der rejser sig næsten 50 meter op i luften. Og naturligvis findes en stor afdeling udelukkende bestående af orkideer. Der er sandelig noget for enhver smag.

De små Tea Houses var oprindelig en Bandstand (musikpavillon), og ses rundt omkring i hele haven. De er ret yndige og ganske praktiske, da de giver skygge hvis man har behov for at sidde ned.

Sir Stamford Raffles – grundlæggeren af Singapore – og i øvrigt en dygtig naturforsker, etablerede i 1822 Singapore botaniske have som et eksperiment under navnet  Government Hill (Fort Canning Hill). Bygningen står der endnu, og har en lille fin blomsterhave som man kan gå rundt i.

Stamford Raffles have i Singapore Botanical Garden er lille men fin og kan prale af at have en række sjældne orkideer.

Singapore botaniske have er meget stor, og man bør besøge haven så tidligt som muligt, da solen og varmen midt på dagen, kan gøre oplevelsen udmattende og svedig. Jeg vil også råde enhver at tage rigeligt at drikke med, selvom der er flere steder at købe drikkevarer. Man sveder simpelthen så meget, at vand skal være inden for rækkevidde. Puha …

Her står jeg ved det 47 meter høje White Silk-cotton Tree (Ceiba pentandra). Det er ret imponerende.

Jeg har været heldig at besøge en af Malaysias store regnskovsreservater, hvor 70 meter store White Silk-cotton træer – Ceiba pentandra – ragede vidt op i himlen. De White Silk-cotton træer der findes i Singapores botaniske have, blev plantet i 1930′erne, og vil blive lige så høje en gang med tiden.

I haven findes også forskellige temahaver, herunder en særlig tør en af slagsen. Og hvordan løser man tørken i en have, hvor det næsten dagligt regner? Det gør man såmænd ved at overdække planterne med glas. Og sådan er det gennem hele haven, hvor de forskellige planter i temaerne, vises ved hjælp af glas, skygge, drivhuse, vand og fugtgivere og lignende. De er ret opfindsomme.

Den tørre temahave er overdækket af et stort glastag, så der ikke kommer regn på planterne.

Der er sat gode informationsskilte op alle steder.

Haven har også en stor orkide-have, der dog kræver en lille betaling (5 S$) for entreen i modsætning til den øvrige have, hvor der er gratis adgang. National Orchid Garden består af tusindvis af orkideer i alverdens farver og udformninger.

Her står jeg ved indgangen til National Orchid Garden, som naturligvis skulle besøges.

Hvide orkideer i hobetal er slet ikke til at stå for. Tænk hvis man kunne trylle med disse blomter i sin egen have.

Man kan også blive klog på forskellige krydderurter og lægeplanter – og der findes også en temahave udelukkende med ingefær. Smukke blomster hvor rødderne giver smag og kraft til bl.a. indonesiske retter.

Alt i alt kan jeg på det kraftigste anbefale et besøg i Singapore Botanical Garden, hvis vejen alligevel falder forbi de kanter i verden.

Jeg har været en tur i min blomsterhave og fanget et par øjeblikke i løvefodens nærhed:

Løvefod og krybende timian går rigtig fint sammen, når løvefodens blomster hænger helt ned.

Løvefod og lammeører er også gode partnere i blomsterhaven …

En stærk kontrast mellem fingerbøl og løvefod.

Løvefod og lavendel er også gode partnere i blomsterhaven, omend lavendel rager noget højere op end løvefod.

En klassiker er løvefod og salvie, der passer som fod i hose. Smukkere kan det næsten ikke blive …

En anden smuk kombination er løvefod og storkenæb i blomsterhaven. Det har jeg før vist, og her ses endnu en storkenæb af slagsen.

Endnu en skøn kontrast mellem en lilla storkenæb og løvefod.

Selvom katteurt normalt er så fin i sig selv, får den et yderligere præg og fremhæves endnu mere med løvefod som partner i blomsterhaven.

Fik du nogle idéer, eller har du flere gode partnere med løvefod, så giv en kommentar til indlægget herunder. Det kunne være hyggeligt at høre fra dig …

Jeg giver her et par små tips, som du måske selv kan få glæde af:

Du skal først betragte dit motiv, og vurdere hvordan det tager sig bedst ud. Her har jeg smidt en klump påskeliljer op i en potte, og er i gang med at arrangere dem. Du kan på den måde dreje og komponere motivet. Jeg har selv fokus på de to blomster tættest på mit ansigt.

Her stiller jeg en potte på en stol, og sørger for at planten i potten står klar til fotograferingen.

Nu skal kameraet gøres klart, og som tidligere fortalt benytter jeg altid et stativ. Det betyder at når først motivet er komponeret, så kan jeg skyde løs under forskellige lysforhold. I de tre nedenstående billeder, kan du se hvor meget en baggrund egentlig gør for motivet:

Her har jeg fotograferet påskeliljerne med den originale baggrund.

Ved at lægge en neutral baggrund ind bag påskeliljerne, opnås et meget roligere motiv.

Afhængig af blomsternes farvesammensætning, kan en sort baggrund sætte motivet helt i fokus, så det nærmest popper ud af billedet.

Det eneste du behøver er et stort hvidt stykke karton og et stort sort stykke karton. Stof kan også sagtens benyttes. Det jeg selv benytter er såkaldte diffusere og reflektorer, men princippet er helt det samme.

Nu er planter i deres naturlige omgivelser noget andet end at hive dem op i en krukke eller potte. Men princippet er fuldstændig det samme: Buk dig ned og gå rundt om de blomster du vil fotografere, og udvælg dig motivet. Herefter sætter du såmænd bare baggrunden ind bag ved:

Hvad tager sig bedst ud: Disse perlehyacinter fotograferet på neutral bagrund.

Eller disse perlehyacinter fotograferet på sort bagrund?

