Haven mod vest laves om til ét stort blomsterbed

I mange år har jeg haft stor lyst at få mere plads til min blomster. Men det har knebet med pladsen: ungerne skulle jo have plads at boltre sig på. Nu er det mest foran computeren eller sammen med vennerne eller hestene de boltrer sig. Og så var det at der skulle laves lidt lobbyarbejde. For i havens vestside, var der i forvejen forskellige stauder og buske – og ikke mindst – græs. Og min bedre halvdel er i den grad glad for det grønne græs. Hmmm …

En forårs dag i vesthaven, mens der stadig var græs.

Jo, der skulle tænkes kreativt. Jeg havde et brændende ønske om en blomsterhave, og så meget brugte vi heller ikke haven mod vest efter vi fik lavet terrassen ved spisekøkkenet.

Vesthaven var frodig – nærmest eksotisk. Men den var også groet fuldstændigt til.

Jo, lobbyarbejdet virkede og jeg fik lov at gå i gang, hvis jeg da selv gjorde al arbejdet. Og der var nok at tage fat på. Samtlige stauder og løg skulle op og sorteres. Flere farver passede slet ikke ind i mit temperament. Eksempelvis er jeg ikke meget for de gule farver, som jeg mener dominerer for meget. Og røde farver får jeg knopper af. De er for kraftige i deres udtryk. Derfor røg alle vores bonderoser på kommunens kompostbunke sammen med staudevalmuer, solhat, rølliker, liljer med mange flere.

Der skulle graves en masse, og lægges nye stier i den kommende blomsterhave.

Som man kan se på billederne, gik jeg i gang med det store arbejde i foråret. Jeg valgte at gå sådan til værks at jeg lavede ét bed ad gangen. Og hvert af disse bede blev omhyggeligt tilplantet med sommerblomster til at starte med. Godt nok skrev jeg netop at gul var en af de farver jeg ville kassere, men jeg havde indkøbt en del frø af netop gule nuancer, for at prøve en gult bed af. Jeg vidste jo at 2008 ville være et prøveår for den nye blomsterhave, så jeg kunne eksperimentere alt det jeg ville. Jeg er senere blevet bekræftet i at gul ikke er noget for mig. Jeg har dog ikke nænnet at smide mine citrongule og gulorange dagliljer ud. De passer så fint som komplementære statuetter til mine mange iris der jo blomstrer samtidig.

Her ses min gulorange dagliljer i hyggeligt selskab med iris i fuld flor.

Læg mærke til rafterne i baggrunden af billedet. De skal op ind mod naboen mod vest til erstatning for den væmmelige tjørnehæk, som jeg hidtil altid har hadet at klippe hvert år. Det slipper jeg gudskelov snart for. Det bliver en befrielse …

Jeg gravede og flyttede en masse blomster og jord – det var ret hårdt.

Bemærk bonderoserne på billedet. De kommer aldrig tilbage i min have igen. Til gengæld bliver havens farvetema holdt i nuancer af hvid, blå, rosa og lilla – med enkelte komplementærfarver forskellige steder på forskellige tidspunkter af året. Jeg har det store problem, at nogle planter vil jeg ikke af med. Og det giver derfor kreative løsninger. Hvordan sætter man en skrigende orange nellikerod sammen med andre planter i de føromtalte nuancer? Jeg spørger bare. Men ingen får mig til at skille mig af med de orange skønne blomster. Og sådan er det i haven – i hvertfald i min …

Det begynder at tage form

Jeg fik 7,5 ton knust gråt granit kørt hjem, og begyndte straks at køre det ind. De små stier jeg havde lavet blev foret med plantefiberdug, så ukrudt ikke kan gå op gennem og ødelægge stierne. Sikke et arbejde! Nu begyndte det pludselig at tage form. Se selv på nedenstående billede.

Jeg ved det godt – det gule er ikke lige mig, men skulle nu alligevel prøves …

Jo, det skal nok blive fint. Som du kan se på billedet herover, bestod det forreste bed kun af sommerblomste i gule nuancer. Senere på sæsonen blev bedet tilplantet med forskellige stauder som storkenæb, høstfloks, pæoner og hestemynte i rosa og lilla nuancer.

Et kig ud over mine sommerblomster fra første sæson i 2008.

Sæsonen i vesthaven blev afsluttet med færdiggørelse af raftehegnet mod vest og de sidste stier i blomsterhaven. Nu glæder jeg mig til sæsonen 2009 – og den er jo lige om hjørnet …

Raftehegnet er ved at blive sat op.