Her er den kønne Cynoglossum amabile ‘Mystery Pink’ – Kinetisk hundetunge / Kinesisk forglemmigej

Cynoglossum amabile ‘Mystery Pink’ går under navnene ‘Kinesisk hundetunge’ eller ‘Kinesisk forglemmigej’, og er en flot sommerblomst med pink blomster. Fås også i en ren blå farve. Jeg har valgt den pinke, da den giver et farverigt spil sammen med andre blomster i rosa, lilla og hvide nuancer.

Den er ret nem at have med at gøre, og har du først haft den en gang i haven, vil du altid have den fremover. Den selvsår sig nemlig i rigelige mængder, men er dog nem at styre.

Cynoglossum amabile ‘Mystery Pink’ er skøn mellem Malva og Geranium i samme rosa nuancer.

Den smukke Cynoglossum amabile ‘Mystery Pink’ i selskab med Malva.

Nicotiana mutabilis "Triangle" - Tobaksblomst er utrolig smuk, høj og dejlig duftende.

En herlig sommerblomst har fundet vej til blomsterhaven: Tobaksblomsten Nicotiana mutabilis “Triangle”, der med rosa og hvide blomster på samme plante giver en smuk plet i haven. Den dufter som andre prydtobaksplanter himmelsk hen under aftenen, og er ganske forførende. Planten bliver helt op til 150 cm høj, og egner sig fint til de bageste partier i havens bede og nær terrassen, hvor den gerne står i en stor krukke.

Dens 150 cm høje blomsterstængler rager godt op i blomsterhaven.

De tofarvede blomster på Tobaksblomsten Nicotiana mutabilis "Triangle", er næsten ikke til at stå for.

De mørkeblå og mørkelilla blomster på Heliotrop - Heliotropium Arborescens - både dufter og tiltrækker insekter.

I lave fade og krukker er Heliotropium arborescens – Heliotrop en virkelig smuk og kontrastrig sommerblomst, der oven i købet dufter nærmest honningagtigt. Planten trives bedst i en porøs, men næringsrig jord, der helst skal være varm (!) for at planten trives optimalt.

Så fine og smukke er de små blomster af Heliotropium Arborescens - Heliotrop.

Du kan formere Heliotrop – Heliotropium Arborescens ved frø, der sås indendørs i marts. Planterne prikles om, pottes og udplantes i starten af juni, når faren for frost er ovre. Rødderne er meget ømfindtlige, så pas på når du omplanter.

I øvrigt kan Heliotrop nemt formeres ved stiklinger, der tages i august måned. Stiklingerne stikkes i kasser i sandblandet jord og kan herefter overvintres i udhus eller kælder ved ca. 10 gr. I begyndelsen af februar, kan du så stille dem lyst og lidt varmere. Senere kan du så tage et nyt hold stiklinger af stiklingerne, og får på den måde en masse nye planter.

Heliotropium Arborescens - Heliotrop.

En smuk ensom Echinacea Purpurea 'Magnus' i blomsterhaven.

Denne purpur solhat er helt fantastisk med sine rosa/pink kurveblomster, der tiltrækker både bier, svirrefluer og sommerfugle. Bliver op til 90 cm og blomstrer juli – august, hvor den stortrives i fuld sol og veldrænet jord. Ynder at stå uden alt for generende naboplanter – dvs. den kan lide at have plads rundt om sig. Så vil den til gengæld vise sig fra sin allersmukkeste side.

I min blomsterhave har Purpur Solhat – Echinacea Purpurea 'Magnus' – fået den mest solrige plads.

Jeg har selvsået flere af mine Purpur Solhat – det er virkelig nemt!

Vi kom op til en vingård, der stod med meterhøjt græs samt ukrudt og senegræs der var lige så højt. Men hvad – et par timer senere var græsset slået og jorden fræset, og så så alt igen pænt og nydeligt ud. Ved næste besøg i sommarstugan, var græs og ukrudt ikke så slemt. Men luges det skal der hver gang – og det hygger vi os vældig meget med .

Vin på rad og række – og en masse ukrudt mellem dem!

Her ses vindruesorten Regent, der har små, men fine druer på.

Jeg krydser finger for at mit svenske vinprojekt skal blive en succes. Druerne er dog ganske små, men det er de også rundt om på de danske vingårde. Så jeg håber inderligt at det kommer til at fungere. Jeg vil løbende plante nye vinplanter, men der skal også være plads til lidt guf for øjnene, så mellem en af de nyplantede rækker, såede jeg en 17 meter lang række valmuer. Se engang:

Jeg plantede en række nye vinplanter af sorten Pinotin. Og mellem planterne såede jeg disse kønne valmuer.

