Blomsterhaven i 2009

14. april 2009 by Kenn Römer-Bruhn  
Gemt under Blomsterhaven

December 2009

Med december kom sne og kulde for alvor til Danmark. Billederne taler vist for sig selv, og med dem blev sæsonen i blomsterhaven også slut for denne gang. Arbejdet i min blomsterhave fortsætter i indlægget for 2010.

Snevejr i december i blomsterhaven.

Snevejr i december i blomsterhaven.

Blomsterhaven i december klædt i sne.

Blomsterhaven i december klædt i sne.

November 2009

Med tidlig frost i oktober gik november hurtigt hen og blev vintertung. Våd jord afløste måneder med nærmest tørke og knastør jord. Det gav en ulige fordeling af arbejdet i blomsterhaven. Men jorden skulle nu engang vendes lidt hist og her, og enkelte buske og stauder skulle også flyttes.

Blomsterhaven med lange skygger i november.

Blomsterhaven med lange skygger i november.

En Digitalis gør sig klar til næste år.

En Digitalis gør sig klar til næste år.

Californisk valmue forsøger at gøre sin blomsring færdig i november.

Californisk valmue forsøger at gøre sin blomsring færdig i november.

Af og til frydes man over naturens anstrengelser, for selvom det har været frost og efterår med regn og rusk, dukker der alligevel lidt nuancer op i blomsterhaven.

Det er helt utroligt at man kan finde blomstrende sommerblomster i haven på denne årstid. Nogle planter vil bare ikke give op. Se bare denne californiske valmue, der for alt i verden, vil sætte frø. Det lykkedes dog ikke, for frosten tog livet af den til sidst.

Det er jo også hyggeligt at gå rundt og lægge mærke til at det der har sået sig selv. Jeg har i år drysset samtlige Digitalis’s frøstande rundt om i haven. Og allerede nu har det givet bonus. Men bare vent til næste år – der vil der helt sikkert være en overflod af disse utrolig kønne planter.

Jeg flyttede bl.a. mine 'New Dawn' roser op ad raftehegnet oppe i blomsterhaven.

Jeg flyttede bl.a. mine 'New Dawn' roser op ad raftehegnet oppe i blomsterhaven.

Oktober 2009

Så kom vi kun lige ind i oktober måned, og den første frost har allerede vist sig. Efterårsjævndøgnet er passeret og den manglende lysintensitet sætter sit præg på blomsterhaven.

Blomsterhaven i oktober.

Blomsterhaven i oktober.

September 2009

Sikke en september. Kan man forlange mere? Varme, sol og en fantastisk sensommer. Jeg har brugt nogle dage på at hygge lidt med at fjerne samtlige orange dagliljer fra min have. Nu skulle det være. Og så gik jeg i gang med at plante alle mine selvsåede stauder ud.

Her er jeg ved at plante mine selvsåede stauder ud i blomsterhaven.

Her er jeg ved at plante mine selvsåede stauder ud i blomsterhaven.

Her er jeg ved at plante mine sartblå selvsåede Riddersporer ud i blomsterhaven.

Her er jeg ved at plante mine sartblå selvsåede Riddersporer ud i blomsterhaven.

August 2009

August måned gav en dejlig måned med en masse sol og kun få dage med regn. Faktisk var haven og jorden ganske tør det meste af tiden, men et par heftige regnskyl kom dog forbi. Og det var blomsterhaven utrolig taknemmelig for.

Et sjældent syn langs 'nordstien' i min blomsterhave …

Et sjældent syn langs 'nordstien' i min blomsterhave. Bemærk hvor godt farverne i høstfloks og duehoved går i spænd …

Blomsterhaven har udviklet sig nogenlunde som forventet, dog med nogle overraskelser. Dels var min Clematis Crepuscule en positiv oplevelse med sine bitte små klokkeformede blå blomster, og dels var mine Cleome ‘Rose Queen’ blevet til enorme blomsterstande. Det hele på trods for et tørkeindeks der sjældent er set.

Her det sædvanlige view over blomsterhaven – i august 2009.