Som en lille effekt har jeg på billedet med den lyse baggrund påført en hvid vignettering. Og omvendt har jeg tilføjet en sort vignetteringseffekt på billedet med den mørke baggrund. Kan du se hvor forskelligt motiverne tager sig ud?

God fornøjelse med dine egne motiver. Her på min blog vil flere fotografiske tips og tricks løbende blive slået op … så kom gerne forbi en anden gang .

Der findes imidlertid også et helt andet miks, der er med til at tilføje frodighed og nuancer til haven. Det er de ‘vilde’ blomster, der selvsår sig overalt i haven. Disse planter er med til at give blomsterhaven the final touch – altså det sidste præg, der både fylder huller ud, blander sig med de øvrige planter, men også beriger havens insekter med den gode nektar.

Der findes en række et-, to- og flerårige blomster, der er lette at have med at gøre. De er alle fordringsløse og passer sig selv. Disse kan i perioder overtage en del af haven, men bliver dog aldrig et problem, for de er nemme at luge ud i, hvis det bliver for meget.

Geranium pyrenaicum

En af mine vilde geranier er geranium pyrenaicum, der med sit lette løv og fine små lilla blomster, giver fylde mellem øvrige planter. Det er en staude, der sætter en forholdsvis stor rod i jorden, og selvsår sig ivrigt. Men den er nem at hive op, trods sin rod. Og i min blomsterhave giver den fin fylde.

Geranium pyrenaicum skal holdes i skak, for den spreder sig ivrigt. Men den er køn og er nem at fjerne, hvis den bliver for voldsom.

Geranium sanguineum Album

En nem Storkenæb der med sit mørke løv og kridhvide blomster, kan indpasses næsten hvor som helst. Det er en rigtig god udfylder, og jeg har med succes brugt den i både skygge og halvskygge. Især de hvide blomster er med til at lysne op i de mere skyggefulde partier i blomsterhaven.

Denne geranium kan indpasses alle steder i blomsterhaven, og er en rigtig god 'fylder'.

Digitalis purpurea

En af mine absolutte favoritter er Fingerbøl – Digitalis purpurea – der er med til at give højde, karakter og en helt unik skønhed til havens bede. Planten er toårig og selvsår sig villigt. Jeg såede i sin tid en række kridhvide digitalis, og de har efterhånden blandet sig med de almindelige digitalis der allerede befandt sig i haven. Hvert år får jeg nu en masse digitalis, der blomstrer i midsommeren med spændende rosa og hvide blomster. Jeg kunne slet ikke forestille mig min blomsterhave uden denne smukke plante (som jeg i øvrigt er ved at etablere godt omkring i min smålandske vilde ‘have’).

De første Digitalis viser deres sande ansigt, når farverne viser sig.

Lunaria annua

Judaspenge – Lunaria annua – er en herlig med smukke lilla blomster, der allerede i april vil pryde havens bede med sine lilla blomster. Senere vil de noget særprægede frøstande give en spændende kontrast. Judaspenge selvsår sig velvilligt, og er en toårig plante.

Et nærbillede af judaspenge i blomst – den er ganske smuk …

… og det er planten så sandelig også med sine frøstande.

Myosotis sylvatica

En anden af mine favoritter er Forglem-mig-ej – Myosotis sylvatica. Disse planter er toårige, og har det med at dukke op alle mulige og umulige steder i min blomsterhave. Og det får de også lov til, for de er også med til at fylde huller ud hen over foråret og midsommeren. Jeg høstede for en del år siden, frø af en ren hvid plante, og har siden haft succes med dem rundt om i haven, selvom de almindelige blå nu er begyndt at tage over.

Jeg havde én enkelt hvid forglemmigej i min have for år tilbage, der nu er så flotte rundt om i hele blomsterhaven.

Nigella damascena

Jomfru i det grønne – Nigella damascena – er en helt vidunderlig sommerblomst, der med sine lyse himmelblå blomster og dekorative frøstande, kan tilpasses ind næsten alle steder mellem stauder, roser og andre sommerblomster. Jeg drysser selv frø ud i bedene i det tidlige forår – og de planter der kommer og vokser til, bliver smukke og fylder godt ud. Skulle det vise sig, at de rent farvemæssigt ikke passer, hvor de dukker frem, fjerner jeg dem blot.

Jomfru i det grønne - Nigella damascena - hører også til de planter, der får lov at så sig over alt i haven.

Cynoglossum amabile

Kinesisk hundetunge’ eller ‘Kinesisk forglemmigej er begge navne på Cynoglossum amabile ‘Mystery Pink’, der er en flot sommerblomst med pink små blomster. Den er flittigt selvsående, men bliver aldrig et problem i blomsterhaven. Plantens rosa-pink blomster kan passes ind de fleste steder, og den fylder glimrende ud med sine 40-50 cm højde.

Cynoglossum amabile ‘Mystery Pink’ har her 'forvildet' sig mellem Malva og Geranium i samme rosa-pink nuancer.

Viola wittrockiana

Stedmoder – Viola wittrockiana – er ligesom hornviol (Viola tricolor) en rigtig nem toårig, der dog mange gange kan opføre sig som egentlige stauder. Den er en af de allertidligste sommerblomster, som oven i købet tåler let frost. Allerede i marts måned folder blomsterne sig ud, og tilfører dermed det farveløse forår en farvepragt uden sidestykke. Hvis du høster frø fra planten i løbet af sommeren, og drysser dem rundt i havens bede, vil nye planter dukke op hist og her – og være med til at give haven det lidt ‘vilde’ præg.

I juni måned er disse stedmoderblomster klar til udplantning. De selvsår sig i øvrigt velvilligt.

