Æbler og pærer som espalier
6. marts 2013 by Kenn Römer-Bruhn+
Gemt under Blomsterhaven
Æble- og pæretræer skal pryde forskellige steder i den nye have. De bliver sat som espalier rundt omkring i haven, for at opdele den i forskellige dele. Og vi laver selv alle espalier-træerne.
Så en humørfyldt søndag sidst i februar og i selskab med en masse andre pode-interesserede, fik vi en gedigen gennemgang af podningens kunst. Det foregik i Æbleværkstedet Nonnetits lokaler i Grevinge i Nordvestsjælland. Vores lærermester var podemesteren Boi Jensen, så vi var i trygge hænder.Det var koldt – også indenfor. Og også selvom brændekomfuret var fyret godt op. Efter fire og en halv time var vi ‘udlærte’, og kunne tage vores hjemmefremstillede æblesorter med os. Jeg havde i forvejen bestilt en række podekviste og langsomtvoksende grundstammer, og dem fik vi med ved samme lejlighed.
Tilbage i blomsterhaven gik vi senere på ugen i gang med at pode de resterende grundstammer. Vores nye have har plads til mange træer, og vi har fået poet ikke mindre end 52 forskellige æble- og pæretræer. Nu må vi se hvor mange der så bliver til noget. Mon ikke bare nogle stykker vil klare sig?
Vi har poet tre stk af hver af følgende sorter:
Æbler
- Ananas Reinet
- Ananas Rød
- Apport
- Berner
- Boiken
- Bøghs Citron
- Filippa (fra eget træ – vi poede otte i alt)
- Gul Richard
- Keswick Codlin
- Oudrupgårds Høstæble
- Rød kortstilk
- Tyrrestrup
- Ydins æble
Pærer
- Comtesse de Paris
- Conference
- Laxton Superb
- Røde pærer fra Samsø






Tja, der kan man bare se. Verden er lille.
Det ser ellers hyggeligt ud på jeres landsted i Holbæk, og I har da godt nok også været godt og grundigt i gang?
- Kenn
Hvor ser det godt ud! Pudsigt jeg var også med til det (meget kolde) kursus
hvilke grundstammer har i podet på? Jeg har lige fået podet æbler, pærer og blommer, skønt forårsarbejde!
Hilsen Didde (som er født i Herlev for det ikke skal være løgn)