Her spæner jeg rundt mellem vinrækkerne. Mon hustruen er ved at servere kaffe?

Køkkenhaven

Vi har jo lavet lidt af vingården om til en køkkenhave. Hér var kartoflerne i rigtig god vækst, men en stikprøve viste at kartoflerne i juli stadig var for små. Derimod var der massevis af dem i august. Uhm … Jordbærrerne var i juli både knaldrøde og modne – og enormt saftige, trods den sandede jord de står i.

Her ses køkkenhaven inden den blev luget og fræset.

Kartofler og løg af egen smålandsk avl. Herligt at bruge jorden til noget fornuftigt.

Vi har som fortalt høstet kartofler og løg, og har stadig 54 rækker kartofler tilbage. Desuden er der både squash, porrer, bønner mv. der stadig mangler at vokse sig større. Men det at kune hjemtage grøntsager, er bare rigtig skønt.

Efter en weekend med havehygge (lugning, fræsning, opbinding mv.), står både vingård og køkkenhave igen lige så fin – og venter blot på næste besøg …

Et kig ud over vingården og køkkenhaven fra det nordvestlige hjørne.

Her kan du se lidt fra drivhuset i august 2010:

En herlig stor klase tomater af sorten Carprese, der dog endnu ikke er moden.

Her ses tomatsorten Carprese med et par modne tomater på.

Denne mørke tomat, Black Cherry, er både sød, saftig og yderst velsmagende.

Tomatsorten Gourmet er stor, let syrlig og smager himmelsk.

Det her skal du bruge:

• En god og skarp saks
• Potter
• Grusblandet muld
• Fryseposer eller formeringskasse
• Rodhormon
• Tålmodighed

Og så går vi i gang …

Vælg de klematis du ønsker at stiklingeformere, og klip nogle gode modne skud af.

Find nogle gode potter frem og fyld dem op med muld iblandet groft grus. Vand herefter potterne uden at det skal drive af dem.

Klip din høst ud i mindre stykker. Klip altid lige over et bladpar, og få gerne noget af bladparrets 'hæl' med. Min erfaring er at de dermed slår nemmere rødder. Der skal kun være et enkelt bladpar tilbage ovenover bunden af stiklingen.

Nu er dine stiklinger klar til næste trin …

Har du et rodhormon-pulver, så dyp stiklingens bund i det, da det fremmer roddannelsen.

Det er kun lige akkurat bunden der skal have rodhormon!

Lav et hul i jorden i potterne og sæt stiklingen ned og tryk let til.

Sæt en etiket ned i potten, så du kan holde styr på dine stiklinger.

Formering med pose

Har du ingen formeringskasse, kan du bruge almindelige fryseposer. Klip et lille hjørne af posen og træk den ned over potten.

Så er de nye klematis klar til at slå rødder, og skal nu stå lyst men relativt køligt i 4 – 8 uger.

Formering med formeringskasse

De nye klematis er klar til formeringskassen …

Sådan – på med låget på formeringskassen. Nu skal stiklingerne stå lyst men køligt. Ca. 20 gr. er passende, så de er nødt til at komme uden for at stå. Efter 4 – 8 uger er der nye klematis til hele blomsterhaven.

Afhærdning

Når stiklingerne har slået rødder, skal de ud i et plejebed i haven, så de når at suge kraft til sig inden vinteren. Rødderne skal helst være i god vækst, hvilket kan ses på de hvide rodspidser. For sådan har Klematis det bedst.

Her ses de hvide rodspidser der er på vej ud gennem bunden af potten. Denne klematis er bestemt klar til plejebedet.

Når potten fjernes ses de fine rødder med hvide spidser tydeligt.

Et hjørne i blomsterhaven må vige pladsen som pjelebed for de nye klematis.

Der skal graves et passende og dybt hul, der fyldes med grusblandet jord. Det elsker klematis nemlig!

Her er den første klematis-stikling sat i plejebedet.

Plejebedet står i halvskygge og er helt fri for ukrudt. Nu mangler der kun en etiket, så jeg kan holde styr på hvilke klematis det er. Næste år er de klar til at blive gravet op og sat på deres blivende sted i blomsterhaven.

Her er de øvrige klematis som jeg lavede i år. I øvrigt lykkedes det mig at lave stiklinger af Clematis 'Blue Angel', som kommer til at pryde raftehegnet i blomsterhaven.

Håber ovenstående fremgangsmåde har givet dig lyst til at forsøge med egne klematis. Som et ekstra plus, er det i øvrigt en rigtig stor fornøjelse at se sine egne klematis blomstre.