Det var nogle af mine ‘vilde’ blomster i blomsterhaven. Jeg forsøger mig hvert år med nye frø, og af og til finder en ny plante derfor vej ind i blomsterhaven. Sådan har det efterhånden været i nogle år – og sådan vil det blive ved med at være. For selvom min blomsterhave er ganske velplejet, skal den under alle omstændigheder have et lidt vildt præg. Kun sådan trives jeg i min dejlige lille have i Hjortespring …

Jeg har, som fortalt i andre indlæg, altid mit dejlige Pentax kamera med mig. Også når jeg går rundt i et helt almindeligt engelsk villakvarter. Og her kan du se nogle af de haver jeg fotograferede på min vej …

En have med stedsegrønne planter som bl.a. lyng prydede denne forhave.

Jeg kunne ikke stå for dette herlige frø-bed. Sikker en havekultur …

En fin lille forhave med krukkeplanter med varieret plantevalg.

Jeg elsker Petunia, og se en gang hvor smukke disse er …

Der er jo nærmest svensk stemning over dette stakit, men vi er stadig i Sydengland.

I mange engelske haver hilses man velkommen med et lille skilt.

Jeg kom forbi et lokalt plantemarked, og måtte naturligvis lige se om der var noget jeg kunne bruge …

Igen et par skulpturer der er med til at gøre de engelske haver så nuancerede.

Et kig ned langs indgangen til endnu et hus i det sydlige England.

Du kan bruge et farvereferencekort, for at få helt rigtige farver på dine billeder. Her er det min mindste datter, der hjælper mig i haven.

Næste problem kan vise sig som forkert belysning (over- eller underbelysning), forkerte farver (hvidbalancen) eller rystede optagelser.

Du kan hurtigt dele ovenstående problemstillinger op i tre:

1. Evnen at komponere
2. Evnen at styre lyset
3. Evnen at kontrollere dit kamera

Komponer motivet af blomsten

Start med at spørge dig selv, hvad der er specielt ved netop den plante du skal til at fotografere. Svaret giver ofte sig selv, og så er det dette du skal gå efter som motiv. Her er et eksempel: Jeg har den skønneste edderkoppeblomst som jeg kunne tænke mig at fotografere. Det specielle ved denne plante er de lange støvfangere, der har givet navn til planten. Så her må det være disse støvfangere, der skal fotograferes. Men blomstens farver spiller jo også ind, så svaret må derfor være at gå tæt på blomsten og både få detaljer og farver med.

Tager denne Cleome sig bedst ud langt fra …

… eller tæt på? Svaret burde give sig selv! Foto: ƒ1.4 – 1/500 sek. – 50 mm.

Et andet eksempel kunne være en klematis eller rose. Hvad er det vi synes godt om på disse planter. Er det rosens torne og er det klematis’ højde? Det er måske nok nærmere selve blomsten i begge tilfælde. Så husk at spørge dig selv, hvad der er det interessante ved planten.

Komponering efter tredjedelsreglen

Når du har fundet motivet, skal det komponeres så man drages af billedet. Én af de sikreste måder at gøre det på er at komponere efter tredjedelsreglen. Den går kort ud på at opdele hele billedet i ni lige store felter:

Tredjedelsreglen ses herover, hvor ni lige store felter deler billedet op.

Komponering uden tredjedelsreglen vil give et kedeligt motiv.

Komponering hvor tredjedelsreglen er overholdt, bliver meget mere interessant og indbydende! Foto: ƒ2.8 – 1/500 sek. – 45 mm.

Herefter gælder det om at ramme en eller flere af de linjer, der er i tredjedelsnettet. Gør du det, er du allerede nået langt! Øjet vil i øvrigt have tendens at fokusere på ‘det gyldne snit’, og derfor kan du med fordel tage dette til dig næste gang du fotograferer.

Det gyldne snit, hvor man nærmest drages ind i motivet. Her dog fotograferet med særlig teknik, der slører baggrunden. Foto: ƒ4.5 – 1/160 sek. – 100 mm.

Pas på lyset

Som mellemrubrikken fortæller skal du passe på lyset i dine billeder og motiver. Hellere for lidt lys end for meget. Hellere overskyet end fuld sol. Sæt evt. dit kamera et trin lavere på eksponeringen (EV -0,3 – -0,6), da du herved kan opnå detaljer i højlyset. Et udbrændt (overbelyst) billede kan ikke reddes i højlyset, og bliver også alt for hårdt i udtrykket (kontrasten bliver for stor).

Mit råd er derfor at du altid kun fotograferer i skyet vejr, der giver et blødere lys. Der må gerne være blå himmel, men solen skal være bag en sky, når du tager billederne. Dette scenario giver absolut det bedste overordnede lys – og deraf en kontrolleret lyssætning.

Når du fotograferer i direkte sol, får dine motiver alt for stor kontrast.

Her er der brugt en semitransparent defuser, der giver et blødt lys på optagelsen. Foto: ƒ7.1 – 1/320 sek. – 100 mm.

Er du alligevel ude for at være nødt til at fotografere i direkte solskin, skal du forsøge at skærme af for solens stråler. Det kan du gøre ved hjælp af en defuser – et hvidt klæde eller lignende, der på den måde vil bløde det hårde lys væsentligt op. Du kan også få en anden person til at stille sig op og skygge for den blomst, du vil tage billeder af.

Kend dit kamera

Jeg laver en del foredrag om at få folk til at lære deres kameraer bedre at kende. Og jeg må sige, at jeg er blevet overrasket over, at langt de fleste aldrig har læst den medfølgende manual til deres kamera. Lige så fint ligger manualen pakket ind i en uåbnet plastikemballage. Hallo! Det er jo ikke måden at lære sit digitalkamera bedre at kende, vel? Hvis du ikke kender dit kamera, hvordan tror du så du kan fotografere? Det var en løftet pegefinger, og lad os så komme videre.