Her det sædvanlige view over blomsterhaven – i august 2009.

Det var første år jeg forsøgte mig med Edderkoppeplanten – Cleome. Og sikke en succes. Kæmpe blomsterstande der bare blev ved og ved med at blomstre. Fantastisk.

Cleome 'Rose Queen' har været helt fantastisk denne sæson.

Edderkoppeplanten – Cleome 'Rose Queen' – har været helt fantastisk denne sæson.

Mine Cleome var plantet oppe ved min romantiske hyggekrog i det nordvestlige hjørne af blomsterhaven. Et lille åndehul hvor der er et godt udsyn over alle blomsterne.

Min romantiske hyggekrog i den nordlige del af blomsterhaven.

Min romantiske hyggekrog i den nordlige del af blomsterhaven.

Juli 2009

Ja, i år var jeg væk fra min have i hele juli måned, og det kom til udtryk i form af en masse afblomstrede sommerblomster. Det var et skrækkeligt syn da jeg kom hjem, og jeg var jo selv ude om det. Jeg havde naivt nok troet, at jeg skulle hjem til et kæmpe romantisk blomsterflor. Men den sved altså godt nok! Se selv billederne herunder, der vist taler for sig selv:

De fleste sommerblomster i det forreste og mellem bed, stod kun tilbage med deres frøstande. Ups …

De fleste sommerblomster i det forreste og mellem bed, stod kun tilbage med deres frøstande. Ups …

Der måtte ryddes godt og grundigt op i blomsterhaven. Et arbejde der tog hele dagen.

Der måtte ryddes godt og grundigt op i blomsterhaven. Et arbejde der tog hele dagen.

Juni 2009

Så kom vi endelig ind i juni måned, og de første spæde blomster fra sommerblomsterne er begyndt at folde sig ud. Det er en herlig tid, og med den daglige runde i min lille blomsterhave, sker der nye ting hver eneste dag. Mine Fingerbøl Digitalis som blev sået sidste år, står nu med hvide spir i 150 cm højde. Det var jo den ren-hvide udgave jeg såede. Den er virkelig en fornøjelse at følge. Desuden har jeg i forvejen en række rosa og pink Fingerbøl, og fra næste sæson bliver de nu blandet sammen til en masse forskellige hvide og rosa nuancer. Har man først haft Fingerbøl i haven et par år, vil de så sig selv rundt omkring. Jo det er en herlig tid …

Her midt juni går jeg og nyder at de forskellige sommerblomster endelig er begyndt at ‘røre’ på sig. Mine Crepis rubra – Høgeskæg er netop sprugnet ud, og bestemt værd at satse på en anden sæson.

Crepis rubra – Høgeskæg er en rigtig køn og holdbar sommerblomst.

Crepis rubra – Høgeskæg er en rigtig køn og holdbar sommerblomst.

I starten af juni er der ikke kommet så meget gang i sommerblomsterne endnu.

I starten af juni er der ikke kommet så meget gang i sommerblomsterne endnu.

Som man kan se på billederne, er de udplantede sommerblomster rigtig godt i gang med væksten. De fleste har sat de første knopper, og flere af dem har også vist deres uskyldige farver og former. Og det er så også nu jeg spændt venter på, om jeg har valgt den rigtige sammensætning af farver, form og højde. Kan næsten ikke vente!

Her ses mine højt skattede iris i flere sorter og farver.

Her ses mine højt skattede iris i flere sorter og farver.

Jeg har tidligere skrevet at gule farver ikke lige er mig. Derfor er det også sidste gang disse dagliljer er i min danske blomsterhave. De bliver erstattet af rosa-lilla dagliljer (der dog blomstrer senere). Selvom gul og blå er gode komplementærfarver, bliver det alligevel for meget til min blomsterhave. Den gule farve tager nærmest pusten fra det samlede billede. Men de bliver ikke smidt ud – de bliver flyttet til mit svenske torp, hvor jeg har meget mere plads at boltre mig på :o )

Maj 2009

Sidste halvdel af maj måned gav et godt pust til de nyplantede sommerblomster. De er nu i fuld vækst, og kan ikke vente med at starte sin blomstring. Der går nu stadig nogle uger før det rigtig går løs.