God fornøjelse …

- Kenn Römer-Bruhn

Er den ikke bare skøn denne Rødfliget Hyld? Den kommer i selskab med både klematis, roser og stauder.

Det er netop det mørke løv, der gør denne rødfliget hyld interessant. Farven på de stærkt fligede blade er mørk purpur til dyb mørkerød. Blomsterne er utrolig kønne med rosahvide hyldeskærme med et purpurfarvet udtryk inden støvknapperne åbner sig i juni og juli. Planten er velegnet som solitær, eller sammen med buske med fx gult løv. Denne hyld har ingen specielle krav til hverken placering eller jord, blot den ikke er vandlidende.

Løvet på Rødfliget Hyld er et kapitel for sig. Er det ikke smukt?

En Blodhassel - Corylus Maxima 'Purpurea' - blev plantet i 2010.

Blodhassel er et lille træ – eller stor busk om man vil – der bliver indtil 5 m høj. Det kønne purpur-farvede løv, er næsten ikke til at stå for. Desværre aftager farven gradvist, og bliver mere og mere grøn henover sommeren. Men det går nu nok. Planten får dekorative rakler før løvspring. Senere hen på efteråret kommer der små og få delikate nødder.

Trives bedst på næringsrig jord, helst på en beskyttet plads så vinden ikke flår i det dekorative løv. Som med den almindelige hassel, bør man efter en årrække tynde lidt ud ved skære de ældste grene bort. Planten kan også opstammes, hvilket giver plads til mindre vækster under den.

Løvet fra en Blodhassel bliver hen ad sæsonen mere og mere grønt.

Clematis 'Warszawska Nike' kræver normalt fuld sol, men trives altså udmærket i dyb skygge i min blomsterhave.

Jeg har haft mine Clematis ‘Warszawska Nike’ i flere år, og de kommer sunde og friske hvert eneste år. I øvrigt er de alle stiklingeformeret – måske er det derfor de trives så godt som de gør i skyggen? Klematisen er meget hårdfør og beskæres kraftigt hvert år inden de bryder i det tidlige forår.

Clematis 'Warszawska Nike' er næsten ikke til at stå for.

Min Clematis Iola Fair i blomst for første gang.

Min Clematis Iola Fair er dog plantet op ad drivhuset, og da den ikke bliver så høj, vil den heller ikke skygge for planterne derinde. Praktisk og ganske smukt.

Et år efter plantning viser Clematis Iola Fair sig for allerførste gang. Hvor er det spændende at se …

Båden blev rigget til med den helt lydløse elmotor, og så var det ellers om at ro forsigtigt ud mellem de mange sten. Efter 50 meter, var der dybt nok til at motoren kunne komme ned, og så var det eller der-ud-af. Søen er ca. 10 m dyb på et langt stykke, så dér kunne vi trække en wobler efter båden. Som sagt så gjort, og kun 3 minutter efter var der min første sandart på krogen. Det var nu noget ganske særligt at fange en ny fiskeart første gang …

Jeg havde aldrig før fanget en sandart, så jeg var ganske tilfreds og stolt.

Turen gav desværre ikke flere fisk, selvom vi sejlede frem og tilbage adskillige gange. Vi sluttede med nogle kast i ‘geddehullet’, men her fik Iben kun en enkelt aborre. Vi blev i øvrigt angrebet af knot i hobetal, da båden skulle trækkes på land. Det var blevet mørkt og vi var hjemme igen kl. 23:15.

Sandarten er et rovdyr med store tænder – og blev til fine velsmagende fileter.

Se også opskrifterne i dette hyldeblomstsaft-indlæg …

Foto af farve-referencekort med kalibreret kameraprofil.

Foto af farve-referencekort med ukalibreret kameraprofil.

Måske kan du ikke umiddelbart se den store forskel, men kigger du godt efter kan du se, at kameraet uden profil har flere røde nuancer og at de lilla nuancer bliver blålige. Og det dur jo ligesom ikke, når det handler om blomster, vel?

Med kalibreringspakken får man også et hvidbalance-referencekort, så hvidbalancen efterfølgende kan gøres helt nøjagtig. Jeg bruger selv Adobe Photoshop Lightroom og Adobe Camera Raw i forbindelse med fremkaldelsen af mine RAW-billeder. Kalibreringssoftware’n lægger automatisk en kameraprofil ind i programmerne, som så kan anvendes direkte på billederne i forbindelse med fremkaldelsen af dem.