Blændeprioritering – hver gang

Mit råd er at du indstiller dit kamera på blændeprioritering – det hedder typisk AV på drejehjulet eller i menuen. På den måde kan du kontrollere dybdeskarpheden i dine motiver og billeder. Brug et lille blændetal, fx ƒ-2,8, for at få lille dybdeskarphed, hvilket kan give flotte effekter, hvor kun en del af motivet står skarpt. Brug et højere blændetal, fx ƒ-5,6, for at få hele motivet i fokus, men hvor du ønsker at baggrunden stadig er uskarp. Brug et højt blændetal, fx ƒ-22, hvis du vil have stor dybdeskarphed som hvis du både vil have blomst og baggrund skarpe.

Det er muligt at eksperimentere med at kombinere forskellige blændetal og objektiver med forskellig brændvidde for at få motiver helt i fokus – eller med helt modsat effekt!

Her er der brugt et højt blændetal, der giver stor dybdeskarphed. Foto: ƒ16 – 1/15 sek. – 100 mm.

Her er der brugt et lavt blændetal, der giver lille dybdeskarphed. Foto: ƒ2.8 – 1/500 sek. – 100 mm.

Hvidbalance

Herefter bør du indstille hvidbalancen til den aktuelle lyssætning. Er det overskyet, skygge eller solskin? Indstil kameraet efter hvad der er relevant. Hvis du vælger forkert, bliver farverne forkerte, og da det her handler om blomster, kan det gå rigtig galt. Fy! Dog skal det lige nævnes, at såfremt du optager i RAW, kan hvidbalancen efterfølgende justeres uden kvalitetstab.

Dette billede har forkert hvidbalance, og farverne kan derfor ikke gengives korrekt..

Her er hvidbalancen justeret efter forholdene, og jeg har dermed opnået korrekte farver! Foto: ƒ4.5 – 1/80 sek. – 100 mm.

Lysmålemetode

Nu kan du indstille kameraets lysmålemetode, så den passer til motivet. Er det en hvid rose på mørk baggrund, bør du vælge ‘spotmåling’. Er motivet overvejende fyldigt i billedet, skal du vælge ‘centervægtet måling’ osv. Er dette volapyk for dig, så var der jo lige det der med kameraets manual, ikk’ ???

Her kan du se hvad der sker, når lysmålingen står forkert. Billedet til venstre har centervægtet lysmåling, og billedet til højre har spotlysmåling (samt nedjusteret højlys vha. Photoshops Camera Raw).

ISO

Brug en så lille ISO som muligt – ISO 100 er perfekt – især når du fotograferer i god belysning. ISO handler om at kunne gengive i lys, og jo lavere det omgivende lys er, des højere ISO skal dit kamera stå på (med mindre du laver langtidsoptagelser, der kræver stativ). Og jo højere ISO er, des mere støj kommer der i dine billeder. Og støj er vi helst fri for, hvis det skal se godt ud! Derfor skal du bruge en lav ISO.

Øvrige indstillinger

Mangler vi noget? Nåhh … Jeg vil – som fotonørd – til enhver tid anbefale at du indstiller dit kamera til at optage i RAW og ikke i JPEG. Årsagen er det meget større nuanceomfang der er i RAW-formatet. Det vil sige at du efterfølgende kan få detaljer frem, som du måske troede var væk. Desværre kræver RAW ofte specielle programmer til at håndtere de noget større billedfiler. Men er du seriøs ‘fotograf’, kommer du ikke uden om RAW. Eller skulle jeg sige DNG. For faktisk er DNG-formatet at foretrække frem for RAW, der jo i bund og grund er en beskrivelse af mange kameraproducenters RAW-fortolkninger. DNG-formatet fylder en lille smule mindre, og integrerer sidecar-filen (beskrivelsen af dit RAW-workflow, optimering, indstillinger mv.), der således automatisk flyttes med, når/hvis DNG-filen flyttes. Det gør RAW ikke!

OK – jeg gik måske over stregen i mit indlæg om fotografering af blomster. Er du interesseret i at lære dit kamera bedre at kende, så tag et kig på min bog “Forstå dit digitalkamera – og få bedre billeder“. Eller book mig til et spændende fotoforedrag, hvor du kommer til at arbejde med en masse handson-øvelser.

Sådan fotograferer jeg

For at give dig et overblik over hvordan et setup kan se ud, har jeg her listet min egen måde at fotografere op på:

Når jeg traver rundt i verden (skønne haver), bruger jeg altid et solidt stativ, der kan justeres så det altid er i vater. Derefter indstiller jeg kameraet, så hvidbalancen passer til det omgivende lys – også selvom jeg bruger DNG-formatet. Kameraet er også indstillet til et lavt ISO-tal, og en  lysmålemetode, der passer til motivet jeg skal optage. Jeg bruger altid blændeprioritering og sætter min eksponeringskompensering til EV – 0,3. Og så er kameraet naturligvis sat op til at gemme i DNG-formatet.

Når alt i kameraet er på plads, fotograferer jeg et prøveskud sammen med et hvidbalance-referencekort. Det gør det muligt at få en nøjagtig hvidbalance hjemme i Adobe Photoshop Lightroom (eller i Camera Raw i Adobe Photoshop CS5). Og det er jo som bekendt ret vigtigt at den endelige hvidbalance er i orden med blomster og farver. Så nu ved jeg, at lyssætningen og kameraets indstillinger er 100 % på plads. Næste skridt er så komponeringen af motiverne. Og her er det jo det kreative der spiller ind …

Rigtig god fornøjelse

Kenn Römer-Bruhn

I blomsterhaven er alting sat på standby. Hele haven er nærmest bundfrossen og eneste glæde er, at man så kan få sig en sjælden gåtur gennem alle bede uden at trykke jorden sammen.

Blomsterhaven en brundfrossen dag i starten af januar.

En tur i blomsterhaven her i januar, er en rigtig kold fornøjelse. Alligevel kan man sagtens finde gode motiver rundt omkring i haven. Se blot her:

Den lille busk med de kønne lilla bær er Callicarpa Bodinieri 'Profusion'.

De tørrede blomster på en snebolle.