Med maj kommer de første stauder til sin ret. Her ses bl.a. sæbeurt, dagliljer og iris i blomsterhaven.

Med maj kommer de første stauder til sin ret. Her ses bl.a. sæbeurt, dagliljer og iris i blomsterhaven.

Nu er vi rykket frem til midt i maj måned, og det er helt utroligt hvad en april måned – med fuld sol næsten samtlige dage – kan gøre for haven. Billederne taler for sig selv, og jeg er her første halvdel af  maj allerede begyndt at plante sommerblomsterne ud. Det er tidligt, det ved jeg. Men nu kan jeg slet ikke være i drivhuset mere, og så måtte chancen tages. Jeg kan jo stadig risikere at frosten kommer et smut forbi. Ja, det håber jeg naturligvis ikke, for så er jeg på den. Men mon ikke det går …

Vesthaven, maj 2009, hvor jeg netop er begyndt at plante sommerblomster ud.

Blomsterhaven, 10. maj 2009, hvor jeg netop er begyndt at plante sommerblomster ud.

Jeg har brugt starten af maj på at afhærde mine sommerblomster, så de bedre kan modstå evt. træk, stærk sol og kolde nætter. I denne uge er jeg begyndt at plante dem ud i mine bede. Og mens jeg venter på at det hele skal blomstre, dukker forskellige stauder frem af jorden og allerede nu er der gang i rigtig mange. Herunder ses en Akeleje:

Akalejerne er begyndt at blomstre. Denne farve har jeg selv avlet frem – den var oprindelig lilla.

Akelejerne – Aquilegia cultorum – er begyndt at blomstre. Denne farve har jeg selv avlet frem – den var oprindelig lilla.

Maj måned er bare den skønneste måned på året. Det er her det hele sker. Fra bladløse træer til blomstrende paradis. Vi er heldige at have en sød kirsebær, der har blomstret helt vildt. Men med den megen sol i april, gik blomstringen hurtig over. Men så er det jo godt at alt det andet er på vej. Mine iris eksempelvis. Forhåbentlig vil de allerede blomstre sidst i maj. For her får vi hele huset fyldt af gæster til den mindstes konfirmation.

April 2009

Ja, det er unægteligt blevet forår. Forår i haven – forår i blomsterhaven … men … Ja, ja, der er ikke mange blomster at prale af endnu, og da vi er inde i første sæson af blomsterhaven efter omlægningen, går der endnu nogle år før vi er helt på plads.

Et view over blomsterhaven, april 2009

Et view over blomsterhaven, 14. april 2009

Men som man kan se på billedet er der en masse stauder på vej op. Og de suppleres senere af et væld af sommerblomster, der hver og en nøje vil blive beskrevet andet steds på denne hjemmeside. Jeg fik kørt en god omgang hestemøg og kompost i mine nye bede, og er ret sikker på at det kommer til at give pote, når alt er på plads. Men indtil videre er der ikke så meget at komme efter …

Ja, der er endnu lidt trist i blomsterhaven, men bare vent …

Ja, der er endnu lidt trist i blomsterhaven, men bare vent …

Ovenstående billede var dét der i sidste sæson var holdt i gult. I år bliver det rosa, lilla, blåt og hvidt. Jeg skal nok på et senere tidspunkt komme med nogle billeder fra før og efter. Sommerblomster kan gøre hele forskellen.

  • Webbooks

Kommentarer

En kommentar til “Blomsterhaven i 2009”
  1. Frank siger:

    Flot side du har. Det bliver spændende at følge havens (og vingårdens) udvikling. Jeg kan se I er lidt foran med foråret i forhold til Bornholm, hvor vi godt nok har haft skønt vejr, men noget lavere temperaturer end resten af DK.

Giv din mening til kende

- og hvis du har lyst, kan du jo også vise et billede sammen med din kommentar ved hjælp af en gravatar!