Hvidbalance-referencekortet kan ikke undværes, når blomsterhaven skal foreviges …

Kameraprofil eller ej

Herunder er et andet billede af nogle smukke farverige meconopsis, der står ved siden af mit drivhus. Her burde forskellen på et kalibreret kamera versus et ukalibreret kamera være særdeles tydelig:

Her ses sammenligningen mellem en ukalibreret kameraprofil (til venstre) og en kalibreret (til højre). Læg mærke til de fine nuancer i det gule højlys, der pludselig bliver meget tydelige i det billede der er fotograferet med en kalibreret kameraprofil (til højre).

Kalibreringsprocessen foregår ved at fotografere farve-referencekortet i forskellige situationer: I overskyet vejr, i solskin, i skygge mv. Hvert scenario sin profil. Og vupti – i Lightroom eller Camera Raw er det så bare at vælge den relevante fotograferingssituation – og farverne matcher.

Men der er naturligvis lidt mere end det – og har du mod på at kaste dig ud i Camera Raw, kalibrering, billedbehandling mv., kan min splinternye bog Den digitale grundbog om Adobe Photoshop CS5 måske være lige noget for dig? Her fortæller jeg om billedbehandling, retouchering, raw-behandling, fritlægninger mv. så alle kan være med. Se mere om bogen her …

OK, nu er jeg måske lidt nørdet. Men farverne gør jo hele forskellen. Her er det en Iris sibirica i en særlig blå farve, der ikke lige lader sig fange så nemt. Men det gør den til gengæld med en kalibreret kameraprofil (til højre).

Det skal for en god ordens skyld lige nævnes, at alle eksemplerne på denne side, ikke har fået nogen som helst farvejusteringer overhovedet. Alle billeder er fotograferet i RAW og hentet direkte ind i Camera Raw-modulet i Adobe Photoshop CS5. Her har de kalibrerede billeder fået tildelt deres aktuelle kameraprofil (afhængig af vejret: overskyet, solskin, skygge), hvorimod de øvrige intet har fået – udover deres integrerede farveprofiler (Adobe RGB, sRBG mv.).

mvh. — Kenn

Den omkransende mur i Hadspen Garden ses tydeligt. Haven var sammensat af de flotteste blomster i afstemte nuancer.

Her snuser min yngste datter forsigtigt til en blomst i Hadspen Garden tilbage i 1996.

Den indhegnede have, der tilhører Hadspen House, var oprindeligt en køkkenhave. Haven skråner mod syd og har et mikroklima og er så lun, at der kunne dyrkes flere forskellige afgrøder fra Middelhavsområdet. Haven er på 3.000 kvadratmeter, og er omkranset af en parabolskformede mur, der visse steder er næsten ni meter høj. Der er ikke noget at sige til, at planterne kunne trives i denne have.

Hadspen Garden havde afstemte tone-i-tone farvenuancer. Her kom sønnike til at plukke en af blomsterne – ups …

Lidt historie om Hadspen Garden

I 1960′erne ophørte Hadspen Garden som køkkenhave, og blev stille og rolig plantet som en diskret prydhave. Det var i første omgang Penelope Hobhouse, der gik intensivt i gang med forskellige faser i haven (1968 – 1979). Senere kom Nori og Sandra Pope til (1989 – 2005), og gjorde haven til det paradis den var gennem en helt unik periode.

Alle der nåede at se Hadspen Garden kunne straks se, at her var noget særligt og helt unikt. Selvom haven var privatejet, har den været åbent for besøgende siden 1970. Haven blev meget populær i både i Storbritannien og udlandet, og besøgende kunne handle de sjældne planter i det lille gartneri, der var på stedet. Selv har jeg flere planter i min egen blomsterhave, der er fra Hadspen Garden. Det er ret så hyggeligt at tænke på.

Hadspen Garden i forfald i 2006 – kun ét år efter Nori and Sandra Pope forlod stedet.

I 2006 blev hele haven desværre fuldstændigt ryddet. Sådan går det når tid og kræfter slipper op, og der ikke er nogen der ønsker at fortsætte i samme spor.

Hadspen Garden i dag

I den offentlige debat om fremtiden for Hadspen Garden, arrangeret af ejerne Niall og Penelope Hobhouse, er man kommet frem til følgende plan for haven: Hadspen Garden skal fremover være en produktiv køkkenhave, hvor der dyrkes gamle sorter af grøntsager, der ikke er kendt i supermarkeder og med bede af forskellige blomster. Hvordan det kommer til at spænde af, kan kun fremtiden vise …

Den ene del af Hadspen Garden i 2010.

Den anden del af Hadspen Garden i 2010, der så småt er ved at blive til en køkkenhave samt småbede med blomster. Om det bliver lige så spændende som den gang vi var på besøg, kan kun fremtiden fortælle …