Februar

Der kom mere sne væltende ned, og selv hovedstaden blev til et stort snekaos. Jeg kunne måle 32 cm sne i blomsterhaven, og ved godt at det intet er at sammenligne med andre steder i landet. Det er dog trods alt en pæn dybde.

Det blev til 32 cm sne i blomsterhaven målt i februar.

Blomsterhaven i februar måned.

Marts

I starten af marts var blomsterhaven stadig fuldstændigt snedækket. Men med marts kommer lyset tilbage, og solen får magt. Og blomsterhaven begynder igen at dukke frem fra sit vinterskjul.

Sneen må give op for solens varme stråler, og langsomt men sikkert dukker blomsterhaven frem af sit vinterhi.

Forårsjævndøgn d. 20. marts 2010 er netop passeret, og nu er sneen endelig væk fra hele blomsterhaven. Det var også på tide! Nu kan man begynde at ane hvor digitalis eksempelvis vil stå i fuld flor til sommer. Det luner …

April

Sidst i april 2010
De seneste dage har givet en masse varme og ikke mindst sol. Noget stauderne synes om. Nu varer det ikke så længe, så blomstrer sæbeurten, lyngfloks m.fl. Det er herligt …

Lidt soignering af bedene hjælper, jeg kan næsten ikke vente med at skule plante sommerblomsterne ud. Men det må vente en rum tid endnu …

Som du kan se, har jeg ikke store mængder løgvækster i blomsterhaven. Det er noget jeg skal have lavet om på i år. Så til efteråret kommer jeg sikkert til at gå lettere amok i skønne dæmpede farver af narcisser, tulipaner og hyacinter. Vi må se. Under kirsebærtræet (der er lige ved at springe ud) stortrives en hidsig-gul vortemælk, der gror som ukrudt og ikke er til at slippe af med. Og hvad så? Den er jo så køn som den står (og desværre spreder sig lystigt). Under kirsebærtræet er der også en del perlehyacinter – igen en hidsig farve-cocktail – men det er lige hvad man trænger til efter en lang vinter.

Perlehyacinter kan jeg ikke undvære i min blomsterhave. Og næste år skal der plantes mange flere løgvækster!

Starten af april 2010
Når jævndøgn er passeret går det hurtigt fremad. Her i starten af april, kan man i år glæde sig af vintergækker og erantis i store mængder. Og oppe i blomsterhaven begynder alle stauder at røre på sig. Jo – den er god nok: det er forår.

Nu er sneen borte, og jorden er hurtigt tørret ud i år trods store snemængde.

Da vi har heste på folde i Smørmosen i Hjortespring, har jeg også nem adgang til hestemøg. Og fra kompostbunken på folden, tager jeg altid det møg, der har ligget der et år. Det er velomsat og fuld af ‘vitaminer’. Det bliver til en del børfulde – både i drivhuset, men også her i blomsterhaven. Hestemøget giver en supergod jordstruktur, og samtidig bliver haven gødet.

Der går mange børfulde møg til blomsterhavens bede.

… og planterne elsker det!

Maj

Sidst i maj 2010
Så skal der plantes ud i blomsterhaven. Efter en kold start med lange spire- og voksetider, kan jeg endelig komme i haven med mine blomster fra drivhuset. Vi er i sidste uge af maj, og egentlig passer det jo ganske fint med tiden. Risikoen for frost er nu minimal, men man skal alligevel holde godt øje med vejrudsigten. Det kan jo være …

Jeg havde én enkelt hvid forglemmigej i min have for nogle år siden. Frøene blev høstet og efter tre år i en kasse, blev de sidste år sået. Og nu er de så flotte rundt om i hele blomsterhaven.

Medio maj 2010
Jeg har i år forsøgt mig med rosa, hvide, blå og lilla nuancer. Desuden har jeg også forsøgt at passe blomsterne ind efter højde. Så hvis jeg er heldig, går det hele op i en højere enhed. Det ville være herligt. Ellers går det nok, og så må man jo bare forsøge sig igen næste år.

Blomsterhaven midt i maj 2010. Snart kommer alle sommerblomsterne og fylder alle hullerne ud.

Jeg kan slet ikke stå for mine hvide vibeæg – de er så smukke …

Juni

Medio juni 2010
Så er det næsten midsommer i blomsterhaven, og i forhold til sidste år, er mine digitalis endnu ikke sprunget fuldt ud. Til gengæld tegner det forreste blomsterbed godt i år. Her er der massevis af stauder og enkelte sommerblomster. Af stauder kan nævnes de sart lyseblå Riddersporer jeg såede sidste år samt endnu et hold Amsonia. Der er også blevet plads til nogle Stormhatte i sart lyseblå og et par rosa pæoner foruden nogle roser i svag rosa farve og diverse stauder. Men som du kan se, er blomstringen forsinket en del i år.

Her ses blomsterhaven omkring midsommer.

Der har virkelig været fuld flor på mine Storkenæb – Geranium – i år. De store puder har desværre tendens til at vælte omkuld, men det har jeg flere steder løst ved at plante dem sammen med roser. De holder fint mine Storkenæb oppe.

Jeg har nogle skønne geraier i blomsterhaven som står sammen med roser for ikke at vælte.

Hvis du har problemer med at få farverne til at passe sammen som tone-i-tone, kan jeg anbefale at du plukker lidt af blomsterne, og prøver at matche dem med andre. Herunder ses tre forskellige blomster fra hhv. Klematis, Iris og Storkenæb. Samme trick kan naturligvis benyttes til komplementære farver og andre nuancer du ønsker skal kunne gå sammen.

Her holder jeg tre forskellige blomster sammen, for at se om de matcher som tone-i-tone. Og det gør dem bestemt!

Jeg elsker rosa, blå og lilla farvenuancer, og tænk: en fin lille Fingerbøl – Digitalis – lod sin farve vise efter at have været to år under vejs. Det er jo et trylleri uden lige …

De første Digitalis viser deres sande ansigt, når farverne viser sig.

Det har taget et par år at få den sydlige del af blomsterhaven plantet til. Denne del ligger op mod et raftehegn, og er således mest i skygge. Alligevel er det bestemt lykkes at få både blomster og frodighed på dette sted. Jeg har plantet forskellige Storkenæb, Hosta, Pileurt, Klematis og Stjerneskærm. Det er bestemt ganske fint.

Stien fra terrassen ved køkkenet op mod blomsterhaven går gennem et skyggefuldt parti, der står i fuld flor.

Starten af juni 2010
Her i starten af juni er der endelig kommet rigtig gang i blomsterhaven. Jeg har sat næsten alle mine planter ud i havens bede, i krukker og hvor jeg nu kunne finde plads. Det tog faktisk temmelig lang tid, men hvad – det er så hyggeligt!

Her ses blomsterhaven i juni. De fleste sommerblomster er nu plantet ud.

Her er jeg i gang med at køre nogle af mine sommerblomster ud i blomsterhaven. Uh, jeg glæder mig …

Mine iris er først sprunget ud nu, og dem viser jeg nogle billeder af i dette iris-indlæg. For her handler det om mine kønne porcelænshvide Ærenpris. De sår sig selv, men er til at styre. Og de byder sommeren velkommen hvert eneste år. Jeg har valgt at sætte dem i kanten af et par af mine blomsterbede, selvom de er omkring 50-60 cm høje. Når de er afblomstret har de en lidt kedelig frøstand. De bliver bare klippet af, og så står de tilbage med fine bladrosetter og fylder ikke alverden.

Her kan du se mine flotte Porcelæns Ærenpris – Veronica gentianoides Robusta.

Juli

Så er det første staudeboom overstået for denne gang. Nu er det sommerblomsterne og roserne der sammen med Digitalis dominerer blomsterhaven.

Nu er der kommet gang i sommerblomsterne i blomsterhaven.

De smukkeste valmuer i fuld flor i dejlige farver.

En nyhed i min blomsterhave i 2010: Nicotiana mutabilis "Triangle" – den blomstrer med forskelligfarvede blomster på samme plante.

Marmelukærme – Lavatera trimestris "Silver Cup" - gik fuldstændigt amok i sommervarmen i år.

August

Her i midten af august er floksene endelig kommet i gang. Det var de længe om i år. Der er også godt gang i de smukke dobbelte violfrøstjerner, der er vokset over hovedet på mig. Så fine og smukke. Min klematis – Clematis ‘Blue Angel’ – bliver bare ved og ved med at blomstre. Det er helt fantastisk så smuk den er.

Blomsterhaven midt i august måned.

Der dukker overraskelser frem hist og her: En remonterende Clematis Alpina.

Den smukke Purpur Solhat - Echinacea purpurea 'Magnus' har jeg sået en masse af som forhåbentlig blander sig sammen med deres forældre næste år.

Sensommerstauderne er ved at finde sig til rette i blomsterhaven. De første høstfloks er ved at springe ud, og høstanemonerne har allerede blomstret længe. Det er også nu at de sene klematis viser sig fra deres allersmukkeste side.

Så kom vi ind i august måned, der byder de sensommerblomstrende stauder velkommen.

Min hyggekrog bagest i blomsterhaven.

Mine rosa-purpur Hestemynte - Monarda 'Beauty of Cobham' efter blot to sæsoner. Den skal hest deles efter tre år, så næste år får jeg en hel masse af dem.

September

Den herlige sensommer som september er en del af, giver sommerblomster og stauder alt hvad de kan trække. Og det kan ses i blomsterhaven.

Mine smukke Duehoveder – Chelone Obliqua – står så fint her i september.

Den smukke sartblå Clematis Crepuscule har små fine blomster.

Men inden længe er det slut, for september byder også på efterårsjævndøgn, og måske også den første nattefrost – og det kan hurtigt gøre det af med de sarte sommerblomster.

Blomsterhaven sidst i september.

Oktober

Den smukkeste morgen i denne måned var nok d. 17. oktober. Her sluttede havesæsonen hvad smukke stauder og sommerblomster angår. Vi fik den første ‘hårde’ nattefrost, og forvandlingen af blomsterhaven var med ét sat i gang.

De stolte kavalerer stod med nikkende hoveder, og måtte konstatere at det var slut for denne gang.

Når først Tallerkensmækkerne har fået frost, er de 100 % færdige for denne gang.

Nogle sommerblomster er mere sarte end andre. Stolte kavalerer og Tallerkensmækkerne dør som regel ved den første frost. Men de lidt mere hårdføre etårige, som fx Løvemund og Prydtobak, kan godt fortsætte blomstringen lidt endnu. De fleste stauder der blomstrer i efteråret, som fx Høstasters, Høstfloks og Duehoveder, er også ganske hårdføre, og vil fortsætte blomstringen. Endelig er der roserne, der kæmper en brav kamp mod frosten. Se bare her:

En let rimfrost kan gøre blomsterhaven til et rent eventyr.

En frysende rose i blomsterhaven: Queen of Sweden.

November

Allerede i oktober var det slut med blomsterne i min dejlige blomsterhave. Frosten kom midt i oktober, og i løbet af november fik jeg plantet en del forskellige tulipaner, som jeg vil fortælle mere om til foråret. Og det var da også kun lige jeg nåede at få tulipanløgnen i jorden, for så blev det vinter. Hård frost og sne kan ikke rigtig forenes med lægning af tulipanløg …

Blomsterhaven i november 2010 hvor den første sne daler.

Der kom en ordentlig dyne sne sidst i november …

December

Årets gang i blomsterhaven er ved at være slut for denne sæson. Ser jeg tilbage, har det været en alt for kort sæson. Vinteren slap først sit greb allersidst i marts måned, og foråret kom aldrig for alvor i gang før sidst i maj.

En ægte snebolle i blomsterhaven.

December har i år fuldstændig ændret haven til et juleeventyr, jeg aldrig tidligere har oplevet. Massevis af sne der slog rekorden fra februar: 47 cm blev det til – og mere skulle komme. Vinteren har for alvor sat sig fast, og det har været umuligt at komme i haven. De eneste sysler jeg har hygget mig med, er lidt moderat beskæring hist og her

Hestemynte med snehuer på.

Arbejdet i min blomsterhave fortsætter i indlægget for 2011 …

Nu måtte det så være min tur at gøre kunsten efter: Roser er jo skabt til min blomsterhave. Naturligvis har jeg i forvejen roser i haven, men nu skulle det blive på en mere cottage-agtig måde.

Jeg valgte tre roser af samme slags – og de er alle fyldte og duftende. Denne er Rosa 'Jacques Carter' og bliver ca. 1–1,5 m høj.

Jeg var på udkig efter nogle af de roser jeg havde set i England her i sensommeren. Og dem jeg fik fat i var:

• Rosa ‘Jacques Carter’ – 1–1,5 m høj
• Rosa ‘Jasmina Kletter Maxe’ – klatrerose 2–3 m høj
• Rosa ‘William Shakespeare 2000′ – 1 m høj

Når der skal plantes roser (og stauder i almindelighed), bør du altid vælge tre ad gangen. Det giver ligesom harmoni med det samme. Du kunne også vælge fem eller syv, men aldrig to, fire eller seks.

I blomsterhaven er der efterhånden raftehegn om det meste af haven. Og her har jeg valgt at plante klatrerosen i en gruppe af to sammen med Clematis ‘Warszawska Nike’ i mørkelilla nuancer. Det kommer til at spille rigtig godt sammen. Og i forgrunden har jeg plantet tre Violfrøstjerner – Thalictrum delavayi ‘Hewitt’s Double’, der med sine lette små sarte blomster, vil give dette spot et helt særligt præg i høj- og sensommeren. Den tredje klatrerose kommer op i blomsterhavens yderste hjørne, hvor den nu står sammen med Blåskæg og Sommerfuglebusk i sartlilla nuancer. Mmm – det bliver også fint!

Rosa 'Jasmina' er plantet op ad raftehegnet mod vest, og bliver 2–3 m høj.

Klatrerosen Rosa 'Jasmina' har også fyldte blomster, der dog er mindre end de øvrige, men dufter skønt.

Rosa ‘William Shakespeare 2000′ er plantet i et af bedene sammen med forskellige stauder og sommerblomster. Den er duftende og i en mørk kulør, der skal være med til at give kontrast til havens ellers så sarte farver.

Rosa 'William Shakespeare 2000' med sine fyldte blomster er plantet ud i et af staudebedene.

Lige inden Rosa 'William Shakespeare 2000' folder sig helt ud, er den nu også ganske smuk.

Foto af farve-referencekort med kalibreret kameraprofil.

Foto af farve-referencekort med ukalibreret kameraprofil.

Måske kan du ikke umiddelbart se den store forskel, men kigger du godt efter kan du se, at kameraet uden profil har flere røde nuancer og at de lilla nuancer bliver blålige. Og det dur jo ligesom ikke, når det handler om blomster, vel?

Med kalibreringspakken får man også et hvidbalance-referencekort, så hvidbalancen efterfølgende kan gøres helt nøjagtig. Jeg bruger selv Adobe Photoshop Lightroom og Adobe Camera Raw i forbindelse med fremkaldelsen af mine RAW-billeder. Kalibreringssoftware’n lægger automatisk en kameraprofil ind i programmerne, som så kan anvendes direkte på billederne i forbindelse med fremkaldelsen af dem.

Hvidbalance-referencekortet kan ikke undværes, når blomsterhaven skal foreviges …

Kameraprofil eller ej

Herunder er et andet billede af nogle smukke farverige meconopsis, der står ved siden af mit drivhus. Her burde forskellen på et kalibreret kamera versus et ukalibreret kamera være særdeles tydelig:

Her ses sammenligningen mellem en ukalibreret kameraprofil (til venstre) og en kalibreret (til højre). Læg mærke til de fine nuancer i det gule højlys, der pludselig bliver meget tydelige i det billede der er fotograferet med en kalibreret kameraprofil (til højre).

Kalibreringsprocessen foregår ved at fotografere farve-referencekortet i forskellige situationer: I overskyet vejr, i solskin, i skygge mv. Hvert scenario sin profil. Og vupti – i Lightroom eller Camera Raw er det så bare at vælge den relevante fotograferingssituation – og farverne matcher.

Men der er naturligvis lidt mere end det – og har du mod på at kaste dig ud i Camera Raw, kalibrering, billedbehandling mv., kan min splinternye bog Den digitale grundbog om Adobe Photoshop CS5 måske være lige noget for dig? Her fortæller jeg om billedbehandling, retouchering, raw-behandling, fritlægninger mv. så alle kan være med. Se mere om bogen her …

OK, nu er jeg måske lidt nørdet. Men farverne gør jo hele forskellen. Her er det en Iris sibirica i en særlig blå farve, der ikke lige lader sig fange så nemt. Men det gør den til gengæld med en kalibreret kameraprofil (til højre).

Det skal for en god ordens skyld lige nævnes, at alle eksemplerne på denne side, ikke har fået nogen som helst farvejusteringer overhovedet. Alle billeder er fotograferet i RAW og hentet direkte ind i Camera Raw-modulet i Adobe Photoshop CS5. Her har de kalibrerede billeder fået tildelt deres aktuelle kameraprofil (afhængig af vejret: overskyet, solskin, skygge), hvorimod de øvrige intet har fået – udover deres integrerede farveprofiler (Adobe RGB, sRBG mv.).

mvh. — Kenn

Indlægget er opdateret pr. 27. maj 2011 med flere billeder fra 1999, som jeg stødte på i en kasse med lysbilleder: Lysbilleder – hallo! Jeg havde åbenbart dias-film i kameraet dengang …

Den omkransende mur i Hadspen Garden ses tydeligt. Haven var sammensat af de flotteste blomster i afstemte nuancer.

Her snuser min yngste datter forsigtigt til en blomst i Hadspen Garden tilbage i 1996.

Den indhegnede have, der tilhører Hadspen House, var oprindeligt en køkkenhave. Haven skråner mod syd og har et mikroklima og er så lun, at der kunne dyrkes flere forskellige afgrøder fra Middelhavsområdet. Haven er på 3.000 kvadratmeter, og er omkranset af en parabolskformede mur, der visse steder er næsten ni meter høj. Der er ikke noget at sige til, at planterne kunne trives i denne have.

Hadspen Garden havde afstemte tone-i-tone farvenuancer. Her kom sønnike til at plukke en af blomsterne – ups …

Den gule del af Hadspen Garden fra 1999 …

Den rosa del af Hadspen Garden fra 1999 …

Et smukt view fra området omkring den lille sø i Hadspen Garden fra 1999

En lille planteskole

I forbindelse med Hadspen Garden var det et lille nurseri, og herfra har vi stadig et par planter oppe i blomsterhaven.

Gartneriet på Hadspen Garden i 1999. Ja, den gang var pigerne små – og de valgte hver især en lille fin plante.

Lidt historie om Hadspen Garden

I 1960′erne ophørte Hadspen Garden som køkkenhave, og blev stille og rolig plantet som en diskret prydhave. Det var i første omgang Penelope Hobhouse, der gik intensivt i gang med forskellige faser i haven (1968 – 1979). Senere kom Nori og Sandra Pope til (1989 – 2005), og gjorde haven til det paradis den var gennem en helt unik periode.

Alle der nåede at se Hadspen Garden kunne straks se, at her var noget særligt og helt unikt. Selvom haven var privatejet, har den været åbent for besøgende siden 1970. Haven blev meget populær i både i Storbritannien og udlandet, og besøgende kunne handle de sjældne planter i det lille gartneri, der var på stedet. Selv har jeg flere planter i min egen blomsterhave, der er fra Hadspen Garden. Det er ret så hyggeligt at tænke på.

Hadspen Garden i forfald i 2006 – kun ét år efter Nori and Sandra Pope forlod stedet.

I 2006 blev hele haven desværre fuldstændigt ryddet. Sådan går det når tid og kræfter slipper op, og der ikke er nogen der ønsker at fortsætte i samme spor.

Hadspen Garden i dag

I den offentlige debat om fremtiden for Hadspen Garden, arrangeret af ejerne Niall og Penelope Hobhouse, er man kommet frem til følgende plan for haven: Hadspen Garden skal fremover være en produktiv køkkenhave, hvor der dyrkes gamle sorter af grøntsager, der ikke er kendt i supermarkeder og med bede af forskellige blomster. Hvordan det kommer til at spænde af, kan kun fremtiden vise …

Den ene del af Hadspen Garden i 2010.

Den anden del af Hadspen Garden i 2010, der så småt er ved at blive til en køkkenhave samt småbede med blomster. Om det bliver lige så spændende som den gang vi var på besøg, kan kun fremtiden fortælle …

Et kig hen ad mine kønne iris i blomsterhaven i juni 2010.

Når jeg i slutningen af maj og i starten af juni går rundt i min blomsterhave, er det helt klart mine iris, der løber med opmærksomheden. Jeg nyder at gå rundt mellem planterne og nyde deres skønhed og ikke mindst duften fra Iris Germanica. Disse blomster er i sig selv et nærmere syn værd. Så fløjsagtige, så silkepapiragtige. Duften fra dem er en ret så sød duft, og den kan man ikke få nok af.

Denne Iris Germanica står i en lille gruppe for sig. Planten kommer helt tilbage fra min oldefar.

Denne blålilla Iris Germanica står enkelte steder i blomsterhaven. Jeg fik dem af en genbo på vejen.

Juni er iristid

Der er ingen tvivl om at det er iris der har fokus i juni måned. Og de passer særdeles godt sammen med storkenæb – Geranium, der jo også folder sig ud på samme tid. Jeg har flere forskellige slags storkenæb, der rent farvemæssigt går rigtig fint sammen med mine iris. Hvis du kigger godt efter på billederne, vil du også kunne se dem.

De klarblå Iris sibirica springer lidt senere ud end de blålilla, og forlænger dermed sæsonen.

Et nærbillede af mine klarblå haveiris – Iris sibirica– fra blomsterhaven.

Så er det endelig tid til at plante sommerblomsterne ud i havens bede.

Med min nemme måde at formere Lathyrus på, har jeg i år overflod af dem. Det er pragtfuldt – og så kommer de fra egen høst oven i købet. Gratis glæder . De blev plantet op ad raftehegnet og forskellige stativer jeg har rundt om i blomsterhaven.

Her står jeg med nogle af mine Voksurt. De får selskab af andre purpurfarvede blomster.

Nemme stauder fra frø

Jeg har haft god succes med at så forskellige stauder. Og en af dem der blomstrer her i starten af juni er de klarblå Amsonia.

Her en Amsonia tabernaemontana i selskab med knaldorange Nellikerod.

Smukke vilde violer

Nogen har måske læst, at jeg har anlagt en vingård på en del af tomten. Her skal der herske skik og orden, så vinplanterne ikke bliver kvalt af “ukrudt”. Men rundt om vingården, er der den skønneste eng, hvor de vilde blomster får lov at bestemme. Gennem fem sæsoner har vi hvert år slået hele engen med en buskrydder. Det har givet plads til en masse vilde blomster. Og her kan du se et lille udvalg af violernes mange forskellige kønne ansigter.

Her ses et lille udvalg af mine vilde violer. Er de ikke kønne?